It only ends once, everything else is just progress

Endnu engang vil jeg dele et indlæg, der har været delt før. Det blev skrevet i år 2012, 5 mdr. inde i min kærestesorg. Jeg brugte min blog helt enormt meget i den periode, for at dele mine tanker med jer, ligesom det var en kæmpestor del af min helingsproces, at få det skrevet ned. Jeg får stadig den dag i dag, jævnligt mails eller kommentarer fra piger med knuste hjerter, og jeg ved præcis hvordan det er at gå igennem. Jeg har en hel kærestesorgskategori her på bloggen, som jeg hver gang henviser til. Her er nemlig skrevet ned ALT hvad jeg gik igennem, alle faser er dokumenteret, nedskrevet og filmet. Der er rigtig meget forståelse og måske endda...

Kærestesorgen og dens faser

Igår sad jeg og kiggede tilbage i bloggens arkiv og landede i den hjerteskærende kategori ‘kærestesorg’. For 5 år siden gik jeg igennem en rigtig slem kærestesorg, og jeg tog jer med på min rejse igennem kærestesorgens forfærdelige faser. Jeg skrev indlæg fyldt med vrede og frustration, indlæg, som fik tårerne til at trille og indlæg fyldt med håb, accept og lettelse. Hele vejen ud til den anden side var I med. Nogle gange har jeg tænkt på, om jeg delte for meget af mig selv. Om jeg burde rydde op i kategorien. Men man kan ikke rydde op i en sådan kategori, for en kærestesorg er nemlig fyldt med forvirring, tårer, en smule håb og mange op-og nedture før man er...

Vil du ikke nok reparere mit knuste hjerte ?

“I wanted a perfect ending. Now I’ve learned, the hard way, that some poems don’t rhyme, and some stories don’t have a clear beginning, middle, and end. Life is about not knowing, having to change, taking the moment and making the best of it, without knowing what’s going to happen next.Delicious Ambiguity.” Jeg tror vi er mange der har prøvet det. At få vores hjerte knust. Jeg har det sidste halve år brugt enormt meget tid på at tænke over min adfærd, min reaktion på brud, hvad der gør at min verden går så meget i stykker, også når forholdet var usundt og ikke særlig berigende for mig. Jeg har derfor gennemlæst alle mine gamle kærestesorgsindlæg, og gud hvor er...

1. maj

I onsdags var det 1. maj. Arbejdernes internationale kampdag. En dag der verden over markeres med taler, aktioner og solidaritet. For nogen betød det en tur i fælledparken for at høre taler, for de fleste betyder det øl, sol, godt selskab og churros. Men sådan blev min 1. maj i år ikke. For den dag var dagen hvor ekskæreste og jeg mødtes i vores gamle fælles lejlighed for at tømme de sidste ting, støvsuge og sige farvel. Nøglerne skulle gives til køber, og lejligheden skulle overdrages. Det her indlæg vil jeg dedikere til mit sted. Mit første rigtige eget hjem. Jeg havde jo forudset glæde og dans og alt muligt fantastisk, men det endte med at blive en meget følelsesladet...