UGENS ETSY TIP # 46

etsytip

RockSteadyCases  |  BeebieDesigns   |  DessiDesigns   |  CRCases 

Jeg ved ikke helt, om det med personlige, farverige og specielle telefon covers er yt. Jeg har personligt ikke haft et cover på min telefon længe. Men jeg faldt over lidt forskellige steder på etsy, hvor man kan få lavet personligt cover til telefonen med dit navn eller en bestemt farve eller andet. Jeg ville i hvertfald smide tippet videre, da de koster mellem 50-120 kr. de fleste af dem. Rigtig god søndag.

I kan se alle ‘ugens etsytip’ her.

Dagens tip – fantastisk antirynkecreme på budget

p1010019

Cien anti wrinkle q10

For et par måneder siden stod jeg foran spejlet på mit nye, store badeværelse, og kiggede på mig selv. Det er et kæmpestort spejl, med nogle meget skarpe spotpærer ovenover. Pludselig kunne jeg se nogle fine linjer henover min pande, eller hvad jeg kaldte rynker. Det gav mig en lille smule panikfølelse fordi det igen mindede mig om min alder og alle mine tanker om børn f.eks. Det kan I læse mere om I indlægget her.

Det resulterede i, at jeg straks måtte online og søge på rynkecremer. Jeg har aldrig troet på effekt i rynkecremer og jeg tror egentlig stadig ikke helt på det. Men jeg søgte alligevel, og de fleste steder bliver det da også konstateret, at den slags ikke virker meget bedre end en helt almindelig fugtighedscreme. Der var dog alligevel et par cremer, som skulle have en synlig effekt. Jeg fandt en serie, som jeg besluttede mig for jeg skulle købe. Efter lang tids søgen måtte jeg konstatere, at denne serie ikke sådan lige er til at få fat i på nogle webshops, hvorfor jeg måtte i gang med at gennemsøge Amazon. Jeg fandt alle de produkter jeg skulle bruge, men fra forskellige sælgere og lande og portoen endte med at blive over det dobbelte af totalprisen, og så ville jeg stadig ikke vide mig sikker ift. told. Så jeg besluttede mig for, at det alligevel var for dyrt og omfattende.

Jeg kiggede videre og faldt så over en rynkecreme, der er kåret i TÆNK test, som den bedste. Eller den næstbedste. For nogle år tilbage godt nok. Jeg besluttede mig for at prøve den af og derfor må jeg simpelthen anbefale jer den. Jeg har brugt den i en lille måned nu. Det var en lang intro for det, som jeg egentlig vil skrive, nemlig hvor fantastisk den creme er. Jeg har købt både dag – og natcremen og den er virkelig anbefalelsesværdig. Jeg har prøvet mange cremer, olier og forskellige slags serum efterhånden, flere af dem hører helt sikkert også til mine yndlings. Men dissse fra lidl placerer sig altså blandt nogle af mine ultimative favoritter. Det bedste af det hele er, at ALLE kan være med rent økonomisk, de koster nemlig kun 30 kr. og kan købes i Lidl. Om de har den store effekt på rynker/fine linjer ved jeg ikke, men det er en virkelig lækker creme og jeg kan kun anbefale den. Den er helt ideel, ikke for let og vandet, ikke for tyk og fedtet, men den helt rette konsistens. Den trænger let ind i huden og efterlader den blød og lækker.

8 ugers Challenge OG en præmie til jer

vsfight

OBS!! I SKAL HUSKE AT SKRIVE I KOMMENTARFELTET AT I HAR STEMT, OG HVEM I HAR STEMT PÅ, ELLERS KAN JEG IKKE TRÆKKE LOD.

Mattis og jeg er gået i gang med en 8-ugers challenge, som jeg tænkte jeg ville dele med jer. Måske nogle af jer har lyst til at være med eller i hvertfald bare følge med. Det kan også være det kan inspirere jer til selv at lave en form for pointsystem. I hvertfald bliver det hermed delt. Udfordringen går ud på, at vi hver især har opstillet nogle mål for os selv ift. kost og træning. Så har vi lavet et udførligt pointsystem som både belønner og straffer, det vil jeg forsøge at forklare herunder. Da Mattis og jeg ikke har de samme mål eller aftaler, er det heller ikke de samme ting der giver straf. OG selvfølgelig, I kan ’spille’ på hvem af os der vinder og selv vinde en MEGA fed præmie!

