20% rabat på alt hos ASOS, KUN I DAG

20asos1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here

Wow en lækker kode. I dag har ASOS 20% på alt på siden, alle mærker og også i forvejen nedsatte varer. Det er fandme okay! Jeg er nødt til at tippe jer om det, selvom I muligvis også finder det selv et andet sted. Koden er OCTOBER og gælder til kl. 9 i morgen tidlig. Jeg kunne have lavet verdens største kollage, men her er bare et lille udpluk af forskellige lækre ting. Shop amok piger og drenge 🙂

Boligdrømme

done

1. here |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here  |  13. here  |  14. here  |  15. here |  16. here  |  17. here  |  18. here  |  19. here  |  20. here  |  21. here  |  22. here |  23. here  |  24. here

Vi flytter snart i en ny lejlighed, og det betyder også, at drømmene om indretning er i fuld gang. At pengepungen så ikke er helt enig, det er en snak vi ikke behøver at have 😉 Drømme koster heldigvis ingenting. Som jeg skrev i dette indlæg, får vi noget mere plads end vi er vant til, så vi skal også tænke i lidt større og flere ting. Vi er igang med oprydning og udsmidning, der er flere ting vi hverken kan eller vil have med. Det skal jo også være en ny start, så lidt nyt må man godt købe, selvom vi tager det meste med. Sofaen f.eks. er for lille og efterhånden trænger den til en udskiftning, så der har vi fundet en ny vi gerne vil have. Det er også oplagt at få lidt nye billeder på væggen og give det hele et nyt pust. Ovenstående er bare lidt af alt det jeg gerne vil have i den nye lejlighed. Der er 20% på Ellos, hvor mange af tingene er fra. ps. undskyld nr. 24 ligger i midten af det hele, jeg kom til at lave to nummer 10, så måtte lige ændre det.

Ellie

ellie

Jeg ville bare lige introducere jer for Ellie – Odas nye lillesøster. Hun er en lille fransk bulldog – som Oda, og så var det kærlighed ved første blik mellem de 2. Ellie har, ligesom Oda, sort maske, men Ellie er mørkere brun/grålig/sort på kroppen, hvor Oda er helt lys. De har så meget glæde af hinanden og vi bliver så varme indeni hver gang de leger, putter eller Oda hjælper Ellie på vej, når situationer er overvældende. De er simpelthen så søde. Ellie er en skøn, frisk og legesyg hund og det her har virkelig været den helt rigtige beslutning. Jeg har altid gerne villet have 2 hunde samme, både for min egen, men i dén grad også for hundenes skyld. Men dengang vi havde Wilma var det ikke muligt, fordi hun mentalt og fysisk var så syg, at det ville være uforsvarligt overfor både Wilma og en ny hundehvalp, at have to. Men med Oda, som elsker alt og alle, så var der ingen tvivl. Oda er 7 mdr. og Ellie er 9 uger. Der kan være fuld fart på nogen gange, da de begge er små, men vi oplever ingen problemer omkring jalousi, magtkampe eller andet. De deler deres legetøj, deres madskåle og de har heller intet problem med at dele mig og Mattis. De er ikke fra samme avler, men de er i sandhed søstre, de passer på hinanden, driller hinanden, leger med hinanden og putter sammen hele tiden. De har deres egen instragram, så min private ikke flyder over med nuttede hundebilleder. Det ér jo ikke alle der synes de er ligeså søde som jeg synes. I kan følge dem her, hvis I har lyst.

Gina Jaqueline, en anbefaling og en kærlighedserklæring

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Billede jeg tog af Gina dengang hun gæstede bloggen med ‘Ginas torsdag’. Det er jo uretfærdigt så smuk hun er!

Jeg kunne starte med at kalde det her indlæg er en anbefaling, men medmindre man har boet i en hule de sidste mange uger, så kan jeg ikke tro det er gået manges næser forbi. Så i stedet vil jeg måske kalde indlægget en lille kærlighedserklæring til en rigtig fantastisk pige, som lige pt. kan ses i sin egen dokumentar på dr3, som er virkelig spændende. Hvis man stadig ikke ved hvad eller hvem jeg taler om, er det Gina Jaqueline.

