Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder # 3

screen-shot-2017-03-18-at-09-25-57

I kan læse nr. 1 og 2 her og nr. 3 her.

Nu kommer et 3. indlæg med en historie fra mit datingliv, og hvorfor jeg bestemt ikke savner at date. Nemlig fuckboys. Jeg blev heldigvis rimelig hurtigt rustet til at date og jeg spottede hurtigt når jeg havde at gøre med en såkaldt fuckboy, dette betød heldigvis også, at jeg kunne styre udenom de allerværste. At jeg så endte med nogle lidt specielle typer, som også virkelig gjorde ondt, det er en anden historie. Men de der fuckboys, puha. Ham her indlægget skal handle om, var slet ikke en jeg troede var som han var. Heldigvis følte jeg mig ikke knust og jeg var ikke blevet sådan følelsesmæssigt involveret, men jeg følte mig alligevel fucking til grin og virkelig brugt og jeg havde slet ikke set den komme. Så her får I historien om min næste date.

4. Mr. Tivoli

Som ovenstående screenshot bekræfter, blev jeg i julen 2014 kontaktet på mail af en mand, som havde siddet på samme sted som mig og åbenbart spottet mig på en date. Han får point for også at have spottet, at ham jeg sad med havde for meget i sig selv, for det havde han, og han var virkelig også en sindssyg date, det bliver næste historie. Nå men, tilbage til denne her mail. Jeg var total forvirret. Hvordan vidste han hvem jeg var? Hvordan fanden havde han skaffet min mail? Jeg måtte lige tænke lidt over den, og kom så frem til han måtte have set mig på tinder og kunnet kende mig. Næste spørgsmål var så, hvordan han havde fået min mail? På tinder står kun mit fornavn og hverken facebook eller blog. Så hvordan han lige havde fundet det, undrede mig.

Jeg konstaterede hurtigt, at det var lidt underligt, men flere omkring mig sagde det var sødt og måske et rigtig juleeventyr. Jeg googlede hans navn og kom frem til hans facebook. Han var ikke nogen særlig pæn fyr, udseendemæssigt var han ikke lige umiddelbart min type, men igen, hvem var min type? Nu havde jeg jo ikke det største held med de billedskønne mænd, og vigtigst for mig var jo faktisk heller ikke det ydre – det er bare tinder, der præsenterer det som første (og største) krav for at man matcher. Jeg viste ham til nogle veninder, der syntes han så ‘meget sød ud’ og det gjorde han også. Han så egentlig rar ud, det er nok det bedste ord. Jeg besluttede mig for at svare på hans mail, måske han var en pisse sød fyr, og hvorfor ikke prøve.

Vi skrev frem og tilbage og udvekslede hurtigt numre og skrev videre der. Han var enormt sød, klog og sjov og så havde vi en del tilfælles. Han var helt nede på jorden og det kunne jeg godt lide. Vi aftalte hurtigt, at vi måtte ses, så han inviterede mig i tivoli og ville komme og hente mig i sin bil. Han hentede mig, sad på bagsædet og foran sad en af hans venner. Ehhh, det var lidt underligt, men han ville altså køre os til tivoli. Vi gik en tur rundt i tivoli og snakkede om, hvilket kamera jeg skulle købe næste gang, han var filmfotograf og havde total styr på det. Vi drak en stor kop varm kakao med skumfiduser om aftenen og havde en virkelig hyggelig date. Jeg følte mig ikke umiddelbart tiltrukket af ham, men der var alligevel noget ved ham der var spændende. Det var nok i virkeligheden mest det, at han var så sød og nede på jorden og oprigtig interesseret i mig. Så vi sluttede daten af med at aftale endnu et møde.

Vi tog på et par dates mere og han voksede lidt på mig. Han var ikke den flotteste mand, det skal jeg være ærlig at indrømme, men det betød ingenting, for han var så sød. Meget interesseret i mig, havde lyst til at lære mig at kende rigtigt. Vi havde mange gode snakke og han begyndte at sige en masse søde ting til mig, men ikke på den der fuckboy agtige måde, det virkede mere oprigtigt og dybt.

Efter nogle gode dates, aftalte vi at tage hjem til mig og se nogle af de film vi havde talt om vi begge var vilde med og lave noget god mad. Jeg kan huske han tog mig i hånden da vi handlede ind og vi havde sådan en hyggelig aften med madlavning og gode snakke. Vi satte film på og hyggede os med lidt frugt og sodavand kan jeg huske. Og så blev han og sov. Jeg var hverken forelsket eller lige ved at blive det, men jeg var nysgerrig på ham og jeg følte mig ret tryg i, at vi begge to gerne ville udforske hinanden og lære hinanden at kende.. I ved, date med et formål og ikke bare sex. Så jeg havde det fint med at give det hele lidt tid, før jeg besluttede mig for om det var noget eller ej.

Morgenen efter da vi vågnede rejste han sig op og satte sig på gulvet og kiggede på mig. Vi talte lidt om skuespillere og film og han gik på toilettet og så kom han tilbage og sagde ‘jeg må hellere komme afsted’. What?! Vi havde datet en del, og lige tilbragt en hel nat sammen og så blev han ikke engang og spiste morgenmad? Vi havde endda talt om det aftenen forinden og købt ind til det, og pludselig havde han meget travlt. Han gav mig et kys på kinden og tog afsted. Jeg var pisse sur, jeg synes det var dårlig stil at efterlade mig på den måde mega tidligt om morgenen, som om jeg havde været sådan et lidt ‘ups-aftenknald’ efter en bytur med for meget alkohol.

