Store spisebordsspørgsmål

nu må det være nok!

Jeg er så træt og udmattet. Og vred og frustreret. Og skide ked af det. I over 3 år har jeg nu døjet med kløende eksemhud, jeg skrev et indlæg i april 2016 omkring det (I kan læse det her) hvor der kom over 100 kommentarer. I havde mange gode forslag og jeg har forsøgt det meste af det. Jeg beklager indlægget indeholder nogle mindre lækre billeder, men jeg delte et lille opslag på min instagram forleden og flere skrev tilbage privat. Der er flere der har lignende problemer og andre har skrevet fordi deres børn døjer med det. Derfor tænker jeg det måske kan give mening med et indlæg, der var mange gode råd i det sidste.

Sagen er den at jeg har, i over 3 år nu, døjet med noget eksem/allergi something, som klør og klør og FUCKINGPISSEHAMRENDEPIKKEKLØR. Jeg har været til læger, hudlæger, vagtlæger, fået taget blodprøver og allergitests. Flere gange. Jeg har accepteret diagnoser som herpes, for efter 10 dage at blive ringet op og få konstateret, at dét er det i hvertfald ikke. Jeg har accepteret ‘det er væggelusbid’ for derefter, at få konstateret, at det er det heller ikke. Ringorm, fnat eller andet i den dur er det heller ikke. Jeg har taget til takke med ‘du har meget fin hud, fine små porer, prøv en anden creme’ – ligesom jeg har skiftet cremer ud i ét væk. Prøv at gå mindre i bad/Prøv at skift din creme ud/prøv denne her creme/prøv helt at lade være. Alt er prøvet. Hudlægen konstaterede, at jeg har nældefeber. Og den åd jeg også. Hun tog ingen prøver, kiggede blot på min hud, fortalte mig lidt om diagnosen og sendte mig hjem. Jeg var lidt trist over det, det er eftersigende ikke noget der går væk, og det kan komme anytime. Så jeg slugte piller i ét væk og smurte mig på de kløende områder. Senest var mistanken ‘dermatitis herpetiformis’, som er en hudlidelse hos folk med cøliaki (glutenintolerans). Prøvesvaret er netop kommet tilbage, der er ingen tegn på cøliak, hvilket jo er fedt (ville være så ked af at være glutenallergiker) men samtidig hamrende frustrerende, for hvad er det så?

Jeg har prøvet alle cremer, olier, piller, tests og tiltag. Jeg har overvejet om det er noget jeg spiser jeg ikke kan tåle. Hudlægerne mener jeg har kronisk nældefeber. Problemet er bare, at intet hormoncreme/allergipiller/antikløe har virket og jeg har pt. ikke sovet en sammenhængende nat i 7 dage. Det er uholdbart, jeg kan ikke passe mit arbejde, jeg kan ingenting. Jeg bader i disse dage 4 gange om dagen, iskolde, hurtige bad, som lindrer kløen en smule. Så står jeg derude og tuder og fryser og samtidig er det det eneste der hjælper. Det virker måske langt ude at være så presset over kløe og udslæt, der er folk der fejler noget langt værre. Men jeg kan næsten ikke være i mig selv. Der er intet tøj jeg kan holde ud af have på og BH er fuldstændig udelukket. Udover det klør helt vanvittigt, så brænder det også og er varmt og ømt, fordi jeg klør i det.

 Jeg er træt af det her, jeg er pissehamrende frustreret og ked af det. Det er møgubehageligt og virkelig ikke særlig pænt heller. Jeg skal til allergilæge snart og håber på noget stærkere creme eller en sprøjte med binyrebarkhormon som kan hjælpe. Kender I noget god creme/sæbe, som skulle virke lindrende mod kløe? Har hørt om en serie fra A-derma som skulle gøre dette, men kan ikke finde den? Døjer du med noget lignende? Hvad har hjulpet? Har I prøvet CBD olie? Virker det?

Jeg har også tænkt mig at starte på AIP diæt, som er en antiinflammatorisk diæt jeg vil køre i 4 uger. Det er en ny verden for mig, så hvis I har erfaringer med denne, så tager jeg med glæde imod det også.

Jeg beklager endnu engang brokkeindlægget, men jeg håber bare sådan på, at der er et godt råd eller to, eller nogen af jer der har stået i lignende situation, som har en idé til hvad man kan gøre/hvad det er. Jeg føler det er mig der sidder og googler mig til forskellige mulige sygdomme det kan være, og så præsenterer jeg det for min læge som enten sender mig til tests eller andre læger. Det er bare frustrerende. Oveni alt det gode der sker, men det skal nok komme i et andet indlæg. Igen, jeg beklager billederne, de er hudløs ærlige, sådan helt bogstaveligt.

eksem

   