Gina og jeg går way back. Vores venskab betragter jeg som helt unikt og meget betydningsfuldt. Vi ses hverken hver eller hver anden uge – nogle gange er der gået måneder imellem vi snakker, andre gange har vi snakket stort set dagligt. Vi er der for hinanden med det samme, hvis vores verdener bryder sammen, eller hvis vi har noget spændende at fortælle. I et indlæg tilbage i 2014 skrev jeg følgende om Gina, dette vælger jeg at sætte ind igen, for det kan ikke siges mere rigtigt:

Min historie med Gina starter i 2009 hvis jeg ikke husker helt forkert. Vi havde begge en blog, læste hinandens, og jeg husker det allerførste Gina nogensinde skrev til mig var noget omkring et par asos sandaler jeg havde købt, og vist i et outfitindlæg. Kommentaren var noget med at hun synes de var gyselige. Sådan! Som Gina kun siger tingene. Jeg blev lidt tøsefornærmet, var ret ny i blogverden, og ikke vant til den slags meget ærlige kommentarer (eller kommentarer at all), og skrev vel noget med ‘jaja, det er jo din mening’ og så indså jeg et par dage efter at de der sandaler var virkelig grimme. Gyselige faktisk. Og jeg gik aldrig med dem. I 2010 udviklede vores kommentarer på hinandens blog sig til længere private emails. I starten handlede de om vores fælles fascination af Mary Kate Olsen, men som vores emails blev flere og flere og længere og længere, udviklede vores ‘forhold’ sig. Vi begyndte at ses, og siden har vi været veninder. Gina og jeg er som dag og nat. Så forskellige som to mennesker kan være faktisk, på nogle punkter, men så har vi nogle sider som jeg ikke kender nogen som Gina der kan forstå og sætte sig ind i. Der kan gå længere imellem Gina og jeg ses fysisk, men der går stort set ikke en uge hvor vi ikke har timelange telefonsamtaler. Nogle gange tuder vi sammen. De fleste gange skriger vi af grin. Gina er på mange måder den vildeste veninde jeg har. Nej sgu, hun er den vildeste veninde jeg har. Vi kommer fra to helt forskellige verdener, og alligevel kan vi sætte os ind i nogle ting vi begge går med, som ingen andre kan. Jeg sætter kæmpestor pris på Gina i mit liv, og hun voksede sig hurtigt til et menneske jeg elsker. Selv når hun råber lidt for højt til fester eller sætter mig på plads hvis jeg er umulig, så er hun et menneske jeg værdsætter meget. For lige præcis den hun er.

Dette skrev jeg for 3 år siden og det mener jeg stadig. For Gina er noget helt unikt. Måske nogle af jer kan huske hende fra de vilde blogdage? Gina var, i hvertfald dengang, måske Danmarks vildeste blogger. Folk enten elskede hende eller hadede hende. Hun skrev vilde ting, viste fantastiske billeder og var fuldstændig sig selv. Hendes kommentarfelt var i brand i stort set alle hendes indlæg. Jeg forestiller mig hvordan folk satte sig i sofaen med popcorn hver gang et nyt indlæg tikkede ind fra Gina. Sådan ser jeg det totalt for mig. Jeg synes det var en sørgelig dag i ‘blogland’ da Gina valgte at lukke sin blog. Og det tror jeg mange gjorde. Jeg synes Gina var en dygtig forfatter, usandsynlig smuk person og meget inspirerende blogger også. Men som Gina så fantastisk sjovt selv skrev det i et af hendes gæste/outfitindlæg her på bloggen omkring det at stoppe som blogger: Disse jeans er i øvrigt fra Levi’s og er et levn fra da man levede det famøse blogger-liv og fik gratis jeans til events hvor man blev målt og vejet. Hvordan man egentlig kan have lyst til frivilligt at give afkald på sådanne goder, kan være de fleste piger en gåde. Heldigvis tog jeg det utroligt pænt, da jeg selv skulle til at købe mit eget shampoo. 