Jeg skrev ikke til ham og jeg hørte intet fra ham hele weekenden. Vi plejede at skrive sammen hver dag, så det var bestemt underligt. Om mandagen skrev jeg til ham, at jeg syntes det var enormt underligt, hvad der foregik og spurgte ham lidt til hvad fanden han egentlig lavede? Han svarede mig aldrig og kort efter så jeg på hans instagram, at han var flyttet fra Danmark. Jeg var heldigvis ikke knust og ødelagt, men jeg følte mig virkelig snydt og brugt. Jeg havde slet ikke set den komme og jeg følte pludselig jeg havde ‘givet en herre nederen mand’ lov til at komme tæt på mig, det fortjente han slet ikke. Så jeg følte mig underligt tilpas og jeg fortrød helt enormt jeg havde haft sex med ham, men som sagt, havde jeg slet ikke set den komme.

Vi spoler tiden 4 måneder frem, jeg er sammen med en veninde og hun ligger og kigger på min tinder og swiper. Hun swiper ja til denne her mand og 3 minutter senere skriver han. Det var ham. NO! Jeg ville jo ikke matche ham eller snakke med ham, jeg havde ingen interesse i ham. Men han skrev noget i stil med ‘hey, hvordan har du haft det siden sidst smukke’ – noget i den stil og jeg er sådan lidt wtf din narrøv. Vi skriver lidt frem og tilbage og her bekræfter han på skrift, hvad han gjorde dengang vi var sammen, han var ganske enkelt jordens største fuckboy og havde hele tiden kun været ude efter én ting. Jeg vil ikke skrive meget mere om vores samtale, jeg synes I skal have lov til at læse den selv, og igen, heldigvis har jeg sendt alle de mest fucked-up ting videre til veninder, så det kan komme med her. Det kan fandme være svært at forklare.

17328206_1252193711482692_81471366_n

Helt seriøst. Det er jo så ulækkert at skrive. Og jeg kan huske, at det som gjorde mig allermest vred og frastødt er dette ‘hvis jeg var taget hjem uden at knalde og meldt fra, så var du jo også blevet såret’ øhhhh NEJ ‘jo havde du så ikke tænkt, var jeg ikke engang værd at have sex med’ VAR. JEG. IKKE. ENGANG. VÆRD. AT. HAVE. SEX. MED!?! Ærligt..? Hvor lavt selvværd tror manden jeg har, og hvor fucking guds gave til kvinden tror han lige selv han er? Han forsøgte et par gange nogle måneder senere igen på facebook, men jeg svarede ham aldrig igen. Føj. Ej men alt gør mig vred, han undskylder sin måde at udnytte piger med ‘jeg er jo en mand med lyster’ og så er han en narrøv der bekræfter jeg bare var en beholder, men til gengæld ‘var jeg en lækker beholder’.. ej føj. Bare føj. Dét er fandme noget der gør jeg ikke savner at date – fuckboys!

Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder # 2

17193998_1239672739401456_2095539527_o17193815_1239672769401453_531540099_o

I gav allesammen udtryk for, at det ville være sjovt med flere af disse indlæg, så det skal I få. På et tidspunkt løber jeg selvfølgelig tør for datinghistorier, men der er alligevel et stykke vej endnu. Jeg talte med min veninde om det igår, jeg boede med hende dengang jeg datede, så hun kunne huske en masse historier, jeg åbenbart havde (lykkeligt) fortrængt. Ligesom vi har sendt hinanden så mange skærmbilleder af samtaler og de ligger jo allesammen gemt i ens messengersamtale, så fedt, for det er fandme ikke billeder jeg ellers havde gemt. Jeg kan tydeligt huske samtalen herover, lad mig lige minde jer om, at han skriver torsdag og fredag går han amok over jeg ikke har svaret. Jeg var på job de dage, hvor jeg var fotograf for en kollegas bryllup, så jeg var derfor konstant klar med kamera og sluttede først sent om natten. Jeg havde ikke specielt meget tid til tinder, eller noget andet, men det er åbenbart nok til, at man er en lille snobbet møgso. Jesus altså. Nå men her kommer den næste fucked-up dating historie, I kan læse 1. og 2. historie her. Jeg deler 1-2 historier pr. indlæg, afhængigt af hvor lange de er. I må endelig dele jeres egne historier i kommentarfeltet, og I er også altid velkomne til at dele jeres historie på linegyldholm@gmail.com, så deler jeg den anonymt herinde i min kategori ‘en læser deler’.

3. Fiskelæber

Jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad denne mand rigtig hedder. Han blev døbt fiskelæber kort efter min date med ham, og jeg fortrængte hans navn kort efter. Han fik navnet fordi han havde kæmpestore læber, ret tørre og det lignede så meget fiskelæber (som de her ). Han var min allerførste date. Jeg var helt ny i gamet og derfor, naiv som jeg var, gik jeg med til at første date var hjemme hos ham en aften. Vi havde skrevet frem og tilbage sammen lidt tid, jeg kan huske han var revisor. Jeg tænkte at sådan en ordentlig revisor nok ikke ville slå mig ihjel og han virkede meget sød. Han havde lige købt ny lejlighed på Frederiksberg og ville utrolig gerne invitere mig hjem på en øl, i stedet for vi sad på en bar. Jeg tænkte det var en helt okay idé.