97 kommentarer

  • Louise

    Begge mine råd er antiinflammatoriske:
    Prøv min 2 måneder hvor du kun spiser antiinflammatorisk mad. Dvs grøntsager, nødder, frø, bælgfrugter osv, kan ikke lige huske hele listen men buttom line er bare undgå alt sukker , brød, hvede og animalske produkter. Animalske produkter holder kroppens inflammationstal oppe.
    Nr 2 råd er lidt nemmere at gå til, drik en masse vand med hampepulver i. Eller bare spis hamp på den ene eller anden måde. Spis 1 bøtte hampepulver om dagen i 5 dage fx. Eller køb cannabisolie, det er endnu nemmere så behøver du ikke struggle med alt det pulver.
    Og slug så mange fed hvidløg du kan på dage hvor det er slemt .
    God bedring <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Morten

    Hej. Søg på histamin intolerance på Google . Kunne måske være noget. Mvh Morten

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Sover du med bomuldshandsker fra apoteket? 🙂 Det hjælper mig med min nattesøvn, så jeg ikke kradser så meget. Sover også rigtig koldt og et et langt, økologisk natsæt i bomuld. Og i koldt rum 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Renée

    Hej,

    Jeg oplevede for 7 år siden det PRÆCIST samme udslæt efter jeg havde opholdt mig i Spanien et år. Ingen læger kunne finde ud af hvad det var men videresendte mig til en hudlæge. Jeg er ovenud lykkelig for at jeg rent tilfældigt valgte Hudlæge Edgar Lauritzen i NV, for på under 2 uger var jeg diagnosticeret.

    Det viste sig at jeg hele mit liv har haft atopisk dermatitis med en særlig allergi overfor visse parfumer og sydamerikanske olier (som findes i mange træmøbler), men fordi jeg i mit barndomshjem var blevet udsat for parfumen konstant havde udviklet en form for tolerance. Med det samme jeg flyttede væk fra hjemmet i en længere periode opstod problemet altså. Hudlægen lavede en fuld-ryg-priktest på mig hvor jeg fik beskrevet mine deciderede allergener og jeg ved nu, at jeg ikke kan tåle skyllemiddel med nogen som helst parfume tilsat og så kan jeg heller ikke tåle den træsort mine forældres spisebord er lavet i (der er derfor kommet børnedug på, haha!).

    Jeg kender VIRKELIG til din smerte og det handicap det kan være. Man føler, at ingen i verden forstår en når man er nødt til at stille sig i frostgrader ude i regnen og bare græde fordi det klør så meget..

    Mit bedste råd er at tage hen til Edgar mens du har udslæt og kræve en priktest. Da der ikke findes en evidens-baseret behandling for kontaktallergi eller atopisk dermatitis tilbyder de lysterapi og selvfølgelig at man holder sig væk fra det der udleder allergien. Kommer du alligevel i kontakt med noget der giver allergi kan jeg anbefale Xylocain som er lokalbedøvende creme, som kan købes overalt (hos mig endda i Brugsen), undgå for guds skyld at overforbruge binyrebarkhormon da det bare er rigtig skidt for kroppen.

    Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Jeg har døjet med kløe og udslet siden jeg var 14, jeg har prøvet det ene gift efter det andet. Alverdens cremer, kost omlægninger osv. og jeg har konsulteret forskellige læger. Først da jeg meldte mig ind i psoriasisforeningen- jeg er nu 42´, hørte jeg om lysbehandling. Jeg er kommet i behandling hos en hudlæge med uvb-lys, jeg har været i behandling i 4 mdr. 3 behandlinger om ugen, startede med at få lys i 10 sekunder og er næsten oppe på 2 minutter. Min eksem er næsten væk. Du må få din læge til at give dig en henvisning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for din kommentar, det vil jeg undersøge med det samme <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe K

    A-derma fra apoteket og krokodilleolie er det der redder min hud, og min datters, vi har sindssygt sart hud, får ofte eksem osv, men A-Derma og krokolie er som oftest en vinder. Så indtager vi ingefær og gurkemeje i store mængder (som shots, i juice, i mad), ved ikke om det virker, men efter vi er begyndt, er huden altså blevet bedre. Vi kombinerer med aloe vera shots og MK olie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg har tidligere fået fjernet min psoriasis via diæt, som også har virket på andre former for eksem.

    Dr Pagano diet hed den, grundlæggende: ingen alkohol, ingen natskyggefamilieplanter (tomat, kartoffel, chili, peberfrugt, aubergine og lidt til), ingen fede mælkeprodukter, ingen okse- og svinekød (jeg er vegetar, så måske var der flere detaljer på kødfronten, men i hvert fald gerne fisk), ingen junkt/stegt mad og ingen sukker, og så mest bare grøntsager og grove kornprodukter, etc.
    På et par måneder fik jeg store plamager af min psoriasis væk, og det har næsten holdt sig væk siden, hvilket er knap tre år siden 🙂 Min psoriasis var ikke så stor, men kløede også meget. Sig til, hvis du vil se billederesultater.

