Stadig verdens bedste

Hair hair hair


 

Jeg bruger ikke særlig mange produkter til mit hår, men jeg har 3 favoritter som jeg har brugt i mange, mange år. De er simpelthen uundværlige. Selv når jeg farvede mit hår helt lyst med hjemmefarve hver anden måned (billederne herover er fra da jeg farvede det), så havde jeg sundt og lækkert hår, og jeg er helt sikker på det ikke havde været ligeså lækkert, hvis ikke det var for produkterne herunder. Nu farver jeg ikke længere mit hår, men produkterne stopper jeg aldrig med at bruge.

Purely Professional Protection 2:

Denne spray beskytter mod varme og solstråler. Jeg bruger den inden jeg føntørrer mit hår, og så når det er sommer og varmt bruger jeg den hver dag inden jeg skal ud i solen. Den er så let og fedter ikke eller lægger sig klamt i håret, den støver fint vand ud, og er fantastisk lækker. Om den skriver de bl.a. protection 2 sikrer håret mod varmepåvirkning op til 220 grader, og indeholder desuden et natuligt solfilter af ekstrakt af solsikkefrøolie, der danner et naturligt solfilter, som beskytter håret mod solens stråler. Jeg er rigtig glad for min spray, og jeg føler at mit hår er godt beskyttet mod det jeg udsætter det for, især her i sommervarmen. (Den koster 165 kr. for 300 ml, og kan købes på Purely Professionals hjemmeside)

Moroccan oil 

Denne her hårolie kan jeg simpelthen ikke undvære. Jeg tror faktisk de fleste af jer kender den, det kan umuligt være gået nogens næse forbi, det er en skamrost olie.  Olien genopliver, fugter og udfiltrer håret. Jeg bruger den hver dag (okay, jeg er faktisk løbet tør for et par måneder siden, men skal snart have fyldt op, for den mangler i dén grad) i mine hårspidser. Den dufter fantastisk, synes jeg, og den lægger sig flot i håret. Det fedter ikke eller klasker, men samler og behandler spidserne rigtig fint, og jeg synes den er helt uundværlig i min hårpleje. (Den koster 319 hos frisører, men kan blandt andet findes her for 289 kr. for 100 ml)

Purely Professional Treatment 1

Denne hårkur har jeg snakket om før herinde. Det er min absolut yndlings i hele verden, og jeg ved ikke hvad jeg og mit hår skulle gøre uden den. Den kan simpelthen ikke roses nok. Om den skriver de selv Treatment 1 er en dybdevirkende leave-in treatment, som indeholder kokosolie, 18 mea og hvedeprotein, der fugter og genopbygger hårets naturlige skællag. Den skal ikke skylles ud. Jeg bruger den hver dag efter jeg har vasket hår, når det er håndklædetørt. Den holder rigtig længe, da man ikke bruger meget ad gangen, og jeg mener det når jeg siger at jeg har kunne se en betydelig forskel i mit hår efter jeg begyndte at bruge denne. Det er blødt og lækkert, og jeg tror den redder mine hårfarvninger, for det slider rigtig meget på håret. (den koster 245 kr. for 150 ml, og kan købes på Purely Professionals hjemmeside)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stadig verdens bedste