Jeg var helt vanvittigt nervøs, det var som sagt min allerførste date. Jeg cyklede hjem til ham, velduftende og med et lækkert sæt tøj og jeg følte mig klar. Jeg tænkte, at eftersom det var hjemme hos ham og han havde inviteret på øl, så tog han vel også styring, så det beroligede mig lidt. Da jeg kom ind bød han mig velkommen i en stor 4-værelseslejlighed, en lejlighed på den meget nye måde. Han startede med en lille rundvisning, hvor jeg fik lov at se, hvor mange penge han havde brugt på alt muligt. Det kommenterede han nemlig ‘jeg har købt de her to spisebordslamper – 20.000 kr.’ – ’så har jeg fået installeret det her anlæg til 50.000 kr., men det snakker så også sammen med både min nye ipad og mit store fladskærmstv’ – ’sengen du ser her i mit gæsteværelse er en hästens seng.. kender du det mærke? Ja altså jeg vil bare gerne have mine gæster får den bedste søvn her hos mig’ osv. You get the point. Han boede enormt pænt, på den meget sort/hvide måde, kantede møbler, læderoverflader og de få billeder der var, lignede noget der hørte med rammen da han købte dem. I ved, sådan nogle blomsterbuketter i sort/hvid, eller to børn der gynger – også i sort/hvid. Og så selvfølgelig det klassiske new yorker bybillede printet på et aflangt lærred over lædersofaen. Pyntetingene var glasvaser, nogle bombastiske lysestager og nogle figurer, der stod på de store gulvhøjtalere. Fornemmer I stilen? Der var pænt og ordentligt, men det var bare slet ikke mig. Og det er så hvad det er, fred være med man har forskellig stil, men hvis der er noget der ikke imponere mig, så er det når folk taler om penge. Jeg er fløjtende ligeglad med penge.

Jeg satte mig i hans sofa og han spurgte om jeg ville have øl eller vin. Jeg spurgte hvilken vin han havde (som i fucking er det rød eller hvid? ikke mærke, årstal og pris) og han svarede hurtigt det var en rødvin fra et eller andet godt årstal og som havde kostet 400 kr., så den skulle vist være ret god. Jeg vil gerne have en øl så, sagde jeg, kun fordi jeg demonstrativt ville virke uimponeret over alle de ting han satte en pris på. Jeg fik en iskold dåseøl, og der fik han sit allerførste point, daten havde nemlig indtil videre slet ikke været noget for mig, jeg kunne allerede se vi ikke var et match. Han satte en skål saltstænger på bordet i en meget kantet hvid skål (point for at have sørget for kolde øl og lidt snacks – minus point for at have valgt saltstænger.. er der nogen der nyder det, medmindre der absolut ikke er andet at putte i munden?). Så spurgte han om det var okay, at han altså drak et glas rødvin og det var det selvfølgelig. Han stak mig ipaden i hånden og sagde du vælger musik. Typen! Hverken tv, anlæg eller ipad var klar til at spille musik, så selvfølgelig havde jeg ingen idé om, hvordan jeg skulle tænde det her lort. Jeg havde regnet ham ud, jeg vidste godt han gerne ville imponere og virke smart, når jeg så sagde ‘jeg kan ikke tænde den, thihihi’ og så bliver jeg rasmus modsat, så jeg gik ellers igang med at trykke på de forskellige apps, tænde på de to fjernbetjeninger der lå foran mig og lod som om, at det her havde jeg styr på. Det havde jeg ikke og han måtte også, som den in-control og modne rige mand han var, lige tage over ‘hehe hvor er du sød Line, men lad mig lige gøre det’ og jeg kunne bare mærke irritationen i hele min krop. Jeg tog en tår af min øl og smilede, lod som ingenting, nu skal du heller ikke være så pisse sær, han vil bare gerne imponere dig, sagde jeg til mig selv, da jeg tog en dyb vejrtrækning og begyndte at spørge ind til hans job.

Og nu håber jeg ikke jeg fornærmer nogen, men hold kæft sådan et revisorjob er ikke særlig spændende at høre om. Det var simpelthen ligeså tørt, som de saltstænger jeg blev ved med at putte i hovedet. Her begynder daten at gå rigtig skævt, for mens jeg sidder og søber lidt i min ene dåseøl, så hælder fiskelæber det ene glas dyre rødvin i halsen efter det andet. Hvordan tror I sådan en par kæmpestore vintertørre læber ser ud efter en flaske rødvin? For ikke at nævne, at han selvfølgelig blev rimelig fuld. Da han rejste sig for at hente en ny flaske vin og han slingrede ud mod køkkenet, fornemmede jeg det måtte være tid til jeg kom hjem. Han ville dog ikke af med mig sådan lige, og han tvang mig til lige at blive ‘et glas vin længere’. Jeg gik derfor lige på toilet, trak vejret, tog en tår vand og samlede mig. Her skrev jeg til min veninde, hvad status var, og at jeg ville vende snuden hjemad igen inden længe.

Fiskelæber får hældt et glas rødvin mere i sig og jeg har på det her tidspunkt tømt hans skål med saltstænger og er derfor både relativt dehydreret, ligesom alle mine tandflader er fyldt med denne her tørre brune latterlige kiks. Jeg ville hjem. Og her blev det først rigtig ubehageligt. For selvom det var sygt akavet han drak sig fuld i rødvin på vores første date, så var det først rigtig ubehageligt da han tog fat i mit, kiggede mig i øjnene på den der rigtig fuldemandsmåde og sagde ‘bliv’. Jeg rejste mig, gik ud i hans gang og tog overtøj på. Han ville simpelthen ikke have jeg gik, og jeg begyndte at blive lidt utilpas. Han var halvfuld, havde ubehagelige øjne og et par store tørre rødvinslæber han meget gerne ville kysse med. Han tog fat i mine arme og sagde jeg skulle blive og han holdt sgu hårdt fast. ‘Vil du overhovedet ses igen’ sagde han på en ubehagelig måde mens han holdt fast i mig og jeg vendte hurtigt min irritable jargon til noget helt andet, fordi jeg fornemmede det var den eneste måde at komme væk fra den situation på.