    Ellers bruger jeg kokosolie til at smøre mig ind i, fordi det er det mest naturlige produkt, man kan finde, og at det bliver siddende og ikke går væk ved almindelig afvaskning. Min veninde, som havde meget eksem på hænderne, prøvede også kokosolie i stedet for x-antal apotekcremer og lignende, og hun fik dæmmet ned for eksemen bare med det.
    Men ja, psoriasis er også en inflammatorisk lidelse, så der er sikkert nogle mere opdaterede diæter på markedet. Du må gerne låne min diætbog ellers, ellers koster den 100 kr. på amazon 🙂

    Især alkohol er en spiller for mig, og det tror jeg nogen gange, at danskere glemmer at se på generelt, men kun fokuserer på andet kost 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har haft det sådan de sidste 6-7 år, og der er stadig ingen læger, der kan finde ud af præcist, hvad der er galt. Jeg er blevet udredt for diverse allergier, men er ikke allergisk over for hverken dyr, parfume o. lign.

    Kostændringer har kun en kortvarig effekt i mit tilfælde, og hormoncreme orker jeg ikke.

    Jeg har absolut ingen mirakelkur, men denne her fungerer for mig:
    https://ecooking.dk/produkt/multi-olie-parfumefri-500-ml/

    Jeg smører den på inden, jeg går i bad, og blander lidt i en fugtigshedcreme efter – det plejer at lindre.

    Jeg håber, du finder ud af, hvad der er galt, for det er pisseirriterende at rende runde og kløe hele tiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira

    Hej
    Har selv atopisk hud med tendens til svær eksem. Har du fået en antibiotika kur? Da mit var på sit værste (lidt værre end dit), fik jeg en stærk tablet-kur, da irritationen, kløen og rødmen jo er inflammation/betændelse..
    Det hjalp hos mig. Nu smører jeg med mild, fed creme, hvis jeg har svær kløe tager jeg anti-hestaminer og ellers accepterer at jeg er født med en træls hud.. Håber det bedste for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har du prøvet cremen Eucerin Aquaphor (https://www.med24.dk/personlig-pleje/hudpleje/specialcremer/eucerin-aquaphor-soothing-skin-balm-40-g?dfw_tracker=26995-26051&gclid=Cj0KCQiAyszSBRDJARIsAHAqQ4rdNoLHaQk5ba1_IJVCidNK-txjbbQE_i7z7p2g4NPzLujUon2y9boaApnZEALw_wcB)?

    Den fungerer rigtigt godt for mig, når jeg får udslæt/eksem på arme og hænder. Den fjerner ikke problemet, men den lindrer hos mig og tager en del af kløen og genopbygger huden, når den bliver “slidt” af udslæt/behandlinger med hormonsalver.

    Hvis du ikke allerede har været der, kan jeg anbefale hudlægen Annemette Oxholm på H. C. Ørstedsvej (Frederiksberg). Jeg fik meget hurtig og effektiv hjælp til mine hudproblemer og fandt ud af en række ting, jeg ikke kunne tåle. Måske det var et forsøg værd? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Din kost er det absolut vigtigste!
    Mit råd er (i 3 mdr min.) :
    – Spis vegansk samt udeluk alle former for sukker og brød/hvedeprodukter
    – brug kokosolie til huden og intet andet, lad den få ro og sol og prøv at lade være med at røre for meget ved den selvom det er svært!!!
    1000 kram herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Har du prøvet at droppe mælk, sukker og hvede? (Ikke bare gluten/laktose). Og alt sukker, som i intet. Det virker nogle gange på udrensning i kroppen og huden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Dose

    Åh gud søde! Hold op hvor fortjener du ikke den omgang du er igennem! 😮

    Jeg har haft det på samme måde i 3-4 måneder nu! Heller ingen læger eller hudlæger kan give er svar, mine blodprøver er der intet i vejen med.. Jeg er SÅ træt af det – så jeg forstår dig fuldt ud!

    Jeg har endnu ikke fundet noget der virker – men sig eeeendelig til, for jeg vil gøre alt!
    Jeg er træt af at have knopper over det hele, ikke kunne tage BH på, at vågne op om natten (efter man endelig er faldet i søvn) fordi man klør sig selv i søvne…

    Jeg håber du finder ‘kuren’
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D.

    Det ligner meget samme udslet, som jeg har. Jeg har været hele turen igennem og blevet undersøgt for bl.a. nældefeber, men det har jeg ikke.
    Er du ikke blevet tjekket for nældefeber, så bliv det! Og bliv evt. henvist til Bispebjerg Hudafdeling, de er så dygtige og også vant til tilfælde hvor folk bare klør og man ikke ved hvorfor.

    Jeg har prøvet AIP. Det er noget du skal gøre, hvis du har antistoffer i blodet. Har du ikke, er det ligegyldigt, for det er en kost lavet til at sænke antistoffer. Jeg har antistoffer, men jeg har måtte opgive kosten, da den i min verden er sindssyg hård, da der er virkelig mange ting man ikke må spise, som man ellers finder sunde (fx tomat, peberfrugt, alle bælgfrugter mm.). I mine øjne fremstod palæo ligrpludselig som ren barnemad ift. omlægning af kost.

