Det har ikke været sjovt

Jeg skal have briller… og din hjælp!

Nu lyder det næsten som om, at det er noget nyt jeg har brug for briller, men det har jeg egentlig haft i mange år. Overskriften refererer mere til, at jeg forleden dag sad med mine ridsede 100kr. briller fra Matas, for at se en serie og så tænkte jeg over, at jeg er en kvinde på 29 år, som stadig ikke har taget sig sammen til at investere i et par ordentlige briller. Den sidste rigtige synsprøve jeg fik lavet var for 4 år siden, hvor den dengang viste bygningsfejl på det ene øje og behov for briller med forskel for behov på øjnene. Derfra skulle man tænke jeg ville investere i et par briller LIGE til mine øjne, men nej.

Jeg har i stedet i årevis købt briller i Matas, Bilka og engang imellem i Tiger, hvis der har været nogle jeg synes var bare en smule fede. -1 eller -1,5 standardbriller har jeg købt, og selvom de uden tvivl har været bedre end ingenting og til tider helt uundværlige, så har de jo ikke været helt det rigtige for mine øjne. Da jeg forleden tænkte over at det må være tid, nu hvor jeg fylder 30 i år, så blev jeg helt bange for, om man kan forværre sit syn ved at bruge de forkerte briller? Så nu er det altså tid.

Jeg gik rundt i en brillebutik forleden og kiggede lidt, der var ikke lige dét rigtige par og da jeg spurgte om jeg kunne få lavet en synsprøve, fik jeg at vide det skal man bestille tid til. Så kom jeg til at tænke på, om der ikke er nogle af mine skønne læsere (det ér der selvfølgelig) som selv bruger briller, og som kan hjælpe mig lidt her? Findes der ikke nogle fede hjemmesider med seje briller, hvor man evt. kan indsende eller udfylde data omkring ens øjne og så købe de helt rigtige briller? Jeg kunne godt tænke mig nogle forskellige, men i den butik jeg var i, så skulle jeg smide 2500 kr. MINIMUM for at par stel med glas, og så tænker jeg ikke ligefrem jeg ville shoppe mere end ét par til den pris. Men jeg er ret vild med tanken om et par mørke og måske et par med lyst stel, eller måske en farve?

Jeg har kigget lidt rundt, men det er ikke lykkes mig at finde en sej online brillebutik, hvor man måske kan spare nogle penge og samtidig få briller til ens specifikke behov? Og har I nogle råd til hvad man skal gå efter? Eller undgå? Jeg tænker særligt ift. glas. Er der nogle steder, hvor det giver mening IKKE at gå ned på prisen, eller steder hvor man sagtens kan gøre det?

Jeg er virkelig på bar bund og vil blive LYKKELIG, hvis I kan anbefale et godt sted (som ikke er synoptik, profiloptik osv., som jeg godt kender) hvor man kan få fede, gode briller, men som måske ikke er SÅ dyre at man ikke kan købe mere end ét par? Og gerne et sted med god forsendelse, som ikke ender i told eller koster en bondegård.. Og så selvfølgelig gerne al andet erfaring omkring det.

Jeg er fast besluttet på at investere i et par ordentlige briller nu, det går sgu ikke jeg er snart 30 år med brillebehov, og så stadig vælger at rende rundt med halvgrimme, ridsede Bilkabriller, som ikke engang er det helt rigtige for mine øjne! Det er jo helt idiotisk, men jeg har altid haft det sådan, at briller var lidt… spild af penge? Jeg vil hellere have nyt tøj, nye ting til indretning, spare sammen til rejse, eller have et par fede sko. Men nu går den ikke længere og jeg sætter virkelig min lid til jer, I plejer at hjælpe mig hver gang, så jeg vil sætte kæmpe pris på hjælp. Smid en kommentar!

   

21 kommentarer

  • Kathe

    Hej! Lige en lidt efternøler kommentar, men jeg har lige købt et par nye briller i Louis Nielsen som lige præcis er gennemsigtige som dem du har på din collage. Jeg har givet 1200kr inklusiv alt og jeg syntes bestemt ikke at det er galt. Derudover kører de tit 2-for-1’s pris tilbud og de giver også meget rabat hvis man – som mig – også får kontaktlinser derfra.
    Lige i forhold til at købe briller i en brillebutik vs online, så vil jeg klart anbefale at købe dem i en butik. Brillernes stænger skal oftest lige tilrettes så de passer lige præcis længden mellem dine øjne og øre, og det tænker jeg er noget så besværligt hvis de bliver købt online.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for din kommentar Kathe, den kan bestemt stadig bruges ! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise

    Hej Line Sofie.
    Nå jeg fik sendt en kommentar afsted, før jeg fik skrevet færdig.
    Men jeg ville gerne slå et slag for ProfilOptik på Gammel Kongevej. De har en virkelig god service, og har aldrig oplevet at de ikke har tid til en synstest. Jeg har selv brugt briller siden jeg var 3 år (er 21 år nu), og har bare altid gerne ville have mere end et par briller. Dog skal jeg have specielle glas, da min styrke er høj og det bliver altså bare dyrt. Men ProfilOptik har netop oprettet en ny abonnementsordning. Man skal købe 3 par briller, og så afdrager man på dem i 3 år. Inkluderet i det abonnement er en årlig synsprøve, forsikring og nye glas hvis brillerne går i stykker. Den månedlige ydelse afhænger af stellets pris, for mig ender jeg med at skulle betale 337kr om måneden. Så nu har jeg endelig fået muligheden for mere end 1 par briller, der ikke skal slides op før jeg vil købe nye. Jeg har ihvertfald aldrig oplevet problemer med service eller glas hos dem. De bruger også gerne tid til at hjælpe en med at finde et stel. Så lige en anbefaling til dem 🙂 God dag, og jagt på de helt rigtige briller til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hej Marie-Louise
      Tak for din mega fede kommentar. Det lyder ikke dårligt, i den afdragsordning er det så rentefrit eller ender man med at betale mere end de 3 briller var værd? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie-Louise