Jeg blev nu rigtig sød og interesseret og sagde, at jeg VILLE se ham igen, men at jeg skulle meget tidligt op. Han havde åbnet døren til sit soveværelse, mens jeg havde taget overtøj på i gangen, og spurgte mig gentagne gange om hans seng ikke så rar ud, og at jeg var velkommen til at sove der, mens han trak mig sådan lidt derhen. Jeg smilede og sagde ‘det synes jeg bestemt vi skal gøre en anden gang, nu må jeg hjem, min veninde regner med mig og jeg skal virkelig tidligt op i morgen’ og han holdt hårdt fast og sagde ‘lover du at vi ses igen, lover du vi ses igen!?’ og jeg sagde ’selvfølgelig ses vi igen, jeg synes det har været så hyggeligt’. Han slap mig, lænede sig ind for et farvelkys og jeg tog hurtigt fat i hans ansigt og kyssede ham på kinden og gik hurtigt ud. ‘Vi ses’ sagde jeg og spurtede ud til min cykel.

Jeg har aldrig låst en cykel så hurtigt op og jeg kom seriøst hjem 3 gange så hurtigt som jeg var kommet frem. Jeg tudbrølede hele vejen hjem, både fordi det havde været en mega dårlig date, at jeg slet ikke synes det var sjovt og fordi han var mega grænseoverskridende. Jeg savnede min ekskæreste og jeg var fuldstændig knust. Det var bare slet ikke nogen sjov første date oplevelse og jeg følte aldrig jeg ville finde et menneske jeg kunne være sammen med. Dagen efter skrev han om morgenen og jeg fortalte ham at jeg aldrig ville se ham igen, at han havde været så upassende og ubehagelig og han blev pisse sur. Han mente ikke jeg gav ham en chance, han syntes jeg var plat og barnlig og at vi altså skulle ses igen. ‘Nej tak’ skrev jeg og blokerede hans nummer derefter. Og så hverken så eller hørte jeg fra ham siden.

Det blev sidste gang jeg nogensinde spiste saltstænger, ligesom jeg kun har datet i offentligheden på første date efter den oplevelse.

Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder

screen-shot-2017-03-03-at-09-31-20

Forleden ryddede jeg ud i mit icloud billedbibliotek – ja sådan et har man altså, og det var jeg ikke engang klar over, før jeg konstant begyndte at få beskeder om, at nu var det fyldt og hvis jeg ønskede at fortsætte med at gemme mine vigtige billeder, så måtte jeg punge ud. Så jeg fik logget ind og til min store overraskelse lå der bare alt, hvad jeg nogensinde har haft liggende i en kamerarulle. Der var virkelig mange skærmbilleder fra min singletid, skærmbilleder af tindermænd og fucked-up samtaler. Hold nu kæft, hvor var der mange langt ude mennesker. Mange fucked up samtaler, som den ovenstående og ligeså mange underlige dates. Det fik mig til at tænke over, hvor glad jeg er for at være i et forhold – selvfølgelig ikke kun for at slippe for at date, det er klart det skal jo være med den rigtige – men fordi jeg simpelthen virkelig ikke savner at date, at all. Jeg tænkte jeg ville dele mine mest fucked-up dates herinde. Jeg deler 2 ad gangen, da det ellers bliver for lange indlæg.

1.  4- minutters daten 

Jeg havde skrevet noget tid med denne her mand. Vi havde også snappet lidt og talt i tlf et par gange, så vidt jeg husker. Han virkede sød nok, det var ikke noget der kildede nogen som helst steder, men det gjorde det meget sjældent på det stadie, hvor man endnu ikke havde mødtes, så jeg tænkte ikke mere over det. Jeg kan huske han fortalte mig, at han for nyligt var kommet ud af et 9-årigt langt forhold og det gjorde jeg var lidt i tvivl om jeg overhovedet kunne overskue at involvere mig i dét, men han forsikrede mig om, at han var videre. Fint nok, tænkte jeg, det var jo heller ikke rigtig noget jeg skulle blande mig i. Jeg sad og læste til eksamen i perioden vi talte og jeg kan huske jeg skulle til eksamen en tirsdag og søndagen, to dage inden, der ville han gerne mødes. Jeg havde forsøgt at skubbe det til efter eksamen, men han pressede på ‘du skal jo ud og have noget luft og en pause uanset hvad’ og til sidst gav jeg mig.

Han boede i Roskilde, men havde bil og jeg brugte den tid man nu bruger på at gøre sig lækker og klar til date og så havde jeg en aftale med min veninde efter jeg skulle se ham, så jeg lige kunne vende den over en kop kaffe med en jeg kender. Jeg havde fortalt hende at daten og jeg skulle mødes kl. 15 og så ville vi nok gå en tur en times tid og få en kop kaffe før jeg kom til hende. Min dørklokke ringede kl. 15 præcis og jeg kom ned til ham. Vi gav hinanden et kram og gik 200 meter ned af min gade. Han kiggede ikke rigtig på mig og pludselig siger han ‘er der et toilet i nærheden, jeg er lige ved at pisse i bukserne’. Øhm okay, så er det i hvertfald også sagt og jeg siger ‘altså der er en café lige derovre som..’ og inden jeg når at sige sætningen færdig siger han ‘nej det er ligemeget, jeg gør det derhjemme’. 4 minutter senere stod vi foran hans bil og han sagde ‘jamen så vil jeg køre hjem, tak for en hyggelig eftermiddag’.

W H A T!? Eftermiddag? So many questions. Hvorfor havde han ikke tisset af inden han kom? Han kom hele vejen fra Roskilde og havde tvunget mig ud fra min eksamenslæsning for at gå tur, og så gider han ikke engang gå tur? Syntes han jeg var mega grim og nederen lige pludselig? Sagde jeg noget forkert? Fortrød han fordi han savnede sin eks? Wtf. Jeg var virkelig mundlam, jeg mener det når jeg siger der gik 4 minutter – 240 sekunder. Jeg havde nemlig sendt en snap til min veninde lige inden jeg gik ud og 4 minutter senere sendte jeg hende en snap med daten var overstået. Vi gik honestly kun ned for enden af min gade, og tilbage igen. Jeg sagde til ham ‘øh ja.. jamen så kom godt hjem til Roskilde igen’.

