Vores soveværelse - the green room

Robotstøvsuger?

robotstoevsuger-test

Billede herfra

Kære jer. Jeg har før spurgt til råds omkring støvsuger til lejlighed, og selvom det kan virke som noget jeg burde kunne researche mig til udenom bloggen, så synes jeg det er svært at finde svar med erfaringer som jeg stoler på. Vi har i mange år haft denne støvsuger, og den er virkelig god og har været så fantastisk i alle de år vi boede i en mindre lejlighed, men den er begyndt at trænge til at få udskiftet alt muligt, og vi tænker at det er på tide at investere i en ny, også efter vi er flyttet til noget større. Jeg har fået idéen til at undersøge om en robotstøvsuger er god til vores behov, fordi vi har dem på mit arbejde og jeg synes de er ret cute som de kører rundt der og ordner gulvet helt af sig selv. MEN er de gode? Fordi vi har 2 hunde, så støvsuger jeg minimum 3 gange om ugen. Hver søndag har vi hovedrengøringsdag herhjemme, men hunde fælder (gudskelov er dem vi har ikke de værste af slagsen) og derfor bruger jeg meget tid på at støvsuge, tage den frem, skifte den til stikkontakter i de forskellige rum osv., fordi lejligheden er så stor, det er alligevel et ret stort arbejde. Jeg havde aldrig overvejet en robotstøvsuger, hvis ikke vi boede i en så stor lejlighed, men jeg vil høre om der er nogen af jer med erfaringer med robotstøvsugere? Er det smartere end at rende rundt flere gange om ugen og svede med den lille maskine? Derudover er Oda meget MEGET vred på vores støvsuger pga af den lange slange/rør, så det ville også gøre det hele lidt nemmere herhjemme, hvis man ikke havde en støvsuger med slange 😉

Jeg har kigget lidt på nogle forskellige men jeg synes det er svært, og jeg har også en eller anden idé om, at de ikke suger ligeså effektivt? Jeg ved det ikke, så jeg vil meget gerne høre jer der har en robotstøvsuger og fordele (og evt. ulemper), er der noget man skal være opmærksom på osv.? Hvis I har en god en, og som ikke koster en bondegård må I også meget gerne linke den i kommentarfeltet. Jeg har kigget meget på det de sidste uger, og jeg har spurgt i en butik, men fordi de er sælgere, så stoler jeg ikke helt på dem. Jeg ved godt det er åndssvagt, men jeg kan ikke slippe, at deres job er at sælge mig det dyreste produkt og jeg endte med at gå derfra tomhændet. Man kan jo få dem fra 700 kr. – 10.000 kr. og sikkert mere, og jeg gider heller ikke investere i en robotstøvsuger som går i stykker hele tiden, fordi jeg valgte en der var for billig, men jeg har samtidig hverken lyst eller råd til at smide 10.000 kr. efter en støvsuger. Den skal være effektiv, og den skal være en ekstra lettelse ift. at have hund og ikke skulle rende rundt og støvsuge så mange gange om ugen OG så skal den selvfølgelig være rimelig til at betale. Så hjælp søde læsere, jeg mangler lidt ærlig erfaring fra jer som har den og ikke forsøger at sælge mig noget 😉

   

7 kommentarer

  • Camilla

    Vi har en kat, og er virkelig glade for vores robotstøvsuger. Men man skal være opmærksom på, at hvis de skal støvsuge ordentligt, og hele rummet, så skal den kun køre i et rum af gangen. For de kan kun holde strøm i ca. 1 time af gangen. Vi plejer at sætte støvsugeren i gang dagligt i vores forskellige rum. Så er her altid ret pænt. Men vi er stadig nødt til at rende over med den almindelige støvsuger et par gange om ugen (det skal siges, at vi også har hvide gulve). Robotstøvsugeren kommer ikke helt ind i hjørnerne, og nogle steder kan det også være svært for den at komme rundt om møblerne. Også kan den selvfølgelig ikke klare sofaen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nille

    Vi har prøvet en del forskellige, som vi har lånt af familie/venner, for at se, om det fungerer i vores rutine og med hund. Jeg synes det er ok, men ikke at det rigtig kan erstatte en støvsugning – men måske mere udsætte det.
    Min anbefaling vil være at prøve og låne nogen til afprøvning.
    Vores hund er heller ikke glad for støvsugere, og synes at robotten var meget farlig, indtil den kørte med godbidder på toppen, så blev de bedste venner 👌🏼😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    hej

    jeg kan varmt anbefale denne – det er en fornøjelse og jeg bruger slet ikke min oprindelige støvsuger mere, da denne suger langt bedre. Den tager alt.

    https://xn--test-stvsuger-hnb.dk/dyson-360-eye/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Uh hvor lækkert, tak for anbefaling. Den er dog lidt i den dyre ende, men jeg vil kigge på den !!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anna

      Jeg vil klart anbefale dig at give lidt mere, så får du en kvalitetsvare i flere år. Det er virkeligt et pænt resultat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Green

    Hej Line.
    Jeg har selv stået i samme problem, da jeg også har hund, og er træt af at skulle støvsuge flere gange om ugen pga. Af hår, skidt, jord og nullermænd. Vi havde også overvejet en robotstøvsuger, men vi har droppet det og istedet for købt en Ledningsfri støvsuger. Og jeg har så optur over den!! Den er så genial! Den suger virkelig godt og har ikke problemer med lange år fra både hund og mig 🙈 Vi valgte denne slags, da den kan klare de mange hår og fordi den var noget billigere end en robotstøvsuger. Vi gav 1600 for vores støvsuger, og hvis vi skulle have en robotstøvsuger som skulle kunne klare vores behov ville vi ihvertfald skulle ligge mindst 4000. Derudover ville vores hund nok hellere ikke kunne lide en robotstøvsuger + vi har en forhøjning mellem hver døråbning, som en robotstøvsuger ville have besvær med at køre over selv.
    Det er denne vi har købt. https://www.electrolux.dk/vacuums-home-comfort/vacuum-cleaners/stick-vacuum-cleaners/cordless-sticks/eer7green/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Nårh ja, det havde jeg slet ikke tænkt på man kunne købe – det kunne jo også være en mulighed, selvom jeg nu har set mig lidt lun på en robot 😉 Men tusind tak for anbefaling, den skal jeg straks kigge på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores soveværelse - the green room