Om at tage afsked til sit kæledyr

Skærmbillede 2016-04-19 kl. 17.23.44

Det sidste døgn er titlen på indlægget noget, jeg pludselig skulle tage stilling til. Troede jeg i hvertfald. Ono (min kat) blev igår aftes underlig, gik 15-20 gange på kattebakken indenfor en halv time og kunne ikke tisse. Den tilstand er ret farlig, hvis det viser dig, at der intet kommer ud. For 4 år siden, havde Ono urinsten eller krystaller i urinen og dengang læste jeg om det, fandt ud af, at det er en livstruende tilstand og min daværende kæreste hastede ham til hospitalet. Dengang fik vi noget foder og smertestillende og han blev god som ny hurtigt igen.

Så da det samme skete igår, eller i hvertfald mindede om dengang, ringede jeg til vagtlægen. Kl. var på dette tidspunkt 00.15. Jeg var træt og bekymret. Jeg ringer op og får fat i en dyrlæge som giver mig denne melding ‘du har ham ikke til i morgen aften’. Mit hjerte gik i stå. Hun fortalte mig, hvor alvorligt det er, hvis urinvejen er helt blokeret og hun fortæller mig, at det kræver en operation, som koster 10.000 kr. Jeg lægger på, for at vende den med min kæreste og bryder sammen. Pludselig sad jeg med en beslutning om, om jeg skulle have ham aflivet nu, skulle jeg få ham opereret (hvilket jeg hurtigt besluttede var alt for mange penge og for stort et indgreb på det lille væsen) eller skulle jeg vente, på trods af lægens ‘dødsdom’.

Det var meget ubehageligt, men jeg endte med at beslutte, at køre til dyrehospitalet og købe noget foder, der skulle opløse krystallerne, så han kunne få lidt urin ud. Han virkede ikke syg, sløv eller dårlig på anden måde og så kunne jeg i dag beslutte mig for, hvad der skulle ske. Jeg ringede tilbage og fortalte, at jeg ville komme efter foder og hun sagde ‘du skal altså virkelig tænke dig om’. Det var egentlig slet ikke okay, jeg følte mig så lille og uansvarlig. Men det var min mavefornemmelse og det gjorde jeg. Ono fik spist en masse og drukket en masse og jeg lå med et øje lukket, det andet åbent hele natten, fordi han var så meget på bakken. Jeg var så bange for han led eller pludselig skulle dø.

I morges kl. 8.15 fik jeg fat i min egen dyrlæge og fik Ono kigget på tidligt. Hun sagde til mig, at blæren var tom, hvilket er det første rigtig gode tegn. Det betyder det ikke er livstruende og kritisk, som jeg havde frygtet og han fik noget smertestillende. De dyrkede hans urin og de fandt så ud af, at han har for meget sukker i urinen og ville derfor tage blodprøve for at finde ud af, om han havde sukkersyge. Endnu engang tænkte jeg over, hvad jeg skulle gøre, hvis det var tilfældet. Skulle jeg give ham insulin, specialfoder og tage ham til regelmæssige tjek resten af livet? Eller skulle han aflives?

Heldigvis var blodprøven normal, og dyrlægen fortalte mig, at dyr godt kan reagerer som Ono, hvis de er stressede eller der er sket noget nyt. Jeg kan forestille mig flytning, rod, maling osv. i mange uger, måske kan være skylden. Men jeg fik mig et chok. Jeg er rasende på den dyrlæge jeg ringede til, som fortalte mig, at Ono havde et døgn tilbage at leve i. Tænk, hvis jeg havde fået ham aflivet samme aften, fordi jeg var bange for om han led? Forfærdelig tanke.

Ono er okay. Og jeg er så glad for, at min lille pelsede ven ikke fejler noget. Jeg holder sgu sådan af ham og han må altså gerne lige blive i mit liv lidt endnu. Men det satte en masse tanker igang om det, at skulle tage afsked med et kæledyr. Det er virkelig svært og hårdt, og den dag kommer jo en dag. Jeg er bare glad for, at den dag ikke var i dag. Nu ligger han og sover, han har haft en lang dag frem og tilbage hos dyrlæge, ligesom han heller ikke sov i nat. Så nu får han bare fred og ro til at slappe af.

