Når jeg skal have børn

Danmark – Sverige | En læser deler

Inden jeg overhovedet går i gang med historien, vil jeg gerne give en lille kort intro. Det er mest fordi, at når jeg har fortalt historien til folk omkring mig gennem årene, så kan jeg høre, at de tænker, at der må være en grund til ’jeg ikke så det’. At der måtte have været tegn undervejs og at jeg enten var for travl/skadet/naiv til at se det, men der var ingen tegn. Jeg kommer fra en helt normal og kærlig familie, jeg har ikke oplevet svigt eller andet, som gør at jeg søger forhold, som skader mig. Jeg er veluddannet, har haft gode jobs, jeg er en selvstændig kvinde og har haft helt normale forhold, nogle gik andre gik i stykker. Jeg har gode veninder og venner, og et fantastisk familiært netværk omkring mig. I virkeligheden har jeg levet et helt ’vanilla life’ hvis man kan sige det sådan. Masser af kærlighed og ro omkring mig, ikke de store svigt eller udsving. Måske I så til sidst i virkeligheden vil konkludere ’at det måske er derfor jeg ikke så det’, men det lader jeg være op til jer. Her kommer i hvert fald min historie om et forhold, der har ændret mit liv for evigt. Og en ps. jeg beklager den lidt flade titel til historien, men jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle kalde den og så bliver den altså også lidt lang, men jeg forsøger at skære det unødvendige fra.

Vi spoler tiden 8 år tilbage. Jeg var på daværende tidspunkt lige fyldt 28 år, og var for nyligt startet på mit første job som nyuddannet. Jeg havde fundet drømmejobbet og der fulgte endda en rigtig god løn med. Jeg boede alene i en lille hyggelig lejlighed i Vanløse, hvor jeg havde boet hele min studietid. Jeg var glad og alt var godt. Jeg havde et lille år forinden sluttet det med en kæreste, igennem 3 år. Det var et fredeligt brud, vi skiltes som gode venner, og er det stadig den dag i dag. Efter 4 måneder på mit nye job ville skæbnen, at jeg skulle møde et menneske, som skulle vise sig, for evigt at forandret mig. Men det kommer vi til.

Vi sad i storrumskontor, hvor vi var omkring 15 på hvert kontor. Jeg husker tydeligt den dag jeg mødte ham for første gang, det var en regnvåd tirsdag i marts. Jeg kan også huske præcis hvordan jeg så ud den dag, jeg havde et par jeans på, en stor grå striksweater og håret i knold, fordi det var blevet helt ødelagt i regnen på cykelturen på vej til job, så jeg havde sat det op. I frokostpausen kom en mand ind på kontoret og skulle snakke med en af mine kolleger. Han var enormt smuk. Jeg fik et lille stik i maven, da han kiggede flirtende og smilende til mig. Jeg smilede igen, rødmede lidt og kiggede hurtigt tilbage på min computer, hvor jeg lod som om jeg arbejdede videre. En times tid senere mødte jeg ham igen, da vi skulle spise frokost. Han satte sig ved siden af mig og sagde så følgende ’sikke en farvestrålende tallerken du har lavet dig der’ og smilede stort. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle svare, men fik mumlet tilbage noget i retningen af ’ja, det er dejligt med så mange valgmuligheder til frokost’. Efter det, kørte snakken helt naturligt, og han fortalte mig at han arbejdede i Sverige, så han var der 3-4 dage om ugen, men de resterende dage var han i Danmark, hvor han arbejdede. Han fortalte, at han havde en ordning, hvor han havde en lejlighed til rådighed i hvert land, så han ikke skulle føle han ikke havde en base. Frokosten mundede ud i spørgsmålet ’må jeg invitere dig på middag i aften, jeg skal først tilbage til Sverige i morgen’ og selvom jeg tænkte det var lidt vildt han spurgte så hurtigt, jeg svarede ja. Det havde været en virkelig hyggelig og spændende frokost.

Hele eftermiddagen prøvede jeg alt mit tøj derhjemme, jeg skypede med en af mine veninder i 1,5 time, hvor hun skulle hjælpe mig med at beslutte tøj, hår og makeup. Vi jokede med, at han jo var en helt fremmed mand, og i princippet kunne være psykopat eller andet. Vi remsede alle skrækscenarier op, men blev hurtigt enige om, at han var en helt reel fyr, og jeg skulle nyde min date.

