8 fine kjoler under 400 kr.

Underretninger om børn af mødre på de sociale medier

Jeg er ikke selv mor, endnu, men jeg er socialrådgiver på børneområdet, og nu har jeg tilpas mange gange set, at bloggermødre/instagrammødre modtager underretninger vedr. deres barns trivsel og sikkerhed, og derfor skal en tur på kommunen. Fra anonyme selvfølgelig. Jeg sidder med det her hver dag, og har brug for at dele mine tanker. Hver gang kommunen modtager en underretning, anonym eller ej, skal der foretages en vurdering om barnet er i sikkerhed/trivsel og positiv udvikling i hjemmet. Sender man en underretning, så sætter man en masse igang. Jeg kan mærke, at jeg er nødt til at skrive det her indlæg, for jeg bliver så hamrende vred. Senest så jeg Alexandra, som driver bloggen migogmintinderbabys instagram story, hvor hun her på sin ferie har fået en besked i e-boks om, at der er underrettet vedr. bekymring om hendes søn, for noget som er fuldstændig harmløst og på ingen måde bekymrende. På ingen måde (I kan selv se hendes instagramstory). Jeg kan, som socialrådgiver sige, at den underretning absolut ingenting kommer til at medføre, altså ikke andet end at spilde forældrenes tid og socialrådgiverens tid, der skal sætte tid af til partshøring/journalisering/afgørelse osv. Men endnu værre, så tager det tid fra nogle af de børn SOM REELT HAR BEHOV FOR HJÆLP. Der findes børn som ingen omsorg får, børn som bliver seksuelt misbrugt, børn der lever i fysisk og psykisk vold hver dag, børn med handicaps, børn i skilsmissefamilier og jeg kunne blive ved. Børn, som har brug for kommunens hjælp, tid og indsats. Jo flere ligegyldige, ondsindede, anonyme underretninger kommunen modtager, jo mere tid tager det fra de sager på socialrådgiverens sagsstamme fra børn og familier, med helt reelt behov for hjælp hurtigst muligt. For det er ikke bare en underretning, et enkelt møde og så slutter det. Det tager tid at sende mødeindkaldelse, tid at holde mødet, tid at journalisere det efterfølgende. Nogle gange holder man børnesamtaler eller indhenter status fra barnets skole/børnehave for at træffe den rigtige afgørelse. Og ikke mindst går der også tid med at skrive en afgørelse og afslutte sagen. Tid, som er fuldstændig spildt! Tid, som kunne være brugt fornuftigt, på børn som har brug for det.

Jeg siger ikke man ikke skal underrettet, hvis man har en REEL bekymring for et barn, for det skal man, det er jo vores pligt. Men er man reelt bekymret for, i dette tilfælde, Alexandras barn, hvorfor så være anonym? Er man bange for hun kommer efter en, eller handler det i virkeligheden om, at man har behov for at ramme hende? Hvorfor ikke stå inde for den bekymring man sender til KOMMUNEN om at man mistænker et barn IKKE TRIVES HJEMME? For mig virker det mere som om, at jo større en offentlig profil man er, jo mere er man udsat for ondsindede handlinger. Det er ikke nok for nogen, åbenbart, at sende en tarvelig kommentar på instagram, nej, der er simpelthen folk der har behov for at ramme nogen på det allerdyrebareste de har, nemlig deres børn. Det er fandme noget svineri. Jeg ved at med store, offentlige profiler på de sociale medier, så modtager man også hate. Folk vil synes du gør tingene forkert eller du tager åndssvage billeder eller at du har nogle idiotiske holdninger. Så længe det stopper der, så kan man trods alt leve med det, selvom jeg ikke siger det er okay at svine andre til – men det er en anden snak. Men at sende en underretning vedr. bekymring for et barn, det er en alvorlig sag. Det er i øvrigt hamrende strafbart at indgive falske oplysninger.

Nu følger jeg selv Alexandra, og en håndfuld andre mødre på sociale medier, som har været udsat for det samme, og jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg aldrig nogensinde, NOGENSINDE, har tænkt deres barn var i fare eller mistrivsel, tværtimod.

Folk skal virkelig tænke sig om, for hvad man måske tænker rammer én person man ikke kan lide på de sociale medier, rammer en masse børn som virkelig har brug for hjælp. Det er fandme ikke for sjov vi har det system vi har, og jeg synes vi allesammen har et ansvar for at tage det alvorligt! Jeg ville blive rasende, hvis jeg blev indkaldt til samtale på kommunen, fordi en eller anden person havde set sig vred på min måde at være mor på/det mad jeg serverede eller hvordan jeg levede mit liv. Af en ANONYM underretter. For de fleste mennesker er det hamrende ubehageligt at skulle sidde overfor en socialrådgiver og forsvare og forklare sig, og mange ved ikke hvordan systemet er skruet sammen og det kan jo efterlade folk med mega angst, stress og unødvendig smerte. Det er ikke okay, det er simpelthen ikke okay.