Ikke-navngivet-2

I’m that girl now

e652a76416942dc4c7a5ffa0cf504c94 24989675266fe0ee06df61c47af3071d 005e46c2b97948c9416c2ed0acf90060 3c99613cf365637fea6596e334a91282

Instagram har gjort det muligt, at have flere konti, som man nemt kan skifte imellem på instagram. Så hvad gjorde jeg? Jo, jeg oprettede da en konto til min kat. For nu er jeg sgu den type. En rigtig vaskeægte kattedame, haha. Ono er en populær herre og jeg tænkte, at det ville være en rigtig fin idé, at dele alle hans tossede eventyr på en seperat konto, sådan så de af jer, der synes det er hyggeligt at se kattebilleder kan følge en konto KUN med det, og så kommer der nok til at være lidt færre kattebilleder på min anden konto. På den måde bliver det nu også okay, at smide alle de billeder op af Ono, jeg ellers ikke har gjort, da det ville blive for meget. Hvis I også synes det er sjovt at følge med i Onos sindssyge eventyr, så kan I nu følge ham på hans helt egen instagramprofil: onothecat

Til alle os med dyr (Onos favoritter)

osmedkat

Der er bare ting, man ikke kan undvære når man har husdyr. Det her indlæg er til jer, der selv har dyr. Jeg har en kat, en indekat, og derfor tænkte jeg at lave et indlæg med de ting Ono (og jeg) ikke kan undvære i hverdagen. Jeg køber alle mine katteting på zooplus og har gjort det i mange år. Der er hurtig levering, gode priser og ingen problemer. Så kommer det også lige til døren. Det var min kære mormor der introducerede mig til siden dengang, så nu ville jeg lige tippe jer de ting vi bare ikke kan leve uden herhjemme, Ono og jeg.

1. Kattemad og katteslik. Det er uden tvivl Onos yndlingsmad og slik. En fyr jeg datede, introducerede mig for maden, som han fodrede sine to katte med (ja, han havde to katte). Han fortalte, at det foder jeg gav Ono (whiskas) kun indeholdt 4% kød eller sådan, resten var bare en blanding af alt muligt underligt. Hvorimod det foder han brugte, indeholdt 80% kød og 20% grøntsager og ikke alt det pjat der var i det jeg brugte. Det anede jeg ikke, så jeg skiftede selvfølgelig straks. Den luksus skal Ono da have. Ono er en kræsenpind, og gider derfor kun foder med kyllingsmag – derfor er denne variant hans yndlings. Køb foder her og snacks her. 

2. Onos kattebakke. Verdens. Smarteste. Kattebakke. For det første fylder den ikke for meget, det er ikke meget tydeligt det er en kattebakke, og det er verdens nemmeste at rengøre. Jeg har i mange år haft en kæmpe kattekasse, i lyserød og hvid. Men nu har jeg købt denne, og det er virkelig det bedste køb for mig. Ono er nok mere eller mindre ligeglad. Køb den her.

3. The FURminator. Slap lige af det lyder sejt ikke? Den er U U N D V Æ R L I G, jeg mener det virkelig. Allerede efter 1-2 gange reduceres fældningen med op til 90%! Jeg elsker den. Jeg synes det var røvsyge penge, at kaste efter en fucking kattebørste. Men med regelmæssig børstning, så er der ingen tvivl om, hvor effektiv den er. Første gang jeg redte Ono med den, lå der seriøst en bunke 2 gange større end Ono ved siden af, af bare hår. Så gør jer selv den tjeneste at køb den! De findes både til katte og hunde, og I vil takke mig resten af jeres liv med dyr. Det lover jeg. Køb den her. 

4. + 8. Legetøj. Ono er lidt sær, han kan rigtig godt lide at lege med ting, der egentlig ikke er kattelegetøj, så det er meget nemt. Men der er alligevel noget legetøj han elsker, en lang pind med snor og fjer på, og små ting som mus og bolde, han kan kaste rundt med. Køb kattelegetøj her. 

5. Kradsemøbel. Denne her er seriøst et af de bedste bedste BEDSTE køb nogensinde. Jeg så den hos min mormor, og vidste at Ono ville elske at kradse i sådan noget bølgepap, og jeg købte straks to hjem, så der kunne stå en i flere rum. Han elsker dem. De er så gode at hvæsse klør i, og han sover på dem, leger på dem, går amok på dem og kradser i dem. Det er simpelthen det bedste køb. De koster ingenting. Og så kradser han ikke i møbler og seng osv. Køb den her.