Mine mål: At følge AIP diæt og træne minimum 3 gange om ugen (og ingen snacks i form af slik, kage, chips etc.).

Mattis’ mål: At spise sundt (ingen snacks i form af slik, kage, chips etc.) og træne 3 gange om ugen.

Vores pointsystem er sat op således:

50 point pr. dag klaret (dvs. man har holdt sig til sin ’kostplan’)

30 point pr. træning

2 point pr. 1000 skridt + 5 point oveni, hver gang man passerer 10.000 skridt

5 point pr. greenie drukket

5 point pr. halve liter vand

BONUSPOINT: 5 point pr. gennemførte træning, man har sat som mål.

Minuspoint:

100 minuspoint pr. misset træning (man gør det op om søndagen, da aftalen er 3 gange om ugen)

120 minuspoint, hvis man falder i, dvs. afviger fra den planlagte kur.

I løbet af de næste 8 uger har vi hver 2 fripas, som betyder man kan spise/drikke hvad man vil uden at få minus.

Vi tæller point sammen hver dag og lige pt. fører Mattis, men jeg skal selvfølgelig nok vinde 😉 Vi konkurrerer nemlig også om en præmie i sidste ende: 2000 kr. (hvor vi hver har smidt 1000 kr.). Vinderen af de 2000 kr. må KUN bruge disse penge på sig selv. Man må gerne bruge dem på at lave noget, der inkluderer den anden, men man må ikke bruge pengene på gaver til den anden. Man må også gerne bruge alle pengene på tøj eller sko 😉

Derudover har vi gaver undervejs, til os selv og hinanden. Så udover vi konkurrerer, så hepper vi også på hinanden. Den største præmie af alle, bliver forhåbentlig, at vi efter 8 uger kan se effekten af vores hårde arbejde.

Vi har været i gang i 3 dage og stillingen ser indtil videre således ud:

Mattis: 303 point

Line: 247 point.

Præmier:

–          Mattis får en præmie af mig, når han rammer 2000 point

–          Jeg får en præmie af Mattis, når jeg rammer 2000 point.

–          Mattis får en præmie af mig, når han rammer 3500 point.

–          Jeg får en præmie af Mattis, når jeg rammer 3200 point.

–          Mattis får en præmie af mig, når han rammer 4500 point.

–          Jeg får en præmie af Mattis, når jeg rammer 4500 point.

–          Hvis man klarer alle 8 uger er der en stor præmie fra den anden.

–          Vinderen får 2000 kr., som de må og skal bruge på dem selv

Det var vist det og alle reglerne. Måske virker det uoverskueligt, men det er faktisk rigtig simpelt. Der er ikke for mange ting der giver point eller minus, og vi har lavet minuspointene høje, for så ved vi, at hvis vi falder i, så skal vi arbejder meget hårdere for at ’tjene’ de point ind igen. Vi elsker at lege og spille, og konkurrencer er noget som også er sjovt for os, så vi tænkte at lave sådan en form for ’kur’ til en sjov og hyggelig ting, hvor vi både kan heppe på hinanden og dyste om en præmie. Indtil videre går det godt, men det er også lige i starten jo.

Og hvad er så formålet, tænker I måske? At komme lidt ud af vores usunde vaner, og på en sjov og hyggelig måde, ændrer dem til noget bedre. Mit mål er, modsat Mattis, også at smide nogle kilo og stramme op, hvor Mattis gerne vil være stærkere og sundere. Efter de første 4 uger må vi ændrer i planen ift. kost og træning, men ikke før. De aftaler vi har lavet er gældende for 4 uger ad gangen. Efter de første 8 uger, vil vi snakke om, om vi skal lave en ny challenge eller fortsætte.

