Jeg skal have briller… og din hjælp!

Nu lyder det næsten som om, at det er noget nyt jeg har brug for briller, men det har jeg egentlig haft i mange år. Overskriften refererer mere til, at jeg forleden dag sad med mine ridsede 100kr. briller fra Matas, for at se en serie og så tænkte jeg over, at jeg er en kvinde på 29 år, som stadig ikke har taget sig sammen til at investere i et par ordentlige briller. Den sidste rigtige synsprøve jeg fik lavet var for 4 år siden, hvor den dengang viste bygningsfejl på det ene øje og behov for briller med forskel for behov på øjnene. Derfra skulle man tænke jeg ville investere i et par briller LIGE til mine øjne, men nej.

Jeg har i stedet i årevis købt briller i Matas, Bilka og engang imellem i Tiger, hvis der har været nogle jeg synes var bare en smule fede. -1 eller -1,5 standardbriller har jeg købt, og selvom de uden tvivl har været bedre end ingenting og til tider helt uundværlige, så har de jo ikke været helt det rigtige for mine øjne. Da jeg forleden tænkte over at det må være tid, nu hvor jeg fylder 30 i år, så blev jeg helt bange for, om man kan forværre sit syn ved at bruge de forkerte briller? Så nu er det altså tid.

Jeg gik rundt i en brillebutik forleden og kiggede lidt, der var ikke lige dét rigtige par og da jeg spurgte om jeg kunne få lavet en synsprøve, fik jeg at vide det skal man bestille tid til. Så kom jeg til at tænke på, om der ikke er nogle af mine skønne læsere (det ér der selvfølgelig) som selv bruger briller, og som kan hjælpe mig lidt her? Findes der ikke nogle fede hjemmesider med seje briller, hvor man evt. kan indsende eller udfylde data omkring ens øjne og så købe de helt rigtige briller? Jeg kunne godt tænke mig nogle forskellige, men i den butik jeg var i, så skulle jeg smide 2500 kr. MINIMUM for at par stel med glas, og så tænker jeg ikke ligefrem jeg ville shoppe mere end ét par til den pris. Men jeg er ret vild med tanken om et par mørke og måske et par med lyst stel, eller måske en farve?

Jeg har kigget lidt rundt, men det er ikke lykkes mig at finde en sej online brillebutik, hvor man måske kan spare nogle penge og samtidig få briller til ens specifikke behov? Og har I nogle råd til hvad man skal gå efter? Eller undgå? Jeg tænker særligt ift. glas. Er der nogle steder, hvor det giver mening IKKE at gå ned på prisen, eller steder hvor man sagtens kan gøre det?

Jeg er virkelig på bar bund og vil blive LYKKELIG, hvis I kan anbefale et godt sted (som ikke er synoptik, profiloptik osv., som jeg godt kender) hvor man kan få fede, gode briller, men som måske ikke er SÅ dyre at man ikke kan købe mere end ét par? Og gerne et sted med god forsendelse, som ikke ender i told eller koster en bondegård.. Og så selvfølgelig gerne al andet erfaring omkring det.

Jeg er fast besluttet på at investere i et par ordentlige briller nu, det går sgu ikke jeg er snart 30 år med brillebehov, og så stadig vælger at rende rundt med halvgrimme, ridsede Bilkabriller, som ikke engang er det helt rigtige for mine øjne! Det er jo helt idiotisk, men jeg har altid haft det sådan, at briller var lidt… spild af penge? Jeg vil hellere have nyt tøj, nye ting til indretning, spare sammen til rejse, eller have et par fede sko. Men nu går den ikke længere og jeg sætter virkelig min lid til jer, I plejer at hjælpe mig hver gang, så jeg vil sætte kæmpe pris på hjælp. Smid en kommentar!

