3 års dag - men et indlæg om at være single

Microblading – kan I hjælpe her?

Billedet er herfra

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil have lavet mine øjnebryn. Ikke bare farve og rettet, for det kan jeg sagtens selv, men jeg vil have dem lavet sådan… permanent. Eller semipermanent er det vel nok.  Microblading har jeg fundet ud af det hedder. Microblading er en semi-permanent bryn behandling, også kaldet hairstroke. Det er muligt at forbedre form, fylde og bredde på en æstetisk og naturlig måde. Jeg har kigget på det i over et halvt år, og flere gange være lige ved at tage beslutningen, men jeg er faktisk også nervøs for det. Jeg bruger tid på mine øjenbryn hver dag, og hvis jeg kunne betale en sum penge og slippe for det, så vil jeg gerne det. Men jeg er mega bange for det ikke bliver flot og naturligt at se på. Jeg har kigget på mange forskellige steder, og jeg har set maaaange før/efter billeder. Mange af dem er virkelig flotte og naturlige, men der er også flere før/efter billeder, som gør mig bekymret. Og når nu det er semi-permanent, hvad gør man så hvis det ikke bliver pænt?

Indlægget her er faktisk skrevet i håb om I er nogle derude der har erfaring med microblading? Hvor har I fået det lavet? Er det blevet flot? Hvor længe har det holdt/får I det fyldt op? Hvad har I givet for det?

Jeg har besluttet mig for at 2019 er året, hvor jeg får det lavet, men før jeg tør tage det endelige skridt, så vil jeg gerne have nogle erfaringer fra jer, hvis I har nogle. Det må gerne være et sted i København, men jeg kører også gerne for det, så et andet sted på sjælland, hvis det helt rigtige er der, er også helt fint.

Jeg håber I kan hjælpe her, for jeg synes det er svært at beslutte et sted at få det lavet ud fra hjemmesiderne alene.

17 kommentarer

  • S

    Jeg fik lavet mine bryn i september måned efter en hulens masse research… Jeg var sikker på, at jeg skulle have lavet hairstrokes – Men er endt med powderbrows, fordi det ser langt mere naturligt ud og falmer på en pænere måde.

    Majken Villefrance er rigtig dygtig, men hendes venteliste er lukket og tager ikke flere ind, desværre :-/
    Jeg fik det lavet af Cilla, som er oplært af Majken og man kan se hendes ledige tider på http://www.permanentmakeup-danmark.dk/book-tid/ 🙂

    Cilla er helt vild dygtig og super sød, og så følte jeg mig i trygge hænder! Det er trods alt ens øjenbryn i ansigtet der bliver pillet ved :o)

    Jeg gav 3000 kr.- for min behandling og så skal man have lavet et touch-up inden for 6 uger og det koster 1000 kr.-
    Derefter går der ca 1-2 år før det er nødvendigt igen 🙂

    Jeg er enormt glad for mine – Men som der også bliver skrevet – Man tænker “Åh nej!!” efter første behandling. Ens øjenbryn er helt (!) mørke!! Dog skaller de inden for en uge og så begynder man at kunne se det endelige resultat.
    En lille reminder – Sørg for at bestil tid i en periode hvor du ikke har en vigtig fødselsdag eller særligt event. Dine bryn skaller og det ser ret sjovt ud, og man skal gå med sådan noget creme den første uges tid.. 🙂

    Lidt lang smøre, men håber det gav nogenlunde mening 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Hej. Jeg kan godt forstå at du gerne vil have dem lavet så du slipper for at bruge en masse tid på dem om morgenen. Jeg fik selv lavet microblading bryn her d. 5 januar 2019, så det er en uges tid siden. Du skal forberede dig på at lige når du har fået dem lavet vil du gå i panik og søge nettet rundt efter information om hvordan du hurtigst får dem fjernet. De ser MEGET voldsomme ud i starten.
    Men frygt ej! 50% af farven falmer og det er først her du kan tage stilling til om det er noget for dig.
    Nu her en uge efter er jeg faktisk rigtig glad for at jeg har fået det gjort, det har åbnet mit ansigt på en rigtig dejlig måde så jeg ikke føler at jeg ser så træt ud (mine naturlige øjenbryn sad meget langt nede og gjorde at mine øjne lukkede lidt sammen)
    Jeg fik mine lavet hos TL beautybrow på Østerbro.
    Du skal være velkommen til at skrive for yderligere spørgsmål 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hej Klara
      Åh det lyder godt, og godt med en lille advarsel, jeg kunne lige forstille mig panikken 🙂 Jeg kigger på TL beautybrow med det samme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg vil også gerne have lavet bryn, og er derfor selv i gang med at undersøge, hvor det er bedst at gå hen. Jeg har dog hørt, at man skal være opmærksom på, hvilken slags farve de anvender, da nogle af dem kan indeholde en masse dårlige ting såsom tungmetaller. Så vidt jeg har læst skulle pigment fra PhiBrows være det sundeste. Og så er jeg faktisk selv kommet frem til, at det nok skal være hybridbryn fremfor microblading- prøv at læs lidt om det her: https://pro-extensions.dk/pmu/

