UGENS ETSY TIP # 46

Så smukt, men så forfærdeligt

photo-1500835556837-99ac94a94552

Det er jo virkelig smukt ikke? Sådan at svæve rundt blandt skyerne og nyde den smukke udsigt, som man passerer de forskellige lande. Jeg elsker virkelig eventyr. Havde jeg tiden og pengene, så rejste jeg ud i verden hele tiden. Men jeg gør det så ofte jeg kan komme til det. Dog er der et kæmpe minus for mig ved at rejse – flyveturen. Jeg er meget bange for at flyve, og selvom jeg har fløjet utalligt mange gange og jeg også har smidt stesoliderne, så er det stadig virkelig ikke sjovt. Jeg er blevet meget bedre. Men har dog alligevel skrevet en liste ned, med de sindssyge ting jeg tænker før/under flyvning. Altså ting, som er helt langt ude, men som jeg i min angsttilstand alligevel tænker. Jeg bliver midlertidigt sindssyg. Intet af det jeg skriver ned her er opfundet for indlæggets skyld, og dét skræmmer mig i virkeligheden mest 😉

– Hvorfor taler piloten så dårligt engelsk? Er han overhovedet en dygtig pilot? (som om det har noget med sproget at gøre?)

– Hvorfor er det mandlige stewardesser i dag? Eller hvorfor er det kun stewarder, som det vel hedder? Er det normalt? Er de ude på noget, når vi er i luften? Hvorfor ser de så kolde ud i øjnene?

– Åh den der passager ser meget mærkelig ud. Hvorfor har han/hun ingen at rejse med? (fordi man må ikke rejse alene?) Hvorfor har personen røde øjne? lugter han/hun af alkohol?

– Hvorfor kommer vi så højt op i luften? Ej men vi er da helt absurd højt oppe nu? ‘Undskyld mig stewardesse, jeg vil bare lige spørge dig, om piloten har set, at vi er vanvittigt højt oppe lige nu, og stadig stiger?’ ‘øhhhh… ja?’ ‘ej men gider du ikke lige gøre ham opmærksom på det igen så?’. (Jep, den samtale fandt sted. Og jeg mente det helt alvorligt da jeg sad i det. Sååå)

– Øhhh hvorfor har den unge mand foran mig sådan en plet i hovedbunden? Èr det en slags knude eller er det i virkeligheden en knap han udløser når vi er i luften så vi allesammen dør?

– Åh turbulens. Jeg har læst alt om det. Jeg har prøvet det en million gange og fly kan holde til meget og bla bla. Men DENNE gang føles turbulensen da lidt for voldsom? Hvorfor er der ingen af de andre passagerer der knuger sig til deres sæde?

– Hvad var det for en lyd? Faldt hjulene af? Hvad fanden holder os egentlig oppe i luften lige nu? vejer et fly ikke minimum 85.000 kg? Nå men jeg har læst at selv uden motorer kan flyet lande af sig selv, nu er jeg mere rolig…. men FUCK, hvad nu hvis den ene vinger knækker af? åhhhhhh jeg vil ned.

– Endelig er vi landet. Phew, jeg overlevede. Men hov, hvorfor vender piloten flyet i samme retning vi lige er kommet fra? Øh hvorfor gasser han så meget op? Er lufthavnen ikke den anden vej? Er han på vej op i luften igen for at slå os allesammen ihjel? fuck fuck fuck min mave er lava, jeg kan ikke mærke mine ben. Hvad er det dog der sker?

– Hvorfor bliver her pludselig så varmt? Er der noget galt? Nu bliver her iskoldt? Er alt som det skal være? Ah, nu kan jeg høre piloten siger noget i højtaleren, selvom jeg har musik i ørene. Fuck, hvad vil han sige? Er det noget farligt? Bare hold kæft og få os sikkert ned på jord igen.

– *BING* ..Fuck hvad var det? hvorfor siger den bing ligepludselig. Ah det er fordi lamperne tænder til man skal tage sele på. Er det fordi vi skal igennem turbulens nu? eller døden?

Åh ja. Listen er lang. Og helt vanvittig. Men jeg bliver altid skør, når jeg flyver. Oftest holder jeg dog disse tanker helt privat, der foregår bare det vilde panik-show indeni, men udenpå er jeg nogenlunde cool. Nogenlunde. Jeg holder måske lidt ekstra hårdt fast i sidemandens hånd og jeg fælder da også en tåre engang imellem, specielt når vi letter, men ellers er jeg faktisk nogenlunde fattet. Udenpå.

Indeni, som I kan se, der er det en helt anden historie. Er der nogen af jer, der kan genkende dette? Hvad gør I for at berolige jer selv før og under flyvning?

4 kommentarer

  • Kira

    Haha, har fløjet 1000 gange og har to gange også seriøst tænkt tanken ‘ej nu er vi da alt for højt oppe, har han helt styr på det her?? Vi ender jo i rummet..’
    Egentlig mærkeligt at jeg kun to gange har tænkt det, gad vide hvad forskellen på de ture og alle de andre har været? 😀
    Men er bestemt heller ikke vild med at flyve og det er vildt at man 100% forbereder sig til at dø. Lidt skræmmende egentlig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lindi

    Føler med dig! Og den der irrationelle og vanvittige tankestrøm er så relaterbar😂

    Sidste gang var jeg sikker på at motoren gik ud (måske det bare var propper i ørerne), og var derfor i vild panik, indtil en meget sød steward forsikrede mig om at flyveren stadig havde fuld power.
    Og på vej fra Firenze til Wien skulle min mand og jeg, samt 10 andre, med en mega lille propelflyver. WTF. Der var seriøst kun 5 trin op i flyveren, så lille var den. Jeg slå hælene i af ren frygt. Min mand bogstavelig talt hev og bar mig op i den maskine, han synes jeg var frygtelig pinlig 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg kender det alt for godt. Jeg har opgivet at flyve, fordi jeg er decideret rædselsslagen. Jeg har aldrig været glad for at flyve og den sidste gang jeg fløj for 3 1/2 år siden, havde vi turbulens på vejen hjem. Jeg har aldrig i mit liv været så bange, jeg var sikker på at jeg skulle dø og jeg lovede mig selv ALDRIG at sætte mig selv i den situation igen. Rimelig træls, når jeg jo gerne vil rejse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja det er virkelig forfærdeligt at have det sådan 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS ETSY TIP # 46