    Jeg sværger til Aderma serien! Du kan købe den på almindelige apoteker landet over. Deres linje “Exoderma” er skøn. Jeg bruger deres sædebad, bodylotion, sæbebar til badet og shampoo (børnehshampoo) – det er noget af det eneste, som indtil nu har hjulpet mig. Så afsted på apoteket, hvis du spørger mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanya

    Puha altså.. det ser voldsomt ud med det udslæt / eksem. Det er træls at det ikke er blevet bedre for dig endnu.
    Har du overvejet om det er farvestoffer og kunstig konserveringsmidler, som du reagerer på? Jeg selv reagerer kraftigt på kunstig farvestoffer og også på alkohol. Jeg blusser kraftigt op og får udslæt lignende det under din arm, samt smerter i maven. Udslættet klør vanvittigt meget og hele min hud kan komme til at klø.
    Jeg bruger olie efter badet – smører kroppen ind i olie mens huden er fugtig og så tørrer mig derefter. Hvis huden stadig virker tør eller kløende, så tager jeg bodylotion på også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja Nielsen

    Det du har under armene ligner meget det nældefeber jeg døjede med en gang. Mit kom til udtryk hver gang jeg trænede, hvor hele kroppen blev rød, hævet og brændte ad helvedes til! Jeg fik af vide at det var fordi jeg havde mange affaldsstoffer i kroppen, som kom ud når jeg svedte, og så reagerede nældefeberen kraftigt. Det gik dog i sig selv efter et par år med brand, svie og
    Kløe, så jeg kan ikke hjælpe meget med behandling, da jeg bare fik en standard creme. Det med affaldsstoffer er dog værd at tjekke, hvis det kan hjælpe 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Øv for en træls situation.
    Jeg forstår dig fuldt ud, sådan en kløe er lige til at blive helt sindssyg af.
    Jeg begyndte at få kløende udslæt over stort set hele kroppen for 7 måneder siden og stort set ingen antihistamin hjalp mig, ej heller prednisolon kur. Blev henvist til allergicentret på Odense universitets hospital og har fået konstateret kronisk nældefeber. Man vil ikke undersøge udløsende faktor, da det efter så lang tid må forventes at det er autoimmunt, så det simpelthen er min krop der reagerer på sig selv.
    Jeg får dagligt telfast 180mg x 3 og skulle lave en nældefeber dagbog, for at dokumenterer udslættets omfang og hvor plaget jeg var af kløen. I halvanden måned var jeg fortsat plaget trods den dosis medicin og skulle egentlig skifte præparat. Men på magisk vis har jeg pludselig ingen nældefeber haft i 2 uger nu.
    Næste step ville være xolair injektioner.

    Prøv at tjekke fb gruppen ‘nældefeber – gode råd mod det..’ ud. Det kan være du kan få et godt tip derinde.
    Jeg krydser fingre for at det hele snart lysner for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Okay. Tak for din kommentar <3, jeg tjekker facebookgruppen ud med det samme :)Jeg fører også 'dagbog' igennem en nældefeberapp. Jeg må lige høre mere om hvad det xoliar er, der er flere her der nævner det nemlig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Xoliar har hjulpet mig efter kronisk nældefeber i 6 1/2 år. Jeg kunne ikke tåle antihistamin så til sidst prøvede de med xoliar, som har givet mig livet tilbage igen 😊 se om du kan få xoliar, hvis ikke antihistaminen virker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofia

      Hvor ofte skal du tage det og kan man stoppe med at tage det helt? Hvor længe skal man være i behandling med det præparat?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofia

      Vil meget gerne høre fra dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melisa

    Det virker som om du udsætter din krop for noget den ikke kan tåle, og den reagerer i form af et udslæt. Man kalder det vist urticaria. Kan være der er noget i din kost du ikke kan tåle eller måske er der noget af det tøj som du går med som giver dig udslæt. en mulighed kunne også være at du har en form for immunforsvarssygdom, så din krop angriber sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja, alt det du nævner kan være årsag. Det er bare så mega svært at finde ud af præcis hvad det er..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecil

    Min 3-årige søn har døjet meget med børneeksem og fra han var 4 mdr smurte vi ham med div hormoncremer hvis styrke blev skruet op flere gange. Det hjalp ikke – blev bare værre. Og han kradsede sig til blods hver nat. Vi læste på Carsten Vagn Hansens hjemmeside at Livets Olie (kæmpenatlys og hørfrø) var godt og vi gav ham det på en ske samt smurte hans hud i olien. Og sø begyndte vi at give ham fiskeolie. Det hjalp – og hans eksem har været holdt nede i ret lang tid efterhånden. Jeg ved det er en jungle, og hormoncreme (locoid) har hjulpet på mit eksem på øjnene (udløst af kontaktlinsevæske – og nu kronisk eksem, som kommer når jeg bruger make-up). Men der er alternativer som sommetider kan være gode (og mildere).
    I øvrigt så jeg et program på TV2 play forleden om at spise sig rask – der var en kvinde med hudproblemer som fik det meget bedre. Ved dog ikke om det var alm acne eller mere eksem-agtigt.
    Rigtig god bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak for din kommentar <3 Det vil jeg kigge på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bethina

    Min datter har døjet med meget eksem, der kommer og går som det vil. Her hjælper et havrebad. KRÆS laver en pulver, men man kan også nemt lave det selv med havregryn i en sok evt. Prøv at google lidt mere info 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Har du prøvet Betnovat creme? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Nej, det kender jeg ikke 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Jeg bruger det altid, hvis jeg får en form for udslet eller eksem, og der virker gang på gang! Der er en ret hidsig creme, så man skal være lidt påpasselig på påføringsmængden, men prøv at give det et skud! ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kunne det være du måske ikke kan tåle hunde hår? Jeg tænker det godt kunne være kost. Måske er der noget du ikke kan tåle.

