Ikke mere ‘tvangstræning’… forhåbentlig.

1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here  |  13. here  |  14. here

Jeg er begyndt at træne, sådan for alvor. Eller alvor er måske så meget at sige, men jeg mener mere sådan, nu holder jeg fast. De sidste mange, mange år har jeg været on/off på træning, og jeg har prøvet en del forskelligt. Fælles for al træning har været, at jeg aldrig har været glad for det, og KUN har gjort det for resultatet (både det indre og ydre) og det betyder, at det ikke er lykkes mig, at holde noget i mere end 2 måneder ad gangen, før jeg igen endte med en længere pause. Jeg har været meldt ind i fitness world, her har jeg af nogle omgange haft fokus på at træne på hold, men det med at finde tidlige morgenhold var ikke nemt, og min motivation om eftermiddagen er ikke stor. Selvom der ligger en Fitness World nogenlunde tæt på, har det alligevel altid føltes som et projekt bare at komme ud af døren, og hvis de så ikke lige havde et hold når jeg havde tid, så skulle jeg til at cykle et andet sted hen i byen. Så forsøgte jeg mig med fri træning og et program, men problemet er, at jeg ikke føler jeg presser mig selv nok, som jeg gør på hold. Jeg har forsøgt med hjemmetræning, for at fjerne det med ‘projekt kom-ud-af-døren’ men efter 2 uger røg det også i vasken. Jeg har forsøgt forskellige centre, forsøgt med træningsmakkere (hvilket er svært når man lever 2 helt forskellige liv, foretrækker træning på forskellige tidspunkt osv.), udendørs træning, købt træneudstyr osv. osv. Altid med samme resultat.

Jeg havde en snak med Mattis omkring det, han er bedre til at træne og holde det, men han har heller ikke fundet lige dét, som gjorde ham rigtig glad. Vi talte lidt om, at begynde til noget sammen. Så har vi hinanden, det er en fed ting at gøre sammen og når man så har lyst til at give op, så er den anden der til at trække en op (og huske på, hvorfor det er vi også skal leve sundt når vi er hjemme). Helt tilfældigvis opdagede Mattis, at der 100 meter fra vores lejlighed ligger et træningscenter. Det er et lille et, og det er ikke som de store centre, hvor der er en masse maskiner osv. Mattis tog kontakt og det viste sig der også er holdtræning. Vi havde ingen forventninger, overhovedet, og Mattis tog et prøvehold først, for at se hvad det overhovedet var. Ingen af os forventede noget, eller jo, faktisk forventede vi det var noget lidt underligt noget (jeg ved ikke helt hvorfor) som ikke ville være noget for os, hvorfor skulle det helt rigtige lige ligge som vores nabo, når nu alt andet vi har forsøgt, ikke har været det rigtige?

Jeg husker tydeligt at vente spændt på Mattis’ opkald efter træningen, og jeg husker endnu tydeligere hvor vild han var, da han sagde ‘det er SÅ fedt, jeg melder mig ind NU’. Jeg tog med til en prøvetræning efterfølgende, og jeg fik i dén grad pulsen op. Det er et lille sted, der er fokus på at der bliver investeret i den person du er, det betyder bl.a. at man har en krog til sin egen kaffekop, en kasse med navn på til sine sko og så er der generelt en rar og tryg stemning, hvor trænerne kan dit navn og deler high fives ud når du træner. Træningsformen minder mest om crossfit, men det er ikke helt som crossfit alligevel. Jeg har aldrig selv gået til crossfit, men det har Mattis. Trænerne præsenterede det selv som ‘det der kom inden crossfit’ så der er bestemt mange elementer der går igen, men så er der nok også noget som adskiller sig.

Det vigtigste for mig er, at jeg har sved på panden mens jeg er der.. og det er der absolut ingen tvivl om jeg har. Hold nu kæft det er hårdt. Det er hårdt. Man bruger både kropsvægt, kettlebells, håndvægte osv. Trænerne er uddannede fysioterapeuter, og de kommer og hjælper en, hvis der er en øvelse man laver forkert eller har svært ved, ligesom de er klar med alternative øvelser, hvis du har et fysisk problem.

Nu kunne det lyde som en reklame, men det er det slet ikke, det er bare en begejstring over, at vi har fundet et sted hvor vi kan træne sammen, Mattis og jeg, begge er glade for det, hvor vi kan træne på hold, er sikre på vi bliver presset og ikke mindst, at vi kan gå hjemmefra 2 minutter inden holdet starter, fordi det ligger lige ude foran vores dør.

