De sidste dage

En undskyldning

maldiverne

Kære læsere. Jeg skriver dette indlæg for at undskylde til alle jer, der nåede at deltage i konkurrence om at vinde en rejse til Maldiverne. Jeg var ikke klar over, at betingelserne for at deltage var SÅ sindssyge, så havde jeg aldrig delt konkurrencen i første omgang. I er flere der har skrevet, at siden I har deltaget, er I blevet kimet ned 10-20 gange dagligt, har modtaget emails og sms’er fra forskellige firmaer, der vil sælge noget, hver eneste dag. Det er IKKE OKAY, og det var jeg IKKE klar over. Normalt når man deltager i konkurrencer, skriver man sig i samme omgang op til at modtage en mail eller et nyhedsbrev engang imellem fra det pågældende firma der holder konkurrencen, hvilket er helt normalt, men det er IKKE normalt at man skal kimes ned i tide og utide mange gange dagligt. Jeg har ikke vidst dette og efter jeg fik en del kommentarer omkring det, fjernede jeg links fra indlægget, så man ikke længere kan deltage fra min blog.

Denne kampagne er vi flere bloggere, der er en del af. Sådan som det fungerer med kampagner som disse er, at vi hver især har et unikt trackinglink, og hver gang en læser deltager i konkurrencen via ens link, får man nogle kroner. Flere har skrevet, at de deltager igennem min blog, fordi de tror på det indhold jeg deler, og føler sig ført bag lyset, og dét vil jeg ikke have. Derfor vil jeg forsøge at lave dette indlæg og forklare situationen, ligesom jeg gerne vil understrege at enhver krone jeg tjener på denne kampagne, vil gå til kræftens bekæmpelse. Som jeg kan se det er I ikke alt for mange, der har nået at deltage i konkurrencen, men der er alligevel nogle hundrede deltagende måske, og jeg beklager inderligt, at jeg ikke var klar over konkurrencevilkårerne. Når man deltager skriver man under på de vilkår selv, så på den måde ‘gør de ikke noget forkert’ men jeg føler mig alligevel nødsaget til at understrege, at jeg på ingen måde synes det er okay og jeg på ingen måde vidste dette.

Jeg vil gerne have, at det jeg deler på min blog, uanset om det er et sponsoreret indlæg, en konkurrence man kan vinde, en produktanmeldelse eller noget helt fjerde, så skal I kunne stole på, at det er ærligt og reelt indhold. I skal ikke sidde tilbage med en følelse af, at jeg bevidst har snydt jer for at tjene et par håndører, for det har aldrig været intentionen. Jeg lover jer, at fremover vil jeg være SUPER grundig inden jeg deler en konkurrence herinde, og være helt sikker på, at de vilkår man siger ja til, det er nogle jeg selv kan stå inde for.

Jeg kan ikke ændre det for jer, der allerede har deltaget. Men jeg har følgende at understrege med dette indlæg:

– UNDSKYLD til jer der har deltaget, og har modtaget uendeligt mange opkald dagligt. Jeg var IKKE klar over disse betingelser og jeg lover jeg fremover vil være endnu mere grundig med mit research når jeg deler en konkurrence herinde.

– De penge jeg har nået at tjene på denne kampagne, vil alle gå til kræftens bekæmpelse. Jeg deler selvfølgelig et billede når kampagnen er sluttet og jeg kan overføre beløbet, så I kan se, at alle de mange opkald og beskeder I har fået, har været noget værd om ikke andet.

– Linket til konkurrencen er slettet herfra, og der kan ikke længere tjenes penge på den fra min side. Jeg vil opfordre jer alle til at læse betingelserne GRUNDIGT igennem og overveje det, inden I deltager i konkurrencen andre steder. Jeg kan ikke stå inde for at hverken dele eller anbefale noget, som jeg aldrig selv ville være okay med.

– Jeg håber det er en af jer læsere der vinder den rejse, og beklager endnu engang, at dette blev delt. Det vil aldrig ske igen og jeg vil gerne have I ved, at I kan stole på mit indhold herinde!

Og her til sidst, TAK til jer der har gjort mig opmærksom på dette. Det har betydet jeg kan gøre noget ved det og jeg håber ikke I er alt for vrede på mig.

6 kommentarer

  • Anna

    Hej. Jeg vil bare lige gøre dig opmærksom på, at det stod (forholdsvis) tydeligt hvad man accepterede, inden man skrev sin e-mail ind. Dette var min egen grund til ikke at deltage, så hvis man selv har taget sig selv tid til at skimme vilkårene igennem, har man godt kunne se at det var omstændigt. Så du skal ikke påtage dig al skylden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hej Anna

      Ja det ved jeg godt der stod, og tak for din kommentar 🙂 Men jeg synes personligt ikke de vilkår er okay, og jeg var ikke klar over de var så voldsomme, så havde jeg nok aldrig delt i første omgang! Men mange tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har heldigvis heller ikke deltaget fordi jeg læste betingelserne og jeg må indrømme, at jeg blev lidt harm over, at du var “hoppet med” på den bølge, så jeg synes, at det er super flot du skriver dette indlæg! Et lille hint til dem, der har deltaget er, at jeg forstod betingelserne sådan, at man kunne ringe til firmaet bag og så ville de slette en fra alle mail- og opringningslister. Noget helt andet er, at jeg mangler inspiration til nye hundeluftnings-steder, og ud fra dine instastories ser det ud til at I går nogle rigtige hyggelige steder. Er der nogle du specielt er glad for?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      tak for forståelse 🙂

      Mht hundeluftning går jeg oftest tur i området hvor jeg bor (Vestre kirkegård og Valby parken). I Valby parken er der en område hvor de må løbe fri også.
      I weekenderne er vi meget glade for at køre i Hareskoven, hvor de må gå helt uden snor og så er vi også meget glade for Bernstorffsparken, hvor de også må være uden snor 🙂 Jeg kan bedst lide at gå steder, der har en masse hyggelig natur. Da jeg boede på Nørrebro brugte jeg meget Nørrebroparken, Assistens Kirkegård og de forskellige hundeparker der er rundt omkring 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris b

    Jeg har ikke selv deltaget, men jeg vil bare sige jeg synes det er mega fint du tager dig tid til at uddybe det her og advare andre inden de når at deltage. Jeg synes selvfølgelig at Bloggere burde sætte sig ind i detaljerne inden de deler noget, men jeg ved også du kun er et menneske og det bare var en smutter. Jeg er spændt på om de andre Bloggere jeg har set dele den her konkurrence vil reagere også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak. Jeg ved ingen af os var klar over dette inden vi delte, men jeg ved at de fleste af os, hvis ikke os alle, er blevet gjort opmærksom på det fra de læsere der har deltaget! Tak for forståelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De sidste dage