    Jeg har hørt Raunsborg produkter skulle være godt for dem som kæmper med hudirritation. God bedring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Er blevet testet for hund og kat. Og fik først hund et par år efter det hele startede.

      Jeg vil kigge på Raunsborg 🙂 tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det’ sgu træls du ikke kan finde ud af hvad du fejler. Jeg ved ikke om Aleo vera kan hjælpe mod klø, men det er et forsøg værd. Det har hjulpet mod mange ting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Her har min mand og søn haft god effekt af La Roche-Posay Lipikar Syndet AP+ creme og badesæbe. Hos min søn er eksemen helt forsvundet og min mand er plaget i MEGET mindre grad end før. Her kom effekten først, da de også begyndte at bruge badesæben. Deres hud blev simpelthen udtørret af almindelige sæber. Produkterne kan fåes på apoteket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Nielsen

    Jeg har ingen erfaring selv, men har læst meget godt om raunsborgs produkter til problemhud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Marie

    Nej, hvor ser det vildt ud. Dog synes jeg overhovedet ikke, det ligner nældefeber. Jeg har selv lidt af kronisk nældefeber i tre år, men det er heldigvis fuldstændig væk nu. Jeg blev også testet i hoved og røv for ALT mellem himmel og jord. Intet kunne påvises: Kun at jeg havde kronisk nældefeber uden at vide den udløsende faktor. Jeg tog gennem flere år prednisolon (binyrebarkhormon) og det var så slemt mod min mave. Jeg følte, den snørede sig fuldstændig sammen, og jeg havde store smerter. Efter tre år kom jeg med i et forsøg på Bispebjerg Hospitals hudafdeling. Jeg fik to sprøjter i maven en gang om måneden med noget medicin, der hedder Xolair. Pludselig var min nældefeber væk. Langsomt trappede jeg ned til en enkelt sprøjte om måneden og efter noget tid ingen sprøjte. Og så var nældefeberen væk. Xolair er det mest fantastiske, der er sket i mit liv. Dog var jeg aldrig i tvivl om at jeg havde nældefeber. Jeg havde de der karakteristiske runde “ringe” rundt over hele kroppen, og ringene sad aldrig det samme sted i mere end 24 timer. Jeg synes ikke dit ligner nældefeber, men hvis det er, så spørg om Xolair!
    Håber du snart får noget ordentlig hjælp, for jeg har været i din situation, og det er helt ulideligt og invaliderende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak for din kommentar <3 Jeg hører om Xoliar, eller spørger om de kan lave flere tests for om det måske er noget andet.. dejligt for dig at det er helt væk,det må være den største lettelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg syntes det lyder som noget psykisk, min gode veninde gennem mange år reagerer med vild vild uforklarlig eksem og udslæt hver gang hun er stresset og har en sygdomsperiode og når hun får det bedre i sindet går eksemen væk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja, det kan muligvis også være noget psykisk,..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej søde du,
    Jeg har en kronisk hudinfektion, hvortil jeg fik afvide at stærke piller og en stærk creme var det eneste der hjalp – men det gad jeg ikke! Et liv på stærk medicin? Nej tak. Jeg gik til akupunktur der hjalp helt absurd meget på det, nu er det så lidt så det ikke er noget der genere længere 🙂 jeg synes du skal prøve at overveje noget lidt alternativt? Akupunktur? Kinesisk læge? homøopati? Jeg er personligt godt træt af læger der bare vil give en medicin. Jeg håber inderligt du finder noget der kan hjælpe, for det er godt nok synd! Kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hej søde du. Tak for din kommentar <3 Flere anbefaler faktisk akupunktur, så det skal jeg have prøvet!
      kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Hej – jeg har været igennem samme tur – det viste sig at være en fødevare intolerance, da jeg holdt op med at indtage mælkeprodukter forsvandt alle gener. Jeg vil anbefale at du bliver testet for fødevare intolerance – det skal IKKE være inden for det alm. system, det er langt fra alle intolerance der kan ses i blodprøver. Jeg blev testet hos Ny Energi – prøv at se denne hjemmeside, de har også en afdeling i Kbh.https://www.ny-energi.dk/vi-tilbyder/allergi.aspx – held og lykke jeg håber du finder årsagen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ejtusind tak, troede slet ikke man kunne teste for fødevareintolerance. Jeg kigger straks på det. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katarina