Så nu må vi se, om det er lykkes mig efter flere års on/off ‘tvangstræning’ rent faktisk at have fundet et sted, hvor jeg har lyst til at fortsætte.. også når der er gået de første 2 måneder.

Nu hvor jeg er begyndt at træne, så skal jeg selvfølgelig have noget nyt lækkert træningstøj, og vil lige dele lidt lækre ting med jer også.

Anden uge på IF – tør jeg fortsætte?

Nu har jeg ikke blogget om min anden uge på IF, som faktisk sluttede sidste uge. Jeg har nemlig brugt en del tid på at researche og tale med forskellige om, hvad der er det rigtige. På min første uge på IF, begyndte det at nive i mit underliv, min urin (sorry for detaljer) var grumset og med små hvide flager. En urinprøve viste infektion og jeg fik en 3-dages kur til at tage det. Om mandagen var det stadig ikke væk (stadig niv i underliv og atypisk urin) og jeg tog til min egen læge som kunne se jeg stadig slog ud i min urin (blod, hvide blodlegemer osv.). Hun gav mig ingen medicin, men dyrkede prøven. Fredag fik jeg svaret: “blandningsflora” dvs. lidt forskellige bakterier. Hun sagde dette ikke nødvendigvis ville give blærebetændelse, men jeg kunne komme ind med en ny prøve, hvis det fortsatte. Det fortsatte og jeg begyndte i uge 2 af min IF også at have enormt oppustet mave, hvilket undrede mig, fordi jeg drak vand hele dagen, og spiste sund, varieret mad om aftenen. Jeg talte med forskellige om IF, og huskede på nogle af jeres kommentarer om, at det havde rodet med jeres hormonbalance på en måde, som tog længe at komme over efterfølgende.

Jeg begyndte at tænke, at min krop måske forsøgte at fortælle mig, at denne her tilgang ikke var for mig. Med tanke på min alder og mine planer om en lille baby indenfor en overskuelig fremtid, så begyndte jeg at tvivle på, at en 20:4 tilgang er det rigtige for mig. Jeg syntes det var virkelig fedt på IF, jeg havde mere energi og overskud, og det gav mig glæde at lave sund og lækker aftensmad, ligesom jeg ikke skulle bruge lang tid på en masse planlægning af mad i løbet af dagen, så det er ærgerligt, at jeg må stoppe. Det gjorde også nemmere at styre mit kalorieindtag, uden jeg behøvede at holde rigtig øje med det. I sidste weekend forsøgte jeg med mad fra morgen til aften og min niven i underlivet og den grumsede urin blev faktisk bedre. Jeg overvejer nu om jeg skal have et spisevindue fra 12-20 eller om jeg helt skal droppe det med et fastevindue at all? Jeg ved der findes mange måder at tabe sig på og være sund, men IF giver en masse sundhedsfordele, som jeg gerne ville prøve for min krop. Det skal ikke være for enhver pris at tabe sig, det vigtigste er jeg passer på min krop, og hvis IF ikke er det rigtige for mig, så skal jeg bare gøre noget andet.

Jer der skrev i mit sidste indlæg, at I har prøvet det, vil I ikke komme med jeres erfaringer med IF? Jeg er lidt på bar bund.

 

OBS. Jeg har nu spist normalt (altså ikke periodisk faste) i over en uge nu, og har stadig samme underlivsproblemer. Derfor må jeg konstatere, at det intet har med IF at gøre, men jeg tager til lægen igen og får lavet en ny prøve. 

Første uge på IF

Jeg spurgte jer på instagram, hvilket indlæg I helst ville have i dag: første uge på IF eller træningsplan/inspiration til træningstøj/sko. Der var flest der stemte for dette, så det får I. Hvis I ikke lige ved hvad IF er, så kan I læse det her indlæg. Min første uge på IF eller intermittent fasting ELLER på dansk bare periodisk faste, er gået. Det er gået så godt, faktisk over al forventning og jeg vil dele det med jer. Jeg var virkelig skeptisk da jeg startede, jeg tænkte jeg ville falde i (kedeligt at tænke allerede inden man er igang, men hey, man kender vel sig selv efterhånden) og jeg var sikker på jeg ville døje med både voldsom hovedpine og en rumlende mave, der ville forstyrre hele kontoret og være til gene under møder og børnesamtaler. Jeg var også sikker på, at når jeg så spiste i mit spisevindue, så ville jeg slet ikke kunne styre indtaget af bar sult. Lad mig sige det sådan, al min frygt er blevet gjort til skamme.

