Lille Wilma

untitled-1

Instagram.com/wilma.the.frenchie

En lille status på Wilma, vores lille hund. Måske ikke noget nogen overhovedet finder interessant, men så er det skrevet ned til os selv om ikke andet. Wilma er nemlig den dejligste, smukkeste, sjoveste, skøreste og mest kærlige lille bombe sammen med os (og en håndfuld andre mennesker hun kender). Problemet med Wilma er både mentalt og fysisk. Vi kæmper en kamp med hende.

Fysisk startede Wilmas problemer da hun var kun 4 mdr. gammel. Hun begyndte at tabe hår omkring øjne/mund og klø sig enormt. Vi tog til dyrlæge, som behandlede med noget i 1 måned uden effekt. Siden da var vi til dyrlæge over 2,5 måned, hvor Wilma fik den ene slags medicin efter den anden. Både sprøjter, blodprøver, antibiotika, anti-kløe piller med binyrebarkhormon osv.,i mange forskellige slags. Noget behandling havde en smule effekt, men ikke nok, det meste af behandlingen havde allermest effektiv effekt når det kom til at gøre Wilma træt, sløj, utilpas osv. Efter 2,5 måned hos dyrlæge måtte de give op på Wilma og henvise os til en hudspecialist. Stakkels lille Wilma, som stadig på dette tidspunkt var syg, havde levet alt for mange af sine hvalpemåneder på medicin og nu skulle igennem endnu et dyrlægebesøg. Det gør så ondt i hjertet på mig.

Jeg tog til specialist med Wilma for knap 3 uger siden, hun tog et hudskrab omkring hendes mund, og konstaterede hårsækmider. Dette er noget hvalpe får, når de dier hos moderen. Da Wilma allerede havde fået 3 slags medicin mod dette, har vi nu fået udleveret et 4. og meget stærkt medicin. Nemlig noget vi skal vaske hende i, som skal blandes op med vand, 1:10. Det stinker af terpentin og man skal give hende det udenfor, da det er så kraftigt. Inden man vasker hende i det, skal hun have nogle beskyttende øjendråber, hvis der skulle komme lidt i øjnene. Vi skal give hende denne ‘kur’ en gang om ugen. Vi har nu givet hende 2 gange og efter sidste behandling blev hun simpelthen så syg, at vi ikke har turde give hende det siden. Hun blev helt anderledes, deprimeret, trist, kvalme, sov hele tiden, ville ikke spise og virkede slap og helt uden for rækkevidde. Vi kontakter vores dyrlæge, som er gået på ferie indtil januar, og derefter ringer vi rundt til ikke mindre end 4 dyrlæger, som ikke kender produktet vi bruger til Wilma og derfor ikke kan svare os på om det er ‘normale’ bivirkninger, som ikke er skadelige, eller om det er helt forkert og vi skal stoppe straks. De tilbyder dog alle (selvfølgelig) at kigge på Wilma, og jeg vidste godt det blot ville være et kig, lyt på hjertet, skånekost og en regning på 1500 kr. med hjem. For ikke at tale om stakkels Wilma, som efterhånden er så bange for dyrlæger, at de må give hende mundkurv på og bedøve hende når vi er der. Nej tak. Vi gav hende ro og på 4. dagen var hun frisk igen.

Dog skulle vi have givet hende endnu et af de bad i tirsdags, hvis vi skulle følge speciallægens anvisning, og da vi ikke kan få råd fra vores speciallæge som jo er på ferie, tør vi simpelthen ikke give hende det igen, efter sidste omgang. Hendes tilstand ift. sygdom er betydelig forværret. Hun er nu næsten skaldet omkring øjne og mund, hvor hun også har sår og huller af at kradse. Vi forsøger at give hende en dragt på, så hun ikke får kradset sig så meget, så smører vi med klorhexidin, der hvor der er sår hver aften og holder det rent. Vi venter nu, med ondt i maven, til det bliver mandag, hvor vi kan ringe til lægen og få hjælp.

