15% rabat gælder endnu

Ro på

Hej med jer. Endnu engang er det længe siden jeg har blogget. Jeg prøver stadig at finde min vej med blogging og fuldtidsarbejde og alle de andre ting man også gerne vil og skal nå. Det skal nok komme, for lyst og inspiration er der, det er mere energien og overskuddet der halter efter. Og apropos, vil jeg dele lidt om mine sidste par uger, fordi de har været lidt specielle, i mit hoved i hvertfald.

For et par uger siden, begyndte jeg at bemærke, at jeg var ekstra træt, både fysisk og mentalt, jeg kunne ikke overskue ligeså mange ting og jeg blev hurtigere udmattet og var mere ukoncentreret end jeg plejer. Kort efter det begyndte jeg at opleve, at min hukommelse svigtede mig lidt. Jeg glemte ting privat og glemmer enormt hurtigt, hvad jeg lige har hørt/lavet/aftalt på jobbet. Jeg skriver alt ned og har notatpligt i mine sager, og det sørger jeg for at gøre med det samme, så dér rammer problemet mig slet ikke. Men hvis jeg f.eks. lige havde talt i tlf. med en mor i en af mine sager og derefter skulle ind til min leder og hun spurgte ind til status, så kunne jeg for en stund simpelthen overhovedet ikke huske, hvad vi lige havde talt i tlf. om, men kun at jeg lige havde haft hende i røret. Men de ting har jeg ikke tænkt var noget specielt, måske bare at jeg var ekstra på denne periode.

Men i denne her uge har jeg alligevel oplevet noget for første gang nogensinde, som gjorde mig meget opmærksom på, at jeg skal passe lidt på. Det gjorde mig faktisk både forskrækket og ked af det. I starten af ugen ville jeg tage mit ur på. Det er sådan et man selv skal stille og som kun går når man går med det. Har man ikke haft det på i 24 timer, skal man stille det igen. Så der stod jeg, kl. halv otte om morgenen og skulle stille mit ur. Jeg kiggede på det og kunne simpelthen ikke huske, hvordan det ser ud, når kl. er halv otte, hvor den store og lille viser skal være. Jeg brugte 5 minutter og endte med at stille det til 7.30 og gå ned i bilen. Da jeg når frem på arbejde og kigger på mit ur, kan jeg se det ser forkert ud, kl. er ikke 8, som den burde være efter min køretur til job, men 4. Jeg tog det af og stillede det igen. Det samme skete et par dage senere, jeg kan simpelthen ikke se på uret, hvordan det skal stå og jeg bliver irriteret og skræmt over det. Jeg kiggede væk og kiggede tilbage og sagde til mig selv ‘kom nu Line, stil nu dit ur’. Senere samme dag skulle vi tegne på jobbet, jeg skulle tegne et vækkeur. Og da jeg havde tegnet cirklen på uret og skulle skrive tal, kunne jeg ikke huske hvor 12,3,6 og 9 skulle være. Jeg kiggede på mit eget ur, som ikke har tal og endte med at google det under bordet, fordi det også virker helt tåbeligt man ikke kan tegne et skide ur.

Dét skræmte mig. Jeg kan godt klokken, både på den ene og den anden måde, helt fra man lærte det første gang, så jeg tænkte der var et eller andet, der var anderledes. Jeg ringede til min mor og fortalte hende om min oplevelse, og hun mente at min hjerne simpelthen havde været på overarbejde så længe, at jeg ikke havde plads til mere information. Den er træt, agtigt. For jeg føler mig ikke stresset, jeg føler mig bare glemsom, ukoncentreret og nu også åbenbart hende, der ikke kan klokken mere. Hun fortalte mig om nogle øvelser jeg kunne lave og kunne tage lidt forskelligt tilskud.