6. En katteseng/kattepude. Ono elsker sin lille kattepude. Køb her.

7. Sikkerhedsnet. Det er uundværligt. Intet mindre. Jeg har vinduer i alle mine rum, sikret med net. Ono faldt engang ud af vinduet fra 3. sal, da min ekskæreste og jeg ikke havde set, at et vindue var lukket i, uden at være på hasper. Ono ser så en fugl, springer op på vinduet, som ikke er lukket og han falder ud. I et halvt år efter havde jeg ondt i maven over ulykken. Der skete ham ikke noget, overhovedet. Men jeg er sikker på han har brug 8 ud af sine 9 liv på det fald, og derfor har der været kattenet på flere vinduer lige siden. På den måde kan man også lufte ud og lave gennemtræk hver dag. Køb det her.

Ikke-navngivet-2

Ono

Collager8 TemporaryItems5

 

Det er ikke så tit jeg laver indlæg om Ono, min kat. Det skyldes flere ting. Men mest af alt er jeg hende der selv springer indlæg over om folks kæledyr, det siger mig ganske enkelt ingenting. Dog er I flere herinde, der har efterspurgt lidt mere Ono. Så det skal I få. Han fylder en del, specielt på min instagram. Jeg laver her nogle facts om Ono som I ikke vidste, og håber at alle jer der har ventet på et lille misseindlæg nu bliver glade

Jeg købte Ono for 700 kr. Han var den sidste tilbage i kuldet, ingen ville have ham. Hun fortalte mig at nu var han blevet så gammel at hans mor heller ikke gad ham længere. Så måtte jeg jo gøre noget ved det:)

Ono er en blanding af Hellig Birma og noget almindelig huskat. Det fik vi at vide. Dog er det ret tydeligt at der er noget siameser i ham også. Han er ikke ligeså spidshovedet og korthåret som en siameser, ej heller er han så langhåret og fladhovedet som en Hellig Birma. Han må derfor være lidt en blanding af det hele. Det er mit gæt.

Ono vejer lige knap 3 kilo, han er en lille kat.

Jeg har aldrig fortalt dette her på bloggen, men jeg er sikker på Ono har brugt 8 ud af sine 9 liv. Da jeg boede med min ekskæreste P, faldt han ud af vores vindue fra 3. sal. Det er det værste jeg nogensinde har oplevet, og siden har jeg været panisk med vinduer. I hvert rum af min lejlighed er der et vindue med hønsenet for så han ikke kan falde ud. Vinduet han faldt ud af var lukket, men blæst i ved en fejl og sad ikke på hasper, så vi vidste ikke det var åbent. Jeg sad i sofaen og Ono lå på en pude ved vores radiator og sov. Pludselig flyver en stor fugl forbi vinduet og Ono springer op på vinduet som åbner da haspen ikke var på. Jeg ser ham kæmpe men han ender med at falde ud. Jeg skreg. Der gik total panik i mig og jeg gik rundt og græd lidt i lejligheden, frem og tilbage fra rum til rum. Til sidst gik jeg rystende hen og kiggede ud af vinduet. Han var ikke til at se. Jeg råbte så med min rystende grædende stemme ‘Onoooo’ og jeg hørte et mjaaaav nede fra gården. Jeg hoppede i gummistøvlerne og løb så hurtigt jeg kunne ned af trapperne. Jeg havde kun undertøj og gummistøvler på. Det var frost udenfor. Så samlede jeg ham op og løb op i lejligheden. Jeg mærkede på hele hans krop og der var intet at mærke. Han gik så op i kattebakken og lagde verdens største lort (han var nok også blevet lidt forskrækket). Der skete intet med ham. Andet end chokket (som for mig varede det meste af det næste år, shit jeg havde det skidt). Ikke så meget som en knækket negl, lidt blodnæse eller ømme poter. Nej nej. For en sikkerheds skyld havde vi ham hos dyrlægen som tjekkede alt igennem. Han var god som ny. Og jeg er overbevist om at han brugte næsten alle sine liv på det fald.

Ono er 6 år gammel.

