mini påskeferie

Jubiii jeg har en lille miniferie nu. Det er vi nok flere der har disse dage. Jeg har nu været på mit arbejde i 5 uger og det er helt underligt at forestille mig, at jeg for 3 mdr. siden sad midt i eksamensforberedelser med sved på panden og tanker om jeg mon nogensinde ville klare uddannelsen og få et job. Det hele er gået så stærkt, så vidunderligt stærkt. Jeg falder stadig til i min funktion, det vil nok tage noget tid.

Nu har jeg 5 lækre dage fri og jeg glæder mig virkelig meget. Man sætter ekstra stor pris på sine ferier og weekender, når man arbejder fuldtid. I aften skal Mattis og jeg i biografen og spise en god middag. De næste mange dage har jeg planlagt en lang ventet bunke indlæg med tips, ‘en læser deler’ indlæg og personlige indlæg. Der er faktisk en masse forskellige på vej, så jeg glæder mig lidt til at være lidt mere aktiv og kreativ herinde.

Indlægget her bliver dog kort, for jeg er lige kommet hjem fra job og har luftet Wilma, så nu skal jeg køre om 20 minutter igen, så det var blot for at tjekke ind og sige, at der kommer en maaaasse indlæg henover påsken. Der er nok mange af jer, der har hyggelige påskeplaner og ikke tid til at læse indlæg. Men så er de klar til jer når I er 🙂

lidt blabla

unspecified-1

unspecified

Egentlig har billederne slet ikke noget med indlægget at gøre, jeg synes bare de er så hyggelige. Vi har en mega lækker ladcykel, og eftersom vi lærte Wilma at cykle fra hun var lillebitte, så er det sådan en nem og hyggelig måde at have hende med rundt på. Nå men dette indlæg skulle bare være en lille update. Jeg startede på mit nye job igår, og det hele er nyt, spændende, udfordrende, lidt angstprovokerende og rigtig dejligt. Jeg er enormt træt når jeg kommer hjem efter job, hvilket er helt normalt. Jeg går tidligt i seng og får ikke lavet meget andet end at slappe af når jeg er hjemme igen. Jeg glæder mig til at lære det hele at kende og komme ind i en god rutine. Men for nu er der nyt og spændende og folk virker enormt søde. Så jeg er glad og glæder mig til at fortælle mere om det.

Youtube kærestevideo

15078912_1153033241449231_686097713711196628_n

Min kæreste (og jeg) har fri i dag. I den anledning har vi besluttet (eller jeg har, han er gået med til det) at lytte på nogle af jeres forslag og lave en YouTube-video sammen – en slags ‘kæreste tag’ video. Så stil alle de spørgsmål til ham, mig, os, om vores forhold, Wilma eller andet vi kunne snakke om herunder (eller på mail linegyldholm@gmail.com, Snapchat linesofieg eller blog) og så vil vi besvare dem i vores allerførste kærestevideo sammen 😍❤️👩🏼👨🏻den bliver uploadet i aften eller i morgen!

VIGTIG BESKED TIL ALLE MINE LÆSERE

Igår skrev jeg et indlæg omkring hævnporno. Et emne jeg finder virkelig vigtigt at belyse og jeg ønsker ikke, at være nødt til at fjerne indlægget. Dog har min ekskæreste P (som de af jer der har læst med længe kan huske var min første kæreste og kærestesorg) kontaktet mig, da han har fået nogle ubehagelige beskeder fra læsere. Selvom det er smaddersødt af jer, at forsøge at stå op for mig, så er det altså ikke P – og jeg har hverken lyst til, eller brug for I forsøger at forsvare mig! Jeg ønsker ikke med indlægget at nogle af mine ekskærester på nogen måde skal kontaktes, sker dette er jeg nødt til at fjerne indlægget helt, hvilket ville være en skam. For en god ordens skyld vil jeg sige, at der absolut intet dårligt er mellem P og jeg. Han har en dejlig kæreste ligesom jeg har, og vi er venner den dag i dag. 

Jeg er rigtig ked af, hvad mit indlæg allerede har udsat ham for, og det skal stoppe NU. P har intet forkert gjort, og selvom han var min første kæreste og jeg var enormt ramt af vores brud, er det mange år siden og jeg er lykkelig for at vi endte med at finde de helt rigtige for os. Han er en rigtig dejlig mand og jeg vil for evigt holde af ham for hans tid i mit liv. Jeg håber virkelig I herfra vil læse mine ‘hævnporno’ indlæg for hvad det er, og altså ikke forsøge at finde frem til den ’skyldige’ og derefter kontakte ham.

Jeg håber I vil respektere dette. På forhånd tak <3

Older posts