Har I prøvet noget lignende? At glemme ting, I altid har kunnet finde ud af? At føle jer mere ukoncentrerede og trætte end I plejer? Jeg har heldigvis søde og forstående mennesker omkring mig, jeg tror nu ikke jeg har glemt nogle vigtige aftale, jeg håber det kun er mig selv, det indtil videre er gået ud over. Så nu skruer jeg lige en lille smule ned, for jeg vil faktisk helst gerne kunne stille mit ur uden problemer igen 😉

   

8 kommentarer

  • Maria

    Hej Line <3 Det lyder meget som symptomer på stress (eller evt depression, men hvis du ikke har en gennemtrængende følelse af tristhed oveni, er det formentlig ikke dét). Hvis jeg var dig, ville jeg snakke med nogen om det, professionelt (psykolog og/eller læge) og/eller med privat med din kæreste/mor/bror/veninde. Om ikke andet så for at tage det i opløbet, så det ikke udvikler sig til noget helt forfærdeligt. Det at du selv allerede er opmærksom på, at der er noget galt og at det skræmmer dig, er et godt tegn. Uanset hvad – få snakket med nogen om det. Gør det til en vane og gør det regelmæssigt. Håber på alt det bedste for dig. Kram fra en trofast læser <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Det som jeg kender til stress, lyder det også som stress tegn/symptomer. Måske føler du dig ikke stresset, men kroppen ‘fortæller’ når der er noget galt eller når den begynder at komme i ubalance.
    Jeg har selv været ramt af stress og overbelastet min hjerne/kroppen på forskellige måder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg tænker også, at det lyder som stress. Jeg synes, du skal tale med din læge om det, for det lyder altså ikke godt :-\

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det lyder virkelig ubehageligt. Min far oplevede det helt samme sidste sommer, og fik at vide det var stres, selvom han dog ikke følte sig stresset. Jeg håber ikke, jeg skræmmer dig. Men det viste sig, min far havde fået en hjerne tumor, som pressede på den kognitive del af hjernen. Hvilket gjorde at han glemte en helt masse ting lige pludseligt. Prøv at tag det stille og roligt, og se hver der sker. Hvis ikke synes jeg du skal få det undersøgt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Har du hørt om for lavt stofskifte? Det kan komme pludseligt, og komme til udtryk på mange måder. Men de ting du beskriver med koncentrationsbesvær og svigtende hukommelse passer meget godt. Måske er smut til lægen ville være en god ide? Stofskiftet kan tjekkes med en blodprøve – og om ikke andet ville det nok være smart lige at snakke med en professionel om det du oplever – det lyder ikke helt godt.
    God bedring ☺️🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jacob

    Det kaldes stress

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Jeg har de seneste 2 år fået to børn, og de vågner begge mange gange om natten og har gjort det hver eneste dag. Min hjerne opfører sig præcist sådan fordi jeg er træt og udmattet. Det rammer mig også meget sprogligt, jeg kan ikke finde ordene og bytter rundt på almindelige ord med forskellige betydninger, helt uden at opdage det selv. Det minder faktisk meget om symptomerne på demens. Jeg har ellers en kandidatgrad i bl.a. Dansk, så jeg skulle da mene, at jeg havde rimeligt styr på det sproglige normalt. For mig skyldes det i hvert fald træthed, men hvis du ikke kan forstå, hvorfor du skulle være ramt, synes jeg da, du skulle tage en tur forbi lægen for en sikkerheds skyld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Line Sofie.
    Jeg kan meget vel genkende det du skriver, bare med andre eksempler. Ved ikke om dit skyldes det samme som mit, men måske? Da jeg var ude for det troede jeg også at det var fordi jeg var stresset og skulle skrue tempoet lidt ned i hverdagen, fordi jeg både havde nyt job, studie og alt det andet man gerne vil i hverdagen. Jeg gik dog til lægen og fik taget en blodprøve. Det viste sig at mit B12 niveau var ekstremt lavt og jeg skulle have injektioner med det samme. Det lave B12 skyldtes min vegetariske/veganske kost og kom først efter jeg havde haft den kost i flere år. B12 er SÅ vigtigt at have fokus på som vegetar/veganer. Synes jeg har læst at du er vegetar/veganer også, så ved ikke om du allerede er opmærksom på det og får tilskud + jævnligt får tjekket dine værdier ved blodprøver, men hvis ikke, så synes jeg du skal undersøge det. Det kan starte med stress, nedsat hukommelse, manglende koncentration, men ende med at man kan gå og blive depressiv af det (og tilstanden bliver lidt mere permanent). Jeg fik injektioner i starten og skiftede over til tilskud – og er nu helt symptomfri. Bare et lille tip fra mig 🙂
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15% rabat gælder endnu