Vegetar – gode råd søges

main-large

Picture: google

Jeg er blevet vegetar. Eller, det skal jeg måske lige forklare, for helt vegetar er jeg ikke, og jeg ved, at der er mange meninger om det med enten er man det, eller også er man ikke. Men.. jeg lever vegetarisk 98% af tiden, lad mig hellere sige det sådan. Vi spiser ikke kød herhjemme længere, men er jeg til et arrangement, spiser jeg det der bliver serveret, selvom der er kød i, ligesom jeg også kommer til at spise sushi engang imellem. Men i hverdagen og 98% af tiden, der spiser jeg ikke kød. Jeg har egentlig aldrig spist særlig meget kød, så overgangen til helt at skære det ud af hverdagen var virkelig nem. Jeg savner det overhovedet ikke, Mattis er også med på den og vi har simpelthen spist mere lækkert og sundt, ved at spise kødfrit end nogensinde. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg aldrig savner det.

Pludselig har jeg fået lyst til, at være kreativ i køkkenet, og vi har lavet alle mulige forskellige vegetariske retter. Jeg ved ikke om det er ‘lovligt’ at kalde sig vegetar, når man også godt kan spise kød engang imellem, men så lad os sige vegetarisk livsstil størstedelen af tiden.

Men mit spørgsmål til jer er, om I kan anbefale nogle gode blogs eller instagramprofiler, hvis hovedfokus er vegetarisk mad? Der er så mange muligheder for at lave alt muligt lækkert, men inspiration og gode råd er aldrig dårligt.

Jeg overvejer også, om jeg skal dele nogle opskrifter herinde engang imellem. Det er ikke fordi jeg vil kalde os mesterkokke herhjemme, men vi får alligevel lavet nogle lækre ting indimellem og når jeg har delt det på snap (linesofieg) så er I altid virkelig mange, der tager skærmbillede af retten. Så ville det være noget I kunne bruge? Opskrifter engang imellem på vegetariske retter?

PS. flere har gjort mig opmærksom på, at jeg skal huske at kalde mig flexitar, når jeg også en sjælden gang imellem spiser kød. Så det er hermed gjort 🙂 

Ikke-navngivet-2

Laserbehandling i ansigtet? Jeg har brug for jeres hjælp.

Kære læsere. I mange mange år, faktisk siden jeg kan huske, har jeg døjet med talgknopper på kinder og kindben. Det er ikke fordi det ser helt forfærdeligt ud, men det er stadig slet ikke, som jeg gerne vil have min hud skal være. Jeg har prøvet så mange forskellige cremer, været til hudanalyser, spist bestemte madvarer, drukket ekstra vand i perioder, taget færre bad, vasket mit ansigt med olie-fri sæber og sæber fyldt med olie. Jeg har prøvet alt. Og selvom nogle cremer og mærker er langt større favoritter end andre (af andre grunde), så er der altså ingen af dem, der endnu har haft den ønskede effekt.

Jeg er nu nået dertil, hvor jeg kigger meget seriøst på laserbehandling. Jeg skriver derfor dette indlæg for, at spørge jer til råds. Jeg har selv fået fjernet mine tatoveringer med laser, og selvom det hverken var nogen rar fornemmelse fysisk eller for min pengepung, så forsvandt de altså. Uden ar, uden bivirkninger. Så jeg er lykkelig over jeg gjorde det. Men det er nok ikke det helt samme i ansigtet? Jeg håber derfor I enten har prøvet det eller kender en der har, og har lyst til at skrive lidt erfaringer her (eller på mail linegyldholm@gmail.com) gode som dårlige. Erfaringer med laserfjernelse af tatoveringer er ikke det jeg er interesseret i, det har jeg selv prøvet og skal ikke igennem igen, men hvis I har haft acne, ar eller anden problemer med hud og har fået laserbehandling for dette, så håber jeg virkelig I vil hjælpe mig lidt på vej. Virker det? Er det dyrt? Hvor mange behandlinger skal man igennem? Er det permanent eller kommer problemet tilbage uden regelmæssig laser? osv.

ALLE erfaringer modtaget med kyshånd, ligesom erfaringer med specifikke klinikker også er meget velkomne (helst i eller nær kbh området). Jeg kunne sagtens tale med en klinik og de kunne guide mig lidt, men det mest ærlige man får, det er klart fra jer herinde. Så inden jeg sætter mig i stolen til en samtale noget sted, kunne det være rart med lidt hjælp herinde.

