Dating

Dette indlæg er et repost indlæg jeg skrev i januar 2015.

Hvad er pointen i at forpligte sig til en person? Det er, som om der ikke længere er en pointe i det for nogen. Det har aldrig nogensinde været nemmere at finde en at gå på date med, der findes et utal af sider, som tilbyder bekræftelse og match. Tinder, dating.dk, match.com osv. Efter at have været på Tinder i hvad der ligner et år, har jeg fået tænkt en masse tanker om dating og kærlighed. Jeg har været på efterhånden en del dates. Nogle førte til en række flere, andre førte til kortere ‘forhold’ og så var der dem der endte ligeså hurtigt, som de startede. Jeg har givet de fleste en chance, og en til chance på trods af jeg måske ikke lige følte den helt. Man skal give folk en chance mere, tænkte jeg hver gang.

Jeg er så træt af at se, hvor nemt det er blevet. Hvor er kærligheden? Respekten? Ønsket om at finde en person at dele livet med? Romantikken? Jeg har flere gange oplevet at være på de hyggeligste dates, fed kemi, masser af grin og måske endda lækker sex og nærhed. Nogle gange har jeg nået at tænke at ham her er anderledes. Og hvad sker der så efter noget tid? De tænder tinder(fuckingpikkelorte) igen. For hvad nu, hvis man går glip af noget bedre? Det er som at stå ved den største og mest overdådige buffet. Hvorfor nøjes med et lækkert stykke rødt kød, når der er saftige kyllingespyd, store salater, farverige frugter, søde chokoladekager og sprøde jordbærtærter. Der skal smages på det hele. Og efter et par mundfulde så skal man smage på noget andet, inden man bliver træt af den samme smag.

Jeg søger et forhold. Jeg ønsker kærlighed, nærhed, loyalitet og respekt. Jeg vil da gerne giftes og have nogle børn en dag. Et menneske at dele med, rejse med, og skabe et fantastisk eventyr med. Jeg er ikke desperat og det skal selvfølgelig føles og være rigtigt. Men jeg ønsker at finde et menneske der har det ligesådan og ikke kun tænker han har det sådan, han skal rent faktisk efterleve det. Dedikere sin tid til at finde ud af om man kan forelske sig og skabe noget dybere. Hvordan kan det nogensinde kilde i maven med én person, hvis man har opmærksomheden rettet mod 6 andre også? Hvem er det nu der har en storebror? Åh nej nu har jeg glemt om det var hende der havde rejst i 5 år, eller hende der boede på Nørrebro. Nå fuck det, der er så mange. Dét kan højst ende med at kilde på dem ét sted, en kilden der kan udløses ligeså hurtigt som den kommer, inden det så er videre til den næste kildetur.

Tinder er et spil hvor man vinder, hvis man matcher. I et splitsekund fyldes man med en følelse af glæde og bekræftelse og ’shit jeg er nice, han vil have mig’. Ja ja, og 800 andre. Det siger ikke en skid om en at man synes du ser sød ud på de 5 billeder du nøje har udvalgt og de får linjer du får lov at skrive til, som altid ender med et latterligt citat og din højde – hvorfor måler du ikke din pik også, det vil jeg faktisk næsten hellere vide. Men man matcher og man skriver sammen. Måske ender man med at mødes, og er man heldig så er man faktisk også et rigtigt match. Når det sker så beslutter jeg mig for at fokusere udelukkende på den ene person. Det kræver tid og energi at lære et andet menneske at kende, samt selv at åbne op. Jeg bliver ikke forelsket på én date, eller tre. Jeg kan blive betaget, fanget og nysgerrig. Jeg kan muligvis mærke lidt kilden i maven og om det muligvis kunne blive til noget andet, noget dybere. Men ikke mere end det. Og jeg synes det er skørt at tro det er sådan. Helt ærligt, det er ikke en disney film. Vi er voksne mennesker, og det kræver altså lidt tid at forelske sig og lære et andet menneske at kende.

Vi længes allesammen efter noget vi tror på eksisterer. En kærlighed og tosomhed som vi et eller andet sted allesammen vil have. Men hvis der kommer et lille bump på vejen, en mindre forhindring, så skrider vi. Der er da ingen grund til at blive og løse problemet når man kan tænde sin telefon og få det næste match. Igen og igen, ligeså ofte som vi blinker med øjnene.

Det er trist for mig at se hvor normalt det er at have gang i så mange på en gang. At vi muligvis har ét øje på én person, mens vi samtidig har det andet øje på udkig efter andre, holder hånden i en tredje og foden på vej ind i en fjerdes liv.

