En forfærdelig dag

Det har ikke været sjovt

 

Nu er det noget tid siden jeg skrev herinde sidst, og der skrev jeg om Odas situation. Nu er der gået et par uger siden hendes operation og jeg har bare ikke haft lyst til at skrive noget den sidste tid, det har virkelig fyldt meget. Der er mange der sikkert tænker ‘det er jo bare en hund’ men for os er det jo ikke ‘bare’ .. Oda er vores lille pelsbarn og der er rigtig mange følelser. At se hende i smerter eller tanken om hun måske ikke klarer den, det gør pissehamrende ondt. Man enten forstår det eller også gør man ikke. Jeg fik ifbm. mit sidste indlæg nogle helt vildt latterlige kommentarer, som jeg slettede, en af dem var, at jeg ikke kan være en god hundeejer når jeg først mistede Wilma og nu også har syge Oda. Min første reaktion var vrede, havde lyst til at skrive en lang forsvarstale om, hvordan jeg ikke kan give mine hunde hverken cyster, allergier eller hårsækmider og hvordan jeg bruger al min tid og energi på dem, også når de har det svært. Men så tænkte jeg, at det er jo fjollet at bruge energi på. JEG ved jeg ikke er en dårlig hundeejer, tværtimod vil jeg vove at påstå, at både Wilma og Oda er ret heldige, at de landede lige netop hos mig og Mattis, som har kæmpet for dem med al vores tid, kærlighed og sparepenge. Vi giver sgu ikke op og vi lod kun Wilma få fred til allersidst, fordi alt var afprøvet og hun ikke havde det godt. Det var på ingen måde en egoistisk beslutning, tværtimod var det for hendes skyld og vi bar en tung tung smerte efterfølgende, fordi det var for hendes bedste. Nå men nu endte jeg alligevel med på en måde at svare på den kommentar, det var ikke meningen.

Det jeg bare vil sige med det er, at enten så forstår man de følelser man knytter til sin hund (eller kat eller fugl eller hest, for den sags skyld) eller også gør man ikke. Herhjemme er Oda og Ellie ikke ‘bare’ to hunde, de er vores familiemedlemmer og små pelsbørn. Så derfor bliver vi også meget påvirkede når de ikke har det godt. Vi bliver skide kede af det når folk tæt på os kommer med spydige kommentarer om vi bruger for meget tid eller penge på dem, for helt ærligt, vi er skide glade for de hunde. Normalt ville jeg have delt løbende alle de tanker og følelser der har været, fordi vi pludselig følte os meget tæt på at miste Oda, men fordi jeg ikke har kunnet overskue negative reaktioner fra dem omkring os, så har jeg valgt at lade bloggen stå i stilhed.

Men nu savner jeg at skrive. Oda har det bedre, hun har i dag fået fjernet sting og hendes humør er højt. Torsdag skal hun til fysioterapi, hvor vi får lidt mere at vide om, hvad de tænker hendes forløb skal være. Herfra kan vi ikke andet end at arbejde med hende og så håbe på, at det hele går som det skal. Det var en stor operation, og uden at have noget forstand på det, så har de været inde og fjerne nogle arvævstrenge eller sådan noget som sad under cysten på rygsøjlen, og dette kan være meget risikabelt. Man ved ikke hvordan nerver reagerer på sådan noget, og det kan vi stadig ikke vide. Så tiden må vise og så gør vi alt hvad vi kan i mellemtiden for, at hun har det godt. Hun har ingen smerter længere og hun er frisk på det hele, så det er jo umiddelbart positivt.

Det var lige en lille update på Oda og så vender jeg stærkt tilbage med noget der ikke handler om mine hunde meget senere.

   

9 kommentarer

  • Dejligt at Oda har fået det bedre, og dejligt med mennesker som jer, der gør alt for deres dyr, som var det børn. For dyr fortjener da mindst lige så god omsorg, som mennesker gør, når man har besluttet, at lukke dem ind i ens hjem <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak <3 .. og ja, jeg er fuldstændig enig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Dejligt med en opdatering.. vi har selv hund som har haft dobbelt-diskusprolaps og blev efterfølgende opereret i ryggen så vi har stået i situationen og det er rædselsfuldt for hund og ejer. Rigtig god bedring med oda og dejligt det går den rigtige vej…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Mange tak. Og sikke en omgang I også har været igennem <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Godt at høre at Oda har fået det bedre. Vi har selv en fransk bulldog, som bl.a. har haft en sygdomsperiode med kræft. Bare tanken om at kunne miste hende slog mig helt ud, så jeg kan sagtens forstå hvor påvirkede i har været.

    Mht. økonomien, måske lidt af et sats, men det kunne være at det var en lille hjælpende hånd. Har i overvejet en online indsamling for at få dækket lidt af udgifterne? Denne konto på instagram linker nogle gange til de indsamlinger der finder sted og måske kunne I være heldige at de så ville dele jeres: https://www.instagram.com/frenchies.1/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du må skrive alt det du overhovedet har lyst og brug for om jeres to dejlige piger – jeg har sådan set frem til en update på hende, godt det går bedre <3 Vi har selv to mopsedrenge og jeg ville også bruge alle mine penge på at sikre at de har det godt, så jeg kan så sagtens forstå jeres tanker og prioriteringer <3 Alle gode tanker og ønsker for Oda fremover – og selvfølgelig også hendes lillesøster 😉 Kh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      åhhh tak <3 Ja de små hunde bliver så betydningsfulde for en! Mange tak for din søde kommentar, og alt det bedste til dig og dine mopsedrenge også ! knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kan sagtens følge dig! De bliver bare en del af familien, om det er hamster eller hest. Vi har en kat herhjemme og hun havde en nat hvor hendes adfærd var helt ulig hendes normale og vi tydeligt kunne mærke noget var galt. Vi ringede straks til dyrlægen og fik hende tilset. At det var uden for lukketid og dermed kostede en del mere ragede mig en papand, jeg skulle bare sikre mig hun havde det godt, hvilket hun heldigvis også havde. Men det er bare sådan en forskrækkelse når ens lille pelsven lider. Er glad for at høre lille Oda har det godt igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja lige præcis, men det er ikke alle der forstår dét! Åh hvor godt der ikke var noget med hende, det er så forfærdeligt når ens dyr ikke har det godt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En forfærdelig dag