Himmelske hindbærsnitter

Et hårprodukt med stor effekt

img_4265 facetune_24-05-2018-22-20-09facetune_20-05-2018-15-01-16facetune_20-05-2018-21-50-44img_4310facetune_21-05-2018-22-41-28

Reklame for Wellvita

 Jeg har i de sidste 2 måneder, testet dette hair grow produkt fra WellvitaSiff Hair Grow for at være hel præcis. Da jeg blev spurgt om jeg ville teste dette var min første tanke, at jeg simpelthen ikke tror på den slags produkter. Altså produkter der skaber mirakler – agtigt. Men selvfølgelig var jeg frisk på at prøve det af, det kan jo ikke skade. Det ærgrer mig simpelthen så meget, at jeg ikke tænkte på at tage før/efter billeder, for der er virkelig sket noget med mit hår, men det kan I læse mere om herunder.

Siff Hair Grow er et produkt, som indeholder naturlige ingredienser, der påvirker hårvæksten og tilfører næringsstoffer til håret. Produktet anbefales til personer, som oplever forringet hårvækst, slidt og træt hår, hvor det kan give håret nyt liv og til personer i overgangsalderen, hvor hårvæksten også påvirkes. Siff Hair Grow-tabletten tilfører næringsstoffer til hovedbunden og til hårets rødder, hvor håret dannes.

Jeg fik tilsendt til 2 måneders forbrug, og er netop blevet færdig med det. Da jeg startede, klippede Mattis ca. 7 cm af mit hår, så jeg kunne følge med i, om håret ville vokse sig længere eller om det ville være det samme, jeg følte jeg bedre kunne følge med, hvis jeg klippede en god bid af til en start, og det er her jeg mega ærgrer mig over, at jeg ikke tog et før billede, for der er virkelig sket noget på de 2 mdr. Allerede efter 1 måned fortalte jeg nogle veninder om den positive effekt, og flere købte produktet med det samme og har selv haft gode resultater (flere af dem har ikke været på det så længe som mig, men kan allerede mærke en forskel). For mig er forskellen allerstørst ift. længden, jeg synes det er vokset helt vildt hurtigt, også hurtigere end det plejer. Derudover synes jeg det har en flottere glans, hvorimod jeg ingen ændring har oplevet ift. mit hårs fylde. Så længde og glans men ikke mere fylde end normalt, det er sådan jeg har set effekten. Mattis spurgte endda en dag, helt ud af det blå, ‘om det produkt jeg var igang med at teste ikke havde gjort en ret stort forskel’, han syntes han kunne se det var længere og flottere, som han selv sagde. Det kommer altså fra manden, som var 1,5 time om at opdage, da jeg havde farvet mit hår fra lyst til mørkt (mænd!).

Når nu jeg ikke kan præsentere jer for før/efter billeder, hvilket som sagt virkelig ærgrer mig, så kan jeg forsøge at vise jer mit hår som det ser ud nu. Jeg har taget 1 pille dagligt, hver aften ifbm. når jeg har gjort mig natteklar, hvilket har gjort at jeg ikke har glemt pillen en eneste gang. Det eneste minus der er ved dem er, at de smager meget dårligt. Man skal bare sluge dem, men den eftersmag de har er virkelig grim. Den er selvfølgelig hurtigt overstået, efter 10 sekunder er den væk, men jeg synes den smager virkelig skidt. Så længe jeg ved den er fyldt med alt muligt godt, så klarer jeg det nok. I kan læse meget mere om indholdsstofferne og hvad de er gode for her.

Jeg kan virkelig, hånden på hjertet, anbefale dette produkt. Mit hår er uden tvivl vokset hurtigere end det ellers ville og så er det lækkert, blødt og glansfuldt. Jeg har læst at nogle oplever at få mere fylde, det er personligt ikke min oplevelse, men jeg kan i hvertfald stå inde for, at der bestemt er sket noget for mig ift. længde og glans. På trods af indlægget er betalt og produkterne dermed i den forbindelse fulgte med, så har jeg tænkt mig at fortsætte nogle måneder endnu og købe produktet selv, jeg vil gerne se hvor meget der kan ske på 2 mdr. mere. Jeg får ligeledes ingen penge pr. solgte produkt, hvis der skulle herske tvivl om dette.

I kan købe og læse om produktet her, og hvis I enten har prøvet det eller går igang med det, så må I endelig skrive om jeres erfaring. Det har virkelig givet mig en effekt, som jeg ikke troede på. Jeg var sikker på, at jeg skulle skrive et indlæg, som på ingen måde indeholdte så mange rosende ord… der kan man bare se.

Jeg ville aldrig anbefale hverken jer eller mine veninder noget, som jeg ikke oplever har en positiv effekt på mig selv, det vil jeg garantere som altid. Har I erfaringer med lignede produkter der skulle få håret til at vokse hurtigere? Eller måske endda dette produkt?

bloglooo

1 kommentar

  • Henriette

    Hej Line

    Tak for anbefalingen 🙂

    Hvad for noget shampoo (og balsam) bruger du?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Himmelske hindbærsnitter