Smukke Norge – Skitur til Gaustablikk

skaermbillede-2016-03-09-kl-12-36-21

img_2173 img_2188 img_2194

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

img_2200

p2120037 p2120078 p2120091 p2120097 p2130213 p2130255 p2140324

Som I måske ved, var jeg på skiferie for en uges tid siden. For allerførste gang. Jeg var virkelig spændt, og havde glædet mig. Jeg havde besluttet mig for, at jeg da skulle på snowboard. Jeg havde godt hørt det skulle være svært, men jeg havde jo ikke noget at sammenligne med eller forholde mig til, så hvorfor ikke starte der. Jeg gav dog hurtigt op, og vi besluttede at ski ville gøre ugen lidt sjovere at kaste sig ud i. Det skulle hurtigt vise sig, at ski ikke lige var mig. Ikke fordi jeg ikke havde lyst, eller kunne have haft et okay talent for det, men fordi mine akillessener er korte og usmidige, så der gik maks 15 minutter, så var mine ben i så kraftige kramper, at jeg måtte ned på knæ og have støvlen af. Suk. Jeg prøvede flere forskellige støvler, forskellige størrelser osv., og det gik bare ikke. Så jeg fik faktisk ikke stået særlig meget på ski. Til gengæld nød jeg den smukke smukke natur, min flotte mand, der i den grad godt kan både ski og snowboard og bare hygge. Jeg var virkelig blæst bagover over den enormt smukke natur. En af dagene var Mattis og jeg på toppen Gastatoppen, som er et bjerg. Turen derop foregik inde i bjerget med en fuldstændig sindssyg elevatorlignende ting, bygget for hundrede år siden. Den knirkede og knagede, lyset tændte og slukkede og man kunne se lodret ned ad bjergsiden inden i bjerget. Jeg var simpelthen så bange, hele min krop spændte op, jeg fik svært ved at trække vejret og jeg græd. Mattis siger han aldrig nogensinde har set mig så angst, det er virkelig også noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet. Så i stedet for at tage turen ned igen (fuck nej jeg skulle ikke ind i den sindssyge elevator igen) så gik/kælkede vi på numsen hele vejen ned ad bjerget til parkeringspladsen. Det var så smuk en tur og vild en oplevelse. Alt i alt var det en rigtig fin uge, og meget smuk.

Vi har talt om at tage en forlænget weekend på ski, hvor jeg så inden da har trænet op et stykke tid og vi finder nogle støvler, som er rigtig gode for mig. Jeg kunne faktisk virkelig godt tænke mig at prøve det rigtigt.

Jeg har også filmet en film, fra det meget meget smukke Norge og vores skitur. Hvis I ikke har set den endnu, kan I se den her. Men husk at se den i HD, ellers er den ikke så meget værd. Har I nogle gode råd når man har problemer med at stå på ski?

Hvis i selv skal på skiferie, så se denne skiferie pakkeliste der giver et godt overblik over alle de vigtige ting man bør huske til skiferien.

AMSTERDAM VIDEO

HUSK AT SE VIDEOEN I HD, DET GØR EN KÆMPE FORSKEL

Så er jeg kommet hjem fra smukke smukke Amsterdam. Jeg ville have filmet meget mere, men vi havde lidt problemer med kameraet desværre. Så her er, hvad jeg alligevel fik med. Den slutter lidt pludseligt, men så ved I hvorfor. Amsterdam var vidunderlig, utrolig smuk. Jeg er vild med kulturen og ikke mindst de mange smukke kanaler.

Vi var afsted i 3 dage og det var slet ikke nok. Men jeg fik alligevel set en masse. Vi har aftalt at tage tilbage næste måned, hvor vi vil se mere end vi nåede. Vi skal også ud og danse, det nåede vi heller ikke. Men jeg er vild med byen og det var bestemt det hele værd. Vi kørte derned og det var en sindssygt hyggelig road trip, men også meget lang, specielt dertil. Vi endte nemlig med at ramme en led kø i Hamborg, som lige gav turen 3,5 ekstra time oveni. Suk.

Men vi hørte god musik, snakkede om alt muligt og umuligt, spiste usunde snacks hele vejen, som man jo skal det, skiftedes til at tage lur osv. Der er faktisk noget ret fint ved, at være fanget i en bil sammen i så mange timer. Man får i hvertfald talt rigtig mange ting igennem.

