En undskyldning

Det kæmpestore hundeindlæg #2

Jeg skrev, tilbage i november 2017, det første store hundeindlæg, med svar på spørgsmålene: hvad kostede mine hunde? Hvorfor har de tøj på nogen gange? Hvor køber jeg tøj til dem? Kan de være alene hjemme? Hvorfor fransk bulldog? Hvornår er man klar til hund, og hvilken race?. De hundeindlæg deler helt naturligt vandene, for der er jo mange af jer, der slet ikke er interesseret i hund, så derfor må I springe dette indlæg over. Men jeg får stadig mange kommentarer med spørgsmål der omhandler mine hunde, og jeg tænker derfor, at det er på tide at samle disse i et ‘kæmpestort hundeindlæg’ del 2 🙂

hund

Jeg har svært ved at tro det er gået nogens næse forbi, at jeg har to hunde. Primært fordi de indgår i de fleste af mine snapstories, og de har deres egen instagramprofil. Dette er der i øvrigt mange, der synes er helt til grin, jeg har hørt om både venner og kolleger, der hvisketisker bag min ryg om hvor latterligt og fjollet det er. Dette har jeg absolut intet problem med, de må synes om det lige hvad de vil, for det er mega hyggeligt for det første, og for det andet, så vil jeg gerne holde min egen profil til også at dele andet end hundebilleder. Når det er sagt, så hedder mine hunde Oda og Ellie, Oda er nu 1 år gammel og Ellie er 8 mdr. I det her indlæg vil jeg svare på nogle af de mest stillede spørgsmål, primært på instagram, men også her

Hvor går I ture med hundene? Det ligner du går nogle rigtig hyggelige steder og jeg har svært ved at finde dette i byen.
Vi går daglige ture i området vi bor i. Jeg flyttede til Valby i januar og har gået mine daglige ture med hundene på Vestre Kirkegård, som er mega mega smuk og ligger mellem Sydhavnen, Valby og Vesterbro, jeg bor 5 minutter derfra. Derudover går vi også i Valby Parken, som også ligger lige i nærheden, her er også virkelig smukt og hyggeligt, og så er der et område, hvor hundene må løbe fri. På nuværende tidspunkt er Ellie i løbetid, så der skal de være i snor, men når de ikke er dét, så er det skønt at gå ture i det fri. I weekenderne er vi glade for at tage i Hareskoven, hvor de må løbe uden snor og Bernstorffsparken, også uden snor. Det er så dejligt for både hundene og os, når de ikke er i snor, og vi er så heldige at have bil, så vi benytter os af at komme nogle forskellige steder hen. Da jeg boede på Nørrebro, var jeg glad for Nørrebro parken, Assistens kirkegården og så alle de hyggelige hundegårde rundt omkring. Jeg er mest til at gå ture i grønne, lækre omgivelser, hvor jeg også føler jeg er på en lækker tur.

Hvordan er det at få to tæver? Er der problemer ift. dominans og hvor stor er aldersforskellen?
For os har det været det nemmeste i hele verden. Oda og Ellie elskede hinanden fra første øjekast og er verdens bedste venner. Nu er Ellie snart færdig med sin første løbetid, Oda har overstået sin, og det var dér jeg hørte mest kunne gå galt – når de blev mere kønsmodne. Der har absolut ingenting været, de nyder hinanden og jeg kan slet ikke forestille mig de ikke skulle være sammen. Der er 4 måneders aldersforskel, det har måske også noget at sige? Men de er i hvertfald bedste venner.

Kan du linke til nogle webshops i Danmark, hvor man kan få lidt mere lækre ting (altså ikke petworld, maxizoo og lignende)?
Det har ikke været nemt for mig at finde danske steder, med lækre ting til hunde. Jeg har oftest købt ting til dem fra Ebay eller Etsy, men det er lykkedes mig at finde 2 steder i Danmark, hvor jeg synes deres ting er rigtig lækre.