Ift. Tinder har jeg tilføjet en tekst i håb om at eliminere dem, som er på udkig efter overfladiske bekendtskaber og engangsknald. Og jeg søger videre. Jeg nyder de hyggelige stunder og jeg møder mange nye mennesker. Jeg får en masse frisk luft, lækre drinks og gode oplevelser. Og ja, i sidste ende så skal man vel se det sådan, at man samler på alle de gode oplevelser man kan få. En dag står han der. Måske foran mig i køen i netto, måske det perfekte tinder match som viser sig at være et rigtigt match, måske en kollega på en ny arbejdsplads. Måske ender det med at blive min kat, suk.

… Man skal kysse mange frøer, er det ikke det man siger? Så jeg kysser lidt videre.

Grøn te med salte tårer

Jeg sidder her i min lejlighed. Tårerne triller ned ad kinderne. Hvorfor, tænker I måske? Jamen det ved jeg sgu ikke helt. Måske er det den eksamen jeg skal op til i morgen, der synes mere overskuelig end nogensinde, da det er mit 3. og sidste forsøg. Fordi bøgerne jeg læser er uendeligt lange, og jeg skal have styr på 800 ting, som på ingen måde giver mening og samenhæng i mit lille hoved? Måske er det den blog jeg lige har læst, om en kvinde der mødte kærligheden på tinder og fik en baby på rekordtid? Måske er det vejret og vinteren? Jeg ved ikke helt hvad det præcis er, men jeg er utrøstelig lige nu.

Det er nok en kombination af det hele. Det, der åbnede tudesluserne var en mail fra eksamensansvarlig om, at der er rykket i tiderne i morgen. Så i stedet for jeg nu skal op som den første og jeg for første gang i mit liv kunne nyde, at jeg var svineheldig og fik det hurtigt overstået, ja, så er jeg nu rykket ned som nr. 3. NUMMER TRE? I kan da ikke bare ændre i planen? Ej men altså så sad jeg dér, kiggede på mailen, var rasende og rødglødende, men også ked af det og ‘ej det kan I simpelthen ikke være bekeeeheheeeendt, hulk hulk’. Jeg er træt og udmattet over den eksamen, men jeg har ikke tid til at sove og slappe af. Jeg kører på reservespænding og selvom jeg igår både trænede, gik en lang (!) tur og indtog mængder af mad jeg ikke troede jeg kunne rumme, så er der stadig ikke fyldt op på energidepoterne. Jeg kan ikke finde hoved og hale i min læsning og i dag skal jeg have styr på mit oplæg. Jeg drømmer om rejser, en sød mand, kærlighed og afslapning. Derfor er det nok også den dummeste idé er, at læse om lykkelige mennesker i nyforelskede forhold. Nårh ja, man skal selvfølgelig sige man under dem det, det gør jeg jo også (hmpf), men når man selv står i lort til halsen, I ved.

Åh ja, så ynkelig jeg er lige nu. Det er tragikomisk, at sidde omgivet af 8 tykke røvsyge bøger, 7000 sider nedskrevne noter og en sølle kop te, der efterhånden er helt nedkølet af mine salte ‘jeg har ondt af mig selv’-tårer. Hvad fanden læser du også kærlighedshistorier for nu Line? Helt ærligt. Nu, hvor jeg har allermest brug for et kys på panden og en mand der smører den leverpostejmad til mig, som jeg knap nok har tid til at gå ud i mit køkken og kokkerere selv. Nu, hvor jeg har allermest brug for store mandearme omkring mig, når jeg i nat skal ligge med store vågne øjne, hjertebanken og en klump halsen. Og nu, hvor jeg har allermest brug for en mand der siger, at vi laver noget hyggeligt efter min eksamen og det hele nok skal gå. Nårh ja. I siger det jo. Min familie siger det. Mine dejlige veninder siger det.

Og det skal nok gå. Det er jeg simpelthen nødt til at tro på. Selvom jeg lige nu føler jeg aldrig kan bestå den eksamen fordi, oh well, det er jo ligesom ikke lykkedes mig indtil nu, så skal og må jeg tro på, at 3. gang er lykkens gang. Jeg drømmer ikke om det 12-tal jeg fik i tirsdags, jeg stiler ikke engang efter noget middelmådigt. Jeg skal bare bestå; Line du har desværre kun fået 02… OMG YEEEES, tak tak tak! Det vil være min reaktion. Og 02? Come on, det jeg simpelthen kunne hive hjem. Jo jeg kan så, jo jeg kan så JO JEG KAN SÅ!

Jeg er muligvis total ynkelig nu, eller, det ér jeg, men jeg lover jer for, at hvis jeg kommer igennem den eksamen i morgen, ud på den anden side i live og med et ‘bestået’ så fylder jeg bloggen med kærlighed, fest og balloner. De salte tårer i min kedelige grønne te, bliver skiftet ud med røde læber og champagne. I kan tro det skal fejres. Men for nu må I nøjes med ynkeline, der sidder med joggingbukser, håret i en rodet knold og græder ned i sin te. Ak ja, det er sgu nok meget godt jeg ikke har en mand egentlig. Det havde nok været nu han var løbet sin vej.