OG nu til den præmie I kan vinde. I kan nemlig stemme herunder på,  hvem I tror vinder når de 8 uger er gået. Vinderen er den med flest point i alt. Jeg trækker lod blandt dem der har gættet rigtigt om en MEGA lækker præmie, så husk at skriv i kommentar feltet efter I har stemt og hvem I har stemt på. Jeg afslører præmien tæt på udfordringens udløb, men jeg kan love den er lækker og både mænd og kvinder kan bruge den!

OBS!! I SKAL HUSKE AT SKRIVE I KOMMENTARFELTET AT I HAR STEMT, OG HVEM I HAR STEMT PÅ, ELLERS KAN JEG IKKE TRÆKKE LOD. I ER FLERE DER STEMMER UDEN AT SKRIVE EN KOMMENTAR, MEN JEG KAN IKKE SE HVEM I ER, SÅ HUSK AT KOMMENTER!

HVEM VINDER 8 UGERS CHALLENGE?

View Results

Noget om alder, rynker og babyer… mest babyer

joey-on-turning-30

Jeg tænker for tiden meget over min alder. Og rynker. Og dét at få børn. Mest det sidste. Jeg er 29 år gammel. Niogtyve. Er I klar over, hvor gammelt det er? Jeg kan slet ikke forstå, at jeg i år fylder 30. Jeg synes det er så vildt at tænke på, at jeg snart er en 30-årig kvinde. Jeg føler mig stadig ikke voksen, og var det ikke meningen man skulle føle det nu? Eller får man det så nogensinde som om man er voksen?

For mig fylder det meget med børn for tiden. På den ene siden tænker jeg, at jeg er klar. Men dette handler kun om min alder, for jeg er slet ikke klar indeni. Jeg taler meget med veninder om det for tiden, og det føles så skræmmende ’tæt på’ det med at få børn. Det betyder jeg tænker rigtig meget over alle de ting man skal igennem, ikke bare graviditet og fødsel, men det helt nye liv man skal til at have med et barn. Jeg er for tiden bange for, at jeg aldrig kommer til at føle mig rigtig klar til at få børn. Der er så mange ting jeg nyder ved mit liv, som det er nu, og jeg kan have svært ved at se, hvordan jeg pludselig skal tage hensyn til en andens behov 24/7. Og hvad hvis man fortryder når barnet er kommet? Hvad hvis man ikke elsker det? Kan det overhovedet ske?

Jeg har altid tænkt, at jeg selvfølgelig skal have børn. Det tænker jeg stadig, og jeg er også sammen med ham jeg gerne vil have dem med. Jeg kan godt lide børn og tanken om min egen lille familie føles også rigtig. Men der er alligevel skræmmende langt fra tanke til handling, også selvom alderen for alvor ’nærmer’ sig. Der er ingen der bestemmer at man skal have børn inden man er 30, det ved jeg godt, men mine egne forestillinger om det liv jeg skulle have, det var altså, at jeg havde mit første barn som 28-årig. Og det skete ikke.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at føle mig rigtig klar, om jeg nogensinde er klar til at lægge mine egne behov, min frihed og min tosomhed med Mattis på hylden, for at få en baby. Og så tænker jeg over, om man skal nå til et punkt, hvor man beslutter sig for at NU er det nu. ’Når jeg er 31 år, så går vi i gang’, men det gør mig vel ikke mere klar at vente de år? Jeg er nysgerrig på at høre fra jer, der har fået børn: følte I jer klar da I tog beslutningen? På hvilken måde har det påvirket jeres liv og er der ting I gerne ville have gjort anderledes eller følt anderledes inden I fik børn? Er der nogen af jer, der har stået i den situation, hvor det skete og I besluttede jer for at få barnet, og så følte jer klar da det kom?

Jeg er også mega nysgerrig på at høre fra andre, om I også har lidt panik over jeres alder og børn? Gør I jer tanker om, hvornår I er klar til at få børn eller har I en deadline for, hvornår det er tid? Og er der nogle af jer søde læsere, der er gravide og sidder med en masse tanker omkring det? Og på hvilken måde?