1. Hunnishop 
Denne butik/webshop er helt ny. Jeg blev kontaktet af Hunni og var et smut forbi den nye butik på Christianshavn med Oda og Ellie, som hver fik en ny sele og snor, og så fik vi lidt guf med hjem også. De har nogle virkelig lækre ting i god kvalitet. De skriver selv om deres shop:
Det bedste foder – fri for unødvendige tilsætningsstoffer og skadelige stoffer. Her finder du ikke det største udvalg, men særligt udvalgte mærker du kan stole på og som du trygt kan fodre din lodne ven med.
Det fedeste tilbehør. Kvaliteten skal være i orden, men det skal stilen også så du kan finde præcis det halsbånd, det dækken og den seng, der passer til din hunds behov og personlighed.
Oda og Ellie fik som sagt hver nogle gaver, og jeg kan virkelig anbefale seler og snorene fra the bark company som er dem de har på, på billederne. Ellie fik med pomfritter og Oda med flamingoer. De er alt for søde og der findes med flere forskellige motiver. Det skal lige understreges at de ting hundene fik var en gave, men jeg får intet for at skrive dette, jeg anbefaler det fordi jeg uden tvivl skal købe derfra fremadrettet.

hunnishopdk

2. Luxvuf
De skriver selv om deres shop hos luxvuf: Luxvuf er Danmarks måske bedste online forretning med moderne hundeudstyr og hundetilbehør af høj kvalitet. Tilfælles for alt vores hundetilbehør og hundeudstyr er et moderne design, høj kvalitet og innovative funktioner ved hvert produkt. Det mener vi er et absolut must når du køber nyt tilbehør og udstyr til hunde. Hvis du allerede har en hund, så kender du nok følelsen af at gå ind i den nærmeste dyrehandel for fx. at finde et hundehalsbånd, en hundekurv, eller hundelegetøj. Her bliver du mødt af de klassiske, kedelige og ekstremt usexede designs af hundeudstyr. Det er umuligt at finde noget som helst som matcher dine krav for design og funktionalitet.
Jeg har købt nogle lækre trøjer til hundene der før, og det er så fint. De har mange lækre mærker.

luxvuf

.. og så er der stadig kollagen herunder, som linker til lidt forskellige webshops, dog er de ikke danske

hundetoej

1. here*  |  2. here*  |  3. here * |  4. here*  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here * |  9. here*  |  10. here  |  11.here  |  12. here  |  13. here*  |  14. here*  |  15. here*  |  16. here 

Hvor er Oda og Ellie når de er alene hjemme?
Oda og Ellie har deres egen lille ‘hundegård/hundekrog’ i lejligheden. Her sover de, spiser de, og opholder sig når de er alene hjemme. Der er delte meninger om at ‘lukke hunde inde’ på den måde i mange timer, men de har det rigtig godt og har meget større ro derinde, end hvis de skulle vogte over en hel lejlighed når de er alene hjemme. De slapper af og kan sove meget bedre derinde, så det er på ingen måde sådan at de står og piver og vil ud. De er meget glade for den lille krog – og det er vi også.

gaard

Hvad tænker du om dét at have 2 hunde, når du skal til at have børn?
Det er et godt spørgsmål. Jeg har netop valgt denne race, fordi det er så god en familiehund, som elsker børn. Det har jeg skrevet mere om i første indlæg omkring hund. Jeg har ingen frygt for at hundene ikke kan lide når der kommer baby, men jeg kan godt tænke det bliver noget af en udfordring at skulle på tur med to hunde og en barnevogn. Til den tid er Oda og Ellie heldigvis ældre, og der er højst sandsynligt lige taget toppen af deres meget hvalpede adfærd, så jeg tror nok det skal gå fint. Jeg kan bekymre mig for, om baby vil kunne tåle hund, for det ville være forfærdeligt at tænke sig, at de skulle have et nyt hjem. Men udover de bekymringer, så tror jeg det bliver rigtig fint og jeg glæder mig til mine børn kan have hund, ligesom jeg selv er vokset op med hund.

Det var vist det. I må endelig skrive, hvis der er flere ting I kunne tænke jer at vide, og I må også MEGET GERNE linke til webshops I synes har nogle gode hundeting.

2 kommentarer

  • Sikke et godt indlæg og dejlig uddybende omkring hunde og hvad og hvor! Skøøønt 🙂
    Hvor laver du dine collager henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En undskyldning