Derudover er der det mentale. Wilma har været syg så længe og desuden altid en lidt forsigtig hund, at det har udviklet sig til et alvorligt adfærdsproblem. Hun er nemlig utryg ved ukendte mennesker. Det startede med en smule utryghed omkring børn, så blev det mennesker i mørke og nu er det alle mennesker hun ikke kender. Vi kan knap nok få gæster, fordi Wilmas reaktion er så voldsom. Vi har haft to adfærdsbehandlere ind over, uden effekt, og vi har forsøgt at arbejde intenst med det. Hun er nemlig den dejligste, gladeste og mest kærlige hund, når man har vundet hendes hjerte, men dette tager lidt tid. Jeg er træt og udmattet og jeg kan ikke holde ud, min lille hundehvalp har haft det skidt i så lang tid. Jeg gør det bedste jeg kan, giver hende det bedste jeg har. Vi har været nødt til at tale om hendes adfærd ift. når vi en dag skal have børn, dette bliver jo i hendes levetid. Vi skal have en hund, som kan med alle mennesker. Vi skal kunne have gæster, børn som voksne, holde fødselsdage osv., og have en hund, vi er 100% trygge ved. Selvfølgelig for vores og alle andres skyld, men i dén grad også for Wilmas. Hendes reaktion (knurre og gø voldsomt af gæster) er jo fordi hun er pisse utryg, og det har jeg ikke lyst til at byde hende. Men tanken om ikke at have Wilma gør fysisk ondt allevegne. Hun er simpelthen sådan en vidunderlig hund og jeg har ikke lyst til at undvære hende.

Vi har dog været nødt til at tale om det, og om hvad vi gør, hvis ikke vi kan rette op på det her. Alt er prøvet og vi prøver fortsat alt det, som vi tror på hjælper. Vi valgte den franske bulldog race, netop fordi de skulle være gode til alle slags mennesker, nemme at have med rundt ift. sind og størrelse og ekstra gode til børn. Den perfekte hund til førstegangsejer OG den perfekte familiehund. Vi valgte en med lange ben og snude, så der ingen problemer skulle være med vejrtrækning eller ryg. Det er så også det eneste der ikke er. Hendes fysiske tilstand har unægteligt forværret hendes mentale over de sidste mange måneder, og vi føler os magtesløse. Jeg er ked af jeg ikke kan hjælpe min lille hundehvalp, jeg føler jeg i dén grad fejler.

D. 10 januar har jeg igen tid til et skrab hos speciallægen, og jeg har sagt til Mattis, at han er nødt til at tage med. Sidste gang sad jeg med en klump i halsen og tårer på vej ud af øjnene hele tiden. Jeg kan ikke holde det ud, alt det hun skal igennem, jeg vil bare gerne give hende det allerbedste. Lige nu ligger hun mellem mine ben under et tæppe på sofaen.

Undskyld lille Wilma, undskyld jeg ikke kan tage din sygdom og frygt væk og passe på dig. Jeg ville gøre alt i verden for du skulle have det godt hele tiden <3

Jeg er (åbenbart) dyrplager

13978338_1049462455089153_1951089949_o

Dyrplager.. det er jeg blevet kaldt før. Kan I (der har læst med lææænge) huske dengang med Ono? Mit modsvar til en kommentar, hvor jeg blev kaldt dyrplager? Det nåede ud til SÅ mange mennesker, og jeg tror næsten det er det indlæg, der har fået flest kommentarer gennem tiden. I hvertfald et af dem. Dette indlæg bliver ikke helt ligeså opfindsomt og sjovt, men jeg vil alligevel gerne snakke om det.

At blive kaldt dyrplager er en ret slem anklage. Synes jeg. Siden jeg postede et billede på snapchat, hvor Wilma har en trøje på, har jeg fået 8 (!) beskeder indenfor et døgn. Alle sammen på den ene eller anden måde, kommenterer på, hvor forkert det er, at give sin hund tøj på. Indrømmet, så har jeg altid tænkt, det virkede fjollede når folk gav deres dyr tøj på. Sådan en lyserød fleece trøje med et kødben lavet i guldsten på ryggen, det var bare aldrig mig. Dog har jeg aldrig tænkt mere over det, og aldrig har jeg nogensinde tænkt det var dyrplageri.

Så fik jeg selv en hund. En fransk bulldog. Denne race er enormt kuldskær, ligesom den har svært ved at det er alt for varmt. Og pludselig forstod jeg ideen med tøj til hunde. Derfor, når det er rigtig koldt, får Wilma en trøje på, så hun har lyst til at gå en tur og ikke bare sætter sig ned og ryster. Det samme gælder når det er varmt, så har hun fået isterninger at tykke i, et iskold viskestykke hun kan lægge sig på og masser af skygge. Sådan er det bare med racen. Jeg giver ikke Wilma tøj på fordi, og jeg citerer en af de seneste beskeder, jeg ønsker en påklædnings-modehund, så jeg kan føle mig smart og moderne, jeg giver hende simpelthen en trøje på, fordi de seneste dage har været så kolde, at den lille hund har rystet af kulde.