Jeg vender tilbage med noget mere om Amsterdam, der er meget at fortælle. Men for nu, så er det bare en video 🙂

Midlertidig sindssyge

Skærmbillede 2015-11-13 kl. 10.48.06

Jeg elsker virkelig eventyr. Havde jeg tiden og pengene, så rejste jeg ud i verden hele tiden. Men jeg gør det så ofte jeg kan komme til det. Dog er der et kæmpe minus for mig ved at rejse – flyveturen. Jeg er meget bange for at flyve, og selvom jeg har fløjet utalligt mange gange og jeg også har smidt stesoliderne, så er det stadig virkelig ikke sjovt. Jeg er blevet meget bedre. Men har dog alligevel skrevet en liste ned, med de sindssyge ting jeg tænker før/under flyvning. Altså ting, som er helt langt ude, men som jeg i min angsttilstand alligevel tænker. Jeg bliver midlertidigt sindssyg. Intet af det jeg skriver ned her er opfundet for indlæggets skyld, og dét skræmmer mig i virkeligheden mest 😉

– Hvorfor taler piloten så dårligt engelsk? Er han overhovedet dygtig? (som om det har noget med sproget at gøre)

– Hvorfor er det mandlige stewardesser i dag? Eller hvorfor er det kun stewarder, som det vel hedder? Er det normalt? Er de ude på noget, når vi er i luften? Hvorfor ser de så kolde ud i øjnene?

– Åh den der passager ser meget mærkelig ud. Hvorfor har han/hun ingen at rejse med? (fordi man må ikke rejse alene?) Hvorfor har personen røde øjne? lugter han/hun af alkohol?

– Hvorfor kommer vi så højt op i luften? Ej men vi er da helt absurd højt oppe nu? ‘Undskyld mig stewardesse, jeg vil bare lige spørge dig, om piloten har set, at vi er vanvittigt højt oppe lige nu, og stadig stiger?’ ‘øhhhh… ja?’ ‘ej men gider du ikke lige gøre ham opmærksom på det igen så?’. (Jep, den samtale fandt sted. Og jeg mente det helt alvorligt da jeg sad i det, midlertidigt sindssyg, jeg sagde det jo)

– Øhhh hvorfor har den unge mand foran mig sådan en plet i hovedbunden? Èr det en slags knude eller er det i virkeligheden en knap han udløser når vi er i luften så vi allesammen dør?

– Åh turbulens. Jeg har læst alt om det. Jeg har prøvet det en million gange og fly kan holde til meget og bla bla. Men DENNE gang føles turbulensen da lidt for voldsom? Hvorfor er der ingen af de andre passagerer der knuger sig til deres sæde?

– Hvad var det for en lyd? Faldt hjulene af? Hvad fanden holder os egentlig oppe i luften lige nu? vejer et fly ikke minimum 85.000 kg? Nå men jeg har læst at selv uden motorer kan flyet lande af sig selv, nu er jeg mere rolig…. men FUCK, hvad nu hvis den ene vinger knækker af? åhhhhhh jeg vil ned.

– Endelig er vi landet. Phew, jeg overlevede. Men hov, hvorfor vender piloten flyet i samme retning vi lige er kommet fra? Øh hvorfor gasser han så meget op? Er lufthavnen ikke den anden vej? Er han på vej op i luften igen for at slå os allesammen ihjel? fuck fuck fuck min mave er lava, jeg kan ikke mærke mine ben. Hvad er det dog der sker?

– Hvorfor bliver her pludselig så varmt? Er der noget galt? Nu bliver her iskoldt? Er alt som det skal være? Ah, nu kan jeg høre piloten siger noget i højtaleren, selvom jeg har musik i ørene. Fuck, hvad vil han sige? Er det noget farligt? Bare hold kæft og få os sikkert ned på jord igen.

– *BING* ..Fuck hvad var det? hvorfor siger den bing ligepludselig. Ah det er fordi lamperne tænder til man skal tage sele på. Er det fordi vi skal igennem turbulens nu? eller døden?

Åh ja. Listen er lang. Og helt vanvittig. Men jeg bliver altid skør, når jeg flyver. Oftest holder jeg dog disse tanker helt privat, der foregår bare det vilde panik-show indeni, men udenpå er jeg nogenlunde cool. Nogenlunde. Jeg holder måske lidt ekstra hårdt fast i sidemandens hånd og jeg fælder da også en tåre engang imellem, specielt når vi letter, men ellers er jeg faktisk nogenlunde fattet. Udenpå.