Det har ikke været sjovt

 

Nu er det noget tid siden jeg skrev herinde sidst, og der skrev jeg om Odas situation. Nu er der gået et par uger siden hendes operation og jeg har bare ikke haft lyst til at skrive noget den sidste tid, det har virkelig fyldt meget. Der er mange der sikkert tænker ‘det er jo bare en hund’ men for os er det jo ikke ‘bare’ .. Oda er vores lille pelsbarn og der er rigtig mange følelser. At se hende i smerter eller tanken om hun måske ikke klarer den, det gør pissehamrende ondt. Man enten forstår det eller også gør man ikke. Jeg fik ifbm. mit sidste indlæg nogle helt vildt latterlige kommentarer, som jeg slettede, en af dem var, at jeg ikke kan være en god hundeejer når jeg først mistede Wilma og nu også har syge Oda. Min første reaktion var vrede, havde lyst til at skrive en lang forsvarstale om, hvordan jeg ikke kan give mine hunde hverken cyster, allergier eller hårsækmider og hvordan jeg bruger al min tid og energi på dem, også når de har det svært. Men så tænkte jeg, at det er jo fjollet at bruge energi på. JEG ved jeg ikke er en dårlig hundeejer, tværtimod vil jeg vove at påstå, at både Wilma og Oda er ret heldige, at de landede lige netop hos mig og Mattis, som har kæmpet for dem med al vores tid, kærlighed og sparepenge. Vi giver sgu ikke op og vi lod kun Wilma få fred til allersidst, fordi alt var afprøvet og hun ikke havde det godt. Det var på ingen måde en egoistisk beslutning, tværtimod var det for hendes skyld og vi bar en tung tung smerte efterfølgende, fordi det var for hendes bedste. Nå men nu endte jeg alligevel med på en måde at svare på den kommentar, det var ikke meningen.

Det jeg bare vil sige med det er, at enten så forstår man de følelser man knytter til sin hund (eller kat eller fugl eller hest, for den sags skyld) eller også gør man ikke. Herhjemme er Oda og Ellie ikke ‘bare’ to hunde, de er vores familiemedlemmer og små pelsbørn. Så derfor bliver vi også meget påvirkede når de ikke har det godt. Vi bliver skide kede af det når folk tæt på os kommer med spydige kommentarer om vi bruger for meget tid eller penge på dem, for helt ærligt, vi er skide glade for de hunde. Normalt ville jeg have delt løbende alle de tanker og følelser der har været, fordi vi pludselig følte os meget tæt på at miste Oda, men fordi jeg ikke har kunnet overskue negative reaktioner fra dem omkring os, så har jeg valgt at lade bloggen stå i stilhed.

Men nu savner jeg at skrive. Oda har det bedre, hun har i dag fået fjernet sting og hendes humør er højt. Torsdag skal hun til fysioterapi, hvor vi får lidt mere at vide om, hvad de tænker hendes forløb skal være. Herfra kan vi ikke andet end at arbejde med hende og så håbe på, at det hele går som det skal. Det var en stor operation, og uden at have noget forstand på det, så har de været inde og fjerne nogle arvævstrenge eller sådan noget som sad under cysten på rygsøjlen, og dette kan være meget risikabelt. Man ved ikke hvordan nerver reagerer på sådan noget, og det kan vi stadig ikke vide. Så tiden må vise og så gør vi alt hvad vi kan i mellemtiden for, at hun har det godt. Hun har ingen smerter længere og hun er frisk på det hele, så det er jo umiddelbart positivt.

Det var lige en lille update på Oda og så vender jeg stærkt tilbage med noget der ikke handler om mine hunde meget senere.

En forfærdelig dag

Åh kender I det, når man ikke ved hvor man skal starte med at fortælle en historie? Når der er så mange ting man gerne vil sige, men man næsten ikke orker at finde ud af hvor man skal gå igang? Men jeg vil alligevel forsøge at få skrevet noget af det ned, og bare rolig, selvom det er et ‘øv bøv’ indlæg, så er der også noget lykkeligt i det.

Oda, vores hund, var en gave fra mig til Mattis, eller gave, det lyder så materielt, men hun var i hvertfald en overraskelse. Vi mistede vores elskede hund Wilma, blot 11 mdr. gammel, og den sorg var ubærlig for os begge to. Da vi købte Wilma var det vores første hund, og på trods af vi havde forsøgt at gøre vores research ordentligt, var vi slet ikke klar over alle de ting og røde alarmklokker man skulle være opmærksom på. Så Wilma var en syg hund, hele vejen igennem, fysisk og psykisk. Derfor vidste jeg, at når vi skulle have en ny hund, så skulle alt være i orden. Jeg fandt en hund med DKK stamtavle og på DKK hjemmeside. Jeg besøgte hende og spurgte til råds omkring mig, for at høre om hun var kendt for noget negativt. På det tidspunkt følte jeg alt spillede, men jeg endte alligevel med en syg hund, en rigtig ufin avler, som man siden har fundet ud af på alle måder ikke er ordentlig og en sag i DKK mod avler, som jeg vandt. Oda er en rigtig mandagsudgave af en hund.