Tænk engang at kalde dét dyrplageri. Helt ærligt. Hvis jeg slog min hund, lakerede hendes negle, farvede pelsen pink eller andet, så kan jeg måske forstå folk ville kommentere, men at jeg på ét døgn modtager intet mindre end 8 kommentarer, fordi min hund har haft en trøje på på en aftengåtur, det er jo sindssygt.

Jeg vil gerne understrege, at der intet dyrplageri foregår herhjemme. Jeg er det mest dyreglade menneske, jeg er opvokset med dyr og jeg elsker elsker Wilma. Ligesom jeg altid har passet godt på Ono. Jeg har haft sunde, raske, kælne og pisse lykkelige dyr. Jeg vil også gerne minde folk om, at dyrplageri betyder at man  påfører et dyr smerte eller plager det unødvendigt, dette kan f.eks. være udsultning, mangel på pleje, overanstrengelse eller vold. Jeg bliver faktisk rigtig sur når det ord bliver brugt om mig.

Wilma lider på ingen måde, heller ikke når hun har en bolchestribet t-shirt på. Hun er den gladeste, mest godhjertede lille hvalp, som er elsket af alle. Hun får god mad og frisk vand, masser af opmærksomhed, god opdragelse, dejlige gåture og en masse kontakt med andre hvalpe. En af kommentarerne var også, at jeg nok burde overveje noget hvalpetræning, så hun ikke blev helt ensom i lejligheden. Wilma ér begyndt til hvalpetræning, ligesom vi hver dag, flere gange om dagen, er i vores lokale hundegård, hvor hun allerede har en masse pelsede venner. Hun er en lykkelig og glad lille sund hund.

Jeg skriver dette indlæg, da jeg nu efterhånden har fået ordet ‘dyrplager’ smidt i hovedet mange gange. Hvad tænker I om det? Hvad er en dyrplager for jer? Synes I det er forkert, at give hunden en trøje på når det er koldt? Jeg er vildt nysgerrig.

Ikke-navngivet-2

Den hemmelige hundeklub

Desktop15

Instagram wilma.the.frenchie

Efter jeg har fået Wilma, så har jeg oplevet noget helt nyt. Jeg er på en eller anden måde blevet medlem af ‘hundeklubben’, en klub jeg ikke engang rigtig vidste jeg ikke var en del af før. Eller at den overhovedet eksisterede. Men det gør den. Der er pludselig ‘dem med hund’ og ‘dem uden’. Jeg hører nu til den førstnævnte gruppe.

Som hundeejer er man nu pludselig en gruppe der har noget tilfælles. Ja selvfølgelig har vi det tilfælles, at vi har en hund. Men for mig har det aldrig været mere særligt end at alle kvinder er en gruppe, alene fordi vi er kvinder, alle bilejere er en gruppe, alle der elsker sushi er en gruppe osv. Det er jo ikke noget, der betyder, at man har noget som helst tilfælles udover det. Eller at man har noget at snakke om. Men det er som om det er anderledes med hundeejere.

Jeg har mødt flere på mine ture med Wilma, som snakker om alt muligt med hinanden. De klikker i hundegården. Bonder over hundene men snakker også om andre ting. ‘Vi mødes i hundegården i morgen kl. 14’ siger en dame til nogle andre af os i gruppen, jeg kigger lidt forvirret rundt og smiler lidt, egentlig håber jeg bare Wilma snart har overstået sin leg, for vi skal op igen og have frokost. ‘Nårh I kender måske hinanden’ siger jeg og smiler og de andre svarer, at de kun kender hinanden fordi de har et fællesskab over hundene og at jeg selvfølgelig er velkommen den efterfølgende dag kl. 14. ‘Nogengange får man venner’ siger en af mændene til mig ‘og så kan hundene jo lege imens vi snakker og drikker kaffe’.

Folk jeg møder med Wilma stopper op og snakker, først med hunden derefter med mig. Der bliver snakket foder, hvalpetræning, fortalt hundehistorier for derefter at snakke mere privat. Ofte sluttes der af med ‘jeg bor også i området, så vi ses nok snart igen, hyggeligt at møde dig’.