Det er den korteste date jeg nogensinde har været på. Jeg sendte ham en besked efterfølgende, jeg blev faktisk lidt sur. Nu havde jeg taget tid ud til det, gjort mig klar til date og han kom hele vejen fra Roskilde til Nørrebro, for at gå ned for enden af vejen med mig og tilbage. Det kan godt være han ikke følte den, på trods af det også havde været utrolig hurtigt at dømme dét, men fair nok, men af respekt kunne man da lige gå en 20-30 minutters tur sammen i det mindste, det dér var bare sygt underligt. Han svarede at der intet var i vejen, han skulle bare virkelig pisse, og så ville han bare gerne lige se mig.

Jeg syntes det var en underlig date, og skyndte mig hjem til min veninde og brugte timerne med hende i stedet. Da han nogle dage senere spurgte om vi ’skulle gentage succesen’ måtte jeg svare ham at jeg på ingen måde syntes om de 4 minutter det havde været en succes, og der derfor ingen grund var til at gentage det. Men jeg ønskede ham held og lykke på hans vej og så eller hørte aldrig fra ham igen.

Det lyder måske ikke slemt, han gjorde jo som sådan intet grimt eller underligt, men det var alligevel en af de dates jeg den dag i dag husker, som værende ret underlig.

2. Jydeklovnen

Denne her date er stadig en af de mest fucked up jeg har været på. Ærligt. Jeg havde matchet en mand på tinder og igennem et halvt år tror jeg havde han forsøgt at få mig med i byen i de weekender han var i Kbh (han boede i Jylland) men jeg gad ikke. Han skrev kun sent om natten om vi skulle mødes og det skreg bare han var en fuckboy. Desuden datede jeg i perioden, så det var sådan. Men pludselig skriver han, at han er flyttet til Kbh og om vi skal gå på en rigtig date. Jeg havde allerede stemplet ham som en fyr, der slet ikke var noget for mig. Han virkede som om han var enormt glad for sig selv, på den rigtig ufede måde, men jeg besluttede mig også for, at give ham en chance. Jeg anede jo i virkeligheden ingenting om ham, så det var også lidt tarveligt at dømme ham.

Han boede ret tæt på mig og vi mødtes ved ham. Vi havde aftenen forinden talt en time i tlf, og vi havde haft den fedeste samtale, grinet og snakket. Jeg glædede mig faktisk lidt til daten. Vi mødes foran hans dør og går direkte til café castro, som ligger på Nørrebro, hvor vi havde aftalt at drikke en kop et-eller-andet. Vi når kun at komme ind ad døren og jeg går mod skranken, så vender jeg mig om og ser han er på vej ud derfra igen. Det var så underligt og jeg gik selvfølgelig efter ham og tænkte han måtte kende nogen derinde, han ikke kunne overskue. ‘Hvad så?’ siger jeg og smiler og han svarer ‘der var alt for mange ikke-danskere derinde, det kan jeg slet ikke overskue.. vi finder et andet sted’. Omg. Jeg kunne helt seriøst slet ikke overskue sådan et menneske kunne jeg mærke, men siger så, at vi er mange forskellige mennesker på Nørrebro, så det er da lidt svært at undgå. Så begynder han ellers med historier om, hvordan hans første tid i Kbh har været og hvordan den ene ‘perker’ (ja, det var altså hans ord) efter den anden havde overfaldet ham eller talt grimt til hans veninde og forsøgt at stjæle deres cykler. Jeg synes han var SÅ dum at høre på, men da vi allerede havde fundet den anden café vi ville gå ind på, tænkte jeg at nu gjorde jeg det, så kunne jeg i det mindste få oplevelsen ud af det. Og det skal jeg lige love for jeg gjorde.

Da vi kom ind på cafeen (Taxa, en skide hyggelig café som ligger på min gade, altid fyldt med mennesker) bestilte vi en kop varm chokolade med skumfiduser hver. Det første han sagde var ‘du har da lidt anderledes hår end på dine billeder’ og jeg tænkte ikke mere over det, da mit hår blot var blevet klippet et par cm nogle aftener forinden. Men derfra kommenterede han alt på mig, både  godt og total underligt og upassende ‘jeg kan se du har en lilla BH på, er den matchende med dine trusser?’ – ‘nå du har rigtig valgt en løs bluse i aften, er du ked af din krop?’ – ‘du har nogle enormt høje kindben, det er så flot og dine øjne er kæmpestore’ – ‘jeg synes du virker lidt større end dine billeder, kan det passe? Altså også noget højere’ – ‘er du mest til sneaks eller hvordan, jeg kan nemlig godt lide lidt feminine kvinder’ osv. osv. osv. Der kom så mange upassende kommentarer og pigerne ved bordet ved siden af os kiggede flere gange hen og har helt sikkert tænkt deres. På et tidspunkt kigger jeg rundt og tænker, at nogen filmer det her og tager pis på mig. Han begynder at fortælle om ekskæresten han havde haft kærestesorger over i over 3 år. Hun havde fået en ny kæreste og til en fest havde de begge været og de var endt ude i bagagerummet af en bil, hvor de havde haft ‘det bedste og vildeste sex nogesinde’ selvom hun havde en kæreste. Han fortalte mig hvordan hun havde de mest ‘lækre patter’ og så fandt han hendes instagram frem, så jeg kunne se hende. Her viste han mig så billeder af hende mens han fortalte om deres forhold, sexliv og hendes lækre krop. På et tidspunkt fortæller han mig hun har et ar på maven, som han det første lange stykke tid slet ikke kunne leve med, da han gik efter det perfekte og han fik direkte kvalme over det, men at han nåede at vænne sig til det ’så jeg er faktisk også rummelig, på trods af jeg har høje krav og standarder’. Gisp!

