15% rabat og en HELT NY KOLLEKTION

Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder # 3

screen-shot-2017-03-18-at-09-25-57

I kan læse nr. 1 og 2 her og nr. 3 her.

Nu kommer et 3. indlæg med en historie fra mit datingliv, og hvorfor jeg bestemt ikke savner at date. Nemlig fuckboys. Jeg blev heldigvis rimelig hurtigt rustet til at date og jeg spottede hurtigt når jeg havde at gøre med en såkaldt fuckboy, dette betød heldigvis også, at jeg kunne styre udenom de allerværste. At jeg så endte med nogle lidt specielle typer, som også virkelig gjorde ondt, det er en anden historie. Men de der fuckboys, puha. Ham her indlægget skal handle om, var slet ikke en jeg troede var som han var. Heldigvis følte jeg mig ikke knust og jeg var ikke blevet sådan følelsesmæssigt involveret, men jeg følte mig alligevel fucking til grin og virkelig brugt og jeg havde slet ikke set den komme. Så her får I historien om min næste date.

4. Mr. Tivoli

Som ovenstående screenshot bekræfter, blev jeg i julen 2014 kontaktet på mail af en mand, som havde siddet på samme sted som mig og åbenbart spottet mig på en date. Han får point for også at have spottet, at ham jeg sad med havde for meget i sig selv, for det havde han, og han var virkelig også en sindssyg date, det bliver næste historie. Nå men, tilbage til denne her mail. Jeg var total forvirret. Hvordan vidste han hvem jeg var? Hvordan fanden havde han skaffet min mail? Jeg måtte lige tænke lidt over den, og kom så frem til han måtte have set mig på tinder og kunnet kende mig. Næste spørgsmål var så, hvordan han havde fået min mail? På tinder står kun mit fornavn og hverken facebook eller blog. Så hvordan han lige havde fundet det, undrede mig.

Jeg konstaterede hurtigt, at det var lidt underligt, men flere omkring mig sagde det var sødt og måske et rigtig juleeventyr. Jeg googlede hans navn og kom frem til hans facebook. Han var ikke nogen særlig pæn fyr, udseendemæssigt var han ikke lige umiddelbart min type, men igen, hvem var min type? Nu havde jeg jo ikke det største held med de billedskønne mænd, og vigtigst for mig var jo faktisk heller ikke det ydre – det er bare tinder, der præsenterer det som første (og største) krav for at man matcher. Jeg viste ham til nogle veninder, der syntes han så ‘meget sød ud’ og det gjorde han også. Han så egentlig rar ud, det er nok det bedste ord. Jeg besluttede mig for at svare på hans mail, måske han var en pisse sød fyr, og hvorfor ikke prøve.

Vi skrev frem og tilbage og udvekslede hurtigt numre og skrev videre der. Han var enormt sød, klog og sjov og så havde vi en del tilfælles. Han var helt nede på jorden og det kunne jeg godt lide. Vi aftalte hurtigt, at vi måtte ses, så han inviterede mig i tivoli og ville komme og hente mig i sin bil. Han hentede mig, sad på bagsædet og foran sad en af hans venner. Ehhh, det var lidt underligt, men han ville altså køre os til tivoli. Vi gik en tur rundt i tivoli og snakkede om, hvilket kamera jeg skulle købe næste gang, han var filmfotograf og havde total styr på det. Vi drak en stor kop varm kakao med skumfiduser om aftenen og havde en virkelig hyggelig date. Jeg følte mig ikke umiddelbart tiltrukket af ham, men der var alligevel noget ved ham der var spændende. Det var nok i virkeligheden mest det, at han var så sød og nede på jorden og oprigtig interesseret i mig. Så vi sluttede daten af med at aftale endnu et møde.

Vi tog på et par dates mere og han voksede lidt på mig. Han var ikke den flotteste mand, det skal jeg være ærlig at indrømme, men det betød ingenting, for han var så sød. Meget interesseret i mig, havde lyst til at lære mig at kende rigtigt. Vi havde mange gode snakke og han begyndte at sige en masse søde ting til mig, men ikke på den der fuckboy agtige måde, det virkede mere oprigtigt og dybt.

Efter nogle gode dates, aftalte vi at tage hjem til mig og se nogle af de film vi havde talt om vi begge var vilde med og lave noget god mad. Jeg kan huske han tog mig i hånden da vi handlede ind og vi havde sådan en hyggelig aften med madlavning og gode snakke. Vi satte film på og hyggede os med lidt frugt og sodavand kan jeg huske. Og så blev han og sov. Jeg var hverken forelsket eller lige ved at blive det, men jeg var nysgerrig på ham og jeg følte mig ret tryg i, at vi begge to gerne ville udforske hinanden og lære hinanden at kende.. I ved, date med et formål og ikke bare sex. Så jeg havde det fint med at give det hele lidt tid, før jeg besluttede mig for om det var noget eller ej.