    Jeg ville selv have valgt Marlene Bech, da jeg synes hun virker rigtig dygtig, men efter jeg har fundet ud af at hun bruger et produkt, som indeholder nogle af de dårlige ting, så vil jeg ikke til hende alligevel – og derfor er jeg stadig selv på jagt efter den rigtige behandler. Du må meget gerne lave et indlæg enten på insta eller bloggen, når du har fundet frem til den rigtige behandler:-)

    Hilsen en fellow socialrådgiver, som også er træt af at tegne sine bryn (og som i øvrigt har været fast læser af din blog siden du boede i lejligheden med Ono og P) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Åh hvor dejligt du har undersøgt det mere 🙂 Så langt var jeg ikke engang kommet, men det vil jeg tage et kig på. Jeg skal nok skrive når jeg er tættere på mål selv, og har fundet den helt rigtige, jeg vil nemlig også gerne en der både er mega dygtig OG ikke bruger en masse skidt fra kroppen 🙂
      Ps. hvor hyggeligt du har læst med så længe <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marlene Bech

      Den kommentar må du egentlig gerne uddybe? Da jeg bruger helt samme pigment som Majken villefrance og Camilla Hemmingsen der her permanent makeup Danmark.

      Pigmentet hedder LI pigment.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Held og lykke

    Hej. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have det lavet. Jeg tror dog, at det er vigtigt at få det lavet af de bedste, såfremt man ønsker det.

    Gør du dét, så ville jeg absolut ikke være bekymret for, om det bliver grimt. Majken Villefrance skulle være den dygtigste i hele DK – Mascha Vang, Saseline, og andre kendte får lavet deres hos hende.

    Find hende på instagram: “bymajkenvillefrance”. Der er formentlig en del ventetid, men så får du med garanti et resultat, som du ikke kommer til at fortryde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for tippet. Jeg vil heller ikke gå på kompromis med lige netop dette 🙂 Jeg kigger på det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Jeg kan varmt anbefale Diana Hvas, som er førende Phibrows master i Danmark. De er SÅ dygtige og profesionelle.
    Jeg har fået microbladet mine bryn derinde, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv!
    De har klinik i Rødovre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Jeg kan på det varmeste anbefale Diana Hvas, som er førende Phibrows master i Danmark. De er SÅ dygtige og profesionelle.
    Jeg har fået microbladet mine bryn derinde og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
    Hun har klinik i Rødovre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Den dygtigste er helt klart Majken Villefrance! Jeg har selv undersøgt næsten alle behandlere (da jeg selv skal have lavet mikropigmentering). Hun har ret lang ventetid, men tror bestemt det er det værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Uh nu er der flere der anbefaler hende, jeg vil undersøge det nærmere… og jeg venter gerne lidt ekstra på den helt rigtige 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Jeg har fået microblading hos clinique Femme i indre København. Jeg er super glad for mine bryn, og de ser så naturlige ud og får også mange komplimenter! Jeg får dem frisket op ca. Hver 10-12 måned.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Det lyder dejligt det holder så længe. Jeg tjekker klinikken ud, og tusind tak for din anbefaling 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Jeg har ikke prøvet microblading, men derimod powderbrows hos Rikke fra Elite Art på Østerbro. Det er jeg super glad for! Fik det lavet første gang for ca 2,5 år siden, og der går ca. 1-1,5 år mellem mine opfyldninger. Man ser sjov ud det førte stykke tid efter mens brynene heler, men derefter har man til gengæld flotte bryn 24/7. HVIS du skulle fortryde form/farve, så forsvinder det jo med tiden. Tag evt. en snak med behandleren inden omkring dine bekymringer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Powderbrows, det kender jeg slet ikke. Det må jeg lige læse mere om 🙂 Tak for anbefalingen, så har jeg lidt mere at gå videre med !

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 års dag - men et indlæg om at være single