Da vi fik Ono lå han gemt i en skuffe i 6 dage. Han rystede, ville ikke spise eller drikke. Jeg blev så irriteret at jeg nåede at sætte ham til salg. Sådan en kat kunne jeg jo ikke have, jeg troede sgu da han ville dø. Da der så var en mand der ringede og fortalte hvordan han gerne ville bruge Ono til at parre sine hunkatte og efterfølgende talte i 25 minutter om katte og parring, fjernede jeg annoncen og kort efter havde Ono og jeg vores første lille leg sammen.

Ono er sindssygt kælen og sindssygt legesyg.

Ono sover som et menneske med mig. Med kroppen under dynen og hovedet udenfor. Han sover hele natten, så jeg har ingen problemer med min nattesøvn.

Ono elsker at lege ‘hent pinden/snoren’ som hunde gør det. Jeg kaster, han henter og aflevere igen. Super dejlig leg når man har travlt med noget andet.

Navnet Ono blev besluttet efter en konkurrence her på bloggen hvor I skulle foreslå navne. Den der fandt på navnet vi ville vælge, vandt en lille ting. Der blev foreslået Yoko Ono, så vi besluttede os for at Ono var perfekt til vores lille blåøjede kat.

Ono har aldrig fejlet noget og han har næsten kun kostet mig kattemad og kattegrus.

Ono er pissegrineren. Min roomie og jeg har mange grineflip om ugen over ham. Han er simpelthen en sjov kat altså.

Kasser er det bedste Ono ved. Lidt faste poser kan også gå. Når jeg får pakker så står han som en vild tiger og venter på at hoppe i kassen. Han leger, sover og æder helst i en kasse. Jeg har derfor nu fast en kasse stående ved min radiator som er hans lille hjem. Der er dejligt varmt at sove, skønt at kradse og perfekt at lege.

Det var vidst det der var at sige om Ono for nu. Hvis I vil se billeder eller film af ham jævnligt, for et lille Ono-fix så følg min instagram (linesofiegyldholm) eller min facebookside her hvor der ofte lægges små videoklip af ham ud. I kan også klikke på kategorien ‘Ono’ og se alle de indlæg på bloggen jeg har lavet med ham. Hav en dejlig dag.

Ikke-navngivet-2

Flåter og Lopper.. ellers tak!


Transfers3

Ono er indekat, og jeg er derfor ret heldig at han ikke slæber alle mulige ulækre ting med hjem udefra – specielt lopper og flåter. Han har haft det et par gange før, for om sommeren kommer han nogengange ud, og nogle somre er han ude i en længere periode (f.eks. kunne det være med i sommerhus hvor han har mulighed for at løbe ind og ud). Derfor er det mega vigtigt jeg ikke får lopper ind i hjemmet, jeg kan slet ikke holde det ud. Jeg kan huske min eks-kæreste og jeg havde en krig med ham og lopper dengang vi ikke helt vidste hvordan vi skulle behandle det – det var noget med en balje vand, en tættekam og en masse klamme lopper. Ad. Og så sad jeg lige og læste på Frontlines hjemmeside at 5 lopper bliver på 3 uger til 6.000 efterkommere på forskellige udviklingsstadier (æg, larver, pupper og nye voksne lopper). Øhm okay, ad.

Men siden vi fandt ud af Frontline har jeg ikke brugt andet. Heldigvis behøver jeg ikke give Ono mange omgange, da han som sagt er indekat, men han skal have når han har været ude i sommeren. Og det der også er en god idé, er at fortsætte behandlingen (specielt for jer med hund og kat der lever et udeliv) da den også er forebyggende. Og der er jo ingen grund til først at behandle når skaden er sket, når nu der er mulighed for rent faktisk at undgå ved at forebygge. Og specielt nu, her i sensommeren, er det højsæson for lopper.

I videoen herunde kan I se hvordan jeg giver Ono frontline. Det er virkelig nemt, men Ono HADER det. Måske I kan huske min sidste frontline video? han var meget lidt samarbejdsvillig. Så i dag sneg jeg mig op på ham mens han slappede af, havde en godbid klar, og fik det hurtigt overstået, så gik det lige lidt bedre. Frontline kan købes i matas.

Ikke-navngivet-2Sponsoreret

Older posts