Hvorfor jeg ikke savner at date - mine mest fucked up dates på tinder # 2

Men.. er jeg overhovedet dygtig nok?

Jeg starter meget snart på nyt job. Og ikke bare er jobbet nyt (nye kolleger, nyt sted osv.) det er også allerførste gang jeg skal bruge min uddannelse, min titel. Det er helt vidunderligt, jeg glæder mig og har enorm meget energi og drive, jeg vil virkelig gerne være en rigtig dygtig socialrådgiver, men det er også helt ekstremt angstprovokerende. Alle de tanker jeg har omkring ‘gad vide om jeg er dygtig nok, om de er klar over jeg altså ér helt nyuddannet og skal sættes grundigt ind i alt, om jeg kan det her overhovedet?’, det er jo ikke fordi jeg ikke tror på mine evner, jeg ved jeg nok skal lære det hele og at jeg nok skal blive dygtig, men jeg er også helt ekstremt nervøs. Nervøs og spændt. Som man nok skal være på sin første dag på job. Jeg vil lige meget kort fortælle lidt om, hvad det er jeg skal lave (for jeg kan nok fortælle mere detaljeret om, hvad min funktion går ud på, når jeg har været i den et stykke tid). Jeg har selvfølgelig tavshedspligt ift. de ting jeg laver og de sager jeg har, men det bliver nemmere at forklare om min funktion og arbejdsopgaver, når jeg har været lidt tid i det. Det er jo sådan, at jeg søgte jobbet, men i en anden gruppe, end den jeg endte med at få tilbudt job i. Jeg har egentlig ikke nogle præferencer, givet jeg ikke har prøvet nogle af jobfunktionerne endnu, så derfor var det hverken en ‘juhuuu bedre end håbet’ ligesom det heller ikke var en skuffelse.

Jeg skal arbejde i Farum, så ca. 20 minutters kørsel hver vej fra min adresse. Det gode er jo, at jeg har bil, så det generer mig på ingen måde. Jeg skal arbejde i center for børn og voksne, i undersøgelsesteamet, hvor jeg skal sidde med forebyggelse og børnefaglige undersøgelser. Det er hvad jeg ved indtil videre. Det er bestemt et felt jeg rigtig gerne vil indenfor, så jeg er spændt på at prøve kræfter af med det. Selvom jeg er god til mennesker, lærenem og fuld af gå-på mod, så er jeg da bestemt spændt på min første rigtige samtale med en borger, og ikke som praktikant eller studerende, men som socialrådgiver. Men kender I det? Når man starter et nyt job, så kan man blive helt usikker på, om man kan klare det og man er dygtig nok. Jeg tænker det er meget normalt når man sådan skal starte i job, uanset om man er journalist, læge eller elektriker. Ens første rigtige job som færdiguddannet er bare noget specielt, det er det i hvertfald for mig kan jeg mærke.

Forleden stod jeg og small-talkede med en kvinde, jeg kan ikke huske hvordan eller hvorfor vi faldt i snak, men hun spurgte ‘hvad laver du så til daglig’ og det var første gang nogensinde jeg kunne sige ‘jeg er socialrådgiver’. Det føltes altså virkelig skønt. Jeg ER jo socialrådgiver nu, og selvom jeg er klar over man først rigtig lærer det når man er i job (har jeg hørt) så har jeg jo titlen og ikke længere ’socialrådgiverstuderende’. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er glad, spændt, kan slet ikke vente og så er jeg også helt ekstremt nervøs.

Er der nogle af jer, der læser til socialrådgivere eller praktiserer det allerede? Er der nogle af jer der har færdiggjort jeres uddannelse og venter på jeres første job? Eller måske lige er startet og kan huske, hvor nervøse og spændte I også var? Jeg ville elske at høre lidt om det i kommentarfeltet.

Men hey, lyder det egentlig ikke også meget godt – Line Sofie Gyldholm, Socialrådgiver 😉 !?