Det var simpelthen så upassende og underligt, og heldigvis er jeg god til at rumme den slags situationer, så han havde bare syntes det var SÅ god en date og jeg var mega sjov og cool. Jeg var så udmattet da vi rejste os og skulle til at gå. Han gav mig det vildeste elevatorblik op og ned flere gange mens jeg tog jakken på og jeg får sagt ‘hvad så nu.. hvad har du nu at kommentere på’ og han svarer at mine bukser er ret sjove og han ikke rigtig kan fornemme om jeg har flotte ben indenunder, hvilket er en skam. Jesus christ. Han sagde han var ret glad for sit udseende, fordi han lignede Brad Pitt så meget, så det var ikke svært for ham at score. Her måtte jeg altså lige pille ham lidt ned igen, og sagde hurtigt ‘Ha, hvorhenne?’ og han sagde at hvis jeg ikke kunne se det var jeg da også den ENESTE (og nej, han lignede ham altså ikke. Der var ét billede på hans instagram med den rigtige vinkel, det helt rigtige lys og skygger i hans ansigt, hvor man måske en LILLE SMULE kunne se FÅ ligheder. That’s it). Da vi kom ud derfra fulgte han mig hjem og spurgte om han ikke skulle med op og se mit lilla undertøj. Nej tak, blev det selvfølgelig fra mig og jeg sagde jeg bare skulle op i min seng og sove ‘jeg gad da også godt at ligge ovenpå dig og sove’ HEJ HEJ! Som sagt er jeg god til at rumme de situationer, så han har virkelig følt vi havde god kemi og det var gået godt og han ringede ligeså snart han var kommet hjem. Jeg tog den ikke så han skrev at dét skulle vi altså gøre igen.

Jeg måtte lige sove på den over natten og skrev så tilbage at jeg på ingen måde følte der var kemi og at han slet ikke var min type. Desuden følte jeg han lignede Brad Pitt SÅ meget at det ville blive underligt for os, hvis vi skulle stoppes på gaden og give autografer konstant, fordi folk tog fejl af de to 😉 Jeg ønskede ham ligeledes held og lykke i jagten på den ‘perfekte’ kvinde og takkede for den varme kop chokolade, som han trods alt betalte (selvom han havde flirtet med tjeneren da han betalte, og fortalt hende, hvordan jeg havde søbet hele bordet ind i flødeskum, så det var han ked af på mine vegne). Altså.

______

Jeg deler gerne flere datinghistorier, hvis det er sjovt at læse og I må endelig skrive om sjove/underlige dates og oplevelser eller bare samtaler som I har haft her i kommentarfeltet. Jeg synes det er skide sjovt at læse

Dating

Dette indlæg er et repost indlæg jeg skrev i januar 2015.

Hvad er pointen i at forpligte sig til en person? Det er, som om der ikke længere er en pointe i det for nogen. Det har aldrig nogensinde været nemmere at finde en at gå på date med, der findes et utal af sider, som tilbyder bekræftelse og match. Tinder, dating.dk, match.com osv. Efter at have været på Tinder i hvad der ligner et år, har jeg fået tænkt en masse tanker om dating og kærlighed. Jeg har været på efterhånden en del dates. Nogle førte til en række flere, andre førte til kortere ‘forhold’ og så var der dem der endte ligeså hurtigt, som de startede. Jeg har givet de fleste en chance, og en til chance på trods af jeg måske ikke lige følte den helt. Man skal give folk en chance mere, tænkte jeg hver gang.

Jeg er så træt af at se, hvor nemt det er blevet. Hvor er kærligheden? Respekten? Ønsket om at finde en person at dele livet med? Romantikken? Jeg har flere gange oplevet at være på de hyggeligste dates, fed kemi, masser af grin og måske endda lækker sex og nærhed. Nogle gange har jeg nået at tænke at ham her er anderledes. Og hvad sker der så efter noget tid? De tænder tinder(fuckingpikkelorte) igen. For hvad nu, hvis man går glip af noget bedre? Det er som at stå ved den største og mest overdådige buffet. Hvorfor nøjes med et lækkert stykke rødt kød, når der er saftige kyllingespyd, store salater, farverige frugter, søde chokoladekager og sprøde jordbærtærter. Der skal smages på det hele. Og efter et par mundfulde så skal man smage på noget andet, inden man bliver træt af den samme smag.

Jeg søger et forhold. Jeg ønsker kærlighed, nærhed, loyalitet og respekt. Jeg vil da gerne giftes og have nogle børn en dag. Et menneske at dele med, rejse med, og skabe et fantastisk eventyr med. Jeg er ikke desperat og det skal selvfølgelig føles og være rigtigt. Men jeg ønsker at finde et menneske der har det ligesådan og ikke kun tænker han har det sådan, han skal rent faktisk efterleve det. Dedikere sin tid til at finde ud af om man kan forelske sig og skabe noget dybere. Hvordan kan det nogensinde kilde i maven med én person, hvis man har opmærksomheden rettet mod 6 andre også? Hvem er det nu der har en storebror? Åh nej nu har jeg glemt om det var hende der havde rejst i 5 år, eller hende der boede på Nørrebro. Nå fuck det, der er så mange. Dét kan højst ende med at kilde på dem ét sted, en kilden der kan udløses ligeså hurtigt som den kommer, inden det så er videre til den næste kildetur.