Mit spisevindue er fra kl. 17-21 (I kan læse mere om princippet jeg følger her). Denne her uge er gået så godt. Første dag vil jeg indrømme var hård. Jeg var sulten allerede kl. 8 (så er der altså lang tid til kl. 17), men jeg holdt ud. Jeg drak en masse vand i løbet af hele dagen, men på trods af dette fik jeg en så voldsom hovedpine, at jeg nærmest ikke kunne holde ud at have øjnene åbne. Jeg holdt ud og drak en masse vand, men kl. 17.00 da jeg brød min faste med noget frugt, tog jeg nogle panodiler. Det hjalp.   Derudover cravede jeg alt, min krop skreg nærmest på pizza med peperoni (som jeg ikke engang kan lide), belgiske vafler, blandselv slik, ost, pommes frites osv., you get the point. Jeg gik igang med forhandlingerne ‘du kan jo starte i morgen, du har da i det mindste klaret noget af dagen/kroppen har brug for mad’ osv. Men jeg havde taget en beslutning om at give det her et forsøg, så jeg lod ikke alle mine tanker og cravings overtage. Jeg har ikke haft hovedpine siden, og mine sukkercravings er væk. SOM I HELT VÆK. Min mave knurrer stadig engang imellem, men det er oftest mellem 12-13 og ikke særligt længe. Heldigvis.

Midtvejs i ugen fik jeg en nedtur, ikke fysisk men mentalt. Jeg havde på den ene side en følelse af at have klaret det så godt, og så samtidig en følelse af ‘der sker jo ingenting, det kommer ikke til at gøre en forskel’ hvilket ville være fuldstændig vanvittigt at tro, efter 3 dage. Jeg havde en kedelig morgen, hvor de tanker fyldte meget. Jeg følte mig oppustet og utilpas i min krop. Jeg sagde til mig selv ‘nu har du lovet at give det et forsøg, du er nødt til at stole på processen og blive ved’ og da jeg nåede forbi kl. 11 var alt fint igen. Lørdag har jeg besluttet er min faste cheat day, dvs. jeg stadig følger IF 20/4, men at jeg gerne må spise pizzza eller is eller hvad jeg nu vil. Det skal lige siges, at jeg ringede til vagtlægen lørdag grundet mit ubehag i maven, og kom akut ind, hvor det viste sig jeg havde en urinvejsinfektion, som har været grundet til det fysiske ubehag der var nogle gange i løbet af ugen. Så det lettede også, at det ikke handler om jeg faster, at jeg fik nogle niv i maven.

IF har i sig selv ingen regler om hvad du må indtage, kun hvornår. Så selve min diæt har intet med IF at gøre. Det er min egen beslutning at spise sundt fordi jeg har et mål om vægttab, og derfor også min egen beslutning med cheatday. Jeg undgår junk food, sukker (slik, kage, chips osv.), pasta, brød og lignende, men jeg er ikke fanatisk på den måde at jeg f.eks. spiser noget af skindet på kyllingen, hvis jeg har lyst, brune ris, kartofler eller andet. Jeg holder nogenlunde øje med kalorieindtag, og jeg får omkring maks 1200-1500 kcal om dagen. Men jeg står ikke og vejer al min mad og er fanatisk. Dette er også en del af mit ‘få det mere afslappet med mad’ mål. Jeg spiser sundt og varieret, og jeg glæder mig hver dag til at komme hjem og lave sund og nærende mad. Det er virkelig dejligt at have det sådan.

Alt I alt er første uge gået virkelig godt. På min cheatday igår fik jeg lækker indisk mad med naanbrød og en isvaffel med is og flødebolle til dessert. Jeg var bange for om jeg kunne komme direkte tilbage til det sunde igen, men det er gået fint. Jeg laver et indlæg med hvad jeg spiser på en uge, hvis det altså har interesse. Jeg har trænet 4 gange denne uge og går 10.000 skridt om dagen som minimum, og jeg har ikke haft mindre energi til det.