    Prøv at komme noget æble vinegar pp en vatrondel og dup det på de områder hvor du har eksem (dog ikke hvis det bløder)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Jeg tror også jeg skrev på det indlæg du lagde op i ’16 – hvor er det træls at læse det ikke er blevet bedre siden.
    Jeg har altid haft børneeksem, og oplevede en meget kraftig forværring da jeg fik de tre HPV-vacciner. Min rutine nu hedder Dermovat (binyrebarkhormonsalve) og så smører jeg kroppen ind i La Roche Posay’s Lipikar Baume creme. Det svier som ind i helvede når den kommer på første gang, og du måske har små rifter/åbne sår på huden, men den hjælper. Sidste år var første gang i mit liv at jeg var helt uden eksem, og det var ved at bruge den kombi. Jeg håber virkelig du finder noget der kan hjælpe dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja det er hamrende irriterende og frustrerende!! Men tusind tak for dit råd, det lyder som en god kombi!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej Line,

    Det er værd at prøve havtorn omega 7 (piller du bl.a. kan få i Matas). Tag to om dagen – en om morgenen og en om aftenen. Efter en uge forsvandt min eksem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hej Anna. Wow det lyder simpelt, og bestemt værd at prøve :)!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kære Line.
    Prøv og læs lidt om histaminintolerance. Der findes ikke vildt meget om det på dansk, men forsøg evt på engelsk. Der er også nogle Facebook-grupper omkring det, hvor folk er rigtig søde til at hjælpe hinanden. Meget få læger har kendskab til det herhjemme. Det kan muligvis være det du lider af, da histaminintolerance ikke kan måles i blodet som andre allergier og intolerancer, så måske er det en grund til ingen læger endnu har fundet en forklaring
    Håber du finder ud af hvad det er der forårsager udslættet! Kh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Kære Sofie

      Tak for din kommentar, jeg vil straks læse om det og finde fb-gruppen. Det kan jo godt være det er det 🙂
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Ahlgren

    Avène XeraCalm var en redning for mig da min eksem eksploderede. Både cremen, men i særdeleshed også badeolien

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hej og rigtig godt nytår! 🙂 Jeg har selv oplevet, at jeg bliver helt symptomfri fra allergi og andre hudlidelser når jeg spiser 100% plantebaseret og cutter al slags forarbejdet mad ud af kosten. Det kan jeg virkelig anbefale! Det er ihvertfald et forsøg værd for dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      ALT (næsten) er et forsøg værd! Jeg er uden tvivl klar på at prøve 100% plantebaseret kost ! 🙂 Tak

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Godt nytår, eller bedre håber jeg det bliver.
    Jeg forstår dig godt, jeg havde selv engang voldsomt eksem efter mit arbejdsophold i Afrika.
    Tror min immun system gik ned.
    Var ved hudlæge, fik taget prøver, fik cremer, piller og som dig.
    Jeg blev først hjulpet via læge Carsten Vagn-Hansens hjemmeside:
    http://www.radiodoktoren.dk
    Det hander om immun og det skal du bygge op indefra.
    Du kan se på hans side og søge hjælp der hvis du har lyst.
    Håber det bedste for dig, jeg selv er stort set fri af det i dag:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Lyder helt forfærdeligt og voldsomt.

    Jeg skrev også til dig ved dit sidste indlæg og anbefalede elimineringsdiæten Low Fodmap (i en mere striks version). Vil stadig virkelig anbefale at give det et forsøg.

    Jeg har selv tidligere overvejet at booke en tid hos Mia Damhus (som jeg har hørt rigtig godt om) hos Center for Ernæring og Terapi. Selv har jeg været hos Nordic Clinic, og begge steder arbejder med funktionel medicin, som måske er værd at se til. Binyrebarkhormon er skrappe sager, så jeg ville nok kigge efter alternativer såsom de nævnte klinikker. Mener at der begge steder kan foretages tests (f.eks. indenfor allergi/intolerence) som de ikke laver i det offentlige endnu.

    Held og lykke med det – og god bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      tusind tak for kommentaren, nu og sidste gang. Jeg vil kigge på den diæt og se mere på hvad det er 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Øv hvor ubehageligt.
    Jeg lider selv af nældefeber fra tid til anden, og har haft stor gavn af Mepyramin creme (købes på apoteket) Det er egentlig en creme der er beregnet til at lindre kløe efter myggestik, men for mig virker det også på nældefeberen. Og ellers Telfast 180 mg. antihistamin (på recept) og en creme med binyrebarkhormon som kur der langsom trappes ud af. Men jeg er også allergiker, så hvis du ikke er det, så er det jo ikke sikkert at det virker for dig. Men nu er tippet givet videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for tippet. Jeg har netop fået noget andet creme af min læge, men vil høre hende om de produkter du nævner. tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Pyha, hvor ser det forfærdeligt ud! Jeg har heldigvis aldrig døjet med lignende selv, men jeg har en veninde, der stadig i sine voksenår lider af slem børneeksem, og hun havde god erfaring med Bioderma Cicabio creme. Måske den kan lindre lidt?
    Og jeg går ud fra, at du selvfølgelig har prøvet det, men kan kløestillende cremer evt. lindre lidt, indtil du forhåbentlig finder en diagnose? Jeg har god erfaring med Xylocain fra da jeg i mine teenageår kort fik nældefeber.

