Færdig med min uddannelse – hvad så nu?

Jeg lavede dette indlæg for lidt tid siden, om mit valg om at skifte fra kinesisk til socialrådgiver. For jeg er nemlig socialrådgiver og blev færdiguddannet i slutningen af januar. Så dejligt. Jeg ville fortælle lidt om uddannelsen her og hvorfor det var lige netop dén uddannelse jeg har valgt. For nu er jeg nemlig færdiguddannet – hvad så nu?

Socialrådgiver

Socialrådgiveruddannelsen klæder dig på til at forstå sammenhængen mellem det sociale arbejdes teorier, metoder og praksis. Man lærer at handle reflekteret i forhold til de økonomiske, politiske og juridiske rammer, som velfærdsstaten sætter for det sociale arbejde.  Jobbet som socialrådgiver består af en bred vifte af opgaver, funktioner og roller knyttet til socialrådgivning og socialt arbejde i det moderne velfærdssamfund. Man møder som socialrådgiver børn og voksne, familier og enlige og mennesker med meget forskellig baggrund. Man skal derfor være god til at skabe positiv kontakt og have lysten og evnen til at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker.

Det er beskrivelsen. Jeg valgte netop denne uddannelse, da jeg har lyst til at have noget med mennesker at gøre, jeg har lyst til at bruge mine kræfter et sted, hvor jeg føler jeg kan gøre en forskel. Og det føler jeg, at jeg med denne uddannelse kan. Det har været en spændende men meget blandet uddannelse, for der er dele af den jeg virkelig synes er spændende og så er dele jeg virkelig synes er så kedelige (beskæftigelsesområdet er slet ikke mig f.eks.). Men nu er jeg færdig – og hvad så nu? Nu er jeg ledig og jobsøgende. Jeg har tænkt længe over hvad det er jeg vil med min fremtid og jeg har søgt nogle forskellige jobs.

Jeg blev kaldt til samtale på et job, som lyder virkelig spændende og lige som noget for mig, men jeg havde ingen forventning om at få jobbet, da det var den første samtale og jeg er helt nyuddannet. Jeg følte samtalen gik rigtig godt men et par dage senere ringer de og siger de har valgt en anden. Jeg følte mig underligt afvist og mut resten af dagen (det var en fredag) og brugte så resten af weekenden på at tænke over, at lige præcis dén del, skulle jeg vænne mig til og øve mig på. Jeg tænkte det nok ikke ville være den sidste gang jeg skulle til samtale, hvor nogle andre havde mere erfaring end mig og ville blive valgt. I slutningen af weekenden var jeg ret afklaret med de tanker og frisk på nye samtaler. I går, mandag blev jeg så ringet op af samme sted, som havde sagt nej om fredagen, de havde et job i en anden gruppe og ville virkelig gerne have mig med på holdet – DE TILBØD MIG ET JOB! Jeg blev så så så glad, et job! Min allerførste samtale, som jeg havde troet var et nej, blev pludselig til et jobtilbud. Jeg er så glad og spændt og nu kan jeg slet ikke vente med at starte her i marts.

Jeg gik og troede jeg skulle være ledig et godt stykke tid og så gik der ikke mange uger, det er helt fantastisk. Det blev fejret med mojitos igår med min kæreste og noget familie og i dag gav min veninde en lækker frokost. Det er så skønt, spændende, lidt angstprovokerende og helt vidunderligt. Nu starter et helt nyt kapitel i mit liv – og jeg kan slet ikke vente.

 

Hvorfor skiftede jeg studie? – Noget om kinastudier (og en masse billeder fra Kina)