      Det er rentefri, der er ikke nogle skjulte poster. Jeg ender med at give i alt 12000kr, når de 3 år er gået. Jeg mener at de fortalte at havde jeg købt dem seperat, kunne prisen være endt op i 20.000kr. Så det er helt klart værd lige at tage ets smut forbi vil jeg sige! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Uh tak 🙂 det skal jeg have kigget på !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise

    Hej LineSofie.
    Jeg ved godt at du frabeder dig butikker som ProfilOptik, men jeg bliver alligevel lige nød til at slå et slag for ProfilOptik på Gammelkongevej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Fornuftigt du vil passe på din øjne med gode briller, så dit syn ikke forværres.
    Prøv Optikhuset, de har ca. halv pris og mange fine stel:-)
    Held og lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg plejer at købe mine på polette.com.
    Der koster briller 350-500kr inkl porto.
    De har så mange fede par og har man ikke HELT fucked syn, så er de helt fine;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      UH hvor fedt. Uploader du så din synsprøve eller hvordan?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Louis nielsen!!! De har altså vildt mange fede briller – og de er BILLIGE! De har altid 2 for 1 pris og har ofte andre rabatter også. De har endda en del ret fede briller til 4-600kr.. Jeg synes virkelig at du skal tage forbi Louis nielsen før du kaster dig ud i online shopping..

    Hvis du skal ha’ de sejeste briller i kbh, er du dog nødt til at tage til optikerne på værnedamsvej. De er SÅ fede – dog også lidt dyrere end fx Louis Nielsen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Jeg kender ikke så meget til Louis Nielsen faktisk, ikke andet end deres røvirriterende radioreklamer 😉 Men til de priser skal de helt sikkert tjekkes ud. og tak for tippet om det andet sted også, jeg skal på en brillerunde kan jeg godt se 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Som brille – og linsebruger gennem over 15 år, vil jeg altid anbefale dig at få taget en synstest, inden du køber briller. 😊 jeg har selv Louis Nielsen, og mine briller (med glas) har max kostet 1500, hvilket jeg synes er super rimeligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja jeg skal 100% have en synstest inden, jeg skal bare lige have bestilt tid.. Der er helt sikkert sket noget med mine øjne på 4 år 😉 Men I er flere der skriver Louis Nielsen, så jeg kigger hvad de har 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Jeg har linser og briller. Jeg vil anbefale at købe ved en optiker, fordi de giver garanti for at styrken passer når brillen er lavet i op til et halvt år mener jeg, og tit kan man få flere par briller til en billigere pris hvis man køber dem samlet. Jeg har haft mega godt erfaring med at have et godt forhold til min optiker således at min styrke altid er blevet rettet til når jeg oplevede at mit syn ændrede sig. Man kan jo dele betalingen op i bidder rentefri således at det ikke er så stor en udgift? Men det ved jeg jo selvfølgelig ikke om du er til, men en optiker vil jeg i hvert fald bedst anbefale 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak for det Lene. Det giver god mening ift. løbende at rette til når synes ændrer sig faktisk 🙂 Men jeg synes bare det er så dyyyyyrt. Du har selvfølgelig ret i man kan kigge på at dele den op 🙂 Tak for dit råd!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Ace&Tate i indre Kbh. Jeg har lige købt mine nye briller der inde og de var super søde, professionelle og kostede kun 999kr med komplet brille (stel+styrke, selv med bygningsfejl).! Varmeste anbefaling. Og jeg har før haft briller fra synoptik, profil oprik osv. Ville ønske jeg kunne sende billede i kommentaren men det ved jeg ikke hvordan man gør..?
    Og glemte næsten det bedste. De har 30 dages FULD fortrydelsesret. Man kommer bare ind og afleverer brillerne igen og får det fulde beløb tilbage. Gav mig ro i maven til at turde vælge mine nye briller selvom de var meget anderledes end dem jeg normalt har haft

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Ace&Tate i indre Kbh. Jeg har lige købt mine nye briller der inde og de var super søde, professionelle og kostede kun 999kr med komplet brille (stel+styrke, selv med bygningsfejl).! Varmeste anbefaling. Og jeg har før haft briller fra synoptik, profil oprik osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Uh tak Nikoline. Der skal jeg helt sikkert ind og kigge lidt. 999 kr. med det hele er ikke galt, så kunne man måske godt overveje at investere i mere end ét par 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • N

      plus, på ace&tates hjemmeside kan du bestille fem par briller og prøve i 5 dage – gratis. hvis du vil teste stil af. alle deres briller koster 999 plus glas.. synes de laver virkelig fede briller

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det har ikke været sjovt