Hvis I har lyst til at læse om processen med at få fjernet tatoveringer, står der alt om det her. Jeg har både vist billeder før, under og efter samt skrevet om processen. 

Ikke-navngivet-2

Jeg smutter snart

Amsterdam

Hej med jer. Det er så længe siden jeg har blogget føler jeg. Sådan rigtig haft tiden til det. Men jeg har lidt over 2 uger tilbage af mit bachelorprojekt og al min tid går derfor til dette. Når jeg holder fri, så går jeg ud i solen. Det regner jeg også med I gør, hvorfor sidde inde og læse blogs, når man kan ligge og spise jordbær på et tæppe i solen. Men det jeg lige vil fortælle, udover at sige hej, jeg lever, det er, at jeg snart rejser til Amsterdam. Jeg har aldrig været der før og jeg tager afsted så snart mit bachelorprojekt er afleveret. Jeg skal være afsted i 4 dages tid og vi tager en road trip dertil. Så ingen fly. Jeg glæder mig helt ustyrligt, både til roadtrippen, til at komme væk og ikke mindst til at se Amsterdam. Jeg har kun hørt gode ting om stedet. Vi har købt et go-pro kamera og jeg vil lave en amsterdam/rejse/stemningsfilm, som jeg deler når jeg er tilbage. Det glæder jeg mig faktisk helt vildt til, det er længe siden jeg har filmet og klippet en video sammen til bloggen. Og nu kommer I ind i billedet, for er der nogle af jer, der har været afsted? Har I nogle tips til ting jeg skal se? Steder jeg skal besøge? mad jeg bare må smage? Alle tips og gode råd modtages med kyshånd, jeg ved virkelig intet om byen.

Jeg glæder mig til det her BA helvede er overstået, også lidt til at have tid til kreative ting igen. Lige pt. har jeg ikke en kreativ tanke i mit hoved, det er fyldt op med videnskabsteori, tunge teorier der skal nærlæses, og fokus på at skrive, skrive, skrive til jeg har en færdig opgave. Jeg håber I kan bære over med mig.. lidt endnu 😉

Ikke-navngivet-2

GoPro, go or no go?

Min kæreste og jeg, har besluttet os for, at købe et GoPro kamera. Eller vi snakker om det. Meget og hele tiden egentlig. Jeg har set videoer af de forskellige slags GoPro kamera, videoer, der sammenligner GoPro med tilsvarende kamera på markedet osv. Jeg synes bare, at det har gjort mig mere forvirret. Vi skal bruge et GoPro kamera til oplevelser og ikke hardcore motionsfilm f.eks. Men derfor er det stadig vigtigt, at kvaliteten er god selvfølgelig. Spørgsmålet er bare, om det er vigtigt at det er ultra ultra superduper HD eller om full HD klarer jobbet fint? Så er der noget med skærme bagpå og udstyr til osv. Suk. Jeg vil derfor høre jer, om I kender til disse små kamera? Hvilket kan I anbefale? Hvad skal jeg holde mig fra? Er det værd, at investere i, eller er det ligeså fint med en billigere model? Jeg håber, at nogle af jer dejlige læsere, kan hjælpe lidt med det her.

Jeg kunne godt spørge i en butik, men jeg synes ofte, at man får de bedste svar omkring dette, fra folk. som for første ikke skal sælge mig produktet og for det andet, som selv har testet det reelt. Vi tager os lidt tid endnu til vi finder et kamera, men vi har allerede et filmprojekt i tankerne, så det skal heller ikke være om flere måneder. Al hjælp, gode råd og erfaringer modtages med KYSHÅND.

Er GoPro go eller no go?

Hvad kunne I tænke jer mere af?

Hvad kunne I tænke jer mere af på Mi Confesión?

View Results

Loading ... Loading ...

For nyligt fik jeg en kommentar omkring min blog og indlæggene herinde. Jeg vil rigtig gerne imødekomme jeres ønsker også og derfor gik jeg i tænkeboks og lavede denne afstemning. Jeg håber I vil krydse af, hvad I godt kunne tænke jer mere af herinde, så vil jeg fra oktober prøve at lave flere af de indlæg I rigtig godt kunne tænke jer at se. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis I har andre gode ideer til indlæg, så vil jeg se om det kan lade sig gøre. Tak fordi I læser med.

Ikke-navngivet-2

Older posts