   

6 kommentarer

  • Camilla

    Hej Line Sofie,
    Jeg er socialrådgiverstuderende på modul 10, og jeg kan 100% genkende det du siger! Både da jeg var i praktik, da jeg fik afslag på et studiejob i BBU, og nu hvor jeg nærmer mig afslutningen af uddannelsen. Jeg glæder mig til at høre, hvordan du har det når du har været et par måneder i jobbet. Jeg tænkte i øvrigt på om du ik ku lave et indlæg omkring bachelor? Gode råd og sådan noget. Om du anbefaler at skrive alene eller sammen med en anden, og hvorfor 🙂
    Mvh camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Stort tillykke med dit job! Jeg blev uddannet i sommeren ’15, og har siden arbejdet i det kommunale indenfor voksenområdet. Jeg husker i den grad følelsen pludselig at være voksen – og at være den med ansvaret! Det er er evigt dilemma, at det ikke er ens personlige holdninger man repræsenteret, men en organisations. Min erfaring er, at det bedste som nyuddannet er at huske at snakke om det! Det Man undres over, glædes ved, glæder sig usikker i; det hele. Særligt med sine kolleger, der kender alt til oplevelserne. Og endeligt; at sætte grænser. Det er sejt, at du har en så privat blog – og jeg elsker at følge med. Dog skal vi huske, at vores borgere også har internet – og ikke altid kender forskellen på hvornår vi arbejder, og hvornår vi er private. Jeg er blevet kontaktet flere gange på Facebook, og på gaden. For mig er det grænseoverskridende. Så jeg tror bare at det jeg vil sige er – igen stort tillykke med jobbet! Det er er fantastisk og evigt lærerigt fag. Og husk at passe godt på dig selv. Kh. Louise.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg er studerende endnu, dog ikke socialrådgiver men sygeplejerske 😉 min kæreste blev færdig i januar som fys og startede to uger efter, det var også nervepirrende for ham. Men det går så godt for ham derude og de er meget glade for ham 🙂
    Jeg kan ikke bidrage med så meget til dine spørgsmål, men min familie er plejefamilie og har været det siden jeg var 11 år, så har mødt
    MANGE socialrådgivere og jeg kan sige dig de arbejder meget forskelligt alle sammen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Guni

    Det er egentlig lidt sjovt, men det var faktisk fordi at jeg læste et indlæg, her på din blog, at jeg fik øjnene op for at jeg kunne læse til socialrådgiver. Kan huske at du var i praktik dengang, og blev ret nysgerrig efter jeg havde læst dit indlæg, så gik ind og læse lidt mere om det, og ja her er jeg i dag, på 5 modul på socialrådgiver uddannelsen, og er super glad for mit valg 😊 Skal i praktik efter sommerferien og er super spændt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Hej Line
    Det er første gang, at jeg gør mig synlig på din blog, på trods af jeg er en trofast følger 🙂

    Det lyder måske lidt skørt, men første gang jeg faldt over din blog, fik jeg en følelse af at du læste til socialrådgiver. Lidt tid efter kom der så et indlæg, hvor du nævnte at du læste til socialrådgiver!

    Nå, det var en lille side bemærkning. Ville egentlig bare nævne, at jeg er socialrådgiver studerende og er igang med min bachelor. Så om et par måneder kan jeg slette ’studerende’ og også kalde mig socialrådgiver. Det bliver vildt og ret nervepirrende, som du selv nævner..

    Tillykke med din nye titel og job. Du skal nok komme til at gøre det godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu magle, det lyder som en knaldhamrende spændende job!
    Når jeg selv engang er færdiguddannet, vil jeg også gerne arbejde inden for børneområdet, så jeg er meget spændt på at høre, hvad du kommer til at synes om det. Endnu engang tillykke med jobbet og med den nye titel som socialrådgiver 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor jeg ikke savner at date - mine mest fucked up dates på tinder # 2