Først havde hun parvo og var indlagt, her svævede hun mellem liv og død i dagevis, sammen med sine søskende (inden jeg fik hende hjem til mig, jeg var ikke klar over dette), da jeg fik hende var hun smittet med en parasit der hedder giardia, som har taget os et år, ET ÅR, at komme af med. Den ødelagde hendes mave fuldstændig og vi troede ikke hun ville leve til hendes 1-års fødselsdag. Men det gjorde hun og endelig er vi ude på den anden side ift. det. Det har kostet os uendeligt mange penge, tid, tårer og frustration, men det lykkedes og med mange måneders ro og hjælp til maven, fik vi den stabiliseret. Vores forsikring har ikke villet dække hendes mave/tarm problemer, da fejlen allerede var der da vi købte hende, så derfor har vi betalt alt selv. Det har ikke været billigt.

Da Oda var omkring 7 mdr. gammel lagde vi mærke til, at hun slingrede noget i bagpartiet. Hun faldt nogle gange under leg og hun gik pasgang. Vi fik hende dengang røntgen og CT scannet, men den viste intet bekymrende og vi fik at vide, at vi skulle se tiden an og lave nogle øvelser med hende. Vi havde hende til svømning og trænede med hende herhjemme, men på trods af dette, forværredes tilstanden gradvist men meget lidt ad gangen. For et par uger siden begyndte Oda at urinerer ukontrolleret, mens hun gik eller sad eller legede, næsten som var hun lammet bagved. Hun rejste sig midt i afføring og gik mens hun var igang. Hendes slinger var forværret og hendes gang var så unaturlig. Vi havde hende igen til dyrlægen, som sagde han var nødt til at CT scanne hende igen, denne gang med kontrastvæske, da han mistænkte en cyste i ryggen, som pressede på nogle nerver.

Her begynder vi selvfølgelig at inddrage vores forsikring. De godkendte vores CT scanning og operation og vi har haft dem i røret løbende. Oda blev CT scannet og det viste sig hun havde en cyste på rygsøjlen, den eneste vej var operation. Igen har vi agria, vores forsikring, i røret som oplyser Mattis om, at vi har 25.000 kr. om året i dækning og her d. 01.06 skifter forsikringsåret, dvs. 25.000 kr. starter forfra. Mattis sikrer sig ved dyrehospitalet at operationen + scanningen i alt ligger under de 25.000 kr. og da vi får grønt lys på det får vi tid til Odas operation d. 31.05.18. 

Vi afleverede Oda om morgenen d. 31.05 og fik her at vide, at det er en operation med mange ricisi, men ‘at man i det mindste gav hende en chance’. Det skal de nok sige, men det betød at vi havde kronisk mavepine resten af dagen. Jeg kiggede konstant på min telefon, da jeg vidste hun skulle opereres over middag og afventede dyrelægens opkald. Jeg havde lagt 2 møder den dag, og på vej til dagens sidste møde (børnesamtale med 2 børn) ringede dyrlægen. Mit hjerte gik i stå da jeg så det, men han fortalte, at operationen var gået godt. Dyb vejrtrækning. Nu skulle Oda være indlagt til dagen efter, altså d. 01.06, hvor vi ville få en opdatering.

Vi var lettede og glade, alt var gået som det skulle, nu skulle vi afvente at få hende hjem og selvfølgelig håbe på, at hun ikke havde nogle neurologiske eller fysiske skader efter operationen. Alt var gået godt, hun vågnede som hun skulle og var glad, på trods af en meget svar bevægelse i bagpartiet. Dette var dog helt normalt blev vi forsikrede om. Så dagen efter hendes operation, altså igår, skulle vi hente hende. Vores forsikring, Agria, tilbyder direkte skadesdækning, så vi kunne betale selvrisikoen og hente hende. Forsikringsselskabet afviser så at dække mere end 12.000 kr. af forløbet, som nu er endt op i 30.000 kr., fordi vi havde brugt nogle penge tidligere.

