Det er sommer, det er sol, og det er vanvittigt varmt. Vi lider nok allesammen lidt i varmen, og vi
har alle forskellige måder at køle ned på. Om det er at sidde på altanen eller i haven med en is,
eller om det er at dase på stranden og hoppe i bølgerne, når det bliver for varmt, så har vi alle
brug for afkøling, og det gælder også i bilen.
Et godt klimaanlæg giver bedre velvære
Vi har nok alle prøvet at sætte os ind i en bil, der har stået i solen en hel dag og bare mærke den
klamme og fortættede varme, der omslutter en. Den er ikke til at komme væk fra, og man skal nu
engang køre i den forbistrede bil, ellers havde man ikke sat sig ind i den i første omgang, så hvad
hattrick er løsningen? Heldigvis lever vi i 2022, og biler i dag har aircondition og klimaanlæg, så
selvom det føles som en bageovn, når man sætter sig ind i dytten, så løser det sig hurtigt.
Din bils aircondition er en seriøs life saver, for den hjælper til at holde dig kold og frisk, så du ikke
ligner et udhulet bæltedyr, når du ankommer til målet og vralter ud af den på parkeringspladsen
med sveden løbende ned ad ansigtet, og inden du tænker, at man da bare kan rulle vinduerne
ned, så er det da også rigtigt, men det fungerer bare slet ikke lige så godt. Jeg kan i hvert fald sige,
at jeg aldrig har slappet så meget af i en bil, som da jeg opdagede, hvor meget en god aircondition
kan gøre for en.
For sundhed og sikkerhed
En ting er, at din aircondition hjælper dig med ikke at se så svedig ud, men det er også
medvirkende til en bedre sundhed. Menneskekroppen har jo naturligt nok ikke godt af at rode
rundt i en bil, der er på den ubehagelige side af 40 grader varm, og der kan ske alt mulig mærkeligt
med din krop, hvis du sidder for længe i varmen. Det mest normale er sløvhed og manglende fokus
fra dehydrering, men en varm bil kan også føre til både svimmelhed og influenzalignende
symptomer.
Dette bringer mig så til mit næste opråb, hvor det ikke kun er for din egen skyld, at du skal passe
på temperaturen i din bil men også for vores andres sikkerhed. Sløvhed, manglende fokus og
sygdomssymptomer lyder ikke umiddelbart som egenskaber, jeg ville forbinde med en solid og
sikker elitebilist. Det her er derfor sagt uden skyggen af ironi eller overdrivelse, og det er helt
absurd vigtigt at få kølet din bil ned, så du ikke er til fare for dig selv og andre i trafikken.
Pas for Guds skyld godt på dig selv og dine medmennesker, og hvis du har behov for at vide mere
om aircondition, så klik her og vær med til, at vi alle passer lidt bedre på hinanden på
sommervejene.