I kan nå at få 15% rabat lidt endnu

Cookies med daim

Vi har lavet en aftale herhjemme om, at når vi skal bage, så skal vi prøve noget nyt. Igår besluttede vi os derfor for at bage cookies med daim, det har vi aldrig hverken bagt eller smagt. Dét er jeg glad for vi gjorde, for hold nu op de er lækre. De er lækre sprøde udenpå og med en blødere midte, MUMS. Vi fandt et par forskellige opskrifter og lavede ud fra dem, en blanding som vi synes løs lækker. Vi ville gerne have mange stykker daim/chokolade i, men I kan jo tilpasse det efter smad. De er virkelig nemme at lave og ja, så smager de helt vidunderligt. Der blev 18 cookies med opskriften.

Ingredienser
120 g brun farin
200 g blødt smør
80 g sukker
1,5 tsk natron
300 g hvedemel
0,5 dl mælk (vi brugte soyamælk, det fungerer helt fint)
1 plade marabou med daim
1 dobbeltdaim pakke
En knivspids salt
Korn fra en vaniljestang

Sådan gør du
Pisk smør, vanillekorn og brun farin godt sammen
Rør derefter mel og natron i dejen og tilsæt mælken
Til sidst vender/ælter du chokolade/daim i dejen
Form herefter 14-18 kugler og læg dem på en bradepande, som du lige giver et lille tryk med en ske eller din håndflade
Husk ikke at læg dem på tæt, de flyder meget ud i ovnen
Bag ved 250 grader I ca. 6-9 minutter (hold øje med dem, da der kan være stor forskel på ovne)

Enjoy!

Ps. da vores regel er en ny opskrift hver gang vi bager, så smid gerne jeres favorit i kommentarfeltet, så kan det jo være vi aldrig har prøvet den før, og vi bruger altid lang tid på at finde på ting vi både gider og ikke har prøvet før.

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I kan nå at få 15% rabat lidt endnu