Og så blev jeg pludselig i del af den hemmelige hundeklub. Jeg anede ikke fællesskabet omkring dét at have hund var så stort. Jeg har altid frygtet den der opmærksomhed fra fremmede når man går tur med sin lille nye hund, ligesom jeg altid har hadet den tvungne, akavede snak fordi ens hunde snuser hinanden bagi. Jeg har altid tænkt jeg ikke orker det.

Men nu er jeg i det. 100% skal jeg lige love for, jeg har allerede styr på Nørrebros vildeste hundeelsker, ham som giver hundene godbidder og leger med dem, dog uden at have en selv. Jeg kender allerede navnene på nogle af de andres hunde OG deres mennesker. Jeg har allerede haft mine første snakke om facebookgrupper ‘for os med hunde’, fodersnak, tips til det helt rigtige legetøj osv.

Efter lidt tilvænning, for det er stadig ikke helt mig, så kan jeg alligevel godt se det gode ved det. Det er jo ikke anderledes end motorcykelklubber, mødregrupper eller gå-i-byen-hver-weekend grupper. Der kan man jo også møde mennesker man ender med at klikke med. Jeg har nok bare altid haft lidt fordomme for hundemennesker, og nu håber jeg ikke jeg træder nogen over tæerne, men dem der går så meget op i det at hele deres verden drejer sig om hunden, dem der har en mening om alt, hvad man gør og ikke gør, dem har jeg altid tænkt, at jeg på ingen måde kan med. Men hundemennesker er jo alle slags mennesker og jeg har allerede mødt unge, skæve, høje, lave, gamle, par osv. med hund. Så mine fordomme er godt nok blevet gjort til skamme. Bevars, selvfølgelig findes den type jeg beskrev herover og dem kommer jeg nok aldrig til helt at matche, de synes sikkert også jeg gør mange ting forkert og er nederen. Og fred være med det.

Vi er netop kommet op fra en tur i den lokale hundegård. Der blev vi hilst med et ‘heeej Wilma’ og en snak. Så nu er det sgu officielt, jeg er en del af den hemmelige hundeklub… eller det er vel i virkeligheden Wilma, der er det.

Ikke-navngivet-2

W I L M A

Desktop14

Jeg ved det, jeg har lovet ikke al for meget hundespam. Men det er helt nyt og så må man gerne. Plus jeg har fået en masse spørgsmål om Wilma, så jeg tænkte at samle dem i indlægget her og skrive lidt mere også.

Hvilken race er Wilma?
Fransk Bulldog

Er hun helt sort? 
Wilma er mørk brindle, også kaldet tigerstribet. Hendes bund er sort og så har hun nogle lysere striber. Det ser så fint ud. Hendes bryst er hvidt, og så har hun en lille hvid streg lige midt i panden. Den elsker jeg.

Hvor har I købt hende? 
Jeg fandt en forum på facebook med franske bulldogs. Vi havde kigget længe efter en, men den helt rigtige var ikke dukket op. Og pludselig var hun der, vi var begge helt solgt fra første øjekast. Hun boede helt ovre i Horsens, men var køreturen værd.

Hvorfor ville I have hund, når I bor i lejlighed? 
For mig har ønsket om at få hund intet haft at gøre med min boligsituation. Jeg har villet have hund i rigtig mange år, men har godt vidst, at de rigtige omstændigheder ikke var der. Så mødte jeg Mattis. Og pludselig føltes det mere end rigtigt. Wilma har allerede det bedste hjem, jeg er hjemme med hende det næste lange stykke tid, vi er omgivet af grønne områder, hundegårde og masser af omsorg fra både mig og Mattis. Hun har bestemt ikke noget dårligt hundeliv.

Hvorfor en fransk bulldog? 
Jeg har været forelsket i racen i mange mange år. Der var endda nogle af jer, der kunne huske jeg havde blogget om ønsket om at få en fransk bulldog for lang tid siden. 7 år siden var det, så ret godt husket til jer. Jeg synes den race er vidunderlig, jeg kan ikke forklare det bedre. Og så passer hun perfekt til os.

Er det ikke lidt mange penge for en hund?
Jo. Absolut. Og jeg kan fortælle, at hun er hver en krone værd.