Jeg endte med en casual kjole, et par lækre støvler og løst hår. Vi mødtes ved hovedbanegården, hvor vi derfra skulle til en restaurant efter hans valg. Jeg springer lidt detaljer over her, fordi historien allerede er blevet så lang, og vi har kun lige ridset overfladen, men hovedoverskrifterne fra den aften var: lækker restaurant, flirtende stemning, kilden i maven, snak og cocktails til kl. 02.30 om natten, hvor vi efterfølgende endte hos mig. Derfra tog det fart, vi så hinanden 2 gange om ugen, når han var i Danmark for at arbejde, og vi blev lynhurtigt forelskede. Vi lavede så mange sjove ting sammen og jeg lærte ham hurtigt at kende, ligesom jeg åbnede hurtigt op for ham. Han var sød, empatisk, rummelig og forstående, men han var også god til at give plads, ikke for omklamrende og så var han hamrende charmerende, klog og smuk. Han fortalte mig, han var 34 år. Efter ca 2. mdr. med dates, byture, lange gåture, ugentlige overnatninger hos mig, uendeligt mange kys og samtaler, spurgte han mig om jeg ville være hans kæreste. Sådan helt officielt. Jeg var så forelsket og det tog mig ikke lang tid at svare, at der ikke var noget jeg hellere ville.

Vi talte meget om hele Danmark-Sverige situationen ift. hans job. Han arbejde i et stort internationalt firma, som havde ’hovedsted’ i USA, men med ansatte alle steder i verden og at han havde ansvaret for en del af arbejder i Danmark og Sverige. Vi talte om dette ift. vores forhold og han ikke havde mulighed for at være i Danmark i mere end 2-3 dage om ugen maks. Hans job var et drømmejob og han havde ikke i planerne at sige det op den nærmeste fremtid. Dette var selvfølgelig helt okay for mig, forholdet var nyt og spændende, og det fungerede fint. Han havde ikke meget tid til sms eller snak, når han var i Sverige. Han fortalte, at han arbejde rigtig meget, og beklagede, at det blev så sparsomt med kontakt, men så var han til gengæld helt tilgængelig når han besøgte mig i Danmark.

Vi havde et fantastisk forhold, og jo mere jeg lærte ham at kende, jo mere kunne jeg mærke, at han var min fremtidige mand. Hans følelser var gensidige og der gik omkring 6 mdr. i vores forhold, før han skulle møde min familie. Vi havde arrangeret, at komme til middag hos mine forældre, hvor han skulle møde dem, og mine to ældre søstre. Jeg var dødnervøs og spændt, han var virkelig god i sociale sammenhænge, så jeg var ikke i tvivl om han nok skulle være god, men det er altid lidt nervepirrende første gang. Aftenen forløb fuldstændig perfekt, hele min familie faldt pladask for ham, han var afslappet og talte levende om hans job og om hvor glad han var for mig. Min ene storesøster har to børn, der på det tidspunkt var 1,5 og 4 år gamle, som var med. Han var så sød og god til begge børn, og mit hjerte smeltede, da jeg så ham lege med min lille niece. Min familie godkendte ham i dén grad, og der gik derfra ikke længe før mine veninder og venner mødte ham til en sommerfest jeg holdt. Alle sagde det samme: hold kæft en god mand, ham skal du holde på. Han charmerede alle han talte med og jeg var stolt og lykkelig.

Da de første ca. 10 måneder var gået, begyndte jeg at spørge om, at møde hans familie og venner, og han fortalte at hans familie boede i Sverige og han havde venner lidt rundt omkring, fordi han rejste så meget frem og tilbage, men at jeg selvfølgelig skulle møde dem. Jeg tænkte ikke mere over det, det var jo helt naturligt at han mødte dem omkring mig, eftersom de alle var i Danmark og det var hos mig vi altid var.

Da nyforelskelsen havde lagt sig en smule efter det første år, begyndte jeg at mærke et særligt savn, når han arbejde i Sverige. Han var meget lidt tilgængelig, nogle dage faktisk næsten ikke. På trods af han havde fortalt han var travl og arbejdede, vidste jeg jo også, at han havde fri om aftenerne og nogle weekender arbejdede han også, men jo ikke i døgndrift og jeg undrede mig over, at jeg ofte slet ikke kunne komme igennem til hans telefon. Jeg forsøgte flere gange at både ringe og skrive, men ofte fik jeg først svar sent om aftenen, nogle gange nætter. Han undskyldte altid sin enorme travlhed, men at der ikke gik en dag, hvor han ikke tænkte på mig og han glædede sig til igen at komme hjem, og at hans mobildækning også kunne drille.