Morgenen efter da vi vågnede rejste han sig op og satte sig på gulvet og kiggede på mig. Vi talte lidt om skuespillere og film og han gik på toilettet og så kom han tilbage og sagde ‘jeg må hellere komme afsted’. What?! Vi havde datet en del, og lige tilbragt en hel nat sammen og så blev han ikke engang og spiste morgenmad? Vi havde endda talt om det aftenen forinden og købt ind til det, og pludselig havde han meget travlt. Han gav mig et kys på kinden og tog afsted. Jeg var pisse sur, jeg synes det var dårlig stil at efterlade mig på den måde mega tidligt om morgenen, som om jeg havde været sådan et lidt ‘ups-aftenknald’ efter en bytur med for meget alkohol.

Jeg skrev ikke til ham og jeg hørte intet fra ham hele weekenden. Vi plejede at skrive sammen hver dag, så det var bestemt underligt. Om mandagen skrev jeg til ham, at jeg syntes det var enormt underligt, hvad der foregik og spurgte ham lidt til hvad fanden han egentlig lavede? Han svarede mig aldrig og kort efter så jeg på hans instagram, at han var flyttet fra Danmark. Jeg var heldigvis ikke knust og ødelagt, men jeg følte mig virkelig snydt og brugt. Jeg havde slet ikke set den komme og jeg følte pludselig jeg havde ‘givet en herre nederen mand’ lov til at komme tæt på mig, det fortjente han slet ikke. Så jeg følte mig underligt tilpas og jeg fortrød helt enormt jeg havde haft sex med ham, men som sagt, havde jeg slet ikke set den komme.

Vi spoler tiden 4 måneder frem, jeg er sammen med en veninde og hun ligger og kigger på min tinder og swiper. Hun swiper ja til denne her mand og 3 minutter senere skriver han. Det var ham. NO! Jeg ville jo ikke matche ham eller snakke med ham, jeg havde ingen interesse i ham. Men han skrev noget i stil med ‘hey, hvordan har du haft det siden sidst smukke’ – noget i den stil og jeg er sådan lidt wtf din narrøv. Vi skriver lidt frem og tilbage og her bekræfter han på skrift, hvad han gjorde dengang vi var sammen, han var ganske enkelt jordens største fuckboy og havde hele tiden kun været ude efter én ting. Jeg vil ikke skrive meget mere om vores samtale, jeg synes I skal have lov til at læse den selv, og igen, heldigvis har jeg sendt alle de mest fucked-up ting videre til veninder, så det kan komme med her. Det kan fandme være svært at forklare.

17328206_1252193711482692_81471366_n

Helt seriøst. Det er jo så ulækkert at skrive. Og jeg kan huske, at det som gjorde mig allermest vred og frastødt er dette ‘hvis jeg var taget hjem uden at knalde og meldt fra, så var du jo også blevet såret’ øhhhh NEJ ‘jo havde du så ikke tænkt, var jeg ikke engang værd at have sex med’ VAR. JEG. IKKE. ENGANG. VÆRD. AT. HAVE. SEX. MED!?! Ærligt..? Hvor lavt selvværd tror manden jeg har, og hvor fucking guds gave til kvinden tror han lige selv han er? Han forsøgte et par gange nogle måneder senere igen på facebook, men jeg svarede ham aldrig igen. Føj. Ej men alt gør mig vred, han undskylder sin måde at udnytte piger med ‘jeg er jo en mand med lyster’ og så er han en narrøv der bekræfter jeg bare var en beholder, men til gengæld ‘var jeg en lækker beholder’.. ej føj. Bare føj. Dét er fandme noget der gør jeg ikke savner at date – fuckboys!

   

5 kommentarer

  • Julie

    Jeg elsker disse indlaeg og tjekker dagligt for nye. Please skriv mere!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Ej en idiot! Mænd ☹️
    Men hvordan havde han fået din mail og vidste hvem du var?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hold da helt ferie – føj for en narrøv! 🙁

    Personligt, så ville jeg aldrig have svaret ham tilbage ved første kontakt – mest af alt pga. taberens uhyggelige stalkerskills, men så sandelig også pga. hans manglende grammatiske evner!
    ;p

    Dejligt for dig, at du nu har fundet dig en rigtig MAND! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Wow det der lyder bare så bekendt! Har også set nogle stykker efterhånden hvor jeg har tænkt ‘nå han er ikke specielt pæn eller en jeg ville gå efter normalt, men til gengæld virker han oprigtigt interesseret og som en god fyr’ og så har det vist sig at være en fuckboi! Det er simpelthen for nemt for mænd idag 😐

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Hader at skrive det her, men har fået samme forklaring på mænds fuckboy’eri: jamen lyster, jamen svært at finde sex… Fy for satan altså!
    Ked af du skulle føle dig brugt – det er fandme den værste følelse i verden 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15% rabat og en HELT NY KOLLEKTION