Jeg har så uendeligt mange ting at skrive om Gina, hun er i sandhed et spændende menneske, intet mindre. Nu er hun så som sagt ude med sin egen dokumentar – Gina Jaqueline, en sugardaters fortælling – og jeg er rent ud sagt pisse stolt. Jeg har al respekt for folk der vælger at leve deres liv på lige netop den måde de ønsker det. Jeg kunne aldrig selv nogensinde leve Ginas liv, det ville jeg på ingen måde have lyst til, ligesom hun ærlig talt nok også ville hade at leve mit liv, som for hende nok tenderer mere til leverpostej end lyserøde bobler. Men jeg holder ikke mindre af hende, ligesom hun ikke holder mindre af mig, fordi vi vælger at leve på to helt forskellige måder. Jeg er stolt, fordi hun tør at være ærlig omkring det, det er fandme ikke let. Fordi det i dén grad er et emne, der får folk op ad stolene og hun er på ingen tid blevet et både kendt navn og ansigt. At hun tør at være hudløs ærlig i en dokumentar på den måde med dét emne, det kan jeg kun beundre hende for. Man kan se de første 2 (og af 4) afsnit nu, og jeg synes simpelthen de er et kig værd – uanset om man ved hvem hun er eller ej. Hendes personlighed i sig selv bærer hele programmet – uanset om det så havde handlet om sugardating eller hvor meget hun elskede at hækle. Jeg vil på mit varmeste anbefale at se hendes dokumentar. Hvad tænker I om dokumentaren? Og hvordan har I det med sugardating?

Vi flytter!

Jeg har faktisk i noget tid vidst, at jeg skal flytte lige om lidt. Der har bare været rigtig mange ting der ikke har været på plads, ligesom jeg har haft rigtig svært ved at sluge den. Vi har ikke selv besluttet at det skulle være nu, men som de fleste andre lejemål, må det komme til en ende en dag. Vi havde håbet på og regnet med det ville være om et par år, men vores udlejer havde andre planer, og det må man jo respektere. Vi har gået meget med tanker om, hvad så? Hvor skal vi så bo? Vi har, som I nok ved, netop investeret i en kolonihave, så det ligger ikke lige i kortene nu, at vi skal investere i hverken hus eller lejlighed. Sådan en beslutning kræver desuden også tid og opsparing og alt muligt andet. Det skal eller kan man ikke gøre forhastet og spontant. Vi har også været ude i (og er det stadig) om vi skal sælge kolonihaven, men da det pt. er ude for sæson at man kan sælge, er det heller ikke aktuelt lige nu. Derudover elsker vi vores lille grønne plet, og vi vil allerhelst beholde den. Men igen handler det jo om økonomien i det. Vi fandt en lejlighed på dba som virkede fint til en periode med fremleje mens vi kunne finde ud af, hvad vi skulle gøre, dog endte det hurtigt med at vise sig at være noget fusk. Pludselig ville den blive lejet ud hvis ikke vi betalte penge med det samme og huslejen var også pludselig en anden, det hele var lidt underligt og vi trak os fra det. Men hvad så? Vi skal jo have et sted at bo, og de hænger ikke på træerne. Vi er afhængige af flere faktorer. Man skal kunne have hund, det skal være i cykelafstand til enten mit eller Mattis’ job (da vi kun har en bil og afstanden fra kbh til mit job er for lang til at cykle og besværligt med offentlig transport) og så skal det være noget vi har råd til. Derudover er der alle ønskescenarierne med beliggenhed, sted hvor hundende kan luftes i relativ nærhed med lidt grønt under poterne, følelsen af at være i et område man er helt vild med osv. Men det vigtigste var bare at finde et sted, som kunne leve op til de første og vigtigste krav.

Jeg havde kæmpe nedtur over det i en lang periode, vi var ude i om vi midlertidigt skulle bo i Jylland? Om vi skulle sælge hundene for at kunne finde noget (hell fucking no) eller om vi skulle flytte hver for sig en periode. Ingen af delene føltes særlig rare eller rigtige og det gjorde os meget kede af det. Og vi måtte hurtigt skyde dem til jorden. Det har ærlig talt også taget hårdt på forholdet det sidste stykke tid, fordi vi har været så pressede og kede af det, at det til tider er kommet til at gå udover hinanden. Nogle gange har vi lige måttet trække vejret helt ned i maven og huske hinanden på, at vi er i det her sammen og vi nok skal finde en løsning. Sammen.