En ting jeg selvfølgelig ikke må glemme er, at jeg faktisk allerede kan se en fysisk forskel. Hvilket jo heller ikke er skidt. Der er som sagt kun gået en uge, så de helt store resultater må vi gemme til om noget tid, men jeg skal nok dele dem med jer. Det bedste af det hele er faktisk, at jeg ikke føler jeg er på kur. Jeg har masser af energi og overskud, mit humør er bedre og ja, jeg har indtil videre intet dårligt at sige om det.

Har I erfaringer med IF? Vil I ikke dele det i kommentarfeltet, hvis I har, jeg vil så gerne læse om det, både det gode og det dårlige.

Intermittent Fasting

Jeg tænkte at jeg ville dele den ‘kur’/livsstilsændring jeg har valgt at følge – nemlig intermittent fasting. Før I læser vil jeg gerne have I ved, at jeg har en med indover og det er ikke farligt – faktisk kan jeg allerede mærke en stor ændring i min energi, men det kommer jeg mere ind på senere. Jeg er kun på dag 5 af min IF men det går simpelthen så godt. Jeg vil forklare mere om hvad det er, og hvorfor jeg har valgt denne metode. Intermittent fasting på dansk betyder periodisk faste, det går, som navnet også indikerer, ud på, at man inkluderer strategiske perioder, hvor man faster. Der findes forskellige måder at gøre dette på, jeg tror flere kender modellen 5:2, hvor man faster 2 dage om ugen (jeg tror man får 500 kcal på disse dage) og spiser almindeligt og sundt de resterende 5. Så er der deldagsfaste, hvor man faster hver dag i x antal timer i døgnet. Den sidste er den jeg følger. Fordi jeg har et mål om vægttab, så er jeg på den man kalder warrior diet. På den faster man, hold nu fast, 20 timer i døgnet og har 4 timers spisevindue, mit spisevindue ligger fra kl. 17-21 om aftenen, hvor jeg sørger for at få en masse af det jeg skal (jeg breaker min faste med et par riskiks og noget frugt, spiser sund, fornuftig aftensmad med masser af grønt, protein og fibre, og slutter nogle gange mit spisevindue af med vandmelonshake eller frisk frugt), men stadig holde mig i et kalorieunderskud ift. min forbrænding. Idéen med fasten er ikke blot at skabe et kalorieunderskud, men også at forbedre metabolisk sundhed, vedligeholde muskelmasse under vægttab, og potentielt skabe muskelvækst samtidig med at øgningen i kropsfedt begrænses. IF handler derfor ikke så meget om hvad du spiser, men hvornår du spiser. Selvfølgelig spiser jeg sundt og godt, ellers giver det ingen mening.

Jeg er som sagt på 20/4, altså 20 timers faste og 4 timers spisevindue, men målet er, at når jeg er nået længere i processen med et resultat jeg er glad for, så skal jeg begynde på 18/6 eller 16/8, hvor mit spisevindue hedder fra kl. 12-18/20 i stedet, på den måde kan man holde livsstilen, selvfølgelig med undtagelse af ferie og andre begivenheder indimellem. Jeg vil gerne at det bliver en fast del af min livsstil, da det er den mest simple at følge og ligger tæt op af sådan som jeg i forvejen spiser (bortset fra, at morgenmaden springes over). Det jeg synes er virkelig rart ved denne måde at spise på er, at (når man altså er ovre de første dage med tanker på mad konstant) at man ikke behøver tænke på mad. Jeg skal ikke tage stilling til, hvad der er bedst at putte på min frokosttallerken, eller hvordan jeg skal snacke frem til aftensmad, eller om jeg nu må spise det stykke kage til eftermiddag. Nej, jeg skal bare sørge for at drikke en masse dejlig iskold vand, og så glæder jeg mig til at lave lækre, sunde aftensmadretter og få noget lækker frisk frugt.

