Efterår i pink

Ikke mere ‘tvangstræning’… forhåbentlig.

1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here  |  13. here  |  14. here

Jeg er begyndt at træne, sådan for alvor. Eller alvor er måske så meget at sige, men jeg mener mere sådan, nu holder jeg fast. De sidste mange, mange år har jeg været on/off på træning, og jeg har prøvet en del forskelligt. Fælles for al træning har været, at jeg aldrig har været glad for det, og KUN har gjort det for resultatet (både det indre og ydre) og det betyder, at det ikke er lykkes mig, at holde noget i mere end 2 måneder ad gangen, før jeg igen endte med en længere pause. Jeg har været meldt ind i fitness world, her har jeg af nogle omgange haft fokus på at træne på hold, men det med at finde tidlige morgenhold var ikke nemt, og min motivation om eftermiddagen er ikke stor. Selvom der ligger en Fitness World nogenlunde tæt på, har det alligevel altid føltes som et projekt bare at komme ud af døren, og hvis de så ikke lige havde et hold når jeg havde tid, så skulle jeg til at cykle et andet sted hen i byen. Så forsøgte jeg mig med fri træning og et program, men problemet er, at jeg ikke føler jeg presser mig selv nok, som jeg gør på hold. Jeg har forsøgt med hjemmetræning, for at fjerne det med ‘projekt kom-ud-af-døren’ men efter 2 uger røg det også i vasken. Jeg har forsøgt forskellige centre, forsøgt med træningsmakkere (hvilket er svært når man lever 2 helt forskellige liv, foretrækker træning på forskellige tidspunkt osv.), udendørs træning, købt træneudstyr osv. osv. Altid med samme resultat.

Jeg havde en snak med Mattis omkring det, han er bedre til at træne og holde det, men han har heller ikke fundet lige dét, som gjorde ham rigtig glad. Vi talte lidt om, at begynde til noget sammen. Så har vi hinanden, det er en fed ting at gøre sammen og når man så har lyst til at give op, så er den anden der til at trække en op (og huske på, hvorfor det er vi også skal leve sundt når vi er hjemme). Helt tilfældigvis opdagede Mattis, at der 100 meter fra vores lejlighed ligger et træningscenter. Det er et lille et, og det er ikke som de store centre, hvor der er en masse maskiner osv. Mattis tog kontakt og det viste sig der også er holdtræning. Vi havde ingen forventninger, overhovedet, og Mattis tog et prøvehold først, for at se hvad det overhovedet var. Ingen af os forventede noget, eller jo, faktisk forventede vi det var noget lidt underligt noget (jeg ved ikke helt hvorfor) som ikke ville være noget for os, hvorfor skulle det helt rigtige lige ligge som vores nabo, når nu alt andet vi har forsøgt, ikke har været det rigtige?

Jeg husker tydeligt at vente spændt på Mattis’ opkald efter træningen, og jeg husker endnu tydeligere hvor vild han var, da han sagde ‘det er SÅ fedt, jeg melder mig ind NU’. Jeg tog med til en prøvetræning efterfølgende, og jeg fik i dén grad pulsen op. Det er et lille sted, der er fokus på at der bliver investeret i den person du er, det betyder bl.a. at man har en krog til sin egen kaffekop, en kasse med navn på til sine sko og så er der generelt en rar og tryg stemning, hvor trænerne kan dit navn og deler high fives ud når du træner. Træningsformen minder mest om crossfit, men det er ikke helt som crossfit alligevel. Jeg har aldrig selv gået til crossfit, men det har Mattis. Trænerne præsenterede det selv som ‘det der kom inden crossfit’ så der er bestemt mange elementer der går igen, men så er der nok også noget som adskiller sig.

Det vigtigste for mig er, at jeg har sved på panden mens jeg er der.. og det er der absolut ingen tvivl om jeg har. Hold nu kæft det er hårdt. Det er hårdt. Man bruger både kropsvægt, kettlebells, håndvægte osv. Trænerne er uddannede fysioterapeuter, og de kommer og hjælper en, hvis der er en øvelse man laver forkert eller har svært ved, ligesom de er klar med alternative øvelser, hvis du har et fysisk problem.

Nu kunne det lyde som en reklame, men det er det slet ikke, det er bare en begejstring over, at vi har fundet et sted hvor vi kan træne sammen, Mattis og jeg, begge er glade for det, hvor vi kan træne på hold, er sikre på vi bliver presset og ikke mindst, at vi kan gå hjemmefra 2 minutter inden holdet starter, fordi det ligger lige ude foran vores dør.

Så nu må vi se, om det er lykkes mig efter flere års on/off ‘tvangstræning’ rent faktisk at have fundet et sted, hvor jeg har lyst til at fortsætte.. også når der er gået de første 2 måneder.

Nu hvor jeg er begyndt at træne, så skal jeg selvfølgelig have noget nyt lækkert træningstøj, og vil lige dele lidt lækre ting med jer også.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterår i pink