Ønsk mig held og lykke, send al jeres energi min vej i morgen ved frokosttid, jeg lover jer for den kan mærkes helt ind i eksamenslokalet fra helvede.

Ikke-navngivet-2

Jeg vil rejse

large

Åhhh altså. Nu har vejrguderne godt nok sagt, at sommeren er på vej tilbage til Danmark. Men helt ærligt. Jeg vil rejse. Jeg har aldrig haft så stor længsel efter, at komme på en tur. Væk fra Danmark. Jeg er nærmest ligeglad hvorhen, jeg vil bare væk. Helst selvfølgelig til et sted, hvor der er dejlig varmt. Jeg drømmer mig væk hver dag, jeg trænger virkelig til en pause fra Danmark. Men ak ja, det må blive en tur til efteråret måske. Eller måske man skulle overveje sådan et ophold på et spa-sted eller sådan? en weekendtur et sted hen. Jeg tænker lidt videre over, hvad jeg kunne gøre for at komme væk. Måske jeg bare skulle stille mig ud i lufthavnen, og spørge om der ikk er en, der vil smugle mig med i sin kuffert. Men kender I det ikke? Den der helt vilde udlængsel, som nærmest kan mærkes som fysisk irritation i kroppen? Eller er det bare mig 🙂

Men indtil den helt rigtige idé lige rammer, så vil jeg glæde mig til sommeren, forhåbentlig, kommer til danmark meget snart, inden efteråret tager helt over. Jeg ville egentlig have skrevet et helt andet indlæg, men så fik jeg kigget på rejser og drømt mig væk, så der kom noget helt andet ud i fingerspidserne. Så det bliver bare et ligegyldigt hej herfra, jeg er tilbage senere med det personlige indlæg, der egentlig skulle have haft pladsen her.

Jeg håber I nyder lidt solstråler på jeres små snuder.

Ikke-navngivet-2

Ting jeg ikke kan overskue

Ahhh ja. Hvad er bloggen uden lidt brok. Så jeg har samlet lidt sammen her på det sidste, med ting jeg ikke kan overskue i mit liv. Altid så spændende ikke 🙂

1. At jeg har fået nældefeber. At jeg havde kæmpet mig til en relativt akut tid hos en hudlæge, som så fortalte mig at der intet er at gøre. Vi øger din dosis piller til 2 om dagen i stedet. Jeg svarede med det samme ‘jamen det hjælper sgu ikke’ (for det ved jeg jo noget om) og hun sagde med et kæmpe smil: jeg kan godt forstå du er frustreret. ‘Nej du kan sgu da ej forstå en skid? hvorfor fanden har du så givet mig nældefeber altså. Lortehudlæge’.

2. At jeg, grundet ovenstående pikkelortesygdom, nu har nætter hvor min krop er i ildebrand og jeg er nødt til at slukke den, ved at slæbe min trætte krop ud og tage et langt iskoldt bad, efterfulgt af indsmøring i klam fedtcreme. Og at jeg derudover har kradset mine ben så meget til blods, at jeg ikke har lyst til at flashe dem til sommer… hvis de altså stadig er der til den tid.

3. At Ono (min kat) er allermest kælen når jeg står nøgen og træt på mit stuegulv kl. 3 om natten, indsmurt i fedtcreme.. og kattehår. Suk.

4. At jeg skal tage et andet sted hen, for at få taget blodprøver, så det kan udelukkes der er andet galt end nældefeber. Hvorfor gjorde hun det ikke bare når jeg var der? Jeg kan ikke overskue den slags ting, når det handler om blod og nåle.

5. At jeg har brugt så meget plads på at skrive om skide nældefeber nu.

6. Mit studie. Ikke at jeg ikke kan lide det, men jeg gider ikke være studerende mere. Jeg trænger til noget andet. Jeg skal bare hænge i lidt endnu, men det hænger mig lidt ud af halsen må jeg indrømme.

7. At have menstruationssmerter uden at have menstruation.

8. Min lejlighed. Den ligner lort. Her trænger til en kæmperengøring. Og jeg kan ikke overskue det. I morgen!

9. At jeg er løbet tør for al make-up, alle cremer og alle hårprodukter. På én gang. Og at alle mine penge er gået til tandlægen denne måned.

10. At mine ben lige pt. klør så meget, at jeg er klar til at skære dem af og kaste dem ud fra 4. sal. Forpulede skodben.

11. At jeg er kommet til at smide en kuvert ud med 500 kr. i kontanter. Der er bare intet at gøre, og det er kun min skyld. Det har taget mig 2 uger overhovedet at kunne sige højt.