Jeg nyder virkelig, at jeg kan være spontan med Mattis, ift. Vi f.eks. gerne vil rejse. Jeg skal ikke tage stilling til at ønske ferie i industriferien, fordi det er det eneste tidspunkt mine børn har fri. Jeg kan være rimelig spontan og fleksibel når det kommer til aftaler i mit liv, og jeg kan godt frygte det med, at når først jeg har sat et liv til verden, så bliver jeg låst på en helt anden måde. Og nu sidder du måske og tænker ’du skal da slet ikke have børn, med alle de negative tanker du har om det’ men det er jo også fordi, jeg ikke VED hvordan det så er, når barnet er her. Jeg kan høre om det, om hvor fantastisk en kærlighed det er, helt ubetinget og ubeskrivelig. Jeg kan også se søde babybilleder og film og tænke ’ej hvor hyggeligt, hvor ér det en sød baby’, men hvordan det reelt bliver, det kan jeg jo af gode grunde ikke vide. Som det er lige nu, så fylder frygten og bekymringerne mere end tanken om, hvor vidunderligt det bliver. Sådan har det ikke altid været, og jeg tror det handler om min alder. Det handler om, at jeg ikke længere tænker om det at få børn, som en hyggelig ’ude i fremtiden’ ting, som jeg ikke behøver give meget mere tanke end dét. Nu nærmer jeg mig (og har passeret faktisk) den alder, hvor jeg selv tænker, at børn skal være en del af billedet. Men man skal jo ikke gøre noget man ikke har lyst eller er klar til.

Men så har jeg talt med andre, der har de samme bekymringer om, at man måske aldrig rigtig bliver klar? Bliver man nogensinde klar til at slippe ferier, fleksibilitet, tosomhed og frihed? Får man pludselig følelsen af, at NU er jeg klar, NU skal der være noget mere i mit liv end bare..? Jeg håber det, for jeg ser ikke mit liv med Mattis uden børn også. På et tidspunkt.

Jeg forsøger at sige til mig selv, at Mattis og jeg kan tale om at smide pillerne, sådan for alvor, når jeg fylder 31. Indtil da, der vil jeg forsøge ikke at panikke så meget over det og bare nyde, at de næste par år, der er det bare mig og mit livs kærlighed. Og selvfølgelig, ej at forglemme, vores to små pelsede børn. For nu, er det sådan jeg ønsker det, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre fra jer, både med og uden børn. Det hele fylder meget for tiden, og Mattis har på ingen måde den samme panik som mig, så det giver bedre mening at høre fra nogle, som enten sidder med de samme følelser, gravide eller ej, eller fra jer, som rent faktisk har børn og får det hele til at hænge sammen.

Ugens etsy Tip # 45

etsytyp

Industrialrepublic here  |  Randldesignstudio here  |  Stereometricdesign (10% discount code STEREODISCOUNT10) here  |  Artisanlifestyle here

Ugens etsytip startede med at være en ugentlig ting herinde. Men hurtigt fandt jeg ud af, at det blev lidt for stort et arbejde, at skulle finde nye, spændende ting hver uge. Så nu er det sådan en når jeg finder noget fedt-kategori. Og dét har jeg gjort, fundet noget fedt. Jeg er nemlig i fuld gang med at indrette mit nye, lækre hjem og lige nu mangler vi at finde lamper over spisebordet og  til soveværelset. Jeg er faldet over de 4 ovenstående shops og er meget ude i at købe to lamper fra ’stereometricdesign’ til at hænge over spisebordet. Jeg skrev til sælger for at høre, om han ikke var interesseret i at jeg og mine læsere kunne få en rabatkode, hvis vi gerne ville købe hans lamper. Han svarede, at de er et lille firma og alle lamper er 100% håndlavede, så han kunne kun tilbyde en 10% rabatkode. Men det er bedre end ingenting, hvis man nu har lyst til at købe. Jeg viser dem over mit spisebord, når de er købt. Det bliver nok først i næste måned, da jeg ikke har råd denne måned. Jeg overvejer også to bordlamper fra ‘randldesignstudio’ til vores soveværelse, synes de er SÅ fede. I finder alle etsytip jeg har lavet her.