Hvordan tager Ono det? 
Som tidligere nævnt, så bor Ono ikke længere hos mig. Denne beslutning blev taget længe inden beslutningen om at få hund, bare hvis nogle skulle tænke ‘hvor er det synd’. Han har fået det bedste hjem et sted, hvor han kan boltre sig i græsset, sole sig på terrassen, fange dejlige mus og få nus og omsorg. Og så er det altså bare til en fra min egen familie, så jeg besøger ham stadig så tit jeg vil. Han får ikke et bedre katteliv.

Hvor gammel er Wilma?
Hun er 8 uger og 5 dage i dag. Lilleskid.

Kommer din blog nu bare til at handle om hund? 
Nej da. Bare rolig. Min blog handler om mig og mit liv. Det liv er Wilma blevet en del af, så lige nu får hun lidt plads her også. Dog har jeg lavet en instagramprofil kun med Wilmabilleder og film, bare så min egen ikke skal flyde over med det, til de af jer der er røvligeglade. Men I kan følge hende på wilma.the.frenchie, hvis I synes det er hyggeligt.

Det var nogle af de spørgsmål jeg har fået de sidste mange dage. Wilma er en sund og rask hund, hun er nysgerrig og bestemt, men også meget forsigtig og nervøs, verden er så stor og skræmmende. Men vi hjælper hende godt igennem det hele. Hun er uden tvivl Mattis’ lille pige, er du sindssyg en connection de to har. Det er hyggeligt at se, selvom jeg da nogle gange bliver lidt misundelig. Hun får sgu morgenkys før jeg gør lige for tiden 😉 Er der nogle af jer der har racen? Har I nogle gode råd vi bare må få med? Og det er omkring alt: udstyr, mad, opdragelse, godbidder, hvalpetræning osv. osv. Fyr dem endelig af i kommentarfeltet, vi vil rigtig gerne blive klogere.

Ikke-navngivet-2

Bare numser, kold hvidvin, sprød vandmelon og snudekys i spandevis

Desktop13

Min mor er taget på ferie, så det betyder vi bor i hendes kolonihavehus. Og vi er simpelthen så glade. Vejret er vidunderligt og det er hendes sted også. Vi nyder det helt vildt, igår spiste vi lækker sushi, drak iskolde drinks og hvidvin, sov med bare numser i sommervarmen og snakkede om, hvor sindssygt lykkelige vi er. Sådan et sommervejr, blomster omkring en og iskold vandmelon gør altså bare noget ved humøret. Wilma er kommet over de første dage med nervøsitet, træthed og uro og nu ser vi rigtig hendes personlighed. Hun er en lille energibombe, der total har smeltet vores hjerter. Hendes små grynt, hendes lille flade fjæs man ikke rigtig kan bestemme om ligner en frø, en flagermus eller en gris og hendes store puttelyst er gået rent ind hos os. Så denne weekend har vi rent rundt som et (kvalmende) lykkeligt kærestepar med deres lille skønne hundehvalp og nydt vejret. Vi er også blevet enige om, at vi fandeme gerne vil bo i hus. Jeg vil ikke for langt væk fra byen, det skal være i rimelig køreafstand, men jeg elsker altså at kunne stå op og gå i bade fødder ud i haven og nyde min morgenmad. Jeg havde glemt, hvor meget jeg holder af den frihed. Så vi er for alvor ved at være ‘ægte voksne’ er vi blevet enige om.

I aften kommer min lillebror og hans kæreste og så skal vi grille, drikke vandmelonshakes i lange baner og kysse på Wilmas lille rynkede fjæs. I morgen kommer min veninde og hygger med mig. Her er så skønt, så selvom jeg meget gerne vil have min mor selvfølgelig kommer hjem til Danmark igen, så vil jeg egentlig også lidt gerne have hun bliver bare lidt længere på sin ferie 😉

Jeg har snap sunday i dag, så I kan følge lidt med det (linesofieg), og så har jeg, som tidligere nævnt, lavet en instagramprofil til Wilma. På den ene side er det sådan lidt, åh gud, men på den anden side, så slipper jer der ikke orker for meget hundebilleder og som følger mig for det. Og jer der så har lyst til at følge skønne Wilma og hendes eventyr kan gøre det på instagram/wilma.the.frenchie

Jeg håber I også har mulighed for, at nyde den lækre sommervarme lidt.

Older posts