Jeg vil gerne understrege, at har man en bekymring for et barn, så skal man underrette. Det er ligeså okay at være anonym som ikke-anonym, hvis det gør man er mere tryg. Dette indlæg handler om de deciderede ondsindede, anonyme underretninger, uden nogen form for hold, som eksemplet herover. Dem, som nogen sender fordi de gerne vil ramme en offentlig person, og hvor det er helt tydeligt, at der på ingen måde er tale om et barn i mistrivsel eller fare. Har man en reel bekymring for, at et barns trivsel og sikkerhed er i fare, så skal man underrette.

10 kommentarer

  • Mia

    Jeg har tit tænkt, i diverse andre sammenhæng, at nogle folk har enormt svært ved at skelne følelsen af at være bekymret over noget, og så følelsen af at være forarget over noget.
    Jeg tror også det kan gøre sig gældende på det her område. Og det er vitterligt ikke det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Du har ret, der går så megen tid fra alle de andre sager I drukner i.
    Jeg har selv et par tæt på, som netop modtog brev fra kommunen og skulle til møde, fordi en eller anden havde set sig sur eller andet på dem.
    Noget andet er, at jeg synes der er gået sport i at melde hinanden for alt muligt og umuligt.
    Godt indlæg og godt at høre, at du tager dit arbejde alvorligt 🙂
    En god Mors dag ønskes du i morgen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Det er pudsigt, for min første tanke var også “hvor er det dog spild af ressourcer”. Ikke nok med, at mange sociale sager i forvejen skal forbedres i mange kommuner (det her er ikke ment som et angreb på socialrådgivere, det er møntet på den enorme mængde af ressourcer der “spildes” ved det enorme administrationsarbejde der bliver pålagt medarbejdere pga de mange regler, der forekommer mig at spænde ben for, at folk egentlig har tid til at dedikere til deres arbejde), men så vil man tilføje en sag som denne?! Jeg er faktisk dybt forarget. Normalt går jeg ikke ind for ‘et øje for er øje’, men måske man kunne arrangere et Game of Thrones “SHAME!”-optog. 😉

    Spøg til side, så må det være ufattelig frustrerende at få sager som denne som social rådgiver. Hvordan i alverden kan man holde hovedet koldt i sådanne situationer?

    Hav en god weekend og tak fordi du siger noget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er vanvittigt jo!

    Jeg vil især bakke op om din kommentar om den tid det tager fra andre børn, der reelt har desperat brug for hjælpen.
    Jeg var selv et af de børn, og har lige udgivet et indlæg om det.

    Jeg arbejder, som du, med denne målgruppe i dag, og der skal tages varsomt håndom ressourcerne, der er ikke for mange af dem..!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    Mødrehysteri som du beskriver, hvor nogen indberetter andre på baggrund af ting de har set på sociale medier – om det er af ondsindede grunde eller bare folk der er hysteriske over at en baby lytter til Gasolins Rabalderstrædes opfordring til druk – er fuldstændigt latterligt og spild af ressourcer.
    Men i virkeligheden er det ret så simpelt. Forældre skal simpelthen holde op med at eksponere deres børn på internettet. Det er uetisk og usmageligt. Hvis man endelig skal drive en blog eller whatever hvor man deler ud af livet som forældre, så anonymisér for helvede da i det mindste barnet, så ansigtet aldrig er synligt.
    Det er mig en gåde, at vores generation af forældre så ukritisk klasker internettet til med meget intime billeder og videoer af deres børn. Har de i virkeligheden ingen respekt for deres børns ret til privatliv? Hmm…
    Det betyder dog ikke, at den beskrevne situation ikke er rigtigt, rigtigt åndssvag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Jeg forholder mig ikke til, om folk vælger at vise deres barn på sociale medier eller ej, men forholder mig udelukkende til, at der er mennesker, der vælger at underrette en myndighed med bekymring vedr. et barn, pga. noget de har set på sociale medier, som på ingen måde er bekymrende eller sætter barnet i fare. Som du selv skriver er det rigtig åndssvagt, tarveligt og direkte forkert. Det ér jo ikke for sjov der findes mulighed for at underrette, hverken anonymt eller ikke-anonymt, og jeg kan ikke forstås det bruges af nogen som en mulighed til at mobbe eller ramme forældre på instagram.. det er simpelthen SÅ langt ude.

      Ift. forældre der eksponere deres børn, ja, så er det en anden snak, og en snak jeg ikke rigtig har forholdt mig så meget til endnu faktisk. Det kommer nok den dag jeg selv får børn 🙂 Tak for din kommentar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Sidder selv som socialrådgiver på området og fuldstændig enig! Vi skal tage alle underretninger alvorlige og at bare sende for at ramme, er spild af alle ressourcer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja! Det er fuldstændig spild af tid, ressourcer og ikke mindst at misbruge systemet synes jeg !

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 fine kjoler under 400 kr.