I kan stadig nå at deltage i påskekonkurrencen

Kolonihave

untitled-2

Det var egentlig meningen jeg ville have delt en indlæg med billeder fra mine sidste par dage, og lidt fra lejligheden, da I var flest der stemte på det på min intagramstory. Men tidligere i dag blev jeg ringet op af en vurderingsmand, som spurgte om vi kunne være klar til på mandag kl. 12 ift. at få vurderet vores kolonihave. Så pludselig skulle dagen bruges på oprydning, rengøring og klargøring af kolonihaven, og jeg har derfor ikke haft tid til det andet, som jeg laver i morgen i stedet.

Vi startede dagen tidligt i kolonihaven, hvor vi ryddede haveaffald, gjorde det pænt, samlede blade/æbler og andet op, så der er præsentabelt. Det hele er stadig gråt og brunt, og det er ærgerligt at den ikke skal vurderes og fremvises når alt er sprunget ud og fyldt med farver og frugter. Det er virkelig, VIRKELIG en fantastisk kolonihave. Der er de smukkeste roser, blomster og masser af krydderurter, og så er der verdens bedste æbletræ, et kæmpe blommetræ, bærbuske i massevis og virkelig fint. Det er trist den skal sælges, selvom det også bliver en lettelse. Vi har simpelthen ikke råd til den ekstra udgift efter vi er flyttet i større lejlighed. Jeg kommer virkelig til at savne at kunne gå ud i min egen have når solen skinner, at hundene kan løbe ind og ud, og så kommer jeg til at savne det lækre udekøkken, som vi benyttede os meget af sidste sommer.

Men som vi talte om i dag, så har vi fået meget mere plads i vores nye lejlighed, vi er tættere på jorden og vi har en stor altan. Det er selvfølgelig ikke det samme som en have, men vi talte om, at vi nok ikke får den samme længsel for ‘at komme væk’ fra vores lejlighed, som vi havde dengang vi boede i en lille 2-værelses på Nørrebro uden altan oppe på 4. sal. Der følte vi os mere indelukkede når solen skinner, end jeg tror vi gør her. Her er lysere, mere plads og vi kan som sagt gå ud og nyde lidt tid på vores altan. Derudover bor vi tæt på grønne områder og vi har jo stadig bilen vi kan tage rundt. Så det går nok at kolonihaven skal sælges, selvom jeg selvfølgelig må indrømme, det er en lille smule trist.

Når det så er sagt, så bliver det virkelig også en lettelse at få det mere luft i budgettet, det har knap nok kunnet hænge sammen siden vi flyttede og det er stressende, synes jeg, når ens økonomi er meget stram.

Ift. salg af kolonihaven, spurgte flere i dag på min instagram, om den skulle sælges internt først, og det skal den. Hvis der ikke er nogen på den interne venteliste, der vil købe den, så kan vi sælge udenom venteliste. Hvis dette sker, så LOVER jeg at give besked både herinde og på instagram, så I har muligheden for at se den også.

Nu er vi hjemme igen, vi har knoklet, kørt med skrald, ryddet op og er begge helt udmattede nu. Det eneste jeg har lyst til er risengrød, det er desværre ikke Mattis’ yndlingsret, faktisk har han aldrig lyst til det. Men nu sidder han og rører i gryden og laver risengrød til os til aften – min søde kæreste. Så nu er det tid til afslapning, risengrød og hygge. Hundene er helt færdige, de har også været igang hele dagen i kolonihaven, så en aften på sofaen er så tiltrængt for os alle 4. Jeg skriver indlægget om lejligheden og viser lidt billeder i morgen. God fredag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I kan stadig nå at deltage i påskekonkurrencen