KINASTUDIER

iphone5

Jeg blev færdig som socialrådgiver i slutningen af januar, så nu er jeg ledig og klar til at få et rigtig voksenjob for første gang. Jeg har virkelig været under uddannelse længe, som dem af jer der har læst med herinde kan huske, så startede jeg mit første studie på Københavns Universitet, hvor jeg kastede mig ud i at læse kinesisk. Jeg valgte det studie mest af alt, fordi min daværende kæreste havde en thing for asiatisk kultur og da jeg så så, at et ophold i Kina var en del af uddannelsen, så faldt valget på dette. Jeg har altid været ret god til sprog, så det faldt egentlig ret naturligt at vælge en uddannelse, hvor jeg skulle lære et nyt sprog. Kinesisk var et fuldstændig vanvittigt spændende og sindssygt sprog, jeg fik virkelig mit arbejde for. Du har nu pludselig ikke et alfabet at forholde dig til, men skal nu lære at læse, skrive og forstå tegn. Hvis jeg skrev et kinesisk tegn eller sætning til jer her nu, f.eks. 你好 (som betyder hej), så ville man ikke ane, hvordan fanden man skulle udtale en masse sammensatte streger. Derfor lærer man Pinyin, som er det mest mest brugte romaniseringssystem til standard mandarin. Her ville 你好 oversættes Nĭ hăo,og her skal man ikke bare lære at læse Ni hao, men som I kan se er der nogle accenttegn over nogle af bogstaverne, som er de kinesiske toner. Der er 4 toner og en neutral, og disse sikrer man udtaler ordet korrekt. Puha, så langt så godt. Det betyder altså, at et ord som f.eks. ma, kan udtales mā má mǎ mà eller ma. Alt afhængigt af udtale og sammensætning er samme ord forskellige ting. Et eksempel som mange havde svært ved er tallet 4. Tallet 4 har dette tegn 四 og udtales sì (med en 4.tone), udtaler du derimod ordet med en 3. tone som er sǐ 死 (samme ord, forskellig accenttegn og dermed tone) så betyder det død. Af denne grund er tallet 4 også betragtet som et ulykkestal i Kina, bare lige en sidebemærkning. Det er sgu ikke nemt og pludselig føles det som at lære flere sprog, for når du har styr på toner og pinyin, så skal du koble det til tegn og for at give et eksempel på, hvor komplicerede tegn også er kan vi tage udgangspunkt i 你好 (ni hao) som betyder hej/goddag. Hvis man skulle oversætte begge tegn står der faktisk du 你 god 好 – ni betyder du og hao betyder god. Men sammensat betyder det hej. Så disse to tegn kan også bruges i mange andre sammenhænge og betydningen vil derfor være en anden. 

Uden det skal blive alt for teknisk, så består et tegn også af en betydningsbærende del (radikal) og en lydbærende del (fonetikum) og så skal det skrives med den rigtige rækkefølge og det rigtige antal strøg. Hvis vi igen kigger på 你好 (hej) så er radikalen i første tegn 你 – 亻(som er det forreste I kan se) og i 好 – 女. Jeg stopper forvirringen her, men det var blot for at forklare, at det ikke er det nemmeste at kaste sig ud i.

Jeg har ikke tal på hvor mange timer jeg har siddet med min ekskæreste og øvet flashcards og hvor mange timer jeg brugte på det her. Jeg følte både det var spændende, men også, som om der manglede et eller andet. Jeg følte mig sat tilbage til børnehaveklassen og havde en følelse af at det ikke var nok ‘bare’ at lære et sprog. Men jeg blev der, for jeg ville til Kina, og det kom jeg. I Kina lærte jeg så meget, ikke bare kinesisk (som gik hurtigt da ingen af vores undervisere rigtig kunne engelsk) og kulturmæssigt, men også om mig selv. Jeg fik mig virkelig en fantastisk oplevelse og kastede mig ud i så mange nye, spændende og ikke mindst enormt udfordrende ting. Dog blev jeg i Kina også klar over, at der manglede en dimension i den uddannelse, som jeg aldrig ville få der, nemlig dét, at lave noget med mennesker. Jeg vidste jeg aldrig ville være tolk eller oversætter, jeg vidste også, at selvom den oplagte vej ville være at tage den videre på CBS og have fokus på noget handel/økonomi, som jo virkelig er relevant ift. Kina, så var det heller ikke noget jeg tændte på. Da jeg kom hjem fra Kina, blev mit hjerte knust, som I måske også husker. Et 4-årigt langt forhold med min daværende kæreste sluttede, og jeg stod simpelthen i en af de mest smertefulde situationer jeg nogensinde har været i. Fra den smukkeste rejse til Kina, kom jeg hjem til kaos, knust hjerte og nu var pludselig intet trygt længere. Jeg skulle sælge en fælles lejlighed, tage eksamener, kigge på andre studier, lappe mit knuste hjerte osv., det var meget svært for mig. Efter lidt tids søgen efter det helt rigtige, søgte jeg ind på socialrådgiveruddannelsen, da jeg kunne mærke, at lige netop dén uddannelse ville være det helt rigtige for mig. Så efter 3 dejlige år på Kinastudier og en masse fantastiske oplevelser og et sindssygt nyt sprog i baggagen, vinkede jeg farvel til den del af mit liv og så mig aldrig tilbage.

