De gode nyheder

…de er der faktisk også lige for tiden. For midt i alle vores tårer og bekymringer over Wilma, fik vi godkendt et lån til kolonihave, som vi overtager her i forsommeren. En helt fantastisk nyhed, som desværre druknede lidt i de litervis af tårer og det store tab af Wilma. Men vi ér glade over de gode nyheder. Vi har villet have en kolonihave længe, og det er ikke bare hvilken som helst kolonihave, men en kolonihave jeg har tilbragt mange somre i siden jeg var helt lille. Den er SÅ fin og hyggelig og nu starter et nyt kapitel som kolonihaveejere også. Vi glæder os til at rode i haven, ordne huset og hygge i sommersolen.

Jeg ville bare lige tjekke ind med de gode nyheder, så det sidste herinde ikke var alt for trist. Jeg vender tilbage snarest med flere dejlige nyheder og lidt mere indhold herinde 🙂 Tak for jeres søde kommentarer her og på instagram.

Nu har du fået vinger..

En lille mindefilm med en masse klip fra Wilmas liv. Det er mest for vores skyld, det er et minde jeg ikke vil undvære. Farvel dejligste Wilma <3

Hej søde læsere. Stilheden herinde de sidste mange uger har ikke blot skyldtes nyt fuldtidsjob, men også, at Mattis og jeg har stået i en af de hårdeste beslutninger vi har skullet tage. Måske kan I huske, at jeg skrev dette indlæg, tilbage i december 2016. Her skriver jeg om Wilmas mentale og fysiske udfordringer, som vi har kæmpet med hele hendes (meget korte) liv. Wilma har, siden vi fik hende, været anderledes. I starten var hun ængstelig og virkede ikke glad, så blev hun fysisk syg, og så tog hendes adfærdsproblemer til, i fart og styrke. Gradvist er Wilmas mentale udfordringer forværret, hvorimod det fysiske gik op og ned. De sidste par måneder har jeg dog vidst, at det her aldrig ville blive anderledes og hun fortjente fred. Og vi havde prøvet alt, virkelig alt. Vi elsker Wilma, de af jer der følger mig på instagram, har måske fornemmet, hvor stor en betydning hun har og har haft i vores liv siden vi fik hende. Vi har prøvet olier, cremer, foder, vi har haft intet mindre end 3 adfærdsspecialister ude, ligesom vi har prøvet en million metoder af: svømning, alternativ medicin, angstdæmpende medicin, kun gåture steder uden mennesker, gåture steder med mennesker, der var instruet i at hjælpe etc. Vores liv har været fyldt med bekymringer om hende, og det sidste halve år, har gæster været udelukket.

Wilma har simpelthen været så angst for fremmede mennesker og hun var konstant på vagt. Knurrede over de mindste lyde. Holdt øje med alt. Hun fik aldrig ro i sin lille krop, uanset hvad vi prøvede. Beslutningen har været så svær, for hvornår skal man holde op med at kæmpe for sit lille familiemedlem. Men da vi kunne kigge hinanden i øjnene og sige, at nu kæmpede vi ikke længere en kamp for Wilma, men en kamp for os, fordi smerten ved at skulle give slip, var ubærlig, så var der kun én ting at gøre. Vi har grædt uendeligt mange tårer op til den endelige beslutning og vi har simpelthen så ondt overalt. Vi savner hende uendeligt og vil gøre det længe. Men hun fortjente fred og ro. Nu har hun fået vinger og er i hundehimlen. Dér findes ingen fremmede utrygge mennesker, kun en masse hundelegekammerater, masser af kylling og hendes yndlingsbamser. Vi skal bære på smerten nu, hun har fået ro. Det er den rigtige beslutning, det ved vi, men den føles ganske enkelt så smertefuld lige nu, at vi knap kan se ud af øjnene. Wilma var ikke ‘bare’ en hund, hun var vores familiemedlem, vores bedste ven, vores lille baby. Det er hjerteskærende smertefuldt for os, også selvom den beslutning var for Wilmas bedste. If you love someone, set them free er det ikke sådan man siger?

Kære søde Wilma. Du var den mest vidunderlige hund, for os. Du lukkede en lillebitte håndfuld ind i dit smukke særlige hjerte, og vi var heldige at være to af dem. Dit skøre humør, dine smukke store øjne og alle dine kunstner, hold kæft hvor var du en fantastisk hund. Vi har kæmpet for dig med alle vores kræfter, det allersidste vi kunne gøre for dig, var nu at lade dig få ro i din lille bulldogkrop. Tak for den tid vi nåede at have sammen, vi har haft det helt vidunderligt. Her er så tomt uden dig, det føles helt forkert. Men vi har hinanden, og vi ved, at vi gjorde det, der var allerbedst for dig. Og det er det vigtigste.

Farvel elskede, krøllede, fjollede Wilma <3