Jeg har taget en vild beslutning

… Jeg har sagt mit job op. Holy shit, jeg har sagt mit job op! I dag! Jeg har flere gange læst om, når folk siger deres jobs op, og har aldrig rigtig tænkt over, hvor stort det egentlig er.. indtil det blev min tur. Det er jo KÆMPE stort. Sådan altopslugende fucking kæmpestort. Jeg har sagt mit job op uden at have noget nyt, hvilket nogen ville mene er fuldstændig hjernedødt. Men jeg kan ikke vente mere, jeg har overvejet det her i lang tid nu, vendt og drejet det, og endt med det samme, nemlig at blive i det trygge og sikre. Man ved hvad man har, og selvom man måske ikke er helt lykkelig, så er man tryg, og man ved hvad man kan forvente også det der ikke er godt – i det mindste er det forudsigeligt. Jeg føler lidt det er som at have sluttet et forhold, som jeg godt ved ikke var det rigtige.. men han var min bedste ven, vi havde nogle dejlige minder, han lærte mig meget og ikke mindst, så var det en kæmpestor tryghed at være i et forhold. Alle tankerne som ‘finder jeg nogensinde en som ham igen?’, ‘hvad nu hvis det er en fejl, det er jo også så dejlig trygt’ er blevet vendt og man har mærket efter helt ned i maven MANGE gange. Det er med en KÆMPE klump i halsen, tårer i øjnene når man alligevel tager beslutningen om, at det uvisse der venter en hvis man siger farvel, alligevel er det mest rigtige nu. Hold nu kæft hvor er det svært at sige farvel til det man kender til fordel for noget man ikke aner hvad er eller bliver. Men livet er simpelthen for kort til ikke at gå efter sin drøm. Og som min mor sagde .. for langt i øvrigt også. Når man tilbringer 40 timer om ugen på et arbejde, så siger jeg ikke at man skal være lykkelig alle 40 timer, eller at der ikke må være elementer man er træt af eller ikke orker, men man skal fandme være glad de fleste af de timer trods alt. Når man går på arbejde er det jo det, der bestemmer de fleste af vores vågne timer, og når vi har fri restituerer vi for at blive klar til at arbejde igen dagen efter. Jeg har længe haft en drøm om at prøve noget andet, og selvom jeg har været mega glad for mit arbejde, virkelig, så ved jeg nu, at det er tid til noget andet. Jeg siger ikke op fordi jeg er utilfreds med ledelsen, kollegaerne eller arbejdsopgaverne, men fordi jeg er nødt til at gå efter min mavefornemmelse.

I mine overvejelser har jeg brugt meget tid på at tænke over, hvad jeg mister hvis jeg siger op: mine gode kollegaer, økonomisk sikkerhed, gode barselsforhold, god pension og tryghed. Og hver gang nåede jeg frem til det samme: jamen så er det bedst at blive her, for det kan jeg jo ikke regne med at få, hvis jeg siger op. Men jeg glemt i mine overvejelser at tænke over, hvad jeg mister hvis jeg ikke siger op.

Men, hvad skal jeg så nu? Jeg har jo gået med en drøm i maven LÆNGE.. som i rigtig, rigtig længe. Jeg tog en beslutning om, at hvis jeg ikke gjorde noget ved det nu, så ville det aldrig ske. Jeg vil hellere bruge tid på at prøve noget af, som måske viser sig at fejle, end ikke at have prøvet det af. Det er vildt spændende og jeg vil gerne fortælle ALT om det meget snart (I know, den irriterende type der ikke helt kan afsløre det endnu) men lige nu er der nogle ting der ikke er på plads endnu, og jeg må vente lidt. Jeg har sagt op i dag, og det var simpelthen for stort og vildt til, at jeg kunne vente med at skrive det.

Jeg har sidste arbejdsdag d. 29.11.19 – dagen efter min fødselsdag. Jeg giver den alt hvad den kan trække de sidste 6 uger jeg har tilbage på jobbet, jeg vil gerne sørge for, at jeg har sagt farvel på den allerbedste måde og efterlader så lidt som overhovedet muligt til mine kollegaer. I aften kommer min lillebror og hans kæreste og så skal vi fejre det sammen. Jeg har virkelig haft mange følelser i maven i dag, men nu er jeg hjemme, og jeg tror vi skal åbne en flaske bobler, for denne her beslutning er for mig KÆMPE stor. Jeg glæder mig så meget til at fortælle jer meget mere OG ikke mindst, til at få tid til min blog og instagram hver dag, til at have mulighed for at skrive PRÆCIS hvad jeg gerne vil, hvornår jeg vil. Det bliver en spændende og udfordrende rejse, men jeg glæder mig og håber I er klar på at tage på den med mig.

De bedste steder at købe plakater

1. here   2. here   3. here   4. here   5. here   6. here   7. here   8. here   9. here   10. here   11. here   12. here   13. here   14. here   15. here   16. here   17. here   18. here   19. here   20. here   21. here   22. here

Jeg er pt. hjemme pga min lænd. Det er noget skidt, så det meste af tiden sidder/ligger jeg ned, afbrudt af nogle gåture for ikke at gå helt i stå. Så jeg har meget tid til at ligge og kigge nettet tynd, for ting jeg gerne vil eje. Lige for tiden har jeg tomme rammer hængene på væggen, fordi der skal ske noget nyt. 5 tomme rammer for at være præcis, så jeg har i nogle måneder været på udkig efter de 5 helt rigtige plakater at putte i rammerne. Jeg tænkte derfor jeg ville lave dette indlæg, da jeg i min søgen har fundet virkelig mange fede onlineshops, hvor man kan købe nogle mega seje plakater. Flere af dem herover har jeg i kurven og overvejer herhjem til. Men det er et lidt større projekt, for de skal også passe sammen, så jeg leger lidt med kollager og forsøger at finde ud af, hvad der passer sammen.