Nu har vi fundet et sted at bo. Og selvom vi har været lidt negative og triste omkring det, så er det sådan det er, og nu forsøger vi at se positivt på det. Lejligheden er kæmpestor, hvilket er nyt for os. Lige nu bor vi i en 2-værelses lejlighed på 53 kvm, og til januar flytter vi ind i 105 kvm lejlighed med 3 værelser. Derudover hører der luksus med som vi heller ikke er vant til nu, f.eks. vaskemaskine og tørretumbler I LEJLIGHEDEN (wow), opvaskemaskine og privat parkering. Altsammen luksus vi ikke havde brug for, og som for andre i øvrigt måske slet ikke betegnes som luksus, men nu hvor det er sådan, så er det fandme noget at være glad over. Lejligheden ligger centralt, i cykelafstand fra Mattis’ arbejde og så har jeg bilen til mit. Det er tilladt at have husdyr OG så er det ubegrænset leje. Rigtig rigtig mange gode ting at sige om det, virkelig, og jeg har forsøgt at tage de positive briller på. Lejligheden er liiiige til den dyre side, og vi leger med tanken om at leje et værelse ud, for at få det til at løbe bedre rundt. Dette er stadig på ‘måske-plan’ for helt ærligt ville jeg da helst slippe for at bo med en fremmed, specielt nu hvor jeg har hund og kæreste føler jeg er et sted i mit liv, hvor jeg gerne bare vil bo med min kæreste. Men nu må vi se, hvordan det hele går og hvad vi gør med kolonihaven osv. Der er stadig lidt af et puslespil der skal gå op, men vi turde ikke takke nej til muligheden, da de ikke byder sig særlig ofte.

Man kan måske tænke ‘hvorfor er du så negativ over en ny lækker lejlighed, og jeg må indrømme det er ekstremt trist at skulle herfra. Jeg har boet i lejligheden i 5 år, det her er jo mit hjem. Jeg elsker alt ved lejligheden. Før jeg boede her, boede jeg 2 år i en lejlighed på nabogaden. Så det her område er mit hjem. Jeg har handlet her i snart 8 år, gået en million ture om søerne, på kirkegården og rundt i området på skønne Nørrebro. Det er virkelig mit sted det her, og det er så trist at give slip på det. Jeg kan jo stadig komme og besøge det, men det er ligesom bare ikke det samme. Derudover har vi hundegården lige ude foran vores lejlighed, hvor vi altid har kunnet kigge ud og tage Oda med ud når der er nogle legekammerater. Vi har vores dejlige, fleksible hundepasser som har kunnet tage sig af Oda, hvis vi har skullet noget eller lufte hende midt på dagen, når vi synes hendes dage alene er for lange. Jeg har en del veninder tæt på og det er første gang siden jeg var lille, at jeg har følt jeg rigtig hørte til i et område, hvis det giver mening. Der er mange mange mange ting jeg kommer til at savne, det bliver virkelig et trist farvel. Derudover havde Mattis og jeg lagt lidt af en fremtidsplan rent økonomisk, som vi nå må lave helt om. Det kan man måske se som et luksusproblem, men det betyder vi har taget nogle beslutninger den sidste tid, vi nok havde taget anderledes, havde vi vidst vi skulle flytte. Jeg prøver at se det som et spændende nyt kapitel, det skal det helt sikkert nok også blive, men lige nu gør det lidt (fucking pisse) ondt i maven at tænke på det hele snart er slut.

Men så skal jeg lære et nyt område af København at kende. Og med mig har jeg jo min lille familie, som netop er blevet udvidet med et lille nyt medlem. Så vi har hinanden og vi har en masse gode ting. Det her skal nok blive godt, og selvom jeg kommer til at stortude når jeg lukker dørene hertil for altid og forlader ‘mit hjem og mit område’ for at bo et helt nyt sted, så bliver det her godt. Jeg glæder mig til en ny, lækker og stor lejlighed og leger allerede med mange indretningsideer. Jeg vil meget gerne dele processen med jer herinde, jeg kan nok slet ikke lade være. Men nu er det sagt højt, så nu har jeg også for alvor indrømmet, at det her kommer til at ske. Vi skal flytte!

Det bliver et farvel til skønne skønne Nørrebro og et nyt kapitel starter i Valby. Jeg glæder mig til at se, hvad Valby har at byde på.