    Jeg håber virkelig, du finder en løsning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak. Ja jeg har prøvet en del forskellige kløelindrende cremer, men skal måske have noget stærkere 🙂 Jeg kigger på Bioderma cremen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Din krop reagerer tydeligvis på noget den ikke kan lide. Måske noget i kosten eller en ubalance af en art. Medikamenter kan være gode når de virker, men når de ikke gør er det måske bare mere brænde til bålet. Jeg ved ikke om du har prøvet det, men akupunktur har hjulpet mig i mange tilfælde, hvor min krop har opført sig mærkeligt uden forklaring. Håber det bedste for dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak for din kommentar. Nej jeg har aldrig prøvet akupunktur,men det lyder som noget jeg kunne give et forsøg! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Louise

    A-Derma Exomega reddede min børneeksem! Prøv det da, det kan købes på apoteket. Og lad dig ikke skræmme af prisen her i Danmark, du kan bestille den store version (400 ml) hjem fra Frankrig til 100 kr. hvis du ender med at have gavn af den.

    Løb ned på apoteket! Og fortæl os hvordan det går <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Jeg har både som shower gel og creme, der sker ikke så meget her 🙂 Men jeg har hørt de har fået en ny a-derma serie, jeg må lige få kigget lidt på den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caro

    Har en veninde der har noget der ligner det du har på brystet. Der hjalp på hende var Multibalm fra Ecooking. Har også selv brugt det på noget der mindede om psoriasis. Vil helt sikkert prøve det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak, jeg vil straks tage et kig på det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Jeg føler med dig :/ hvor er det vildt, at lægerne ikke kan finde ud af, hvad det er, eller at intet hjælper? Jeg har selv noget kløende eksem på min ene kind, som har været der i flere år og som jeg ikke kan komme af med. Det er KUN på den ene kind. Jeg har også været ved læge og hudlæge af flere omgange, fordi jeg nægter at acceptere deres svar og har prøvet med alverdens ting selv i mellemtiden også uden held. Senest fik jeg at vide, at det var rosacea og jeg fik en creme på recept, der har taget kløen, men huden er stadig rød og “nubret”. Men det er nok ikke det du har, da rosacea vist kun er i ansigtet? Har du prøvet at smøre huden med kokosolie? Det synes jeg lindrer lidt i hvert fald. Imens du venter på en permanent løsning. Samt Avenes produkter (thermalsk kildevand på spray fx, det skulle også lindre varm, kløende, blussende, rød hud). Cremerne fra Avene er også gode.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      åh det lyder også irriterende, Patricia. Jeg har hørt om cremerbe fra Avene, så det vil jeg kigge lidt på 🙂 Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg har altid haft børneeksem og har været i gennem hele møllen med læger og hudlæger og der var ikke noget at gøre. Jeg er personligt ikke så glad for hormoncremerne, men ved at de kan være nødvendige i perioder. Jeg har derfor valgt en mere alternativ vej og været hos en biopat. Hun mente det var glutenallergi, jeg har ikke spist gluten i en måned nu og mit eksem er stort set væk. Nogle gange kan man reagere på fødevare, selvom lægen siger noget andet. Ellers har jeg vasket mig i honning – mod infektioner i sårene og det kan måske hjælpe med at hele det lidt. Jeg har også tit en løs, langærmet jerseytrøje indeunder større trøjer, da det irritere mindre mod huden. Og ja fede cremer, men her er det meget forskelligt hvad man er til. For mig fungere det bedst med at smøre et meget tyndt lag på og så bare gøre det oftere.
    Jeg håber at der er noget af det du kan bruge! Held og lykke!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Vidste ikke der var noget der hed en biopat. Jeg vil også forsøge at følge en diæt, som udelukker gluten særligt, det skader jo ikke noget at give et forsøg. Honning har jeg heller aldrig hørt om, men det er sgu et forsøg værd! Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Måske denne olie/creme https://www.amazon.de/gp/product/B00JNWW5HC/ref=oh_aui_detailpage_o01_s00?ie=UTF8&psc=1
    Måske noget lignende findes med bivoks, kokosolie. Det har hjulpet på noget eksem jeg døjer med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Hvor er det synd for dig! Det er ikke helvedes ild?
    Jeg fik noget lignende på et tidspunkt, hvor jeg var meget stresset og kun sov få timer hver nat. Da jeg begyndte at sove bedre gik det væk. Men det er selvfølgelig en træls ting, når du ikke kan sove.
    Håber det bliver bedre snart!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Lægen mener ikke det er helvedes ild. Men tusind tak, der er helt sikkert noget psykisk indover også, men kløen forhindrer mig bare i at sove og slappe af :/ jeg håber også jeg finder en vej snart!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det er for vildt, hvis der ikke er nogen af alle de læger, du har været i kontakt med, der har anbefalet binyrebarkhormon/creme. Det er symptombehandling, og det er ikke så sundt, men det er super effektivt, og du er jo nærmest invalideret af den kløe, du har lige nu. Jeg har haft stresseksem, som kunne holdes nede med binyrebarkhormon, det er bare vigtigt at
    Følge de præcise anvisninger, for hvis du stopper før/ikke trapper ordentligt ud etc., så kommer det ofte tilbage for fuld skrue. Synes desuden du skal skifte hudlæge (måske søg på en god en på nettet), og så insistere på at blive undersøgt MEGET grundigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ikke en eneste. Jeg har fået andre slags cremer og piller, men aldrig binyrebarkhormon. Ja jeg finder en ny hudlæge,den sidste hudlæge bildte mig ind det var ‘indbildsk’. Så der vil jeg ikke hen igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Hej Line

