Hej med jer. Endnu engang er det længe siden jeg har blogget. Jeg prøver stadig at finde min vej med blogging og fuldtidsarbejde og alle de andre ting man også gerne vil og skal nå. Det skal nok komme, for lyst og inspiration er der, det er mere energien og overskuddet der halter efter. Og apropos, vil jeg dele lidt om mine sidste par uger, fordi de har været lidt specielle, i mit hoved i hvertfald.
For et par uger siden, begyndte jeg at bemærke, at jeg var ekstra træt, både fysisk og mentalt, jeg kunne ikke overskue ligeså mange ting og jeg blev hurtigere udmattet og var mere ukoncentreret end jeg plejer. Kort efter det begyndte jeg at opleve, at min hukommelse svigtede mig lidt. Jeg glemte ting privat og glemmer enormt hurtigt, hvad jeg lige har hørt/lavet/aftalt på jobbet. Jeg skriver alt ned og har notatpligt i mine sager, og det sørger jeg for at gøre med det samme, så dér rammer problemet mig slet ikke. Men hvis jeg f.eks. lige havde talt i tlf. med en mor i en af mine sager og derefter skulle ind til min leder og hun spurgte ind til status, så kunne jeg for en stund simpelthen overhovedet ikke huske, hvad vi lige havde talt i tlf. om, men kun at jeg lige havde haft hende i røret. Men de ting har jeg ikke tænkt var noget specielt, måske bare at jeg var ekstra på denne periode.
Men i denne her uge har jeg alligevel oplevet noget for første gang nogensinde, som gjorde mig meget opmærksom på, at jeg skal passe lidt på. Det gjorde mig faktisk både forskrækket og ked af det. I starten af ugen ville jeg tage mit ur på. Det er sådan et man selv skal stille og som kun går når man går med det. Har man ikke haft det på i 24 timer, skal man stille det igen. Så der stod jeg, kl. halv otte om morgenen og skulle stille mit ur. Jeg kiggede på det og kunne simpelthen ikke huske, hvordan det ser ud, når kl. er halv otte, hvor den store og lille viser skal være. Jeg brugte 5 minutter og endte med at stille det til 7.30 og gå ned i bilen. Da jeg når frem på arbejde og kigger på mit ur, kan jeg se det ser forkert ud, kl. er ikke 8, som den burde være efter min køretur til job, men 4. Jeg tog det af og stillede det igen. Det samme skete et par dage senere, jeg kan simpelthen ikke se på uret, hvordan det skal stå og jeg bliver irriteret og skræmt over det. Jeg kiggede væk og kiggede tilbage og sagde til mig selv ‘kom nu Line, stil nu dit ur’. Senere samme dag skulle vi tegne på jobbet, jeg skulle tegne et vækkeur. Og da jeg havde tegnet cirklen på uret og skulle skrive tal, kunne jeg ikke huske hvor 12,3,6 og 9 skulle være. Jeg kiggede på mit eget ur, som ikke har tal og endte med at google det under bordet, fordi det også virker helt tåbeligt man ikke kan tegne et skide ur.
Dét skræmte mig. Jeg kan godt klokken, både på den ene og den anden måde, helt fra man lærte det første gang, så jeg tænkte der var et eller andet, der var anderledes. Jeg ringede til min mor og fortalte hende om min oplevelse, og hun mente at min hjerne simpelthen havde været på overarbejde så længe, at jeg ikke havde plads til mere information. Den er træt, agtigt. For jeg føler mig ikke stresset, jeg føler mig bare glemsom, ukoncentreret og nu også åbenbart hende, der ikke kan klokken mere. Hun fortalte mig om nogle øvelser jeg kunne lave og kunne tage lidt forskelligt tilskud.
Har I prøvet noget lignende? At glemme ting, I altid har kunnet finde ud af? At føle jer mere ukoncentrerede og trætte end I plejer? Jeg har heldigvis søde og forstående mennesker omkring mig, jeg tror nu ikke jeg har glemt nogle vigtige aftale, jeg håber det kun er mig selv, det indtil videre er gået ud over. Så nu skruer jeg lige en lille smule ned, for jeg vil faktisk helst gerne kunne stille mit ur uden problemer igen 😉