Tinder er et spil hvor man vinder, hvis man matcher. I et splitsekund fyldes man med en følelse af glæde og bekræftelse og ’shit jeg er nice, han vil have mig’. Ja ja, og 800 andre. Det siger ikke en skid om en at man synes du ser sød ud på de 5 billeder du nøje har udvalgt og de får linjer du får lov at skrive til, som altid ender med et latterligt citat og din højde – hvorfor måler du ikke din pik også, det vil jeg faktisk næsten hellere vide. Men man matcher og man skriver sammen. Måske ender man med at mødes, og er man heldig så er man faktisk også et rigtigt match. Når det sker så beslutter jeg mig for at fokusere udelukkende på den ene person. Det kræver tid og energi at lære et andet menneske at kende, samt selv at åbne op. Jeg bliver ikke forelsket på én date, eller tre. Jeg kan blive betaget, fanget og nysgerrig. Jeg kan muligvis mærke lidt kilden i maven og om det muligvis kunne blive til noget andet, noget dybere. Men ikke mere end det. Og jeg synes det er skørt at tro det er sådan. Helt ærligt, det er ikke en disney film. Vi er voksne mennesker, og det kræver altså lidt tid at forelske sig og lære et andet menneske at kende.

Vi længes allesammen efter noget vi tror på eksisterer. En kærlighed og tosomhed som vi et eller andet sted allesammen vil have. Men hvis der kommer et lille bump på vejen, en mindre forhindring, så skrider vi. Der er da ingen grund til at blive og løse problemet når man kan tænde sin telefon og få det næste match. Igen og igen, ligeså ofte som vi blinker med øjnene.

Det er trist for mig at se hvor normalt det er at have gang i så mange på en gang. At vi muligvis har ét øje på én person, mens vi samtidig har det andet øje på udkig efter andre, holder hånden i en tredje og foden på vej ind i en fjerdes liv.

Ift. Tinder har jeg tilføjet en tekst i håb om at eliminere dem, som er på udkig efter overfladiske bekendtskaber og engangsknald. Og jeg søger videre. Jeg nyder de hyggelige stunder og jeg møder mange nye mennesker. Jeg får en masse frisk luft, lækre drinks og gode oplevelser. Og ja, i sidste ende så skal man vel se det sådan, at man samler på alle de gode oplevelser man kan få. En dag står han der. Måske foran mig i køen i netto, måske det perfekte tinder match som viser sig at være et rigtigt match, måske en kollega på en ny arbejdsplads. Måske ender det med at blive min kat, suk.

… Man skal kysse mange frøer, er det ikke det man siger? Så jeg kysser lidt videre.

Hvorfor bliver vi ved med at se ham, når han ikke er værd at samle på?

Jeg er sikker på, vi allesammen har prøvet det at some point. At være sammen med ham, der i virkeligheden ikke er værd at samle på, af flere forskellige årsager, men at vi alligevel fortsætter med at se ham, på trods af vi har en masse følelser på spil og et hjerte, der langsomt er ved at gå i stykker. Vi lyver for os selv, vi bilder os selv ind, at han enten ændrer sig, pludselig vil mere eller måske endda, værst af alt, at vi selv har det helt afslappet med situationen og heller ikke selv ønsker mere. Vores mavefornemmelse skriger og råber, alarmklokkerne blinker og bimler over det hele og det gør ondt helt ind i det indre. Vi ved, med vores fornuft, at vi skal slippe ham. Men vi holder fast. Og hvorfor gør vi det?

Jeg har selv gjort det. Lavet en million undskyldninger ‘jamen han ér jo bare ikke typen, der skriver/ringer så meget/men altså han har jo også travlt, så det er nok derfor jeg kun kan se ham et par gange om måneden/Jamen han ér jo også lige kommet ud af et forhold, så han tager den med ro til han bliver helt klar til mig’ uh eller min yndlings ‘han har jo også været single i mange år, han skal lige vænne sig til, at der er en betydningsfuld person i hans liv’ osv. Listen er uendelig lang, og jeg er sikker på I kunne tilføje en million undskyldninger selv. Men det er bullshit. For selvfølgelig kan han finde ud af at skrive eller give et kald, hvis han virkelig synes du er sød og han er nysgerrig på dig. Selvfølgelig har han tid til at ses mere end et par gange om måneden, UANSET hvor travl han er.. altså hvis han virkelig er vild med dig. Sådan er det bare.

Og det er ikke for at pege fingre, for hvis der er en, der ikke har villet se sandheden i øjnene, så er det mig. Hold nu kæft, hvor har jeg lavet undskyldninger for mænd, så urealistiske og åndssvage at ikke engang jeg selv troede på dem. Hvor har jeg haft dårlig mavefornemmelse, blinkende alarmklokker og utryghed omkring en mand og stadig valgt at fortsætte med at se ham.

Nogengange er man nødt til at sige til sig selv ‘he is just not that into you’. Det kan være svært at forstå for os, for come on, man er sød, smuk, dejlig, har værdierne i orden, klog, sjov og selvfølgelig er listen meget længere, og hvilken idiot vil ikke have det? Men sådan er det bare nogengange. Ud fra min egen erfaring, har jeg samlet en liste herunder med ‘red flags’ og altså tegn på, at du burde tage dit hjerte tilbage og løbe så hurtigt du kan.

Han inviterer dig ikke ud
Hvis han ikke inviterer dig ud eller tager initiativ til at ses, så er det ikke fordi han er genert, usikker eller travl. Det er heller ikke fordi han lige skal vænne sig til, at skulle vise interesse i en pige, det er simpelthen udelukkende fordi, han ikke er nok interesseret. Og så fortjener man altså at bruge sin tid på en, der rent faktisk er.

Han kontakter dig primært når han er fuld eller liderlig
Let’s be honest girls, hvis en fyr kun skriver når han enten har alkohol i blodet eller stiv pik, så er det nok ikke din dejlige personlighed han er interesseret i, din humor, fantastiske omsorg eller dit hjerte. Nej det er sgu nok primært noget syd for hjertet, der tiltrækker hans interesse. Hvis man får en følelse af, at man egentlig kun er interessant og ‘noget værd’ når man smider bukserne, så er det med at knappe sine egne igen i en fart og lukke døren bag sig.