    Jeg har i mange år døjet med atopisk dermatit, der er mildere end hvad dit ser ud til at være. Ikke desto mindre er det ENESTE, som hjælper mig mod rødme, kløe og udslæt, at bruge en hormoncreme. Jeg bruger gerne Locoid, men man kan sikkert få en der er mere kraftfuld. Det er ikke skide godt at bruge, især ikke i ansigtet, men det hjælper virkelig meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      jeg vil straks finde en hormoncreme! Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Min søster fik samme creme som S – dog ikke piller, fordi hun i perioder havde udslæt, der minder meget om dit og det kom igen og igen. Efter hun havde brugt cremen i et stykke tid gik det helt væk og hun har ikke haft noget siden – og det er efterhånden ved at være 4 år siden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak for din kommentar! Den må jeg have prøvet af!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Det eneste der virker nogenlunde for mig er en kombination af creme med binyrebarkhormon, beaute pacifiques X-tra dry skin fix og jojoba olie.
    Man kan få sådan en anti kløe creme på apoteket. Det er sådan en gennemsigtig gele der køler. Det kan måske hjælpe en lille smule, da jeg tænker at det er bedre end at gå i bad flere gange. 🙂 god bedring

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak, det vil jeg også afprøve. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Ja, aloe vera gelé fra køleskabet virker dejligt beroligende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara L.

    Jeg har børneeksem, hvilket også klør helt forfærdeligt. Det er på ingen måde så slemt, som dit, men jeg bruger nu A-Derma exomega control creme, og ellers Avenes produkter (læs evt. RockPaperDresses indlæg om hendes hudplejerutine – jeg bruger alle de samme produkter). Det har hjulpet! Jeg klør næsten ikke længere nu, og mit udslæt er næsten usynligt!
    Du har sikkert prøvet det hele, men ellers kan jeg i hvert fald anbefale de cremer!
    God bedring og held og lykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karla

    Kære Line
    Jeg gik i gymnasiet med en pige som fik store kløende udslæt som dine, når hun spiste madvarer med kunstige farvestoffer i, fx slik og andet forarbejdet mad.
    Måske det kunne være det ?
    Knus en fast læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sb

    Jeg har kronisk nældefeber, og mine udslæt mindede meget om dine armhule-billeder. Dog havde jeg intet som det du har på brystet fx. Jeg kom til hudlæge, som lavede en kradsetest og konstaterede diagnosen. Jeg har fået nogle stærke anti-histamin piller som har virket godt. Jeg tager en hver morgen som tager kløen.

    Derfor vil det næsten være underligt, hvis du skulle have nældefeber, men ingen piller virker!

    Det er selvfølgelig ikke noget svar, og jeg føler med dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Puha, jeg har så ondt af dig! <3 Hold nu fast, det ser også voldsomt ud!!
    Jeg døjede selv med SYG kløe for små 2 måneder siden, og jeg kunne heller ikke finde ud af hvad det var. Jeg vågnede om natten og kløede mine ankler/ben til blods, og var helt hævet med knopper. Jeg tog til lægen og fik også først at vide, at det var nældefeber (som jeg har døjet med før). Tog piller imod det. Hjalp ikke. Til læge igen. Nu var det så fnat. Hjem og have fnatkur på. Virkede ikke. Til hudlæge. Han mente at det var noget udslæt, så jeg fik hormoncreme og piller med binyrebarkhormon, som jeg skulle tage maaange af. 4 i 4 dage, 3 i 4 dage, 2 i 4 dage og sådan trappede jeg ud af dem. OG DET HJALP SGU!!!
    Nu er mine arme og ben igen fine, jeg kan have bukser på og er ikke helt udmattet…
    Måske du kunne høre din læge, om en hormoncreme + binyrebarkhormon piller var noget? Mener pillerne hedder Predizol eller noget i den dur. Krydser fingre! Ved hvor vanvittigt ubehageligt det er. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for svar <3 Det lyder som en god idé at høre lægen om de piller med binyrebarkhormon, det vil jeg gøre med det samme 🙂 Om ikke andet håber jeg det kan lindre kløen bare!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte Louise

      Binyrebarkhormon hedder også prednisolon 🙂 Det er super effektivt, men man kan desværre ikke være på det for længe, da bivirkningerne i længden er for risikable. Men tag da en snak med din læge om det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      ÅH ja okay. Jeg håber der findes noget der ikke har for skadelige bivirkninger så :/
      tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina KH

      Jeg kan ikke anbefale predizolon, binyrebarkhormon.
      De kan være så skadelige for hjerte, knogler osv.
      Min datter fik ødelagt sine knogler af det, så pas på med det.
      Eller brug kun som creme i korte perioder af gangen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      åh det er jeg ked af at høre 🙁 Det skal jeg huske

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Store spisebordsspørgsmål