Dog vil jeg virkelig aldrig fortryde jeg valgte at læse kinesisk. Det er en fantastisk oplevelse og erfaring jeg har med mig videre, og det er så synd med den nye uddannelsesreform, som kunne gøre et valg som mit helt umuligt. Jeg var ikke klar til at være socialrådgiver da jeg startede på kinesisk, jeg var heller ikke klar over, at det var lige dét jeg brændte for. Nogengange kan man bare først mærke dét, når man står i en situation man troede var rigtig, men som slet ikke er det. Det er fandeme svært at vide på forhånd.

Hvad læser I? Er der nogle læsere herinde der har læst kinesisk?

img_0013 img_6397 img_7002 img_7208 img_7268 img_7415 img_8157 img_9339 naturstorby

desktop4img_9742kjkjkjkj

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

img_5191 img_5406 img_6324 img_6328 img_6768 img_7886 img_8025 img_8058 img_8095 img_8126 img_8149 img_8249 img_8267 img_8283 img_69371 img_70031 img_73671-jpg_effected-001

Nu er jeg færdiguddannet

Jeg ved godt I allerhelst vil have et indlæg nu, med 4 og sidste del på denne læserhistorie. Jeg lover den kommer i løbet af dagen. Men lige nu vil jeg bruge lidt taletid på at snakke om det, at i dag er første dag for mig som uddannet. Jeg er ikke længere studerende og kan nu kalde mig selv socialrådgiver. Igår var min sidste eksamen og jeg var simpelthen så nervøs, jeg tror ikke jeg har været så nervøs til en eksamen før næsten. Det handlede både om, at det var et meget bredt emne, en eksaminator jeg aldrig har mødt og så selvfølgelig dét, at den eksamen ville afgøre om jeg kunne kalde mig selv socialrådgiver eller ej. Jeg følte derfor der var meget på spil. Lærer og censor smilede ikke rigtig under eksamen og på et tidspunkt kigger lærer på mig, som om jeg total snakker volapyk og det slog mig helt ud. Så jeg vrøvlede lidt tror jeg. Men jeg svarede rigtig på en del af deres spørgsmål og var måske lidt all over the place i nogle andre, så min fornemmelse var i hvertfald at jeg havde bestået. De voterede i lang tid synes jeg og jeg gik og blev helt usikker derude ‘kunne jeg have dumpet? Ej det må da give et 2-tal’ og da jeg kom ind fortalte de mig, at jeg havde fået 10. Helt sindssygt man kan blive så usikker på sig selv, fordi man er så eksamensangst, der er jo alligevel et stykke fra 02 til 10.

Men jeg var SÅ lykkelig og da jeg kom ud stod min mor, lillebror og kæreste med flag og blomster, det var virkelig en overraskelse. Dagen gik med at ånde lettet op og så fejrede vi det med min lillebror og hans kæreste, og bestilte pizza, hyggesnakkede og spillede playstation på deres hjemmebiografskærm. Så hyggeligt og helt stille og roligt. Jeg kan ikke rigtig forstå jeg er færdig, der er jo som sådan ingen forskel fra den følelse jeg havde igår, så jeg skal lige forstå, at nu er det et helt nyt kapitel der starter. I dag skal jeg have ordnet alle de kedelige praktiske ting omkring det at være nyuddannet, bl.a. at tale med min a-kasse, jeg skal have meldt mig ledig, søgt dagpenge, tale om hvad jeg gør ift. blogløn også, og ikke mindst, søge mine allerførste job som uddannet. Derudover skal jeg se en veninde senere og bare hygge. Jeg havde lige brug for at afslutte dét kapitel herinde, ligesom det også afslutter de sidste mange mange ugers intense mavepine, urolige tanker, mareridt og mangel på søvn og næring. Nu er jeg kampklar, nu er jeg socialrådgiver.