Hvorfor har jeg valgt at faste? Jeg vil skrive lidt om det herunder, men derudover henviser jeg til den youtubekanel (jeg følger flere) hvor det bliver forklaret SÅ godt, og meget bedre end jeg kan. Der er også videoer med hvorfor det er godt, hvad det er godt for, hvad man skal spise, hvad man skal undgå osv. Men jeg forsøger alligevel. Der sker flere ting på cellulært og molekylært niveau, når man faster. For eksempel justerer din krop hormonniveauet, for at gøre lagret kropsfedt mere tilgængeligt. Nogle af de ændringer der sker i kroppen når man faster er bl.a.
– HGC (Human growth hormone): Niveauet af væksthormon stiger meget, så meget som 5 gange mere end når man ikke faster, hvilket har bl.a. en stor gevinst når man vil tabe fedt og øge muskelmasse.
– Insulin: Insulinfølsomheden i kroppen forbedres og insulinniveauet falder drastisk. Lavere insulinniveauer gør lagret kropsfedt mere tilgængeligt.
– Inflammation: Nogle undersøgelser viser reduktioner i inflammation, en vigtig drivkraft for mange kroniske sygdomme.
– Anti-aging: Intermittent fasting har vist at forlænge levetiden hos rotter. Undersøgelser viste, at fastede rotter levede 36-83% længere end ikke fastende rotter, men, hvor meget man skal tro på det ved jeg ikke.
– Der er mange flere fordele, som jeg vil lade de kloge hoveder forklare selv.

Derudover er IF et godt vægttabsredskab, fordi et kortere spisevindue på en dag, helt automatisk fører til reduktion af kalorieindtaget (altså medmindre man æder junk  4 timer i streg that is). Og så er det nemt, det er helt vanvittigt nemt (og husk nu, at jeg kun har været igang i en lille uge, så jeg skal nok opdatere løbende om det så rent faktisk virker på alle de ting, jeg ikke kan sige noget om endnu, OG på om det stadig er nemt om 3 uger). Man skal ikke bruge en masse tid på at planlægge sunde måltider til hele dagen, det gør virkelig ‘healthy eating’ nemmere, for mig i hvertfald. Min første dag var hård, jeg mærkede sult i løbet af dagen, men værst var, at jeg fik en meget slem hovedpine hen ad eftermiddagen, altså virkelig slem. Jeg drikker masser af vand på en dag (og ekstra meget her i varmen) så det handlede nok om at min krop fik et chok ved pludselig ikke at få sukker og fedt og alt muligt. Man kunne også vælge en mere glidende overgang til sin faste, men jeg gik lige på og hårdt. Efter den første dag har der intet været i form af hovedpine. Jeg føler en lille smule sult omkring kl. 12/13 men ikke noget slemt, og det går over igen. Jeg sørger for at drikke en masse vand, eller danskvand, men rører ikke andre drikke (jeg ved man vist må drikke kaffe (uden mælk), de fleste slags te, og nogle siger det også er okay at drikke sodavand uden kalorier, men jeg holder mig bare til vand, da det er nemmest for mig). Dem omkring mig synes det er skørt jeg kan ‘klare ikke at spise’, men jeg er nødt til at sige, at jeg har mere energi end jeg nogensinde har haft. Virkelig.

Jeg får ikke det der dyk efter frokost, hvor jeg nærmest er ved at falde i søvn og er helt slået ud, jeg er virkelig overrasket over den energi jeg har til mit arbejde. Derudover træner jeg også, lige pt. træner jeg hver anden morgen og jeg har fuldstændig ligeså meget energi som jeg ellers ville have. Dette handler nok også om, at jeg har spisevindue fra 17-21, så når jeg træner om morgenen, så er det heller ikke længe siden jeg har spist sidst. Derudover går jeg minimum 10.000 skridt hver dag (omkring 7 km). Det bedste af det hele er min energi og mit humør, for jeg har som sagt været igang i 5 dage, så det helt store vægttab er det selvfølgelig ikke blevet til. Men jeg føler mig på intet tidspunkt udsultet, jeg har ingen, som i INGEN sukkercravings at all, og jeg føler mig sund og fyldt med overskud. Det, der også gør at denne ‘kur’ blev noget jeg ville prøve er, at den lægger op til en overgang til en sund og god livsstil, som jeg rent faktisk kan holde på den lange bane. De andre gange jeg har prøvet med hårde kure, så har det været så langt fra den virkelighed man er i (f.eks pulverkure) at man ikke har fået indarbejdet nye, sunde og gode rutiner i sin hverdag, men blot står med et vægttab og så skal man først der til at finde ud af hvordan man spiser sundt og godt. Det er for mig endt med at jeg altid enten er gået ‘all in’ på kur eller haft en ‘ellers er det ligemeget’ mentalitet. Pisse usundt. Med IF får jeg arbejdet med alt dette, som de sidste mange, mange, maaaange år har været et problem for mig. Jeg får lavet sund og nærende mad, jeg får masser af vand og jeg får holdt mig aktiv. Det kan godt være det kommer til at ændre sig med mit spisevindue på længere sigt, men det ændrer ikke på de ting jeg spiser, den måde jeg træner og de erfaringer jeg har gjort mig med faste, og det er derfor det for mig er en god løsning, også på længere sigt. IF er ikke for alle, det er bare en ud af flere gode måder at ændre sin livsstil på, og om den virker på den lange bane for mig, det kan jeg af gode grunde ikke sige noget om endnu. Indtil videre er jeg positiv og jeg vælger at stole på processen og give det et ordenligt forsøg. Jeg har læst om så mange som har forsøgt alt muligt i årevis, og da de begyndte på IF, så oplevede de et fedttab samtidig med en øget muskelmasse. Om det sker for mig, det må tiden vise, men jeg er i hvertfald glad og motiveret til denne her rejse. Jeg hører meget om IF, at det ikke er en kur, men et redskab.

