Inspirerende mødre #2: Mød Danica og hendes 2 børn, Nola og Sylvester

30 år i Thailand

Om 10 uger tager jeg til Thailand. For første gang nogensinde, også selvom overskriften kunne lyde som om det bestemt ikke er første gang. Jeg skal være afsted i 3 uger, og jeg fik idéen fordi jeg fylder 30 år (derfor overskriften) d. 28 november, og gerne ville gøre noget helt særligt ud af det. Så 3 uger til Thailand, er lige præcis den allerbedste måde at blive fejret på. Jeg skal afsted med Mattis, min mor, lillebror og lillebrors kæreste. Vi har allesammen et rigtig godt forhold, venskab kan man sige, og vi kan på kryds og tværs, så det bliver fantastisk at dele oplevelsen med dem.

Vi tager til øen Koh Samui, og skal bo der alle 3 uger, dog 3 forskellige steder på øen. Vi har kigget lidt på at sejle til Ko Tao også, men jeg vil egentlig høre jer, om I kender øen, naboøerne, must-see steder eller andet vi skal tage med i overvejelserne, så ville jeg eeeelske jeres råd.

Derudover har jeg tænkt jeg godt kunne tænke mig at lave nogle film fra ferien, ikke bare stemningsvideo med klip og musik, men måske nogle vlogs også, altså hvor jeg snakker og sådan, I ved hvad jeg mener. Jeg har ikke rigtig prøvet det før, og jeg ved ikke om jeg er god til det eller om der er stemning for det. Hvad tænker I? Vil I gerne se vlogs? Eller er det mere interessant med billeder/stemningsfilm? Faktisk skal jeg lige en uge til Budapest om 6 uger, så der kunne jeg jo også prøve det af først? Jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve noget nyt. Skriv gerne en kommentar.

12 kommentarer

  • Malene

    Det lyder helt fantastisk! Jeg har rejst i Thailand de sidste 7 uger og vil KLART anbefale Koh Tao. Koh Tao er kendt som “dykkerøen” og med god grund!!! Der er fantastiske dykkermuligheder, og det er faktisk et af de billigste steder i verden at tage sit dykkercertifikat. Til sammenligning koster et dykkercertifickat på Koh Samui næsten det dobbelte af hvad det koster på Koh Tao.

    Koh Phangan var ikke noget for mig, men jeg er heller ikke rigtig til fullmoon/halfmoon party.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      TAK <3 Hvor fedt at høre, der har vi også talt om at tage hen..:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Må jeg spørge om hvad sådan en tur koster pr. mand? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Vi har givet omkring 12.000 kr. pr. mand for fly og 3 forskellige villaer,og så skal vi selvfølgelig have til mad og andet når vi er der 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg vil anbefale at tage til koh phangan. Den ø har til alle tider været min favorit. Så tilbring gerne nogle nætter der🙌🏼🙌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har været på Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao henover sommeren med min kæreste og det var så dejligt – også første gang i Thailand for os.

    Koh Phangan var ikke en succes for os, da vi boede uheldigt og det virkede som en ret kedelig ø – der primært er kendt for deres Full Moon Partys.

    Koh Tao derimod var rigtig lækker. Der er uendelig mange muligheder for at dykke og snorkle og det kan klart anbefales at tage med en båd ud og snorkle. Vi kunne bestille det gennem vores hotel, hvor vi sejlede rundt om øen og stoppede 3-4 gange for at hoppe ud fra båden.

    Koh Samui er også godt. Vi boede der af to omgange, to forskellige steder. Det bedste var klart i området omkring Chaweng Beach, på trods af at det er meget turistet og der kan godt være meget larm.
    Det andet sted vi boede (i nærheden af Bangrak Pier) var ret afsides og der var langt til det meste, pånær Big Buddha. Af seværdigheder på øen var Na Muang Waterfall rigtig fint.

    Vi lejede ikke scootere som alle nærmest kører på, men hvis man har mod på det, er det selvfølgelig nemmere at komme rundt på de forskellige øer.

    Det kan i øvrigt anbefales at besøge de restauranter der nævnes i diverse guidebøger – vi spiste masser af god mad, takket være disse. Til ingen penge nærmest, alt er så billigt (undtagen solcreme, husk det hjemmefra).

    Rigtig god ferie og fødselsdag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Eeeej en dejlig kommentar !! TUSIND tak, jeg tager det hele med! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Calina

    Hej Line-Sofie! Lyder spændende med vlogs, det vil jeg hvertfald synes var sjovt at følge med i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hej Line-Sofie,

    Det lyder som en rigtig god måde at fejre de 30 år! Jeg vil helt klart anbefale at sejle over til nogle af de andre øer, da Koh Samui er den, synes jeg, mest turistet og proppet ø. Kunne slet ikke lide at være der efter jeg havde været på nogle af de andre øer. Koh Panghan og Koh Tao er anbefalelsesværdige øer 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak for tippet 🙂 Vi prøver nogle af de andre øer også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspirerende mødre #2: Mød Danica og hendes 2 børn, Nola og Sylvester