Ikke-navngivet-2

One down, one to go

Hej sødeste læsere. Jeg var til bachelor eksamen igår, de af jer der følger mig på snapchat, var med helt fra morgenstunden og hele dagen (I kan følge mig på linesofieg, hvor jeg er mere aktiv end bloggen i denne ‘pause’). Anyway, jeg var rigtig nervøs for eksamen, men på den anden side også spændt, fordi jeg har skrevet en virkelig god opgave, som min vejleder har rost igennem hele forløbet og sagt jeg slet slet ikke havde noget at være nervøs for. Så jeg havde en rigtig god følelse omkring mit projekt. Desværre, som det nogengange er, så havde jeg en censor, som overtog eksamen og valgte at holde fokus på én teori hele vejen igennem, som han tydeligvis var enormt kritisk omkring. Min eksaminator og altså også vejleder, fik stillet 2 spørgsmål resten klarede censor (det er altså en eksamen på en time). Jeg var pisse skuffet over min vejleder ikke tog lidt mere styring og ‘hjalp’ mig. Jeg havde lavet en disposition til dem, som jeg lagde foran dem, på den stod der punkter, hvad jeg kom ind på i mit oplæg og forslag/ideer til punkter til videre dialog, som jeg altid gør. Jeg siger altid, at de selvfølgelig kan bruge det hvis de vil, men så kan de i hvertfald se jeg har gjort mig en masse tanker om det. Det første censor gjorde var, at vende papiret om, så det lå med hvid bagside opad. Av.

Jeg havde spurgt min vejleder ugen forinden eksamen, om de ville bevæge sig udover teorier jeg havde berørt i opgaven og svaret var nej. Det første spørgsmål jeg får fra censor var, hvilken teoretiker jeg ELLERS kunne have brugt. Jeg gik nærmest i stå, for min vejleder havde jo netop sagt, at det kom de ikke omkring. Nå anyway, til sidst måtte jeg spørge, om vi ikke kunne holde fokus på den opgave jeg HAVDE skrevet og ikke alt det jeg KUNNE have skrevet. Jeg synes det er underligt at forholde sig til alt muligt andet. Selvfølgelig skal man kunne stille sig kritisk overfor sine teorier, hvilket jeg også gjorde, men nu havde jeg jo valgt at analysere udfra to teorier, og det havde jeg jo netop fordi jeg mente det gav mening. Nå men efter en times eksamination får jeg det endelige spørgsmål ‘har du noget sidste at tilføje’ og der sad jeg bare med 3 siders håndskrevne noter og guldkorn, jeg slet ikke havde fået lov til at tale om, fordi hele eksamen kom til at handle om EN teori og alt hvad jeg kunne have gjort.

Jeg var ærlig talt pisse ked af det. Jeg følte mig SÅ sikker på 12 eller 10 med denne her opgave og da jeg kom ud derfra havde jeg lyst til at løbe væk. Jeg var ikke engang sikker på de ville give mig 4 for den omgang kritik jeg havde siddet og forsøgt at forsvare derinde. Jeg blev kaldt ind og fik karakteren 7 og en masse ligegyldig feedback. Til sidst brød jeg sammen, og det lyder SÅ plat og langt ude, for 7 er en helt fin karakter, men det var ligeså meget følelsen af at blive total underkendt på min faglighed. Følelsen af, at have brugt et halvt år på en MEGA god opgave, som jeg så slet ikke får lov til at brilliere med, fordi der sidder en gammel mand, og har set sig uenig i én teori. Jeg var bare udmattet. Jeg har læst og læst og undersøgt i én uendelighed og jeg var total kampklar, så det var virkelig en kedelig fornemmelse. Min vejleder gav mig et knus og forsøgte at muntre mig op, jeg var pisse sur på ham. Han kunne have sagt i løbet af al vores vejledning undervejs i opgaven, at dén teori ville de stille sig kritisk overfor, eller at jeg skulle bruge en anden. Han har ikke andet end været enig i mit valg hele vejen, rost mig og opmuntret mig. Så jeg følte mig svigtet i en situation, hvor han skulle have taget styring og hjulpet mig til at vise alt det jeg kan omkring denne opgave.