Jeg ved som sagt ikke hvordan det virker på vægttab, muskelmasse og fedt. Men jeg vil meget gerne, hvis I er interesserede, holde jer opdaterede herinde med det hele. Hvis nogen har lyst, så deler jeg også gerne min madplan/fasteplan for en dag/uge med opskrifter.

Jeg ved IF deler vandene, nogle tror det er noget fis, usundt eller direkte skadeligt, andre synes måske det lyder meget fornuftigt eller har selv prøvet det? Jeg hører gerne fra jer, med erfaringer og tanker, også selvom I er kritiske.

Jeg følger denne youtubekanal og denne youtubekanal. Der er rigtig mange gode råd, erfaringer, træning, opskrifter på mad, forskellige studiers resultater, personlige resultater osv. Der er også mange gode råd, erfaringer, artikler og andet på nettet.

Line 2.0

Jeg har villet skrive det her indlæg i et stykke tid, men jeg har heller ikke lige følt tiden eller overskuddet har været der, til at sætte sig ned og skrive det ordentligt. Det er sådan et indlæg jeg ikke helt ved hvordan jeg skal starte. Det skal ikke lyde som om der sker noget hårdt eller dårligt i mit liv, det er mere sådan et indlæg, jeg bare lige skal tage ordentligt hul på, hvilket kan være svært.  Jeg prøver.

Jeg fylder 30 år om 4+ måneder. TREDIVE ÅR. For mig føles det helt surrealistisk at blive så gammel, for jeg føler mig jo på ingen måde som en kvinde, der har ramt sine 30’ere. Men det har fået mig til at tænke over nogle ting, som det er på tide jeg for alvor ændrer/arbejder med, for min egen skyld. Ting som jeg har båret på i alle mine 20’ere og endda før det, måske noget jeg har kæmpet med i 10-15 år, og det er på tide at efterlade dette. For mig er det at fylde 30, lidt ligesom nytårsaften på den måde forstået, at man kan viske tavlen ren. Jeg skal til at gå ind i en helt anden alder, og det giver så god mening at lade de ting jeg ikke vil have med videre blive i mine 20’ere.

Da jeg mødte Mattis var det fuldstændig kærlighed ved næsten første blik. Indenfor den første håndfuld gange vi brugte tid sammen, blev det klart for mig, at han var manden jeg skulle bruge resten af mit liv sammen med. Heldigvis var det gensidigt og jeg har aldrig oplevet så stor en kærlighed, tryghed og ro sammen med et menneske, der både er min bedste ven og mit livs kærlighed. De første 6 måneders tid vi var sammen var bare lyserødt og nyforelskelse, jeg havde ikke tid til at mærke andet end mega forelskelse. Efter de første 6 måneders tid ramte det mig, at nu var der meget på spil, hvilket skabte en fuldstændig irrationel frygt i mig. Vi flyttede sammen, talte fremtid, børn, rejser osv. og pludselig slog det mig, hvor meget jeg ville gå i stykker, hvis han pludselig gik fra mig. Det betød at jeg begyndte at blive trist, utryg og jaloux alt for ofte, hvilket intet havde med Mattis at gøre, men en masse af de ting der er sket i min fortid. Det gik mest af alt udover Mattis, som virkelig aldrig nogensinde har givet mig grund til hverken tvivl eller utryghed, aldrig, aldrig nogensinde. I en periode på 6-8 måneder kæmpede jeg med en grim følelse, der gjorde alt for at overtage alt det perfekte vi havde, og det åd mig op indefra. Jeg var angst og utryg og jeg reagerede på måder, som jeg tror handlede om jeg et eller andet sted forsøgte at fremprovokere noget i Mattis, så jeg kunne sidde tilbage med ‘ah, jeg vidste jo han var som alle de andre’ følelse, men det skete aldrig. Mattis har altid elsket mig ubetinget og til skyerne, og uanset hvor meget jeg teede mig og var ked af det, så holdt han min hånd og sagde intet kunne få ham fra mig. Efter godt et halvt år med nogle af alle de her følelser, som gjorde mig helt skør i hovedet og ikke mindst heller ikke gjorde noget godt for vores forhold, så tog vi en alvorssnak, hvor det blev tydeligt for mig, at der var noget jeg måtte ændre. Ikke bare for Mattis’ skyld eller vores forhold, som helt sikkert havde været dét værd, hvis det alene handlede om det, men for min skyld. Jeg havde intet at være ked af, og alligevel følte jeg mig netop dét alt for ofte.