Han er ikke klar endnu
Hvis manden selv siger han ikke er klar, så er han ikke klar. Uanset om grunden er, at han egentlig ikke gider et forhold, lige er kommet ud af et forhold, netop har startet sin karriere og er ved at finde sin plads professionelt eller noget helt andet, så har han selv meldt ud, at han ikke er klar. Han vil ikke. I stedet for at tænke ‘nej men det bliver han når først han ser, hvor dejlig jeg er og hvor skønt vi kan have det’ så burde man rent faktisk for en gangs skyld lytte og sige ‘ved du hvad, det er jeg glad for du siger. Men jeg ér klar til kærligheden, så derfor synes jeg ikke vi skal spilde mere af hinandens tid. Alt det bedste til dig fremover’

Han vil kun ses hjemme
Hvis han aldrig vil ses med dig, udenfor hjemmets fire vægge og helst kun sene aftener, så er det noget med hurtigt at droppe ham. Du er en dejlig pige, du skal da ud og luftes, vises frem, og opleve noget med en mand. At han kan finde ud af, at tage sit tøj af og lægge sig ovenpå dig, det ér altså ingen kunst. Farvel.

Han fortæller ingen om dig
I har set hinanden i et pænt stykke tid, men alligevel kender ingen til din eksistens. Ja det er da lige bortset fra et par af hans abevenner, som hører om ‘hende han har sex med’ når han har tid. Pff. Så er det nok fordi du ikke fylder så meget for ham, at andre bare må høre om dig. For vi kender det selv, man kan da ikke holde sin kæft, hvis man er blevet rigtig glad for en.

Dit selvværd/selvtillid lider
På en eller anden måde, får han dig til at føle dig utilstrækkelig. Du gør alt muligt for at fremstå perfekt når I endelig ses, i håb om, at han så kan se hvor fantastisk uundværlig en pige du er. Måske er det fysisk, du træner ekstra meget, du planlægger, hvordan du skal se ud længe i forvejen, du ‘opgraderer’ generelt dig selv, med tankerne om at han skal være blown away. Derudover føler du ikke helt du kan være dig selv, for så ender det måske med, at han slet ikke har lyst til at være omkring dig. En mand skal booste dig, han skal fylde dig med energi og gøre dig glad. Hvis han derimod tager din energi og du kan mærke din selvtillid og selvværd lider, så er han sgu nok ikke den rigtige.

Du bliver ikke prioriteret
Hvis jeres aftaler enten altid laves i sidste øjeblik eller han ofte aflyser fordi ‘ej men så var der lige det her vigtige’ så er du ikke interessant, vigtig og spændende nok for ham.

I aftaler ikke nogen ny dag
Du har endelig haft tid med ham. Endelig kom han over, spiste noget mad, så en film og knaldede. Men han smutter selvfølgelig på arbejde morgenen efter. I kysser farvel og han siger ’ses’. Der er ikke noget med ‘hvornår har du lyst til at ses igen/kan du på lørdag/jeg skriver lige senere, så vi kan aftale en dag at ses igen’ så burde dine alarmklokker også ringe.

Din mavefornemmelse
Vigtigste punkt. Folk er forskellige. Mænd ligeså. Så der vil altid være undtagelser til ovenstående. Mine egne erfaringer har lært mig to meget vigtige ting. For det første, så er mænd ikke så komplekse, som vi kvinder. Hvis de siger noget, så er det faktisk bare det de mener. De er rimelig ligetil og i stedet for at analysere på hvad han mon i virkeligheden mener når han siger ‘jeg er ikke klar til et forhold’ så lyt på hvad han siger ‘jeg er ikke klar’. Der er faktisk ingen grund til at bruge timevis med veninderne på, at lave analyser på, hvad det egentlig betyder. Lyt på hvad han siger. Altid. Hvis de så virkelig savner dig/fortryder eller bare MÅ have dig, så skal de sgu nok gøre noget for det. Og hvis ikke de gør det, jamen gider man overhovedet så sådan en mand? nej vel. Men udover det, så se på hvordan han opfører sig. Han siger måske han synes du er sød og dejlig, men alligevel er han aldrig rigtig i din nærhed. Og på den måde, skal man selvfølgelig altid se på, hvordan han opfører sig, og ikke kun på hvad han lover/siger. For det andet, det absolut vigtigste, din mavefornemmelse. Alle regler, analyser og lister taget fra, så er der intet, der fortæller hvad du burde gøre som din mavefornemmelse. Har du ildebrand i maven, utryghed over det hele, alarmklokker der bimler og bamler eller kan du simpelthen bare ikke se ham for dig i din fremtid eller nogensinde kunne føle dig tryg med ham, så er det altså bare om at slutte det. Det ændrer sig ikke. Du kan ikke overdøve din brændende mavefornemmelse med selv den bedste og mest gennemtænkte plan og analyse. Og jo længere du ignorerer den, jo mere smertefuldt er det, når du er nødt til at gå derfra fordi du enten ved det er den eneste måde du kan overleve, eller fordi han simpelthen har fået nok. Begge dele er ekstremt smertefulde.

Det var min liste. Man er ikke i tvivl når den rigtige er der. Man er ikke i tvivl når man er tryg og glad. Man er ikke i tvivl, når man så finder ham, der rent faktisk er interesseret, prioriterer dig og ikke mindst ham du kan være dig selv omkring. Han er værd at vente på. Og så husker jeg altid mig selv på en meget vigtig ting min mor engang sagde til mig: hvis det ikke er under udvikling, så er det under afvikling. Og man er ikke i tvivl om, når det er under udvikling.

Pas på dit fine unikke hjerte. Giv det kun ud til dem, der ved hvor dyrebart det er og dem, der vil passe på det med alle deres kræfter.

Ikke-navngivet-2

Older posts