Nå men jeg snøftede lidt over det. Én ting var karakteren, det var ikke så meget dét egentlig, men oplevelsen og følelsen af at være pisse glad og stolt af sin opgave og så slet ikke få lov til at dele al den viden jeg har tilegnet mig omkring netop dette, det sidste års tid. Det var virkelig et slag. Et par timer senere skulle jeg til et andet møde på studiet, til den sidste eksamen jeg mangler. På vej op til lokalet møder jeg min vejleder og får lige talt 10 minutter med ham. Han syntes at censor havde været alt for hård ved mig, og han havde forsøgt at tale mig til et 10 tal. Han var slet ikke i tvivl om min opgave var til 12 og han var skuffet over censor selv. Det hjalp lidt at høre at han sagde ’så du skal ikke gå op i det med karakterer. Du er pisse klog og den opgave skulle du have haft topkarakter for, han var alt for hård ved dig. Eksamen er også bare et spørgsmål om held. Nogengange får man en censor som din i dag, andre gange en anden. Det er fuldstændig ligegyldigt hvad der står på det projekt, for du er færdig lige om lidt og du er hamrende dygtig’. Så fik jeg et knus mere og det hjalp lidt på humøret. Men jeg er stadig lidt ked af han ikke som eksaminator bad censor om ikke at stille en milliard spørgsmål og styre eksamen på den måde, det er IKKE hans eksamen, selvom han gerne må stille spørgsmål. Anyway, lang forklaring. Jeg fik 7. Det er ikke det jeg eller min vejleder havde forventet, men jeg er faktisk stolt af det 7-tal, når jeg tænker på den times krydsforhør med censor, hvor vi tydeligvis var helt uenige om den ene teori det hele kom til at handle om. OG selvfølgelig, vigtigst af alt, så er jeg DONE med bachelor.

Status er nu, at jeg mangler én eksamen. Det er den absolut værste og jeg er hamrende nervøs. Så nu kommer al tiden til at gå med at læse op til den alt hvad jeg kan, for jeg skal bestå! Jeg glæder mig til at vende tilbage herinde med en helt ny titel og I må meget gerne krydse alt hvad I kan for at den allersidste eksamen går som den skal. Jeg glæder mig virkelig til at vende tilbage herinde med en masse ny energi og kreativitet. Lidt endnu og så er jeg klar. Tak fordi I stadig er med derude, det betyder rigtig meget for mig <3

Eksamensangst niveau – 100

screen-shot-2017-01-12-at-12-55-30

 

Sådan en samtale her finder sted, når man sidder med eksamensforberedning op til begge ører, og er absurd eksamensangst. Jeg har en coaching på mandag, som netop skal hjælpe mig med dette. Det glæder jeg mig meget til, selvom den brændende fornemmelse i maven lige nu fortæller mig INTET hjælper før de eksamener er overstået, så er jeg spændt og håber virkelig på det giver mig lidt ro. Jeg tænkte igår på, at jeg har været til en million eksamener gennem de sidste mange mange år, jeg mangler nu kun 2, så det burde jeg kunne klare. De allersidste 2 eksaminer. I min forberedelsestid finder jeg rigtig stor trøst i min veninde, som har præcis samme ubehagelige angst omkring eksamener som mig (og som SÅ mange andre – det burde fandme forbydes). Jeg lover mere aktivitet på mine platforme efterfølgende, men indtil da, vil I så ikke krydse alt hvad I har for jeg klarer mine eksamener, og kommer rigtig dejligt ud på den anden side? Jeg er sikker på det vil hjælpe mig hele vejen herhjem, hvor jeg sidder og sveder over teorier og paragraffer.

Older posts