Her går min verden lidt i stå. Mattis ringer til Agria, og fortæller dem, at han har haft kontakt med dem hele tiden, og var blevet oplyst der var grønt lys, han havde fortalt dem overslag på pris. Hele vejen igennem var de med. De oplyste hos Agria, at de havde gjort Mattis opmærksom på skæringsdatoen, altså d. 01.06, men Mattis havde fået fortalt at der var 25.000 kr. det indeværende år, og 25.000 fra d. 01.06. De har på intet tidspunkt gjort os opmærksomme på hvad der var tilbage eller sagt der ikke var dækning, hvilket betød at vi DAGEN INDEN der var dækning på operationen, får Oda opereret.

Jeg ringer til agria, jeg tudbrøler, jeg appelerer, jeg skælder ud, jeg appellerer igen, jeg græder og efter 30 minutter måtte jeg konstatere, at der intet var at gøre. Var Oda blevet opereret d. 01.06 var det intet problem, men fordi hun blev opereret dagen før så skulle vi betale 17.000 kr. Er I klar over hvor mange penge det er? 17.000 kr.?

Jeg er så rasende og så ked af det, for det er da ikke penge man bare lige har, slet ikke når man har et forsikringsselskab, som skulle dække og hjælpe os i den i forvejen svære tid med vores hund. 17.000 kr. for Agria er jo INGENTING, men for os har det fuldstændig smadret vores økonomi for resten af året. Det værste er, at operationen ikke var akut, Oda kunne sagtens have ventet den ENE DAG, eller en uge, eller en måned for den sags skyld. Jeg forsøgte at forklare dem hos Agria, at vi jo ikke er dumme. Hvis det var blevet gjort tydeligt for os at vi skulle vente til d. 01.06 for at få dækning, ja så havde vi nok ikke planlagt en operation DAGEN INDEN dette, så vi selv kunne betale 17.000 kr. Vi er jo for helvede ikke komplet idioter.

Dagen igår gik med at tude, rase, tude og rase og til sidst blev vi enige om, at der jo intet er at gøre ved det. Vi havde gjort alt, og Agria var på ingen måde forstående eller til nogen hjælp. Vi har begge vores hunde forsikret der, netop fordi vi tænkte det er et rigtigt godt forsikringsselskab til dyr, det er lidt dyrere, men så er det også i orden tænkte vi. Men sådan har det ikke været, og igår måtte vi køre kortet igennem på 17.000 kr. for at få udleveret vores hund. Vi forsøgte at tale med dyrehospitalet om man kunne dele regningen lidt op, bare 2 måneder eller 3, men nej. Alt skal betales på én gang, og det måtte vi gøre.

Jeg er stadig i chok og rasende, men jeg har Oda. Hun er i live og hun er okay efter omstændighederne, og det ér jo det vigtigste trods alt. Vi vil forsøge at sælge lidt ekstra ting denne måned, og så må vi leve af havregrød og æbler lidt tid, og huske os selv på, at Oda er det hele værd. Når hun er kommet ovenpå denne her omgang, så skal hun leve et langt og lykkeligt liv, og så er 17.000 kr (av for helvede, det er mange penge) ikke mange penge… på den lange bane… og noget.

I denne weekend er vi hjemme med Oda. Ellie bliver passet hos min mor, hvor hun får masser af kærlighed og en dejlig have at hygge sig i, og Oda får ro til at komme sig. Hun klarer det så flot, det er sgu mere hendes to menneskeforældre der tuder og har ondt i hjertet – Oda er fandme sej. Hun var i ret voldsomme smerter i morges, hvilket jeg slet ikke kunne holde ud. Efter en smertestillende pille er hun nu igen ovenpå, og jeg har ringet til dyrehospitalet og sagt, at hun skal være smertedækket 24/7 i denne her periode, så hvis det sker igen skulle vi komme ind med hende.

I dag har vi aftalt at hygge os, skrue benene af vores senge og lægge dem ind i stuen, hvor vi vil sove med Oda i nat, og være sikre på, hun ikke har smerter eller vågner og vi ikke er der og kan hjælpe. Det er sommer i Danmark, 30 grader, og stranden lokker, men der er ikke noget sted jeg hellere ville være, end lige her på min altan med Oda i armene

screen-shot-2018-06-02-at-12-08-52