Ro på

Nu har du fået vinger..

En lille mindefilm med en masse klip fra Wilmas liv. Det er mest for vores skyld, det er et minde jeg ikke vil undvære. Farvel dejligste Wilma <3

Hej søde læsere. Stilheden herinde de sidste mange uger har ikke blot skyldtes nyt fuldtidsjob, men også, at Mattis og jeg har stået i en af de hårdeste beslutninger vi har skullet tage. Måske kan I huske, at jeg skrev dette indlæg, tilbage i december 2016. Her skriver jeg om Wilmas mentale og fysiske udfordringer, som vi har kæmpet med hele hendes (meget korte) liv. Wilma har, siden vi fik hende, været anderledes. I starten var hun ængstelig og virkede ikke glad, så blev hun fysisk syg, og så tog hendes adfærdsproblemer til, i fart og styrke. Gradvist er Wilmas mentale udfordringer forværret, hvorimod det fysiske gik op og ned. De sidste par måneder har jeg dog vidst, at det her aldrig ville blive anderledes og hun fortjente fred. Og vi havde prøvet alt, virkelig alt. Vi elsker Wilma, de af jer der følger mig på instagram, har måske fornemmet, hvor stor en betydning hun har og har haft i vores liv siden vi fik hende. Vi har prøvet olier, cremer, foder, vi har haft intet mindre end 3 adfærdsspecialister ude, ligesom vi har prøvet en million metoder af: svømning, alternativ medicin, angstdæmpende medicin, kun gåture steder uden mennesker, gåture steder med mennesker, der var instruet i at hjælpe etc. Vores liv har været fyldt med bekymringer om hende, og det sidste halve år, har gæster været udelukket.

Wilma har simpelthen været så angst for fremmede mennesker og hun var konstant på vagt. Knurrede over de mindste lyde. Holdt øje med alt. Hun fik aldrig ro i sin lille krop, uanset hvad vi prøvede. Beslutningen har været så svær, for hvornår skal man holde op med at kæmpe for sit lille familiemedlem. Men da vi kunne kigge hinanden i øjnene og sige, at nu kæmpede vi ikke længere en kamp for Wilma, men en kamp for os, fordi smerten ved at skulle give slip, var ubærlig, så var der kun én ting at gøre. Vi har grædt uendeligt mange tårer op til den endelige beslutning og vi har simpelthen så ondt overalt. Vi savner hende uendeligt og vil gøre det længe. Men hun fortjente fred og ro. Nu har hun fået vinger og er i hundehimlen. Dér findes ingen fremmede utrygge mennesker, kun en masse hundelegekammerater, masser af kylling og hendes yndlingsbamser. Vi skal bære på smerten nu, hun har fået ro. Det er den rigtige beslutning, det ved vi, men den føles ganske enkelt så smertefuld lige nu, at vi knap kan se ud af øjnene. Wilma var ikke ‘bare’ en hund, hun var vores familiemedlem, vores bedste ven, vores lille baby. Det er hjerteskærende smertefuldt for os, også selvom den beslutning var for Wilmas bedste. If you love someone, set them free er det ikke sådan man siger?

Kære søde Wilma. Du var den mest vidunderlige hund, for os. Du lukkede en lillebitte håndfuld ind i dit smukke særlige hjerte, og vi var heldige at være to af dem. Dit skøre humør, dine smukke store øjne og alle dine kunstner, hold kæft hvor var du en fantastisk hund. Vi har kæmpet for dig med alle vores kræfter, det allersidste vi kunne gøre for dig, var nu at lade dig få ro i din lille bulldogkrop. Tak for den tid vi nåede at have sammen, vi har haft det helt vidunderligt. Her er så tomt uden dig, det føles helt forkert. Men vi har hinanden, og vi ved, at vi gjorde det, der var allerbedst for dig. Og det er det vigtigste.

Farvel elskede, krøllede, fjollede Wilma <3

   

22 kommentarer

  • Chris b

    Hvor føler jeg dog med Jer. Har selv prøvet at sidde med vores hunde i deres sidste stund og det er simpelthen SÅ hårdt at skulle sige farvel! Forfærdeligt at lille Wilma kub kunne blive i verden så kort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Sidste klip med Mattis og Wilma fik mig… Har man nogensinde prøvet det samme, er det umuligt at holde tårene tilbage. Smukt at I er stoppet op og tænkt over hvis kamp I kæmpede <3 er sikker på Wilma sidder oppe i hundehimlen og kigger ned på jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja det var ganske forfærdeligt.. 🙁 Tak for din søde kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M


    Det gør så ondt i mit hjerte. Jeg har fulgt Wilma i jeres liv siden I fik hende og det er det værst tænkelige udfald, men jeg synes I tog den rette beslutning efter hvad jeg har læst på bloggen om hendes helbredstilstand. 😢
    Hvil i fred søde Wilma og så håber jeg at du og min egen dejligste afdøde vuffer får de sjoveste legeture sammen i hundehimlen 🐶🐶

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er aldrig nemt. Jeg kondolerer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Ditte

    Det er den smukkeste video 🙏🏼 Man kan jo ikke holde tårerne tilbage 💔 Hvor var hun bare det smukkeste lille væsen ❤️ Mit hjerte græder for jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Av for en hjerte smerte Sender alt energi og positive tanker og virtuelle krammere i jeres retning. Hvor må det være svært! Men hvor er det også sejt at i kunne tage den rigtige beslutning for lille Wilma, det er som du selv beskriver jo virkelig svært at sætte sit eget behov for livet sammen med hunden, over hundes reelle behov for ro. Stærkt gået.

    De varmeste tanker fra en som krammer sin bulldog ekstra meget i aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Mange tak Tine.. det ér nemlig mega svært.. men vi må huske på, at Wilma fortjente det, så bærer vi gerne smerten ekstra meget <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Der faldt lige et par tårer i løbet af den video, hvor var den smuk. Føler sådan med jer. Sådan et kæledyr ender altså bare med at betyde alverden for en. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja fuldstændigt.. det er uudholdeligt når de ikke er her mere 🙁 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av! Det gør virkelig ondt i mit hjerte for jer! Så sød og smuk en hund. Et familiemedlem og en bedste ven. Jeg kan kun forestille mig, hvor svær en beslutning det må være, at lade Wilma blive aflivet 💔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    💔
    Det gør så ondt i mit hjerte at læse og se videoen. Har selv et lille dyr som kan blive rigtig dårlig – indtil videre kæmper jeg stadig for hende. Men du har givet noget at tænke over. Tak fordi du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Jeg tuder og tuder. Kan slet ikke bære at tænke på, hvordan I må have det lige nu. Jeg har selv en hundebaby på tre år. Hun er hele min verden og jeg ved, at jeg ville gå alle mulige slags stykker, hvis jeg skulle sige farvel til hende. Filmen viser så tydeligt, at I elsker Wilma og har gjort absolut alt for hende. Jeg håber, at det kan give jer lidt fred i sjælen at vide, at I ikke kunne gøre mere. I var hele Wilmas trygge verden, og tilliden og kærligheden skinner så tydeligt igennem i filmen.

    Tanker og kram til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Dose

    Åh nej en trist nyhed!
    Det er en kæmpe mega kodyl svær beslutning I har taget, men jeg er sikker på det var det bedste for lille Wilma. Nu har hun fået fred og skal ikke lide. Sender varme tanker <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ro på