Frokost på Cocks&Cows

At finde sin plads

Jeg gik på jobbet i dag med en rigtig underlig følelse i maven omkring blog og fuldtidsjob. Grunden til jeg fik ondt i maven var, at nu er der igen gået 5 dage siden sidst jeg tjekkede ind. Men så slog det mig, sådan har det jo altid været. I er vant til jeg blogger som vinden blæser, nogle perioder hver dag, andre perioder med ugers mellemrum. Og så skal man vel ikke ændre på noget, der faktisk fungerer? Jeg er ikke sådan en mega-celebrety, som I, mine læsere, bare hungrer efter at høre nyt fra. Jeg tror mere I kommer, når I lige falder over et nyt indlæg eller kommer i tanke om bloggen. Sådan har det altid været, og sådan fungerer det for mig og for jer. Så jeg slog koldt vand i blodet og tog til børnesamtale. På vej hjem tænkte jeg meget over min plads i denne her blogverden. Og i arbejdsverden. Og i verden generelt. Store tanker. Jeg kan mærke jeg stadig elsker at blogge, men jeg vil det også kun når lysten er der. Hvis der er 5 dage uden inspiration, så vil jeg ikke blogge, bare for at holde høje læsertal eller fylde pladsen ud. Det her indlæg handler slet ikke om jeg er på vej til at stoppe, eller noget i den stil, men blot at det har krævet lidt energi, at finde ud af, hvordan jeg har fuldtidsjob og stadig energi og inspiration til at blogge nogle fede indlæg.

I har været glade for min ‘en læser deler‘ kategori og lige nu har jeg én læserhistorie liggende, som venter på at blive udgivet. Men hvis I er nogle der ligger inde med en pissefed historie, så send den til linegyldholm@gmail.com, så deler jeg den herinde anonymt. Det er virkelig noget vi er mange, der får meget ud af. Derudover har I også vist stor interesse for mine ‘hvorfor jeg ikke savner at date‘- indlæg, så de er også på vej (har heldigvis stadig nogle gode historier at dele). Og endeligt, så har jeg nogle lækre kollager, rabatkoder og hverdagsindlæg i ærmet også. De kommer måske hver dag flere gange om dagen, måske med dages mellemrum. Sådan har det altid været, og jeg ved I kender mig efterhånden, så selvom jeg siger ‘NU skal jeg blogge hver dag eller NU skal jeg gøre dit og dat’ så har det været som det plejer i årevis, og det ændrer sig nok aldrig 😉

Denne uge er min 3. uge på min nye arbejdsplads. Det er super spændende, grænseoverskridende, vidunderligt, forvirrende og virkelig dejligt at være igang. Jeg lærer noget nyt hver dag og jeg kaster mig ud i ting, som jeg skal vænne mig til. Jeg sidder med forebyggelse og børnefaglige undersøgelser og det er lige sådan noget jeg godt kan lide. Jeg er ved at finde min plads i gruppen og finder stille og roligt ud af, hvad det hele egentlig går ud på. Samtidig med mig startede en anden nyuddannet pige, og jeg er blevet så glad for hende. Vi kan snakke om alle de ting, som vi ikke deler med de andre. Man føler sig ikke alene, når en anden går igennem det præcis samme, på samme tid. Så vi bruger hinanden rigtig meget og hun er pisse sød. Det er alle mine kolleger heldigvis. Vi er rigtig mange forholdsvis unge og jeg elsker det. Det giver en rigtig god stemning og dynamik, at det ikke er kvinder/mænd der har siddet på pinden i 30 år, og har en meget fastgroet tilgang til arbejdet. Her er der plads til alle, stemingen er god og jeg ser frem til rigtig fede sociale arrangementer udenfor arbejdstiden også. Selve arbejdet er også lige mig. Dog har jeg skullet finde mig tilpas i min rolle, myndighedsrollen. Jeg har skullet holde møder med utilfredse borgere med børn med mange behov og børnesamtaler med børn i alle aldre. Men jeg elsker det. Jeg kan godt lide at snakke med børnene især og jeg kan faktisk også rigtig godt lide arbejdsgangen.

Der er selvfølgelig hårde sager engang imellem, og selvom man ikke kan redde hele verden, så føler jeg alligevel jeg kan gøre en forskel i ‘mine familier’ som kan have betydning for resten af deres liv. Jeg ved at jeg er her for at hjælpe, jeg tænker på børnene allerførst og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe dem godt videre.

Så her går alt godt. Jeg sover tungt om natten, og går ofte i seng før 22. Min hjerne er på overarbejde og jeg elsker det. Jeg er udmattet på den fede måde når jeg har fri, og jeg nyder mine weekender på en helt anden måde. Jeg kan godt lide at arbejde, jeg elsker at være igang og jeg elsker strukturen i min hverdag. Det kan godt være jeg tjekker ind om et halvt år og skriver ‘hvorfoooor er jeg ikke studerende mereeee’ men den tid den sorg 😉 Lige nu savner jeg ikke studielivet at all.

Jeg savner faktisk at blogge, og jeg har en del jeg gerne vil dele med jer. Men jeg har brugt det meste af min energi på mit nye job, og det er jeg sikker på I godt kan forstå. Overskuddet er så småt ved at vende, og jeg bruger ikke længere alle mine aftener på at planlægge og gruble over møder jeg har dagen efter, jeg er blevet bedre til at tage det når jeg møder ind og lægge det når jeg går hjem igen. Så derfor er der tid til lidt mere end arbejde, når jeg har fri.

   

2 kommentarer

  • Kate

    Jeg læser med på præcis den måde du skrev. Din blog er ikke med i min “daglige fix”-gruppe, men det er en blog som jeg tit kigger forbi når jeg har tid til lidt mere. Også fordi dine indlæg gerne er af en lidt dybere kaliber end de andre blogs’ ‘outfit of the day’ og ‘her drikker jeg kaffe’ indlæg. Intet dårligt om dem – det er så hyggeligt syntes jeg – men din blog kan noget andet, og min pointe er, at det slet ikke er en skam at der er langt mellem indlæggene og jeg klikker stadigvæk gerne ind og læser med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frokost på Cocks&Cows