12. Dumme mennesker der fortæller mig de ikke kan ses, fordi deres mormor er meget syg så de er taget til Jylland, og så glemmer de at slå den der GPS funktion fra i facebook, som afslører at beskeden er sendt fra en café i København. Og når man så konfronterer dette, så får man et svar 3 timer efter med endnu en løgn – denne besked sendt fra personens hjemadresse – også i København. Are you kidding me? Farvel du!

13. Når man ved en fejl sender en meget privat besked, til en meget forkert person. #justkillme.

14. At mine dyner nu er for varme at sove med, men mine vattæpper endnu for kolde. First world problems.

.. og apropos dyner, så ligger jeg under min nu. Jeg lukker og slukker for i dag. Godnat.

Ikke-navngivet-2

En af de der dage

Skærmbillede 2015-03-06 kl. 17.35.49

instagram linesofiegyldholm

Kender I ikke de dage hvor alt går galt? Hvor man bare er uheldig ligemeget hvad man gør? Sådan en dag har jeg haft. Og når man har sådan en dag, så skal man da selvfølgelig skrive om det. Så håber jeg på den måde, at den så er helt færdig med at være en skoddag.

Dagen startede med, at jeg vågnede til Ono havde kastet op på gulvet. Great. Han har i øvrigt vendt sin søvnrytme på mystisk vis, så han nu ikke sover med mig om natten som han plejer, men vågner fra omkring kl. 3 og er den friske type. Så jeg var pænt smadret. Nå men jeg starter min dag, da jeg skal til gruppearbejde kl. 9 på min skole. Jeg kommer så ned i gården hvor min cykel er væk. Den er simpelthen blevet stjålet, men jeg hverken kan eller vil forstå det, så jeg bruger 15 minutter på at kigge alle cykler igennem i gården – det kunne jo være jeg havde stillet den i den helt anden ende end jeg plejer, og så bare glemt det.. eller noget. Øv. Cyklen var væk. Den stod endda i stativ, godt låst fast og inde i vores aflåste gård. Så jeg var sur og rasende. Jeg gik i skole i regnvejr, og arbejdede med min gruppe til omkring kl. 13. De er jo søde heldigvis.

Efter skole gik jeg til netto fordi jeg skulle hente en pakke i deres pakkeboks, og så ville jeg lige handle lidt også. Efter 40 minutter i kø i netto, blev det endelig min tur, og død var dankortmaskinen. Netto var i panik, alle var i panik. Og jeg ville bare gerne have de hindbær og det andet jeg havde købt. Men efter 10 minutters forgæves forsøg, måtte vi konstatere at deres dankortmaskine var nede. Det viste sig så at være gældende for hele landet. Jeg går fra netto, helt våd med min skoletaske og pakke. Så skal jeg på posthuset for at hente yderligere 3 pakker (jeg tjekker alle supermarkeder på vej hjem, ingen dankortmaskiner virker, og jeg har ingen kontanter). Da jeg endelig har hentet pakkerne og kan slæbe alt mit lort, og min efterhånden ret våde krop hjem, ryger mit fucking lange tørklæde af mig, og får på en eller anden måde viklet sig om mit ben, og jeg ender med at snuble i det og ligge på jorden, omgivet af pakker.

Ih hvor kunne jeg tude, men jeg rejser mig bare op og går hjem. På vej op ad min trappe i opgangen (so fucking close) snubler jeg OP ad trappen (seriøst Line?) og får bidt mig så hårdt i kinden at munden relativt hurtigt fyldes med blod. Fy for satan. Og av. Jeg løber op og låser mig ind så jeg kan tage mig af min mund. Jeg har åbenbart fået bidt mig i kinden/samt tandkød omkring visdomstand (som er ved at vokse) og der var meget blod i det åbenbart.

Nå men jeg får lagt det hele fra mig og ordnet det jeg skulle. En af pakkerne var til Ono, og han blev meget glad (I kan følge mig på snapchat: linesofieg hvor I kan se hvordan han elsker sin nye ‘bollelarve’ som min mor har døbt den.. det er faktisk bare et kradsetræ). Jeg besluttede mig for straks at gå på dba og finde en ny, brugt cykel, som jeg skal hente her kl. 18 på en sidegade i nærheden. Derefter vil jeg gå hjem, gøre lejligheden ren, og sætte det hyggeligt op med tv, for så skal jeg bare se film, bestille mad (når nu jeg ikke kunne handle, det må man jo godt, ikke?) og hygge mig i mit eget selskab.

Jeg havde ellers en aftale i dag, men det er en af de der aftaler, der i forvejen kræver lidt held, og jeg tænkte at i dag simpelthen ikke er dagen. Det tør jeg hverken udsætte mig selv eller min aftale for.

Jeg håber I har haft en bedre og mere heldig fredag. Men nu kan min da kun blive bedre. fredagskys til jer alle.

Ikke-navngivet-2

Older posts