Vi talte meget om at flytte sammen, men han var lidt tilbageholdende ift. hans arbejde i Sverige. Jeg kunne ikke flytte til Sverige pga. mit arbejde, og hans familie boede i Sverige, så for ham var det vigtigt at have en form for base der også. Han fortalte tit om sin familie, som bestod af mor, far, storebror, nevø på 5 år og 2 hunde. Han fortalte også om nogle gode venner, hvad de lavede og hvordan de havde mødt hinanden. Som tiden gik, pressede jeg mere på, at møde dem i hans liv i Sverige. Jeg ville gerne møde hans familie og venner, og se hvor han boede i Sverige, der manglede ligesom noget ift. han havde mødt alle dem omkring mig, og jeg stadig kun hørte om hans. I DK havde han et hotelværelse primært, sagde han, altså før han mødte mig, så der var intet at se, på trods af han i starten havde fortalt han havde en lejlighed i hvert land. Han forklarede sig og jeg tænkte ikke yderligere over det.

Vores forhold fortsatte og det var skønt, jeg elskede ham inderligt og vi talte om både børn og bryllup. Efter halvandet år tog jeg en snak med ham om, at jeg syntes det var underligt ikke at have mødt hans familie endnu. Han sagde han ville ringe til dem og planlægge en middag hvor alle kunne og da han var i Sverige skrev han en besked kl. 01.25 fra Sverige ’Hej skat. Jeg har aftalt middag med hele familien næste søndag, de glæder sig meget til at møde dig. Elsker dig’. Jeg blev så glad og talte hele den efterfølgende uge om, hvad jeg skulle tage på og jeg følte der var stort pres på, fordi vi havde været kærester så længe. Han forsikrede mig om, at det nok skulle gå fint og at jeg skulle tage det roligt. Det var planen jeg skulle tage til Sverige lørdag, hvor han allerede ville være og fredag nat skrev han ’Hej min dejlige. Min far er desværre blevet rigtig syg, så de er nødt til at aflyse. Alle havde ellers glædet sig rigtig meget, men de har lovet at vende tilbage med en ny dag snart’. Jeg blev skuffet, og syntes det var underligt, men samtidig var jeg jo vant til hans sene nattebeskeder og jeg gik ikke yderligere ind i det.

Da jeg efter et par uger stadig ikke havde fået en ny dag for middag, og vores hverdag bare fortsatte som ingenting, spurgte jeg ham, om hans far ikke snart var rask og klar til en ny aftale. Han lovede at spørge næste gang han var i Sverige. Mens han var i Sverige, havde jeg en veninde på besøg som med det samme spurgte skeptisk ind til det. Hun syntes det var så underligt, at jeg stadig ikke var blevet introduceret for hans familie og venner og vi jokede lidt med, at han måske slet ikke havde familie og venner, eller var en der levede et dobbeltliv, eller måske slet ikke havde et job. Der var mange gode bud, og det blev på det lidt jokende stadie.

Da min kæreste kom til Danmark igen den efterfølgende uge, havde han inviteret mig på date. Det var sådan en rigtig romantisk date og han havde sagt, at jeg skulle tage lækkert tøj på og dresse mig lidt op. Vi endte på en virkelig fancy restaurant med havudsigt og det var så romantisk. Jeg glemte alt om, at tage snakken om det med familie og venner, det virkede pludselig ligegyldigt i situationen.

Efter middagen gik vi ned til vandet, hvor vi satte os på kanten og han begyndte at fortælle mig, hvor fantastisk en kvinde jeg var, hvor glad han var for mig, hvor gerne han ville have børn med mig. Han sagde han godt vidste han ikke havde fået planlagt det med familien endnu, men forsikrede mig om, at dem skulle jeg møde meget snart, for nu ville han spørge mig om et meget stort spørgsmål. Han røg ned på knæ, tog en lille æske frem og spurgte om jeg ville gifte mig med ham og være hans for evigt.

Fortsættes…

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når jeg skal have børn