Jeg gik rundt med nogle følelser og reaktioner, der intet havde med Mattis eller vores forhold at gøre, men noget med mig at gøre. Nogle følelser og oplevelser, som pludselig kom op i mig, fordi mit forhold med Mattis var så vigtigt og rigtigt for mig, at jeg gik i panik over, hvis jeg en dag skulle miste det, miste ham. Jeg tog en beslutning om at ændre det. Arbejde med det. Jeg fik fat i en dygtig terapeut, hvor jeg var 5 gange og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Hun kostede mig alle mine sparepenge, men jeg ville have givet det tidobbelte for det, når jeg tænker på den forskel hun hjalp mig med at gøre. Fra den ene dag til den anden besluttede jeg, at Mattis ikke længere skulle trækkes ind i min kamp og følelser konstant. Ikke fordi han ikke både gerne ville høre om det og støtte mig, men fordi det var min kamp. Fordi det er udmattende hele tiden at være omgivet af trist og negativ energi, selvom han aldrig nogensinde beklagede sig eller skældte mig ud. Over de næste 2 måneder gjorde jeg en kæmpe indsats og ikke længe efter, så var jeg helt udover alle de følelser, der havde fyldt så meget for mig. Jeg tror ikke det kan beskrives hvor stor en lettelse det var, at få bearbejdet nogle af de ting, jeg havde begravet så dybt, fordi de gjorde for ondt at mærke og tale om.

Jeg stoppede med at føle mig utryg og jaloux, faktisk kan jeg sige, at det ikke er følelser der rammer mig mere i mit forhold med Mattis og jeg har redskaber til det, hvis det skulle opstå for mig igen på samme måde. Jeg kan slet ikke kende mig selv i den periode, og jeg er Mattis evigt taknemmelig for at holde den ud sammen med mig. Han var aldrig nogensinde på vej væk, han skældte mig aldrig ud og han pressede aldrig på. Han var ærlig og kærlig, hvilket var det der fik mig til at indse, at jeg var nødt til at arbejde på det, for min egen skyld.

Det er blot for at fortælle, at det lykkedes for mig at ændre noget, som da jeg var i det, føltes som om jeg aldrig kunne få til at gå væk. Endda på relativt kort tid.

Så nu sidder jeg med nogle ting, som jeg gerne vil arbejde med på samme måde som min utryghed og jalousi. Nogle af tingene holder jeg for mig selv, ikke fordi der som sådan er noget voldsomt eller pinligt i det, men det er også af hensyn til mit job, at jeg ikke deler alt. Men en af de ting jeg gerne vil dele, og som egentlig er det jeg gerne ville skrive med det her indlæg, er at jeg skal være Line version 2.0 når jeg rammer mine 30 år. Det er selvfølgelig lidt fjollet at sætte det op sådan, men det er også lidt motiverende for mig og derfor kategorien på mine fremadrettede indlæg vil hedde Line2.0 til jer der vil følge med. En af de ting jeg vil arbejde på et det fysiske, på min krop. Ikke at jeg skal ind og ændre på mit udseende, men jeg vil gerne føle mig glad for min egen krop. Det handler ikke om en bestemt vægt, men det handler om, at sådan som jeg har haft det i alle mine 20’ere, sådan vil jeg ikke gå ind i mine 30’ere. Jeg vil føle mig sund, stærk, smuk og dejlig, og selvom meget af dette kommer indefra, så kommer nogle af de følelser for mig også udefra. Det er noget der skal arbejdes med både fysisk og mentalt, og de sidste 10 år har min måde at arbejde med det på været enten at være på hardcore slankekur og knokle derudaf, efterfulgt af en periode, hvor jeg slet ikke kunne holde tanken om kur og motion ud, fordi det mindede mig om min utilfredshed. Det har resulteret i en vægt, der er gået op og ned, men værst af alt har det resulteret i, at jeg har fået det værre med mig selv år efter år. Dét skal der laves om på nu. Jeg er glad for mange ting ved mig selv, men jeg er ikke glad for måden jeg håndterer min krop på eller den måde jeg taler til mig selv på når jeg står foran spejlet.