Indeni, som I kan se, der er det en helt anden historie. Er der nogen af jer, der kan genkende dette? Hvad gør I for at berolige jer selv før og under flyvning?

Ikke-navngivet-2

Budapest

Skærmbillede 2015-11-08 kl. 10.48.01 Skærmbillede 2015-11-08 kl. 10.48.27

Jeg har nu været i Budapest et par dage. Nettet er en smule ustabilt her, så derfor kom der ikke de faste indlæg jeg havde håbet på. Men jeg nyder det. Her er kun et par grader varmere end Danmark, men til gengæld skinner solen og det er skønt at komme lidt væk fra hverdagen. Lige inden jeg tog afsted blev jeg syg. Så det var lidt dårlig timing. Og i flyet da vi skulle til at lande, fik jeg en så slem prop i højre øre, som jeg aldrig har oplevet før. Det blev værre og værre og uanset hvor meget jeg prustede, tyggede, slugte, gabte, hev i øret eller prøvede at udlignet trykket, så gik det ikke væk. Da vi var landet kunne jeg absolut intet høre på det øre – det føltes mest af alt som om hele højre side af mit hovede var blevet fyldt op med vat. Sådan fortsatte det aften og nat, og morgenen efter måtte jeg have fat i min mor.
Jeg havde googlet det og læst, at specielt hvis man er forkølet skulle propper i ørene være slemt. Og at man skulle passe på med at prøve at udlignet trykket selv, da der kunne ryge snot og slim op i øregangen eller sådan .Men samtidig kunne jeg heller ikke gå rundt i flere dage på den måde, det var ulideligt. Jeg havde heldigvis næsespray med, og med lidt kærlige sygepleje-mor råd, så fik jeg løsnet lidt op. Men jeg har stadig en prop i øret, det er nu bare til at holde ud. Når jeg kommer hjem tænker jeg lige at smutte en tur til lægen, jeg håber hun kan hjælpe. Har I prøvet det? Og hvordan endte I med at få hul igennem?

Anyway, det var lidt meget om sygdom, slim og snot. Hvilket egentlig er den kedelige update. For jeg nyder Budapest. Hvert minut. Jeg skal muligvis på en ordentlig omgang skrump når jeg kommer hjem, men hver en kage vil være det værd;) Igår var jeg ude på Magrethe-øen, hvad jeg vil kalde hovedstadens smukkeste park. Den ligger midt ude i Donau-floden, som deler den ungarnske hovedstad i bydelene Buda og Pest. Øen er 2,5 km lang og op til 500 meter bred, og den er utrolig smuk og frodig med store grønne områder, gamle træer og masser af blomsterbede. Her kan man leje en cykelbil eller helt almindelige cykler. Der er cykelbiler til mange mennesker, små cykelbiler til børn, eller den vi havde lejet – til 2 personer. Billederne er ikke så skarpe, men det er fordi det er stillbilleder fra den stemningsfilm jeg skal klippe sammen. Den glæder jeg mig til at vise jer.

Nu vil jeg smutte ud og få noget ud af min søndag. Jeg håber I nyder Danmark.

Ikke-navngivet-2

Allersidste chance

vacation

Jeg ved godt jeg har skrevet om/delt denne konkurrence et par gange før. Men nu er det snart sidste frist hvis I vil nå at deltage. I kan vinde en Opel Mokka i 100 dage + 15.000 kr. til en bilferie i Europa. Jeg ville altså sååååå gerne vinde altså. Jeg ville tage min veninde med og så ville jeg køre rundt i Europa og stoppe alle de smukke steder jeg endnu ikke har været. Vi skulle høre høj musik, køre smukke steder, drikke iskolde drinks og spise god mad til solnedgangen.

Det eneste I skal gøre for at deltage i konkurrencen er, at signe up til deres nyhedsbrev her. Det tager virkelig ikke mere end 10 sekunder, men tænk lige over den præmie. En bil i 100 dage? OG 15.000 kr.? Så tror jeg da lige min sommer er reddet.

Konkurrencen løber indtil torsdag den 30. juni 2015 kl. 23.59, så I har lige 10 dage tilbage til at deltage og få alle dem I kender til at deltage (det smarte kunne jo være at få dem til at deltage der ville dele præmien med jer, haha).

Deltag her. Held og lykke til jer alle.

Sponsoreret

Older posts