Jeg skal om ikke alt for længe (nej, jeg er ikke gravid) til at have nogle børn. De skal vokse op og vide, at de er perfekte helt som de er, jeg vil gerne give dem sunde vaner og ikke være den mor der altid er på slankekur, taler grimt om sin krop, eller sidder ved aftensmadbordet og tygger i et stykke salat og tæller kalorier, mens de spiser noget helt andet. Det er rigeligt at børn og unge vokser op nu og skal påvirkes af picture perfect modeller på instagram og nettet, men de skal ikke også vokse op med de følelser i deres hjem om, at man skal se ud på en bestemt måde for at være god nok. Og hvordan kan jeg lære mine børn at elske sig selv som de er, hvis jeg ikke kan dét selv? Jeg vil gerne være sund, glad og i balance for min skyld, men også for mine fremtidige børns skyld. Derfor er det på tide at gøre noget helt andet end jeg har gjort i 10 år, tydeligvis har dette ikke haft effekt.

Jeg har derfor kontaktet en personlig træner, som skal guide og støtte mig i min udvikling, og selvom I måske tænker ‘du kan da ikke ændre de vaner på 4 måneder, hvis du har kæmpet i over 10 år’ så kan det godt være I har ret, men jeg ved jeg kan nå rigtig langt både fysisk og mentalt. For mig handler det om at virkelig forpligte mig til det projekt og den opgave det er, jeg så hvor langt jeg kom på ingen tid ift. det med Mattis for halvandet år siden, og det var mindst ligeså stort et issue for mig og ligeså svært at tage hul på. Selvfølgelig er der en naturlig proces i den fysiske udvikling jeg ikke kan ELLER VIL fremskynde, denne gang skal det være helt rigtigt, men det handler i høj grad for mig om det mentale, og dét ved jeg at jeg kan komme langt med over de næste 4 måneder. Mit mål er ikke at nå i mål på 4 måneder, men mit mål er at tage hul på rejsen derhen. Når det så er sagt, så kan man fandme nå langt på 4 måneder med dedikation, motivation og viljestyrke. Noget jeg virkelig har.

Jeg skriver med en personlig træner, jeg tror jeg kan få et godt forløb med. Det er ikke besluttet 100% endnu om det bliver hende, vi skal lige tale mere om hvad mine behov er, og hvad hun kan tilbyde, men jeg håber og tror på vi kan finde en rigtig vej sammen. Selvom jeg ikke er begyndt med hende endnu, så tager jeg i morgen hul på min første dag på den nye rejse, det er ikke ‘bare endnu en slankekur’ men min helt nye og fremadrettede livsstil. Jeg tror på det, nej jeg ved det lykkes og det er en af de rejser jeg har lyst til at dele herinde med jer. Både den fysiske udvikling, hvordan jeg træner, hvad jeg træner, mine mål, resultater, op-og nedture, opskrifter osv., men også hvordan det ændrer mine tanker om mig selv, hvordan jeg arbejder med det mentale og mine følelser omkring det. Det skal ikke lyde som om, at man kun kan være glad hvis man ser perfekt ud, er trænet eller er skal gå på kur, slet slet ikke, som jeg nævnte tidligere, så er det her blot et af de temaer jeg gerne vil arbejde på, og som jeg også skriver, så følger det mentale med. Det handler ligeså meget, hvis ikke mere, om noget indeni mig, og derfor er det ikke bare løsningen at træne, tabe mig og være sund, det er jeg helt med på og det er vigtigt for mig at I også har forstået dét budskab.

Jeg håber I har lyst til at følge med, og tak fordi I nåede så langt.