At finde sin plads

Jeg gik på jobbet i dag med en rigtig underlig følelse i maven omkring blog og fuldtidsjob. Grunden til jeg fik ondt i maven var, at nu er der igen gået 5 dage siden sidst jeg tjekkede ind. Men så slog det mig, sådan har det jo altid været. I er vant til jeg blogger som vinden blæser, nogle perioder hver dag, andre perioder med ugers mellemrum. Og så skal man vel ikke ændre på noget, der faktisk fungerer? Jeg er ikke sådan en mega-celebrety, som I, mine læsere, bare hungrer efter at høre nyt fra. Jeg tror mere I kommer, når I lige falder over et nyt indlæg eller kommer i tanke om bloggen. Sådan har det altid været, og sådan fungerer det for mig og for jer. Så jeg slog koldt vand i blodet og tog til børnesamtale. På vej hjem tænkte jeg meget over min plads i denne her blogverden. Og i arbejdsverden. Og i verden generelt. Store tanker. Jeg kan mærke jeg stadig elsker at blogge, men jeg vil det også kun når lysten er der. Hvis der er 5 dage uden inspiration, så vil jeg ikke blogge, bare for at holde høje læsertal eller fylde pladsen ud. Det her indlæg handler slet ikke om jeg er på vej til at stoppe, eller noget i den stil, men blot at det har krævet lidt energi, at finde ud af, hvordan jeg har fuldtidsjob og stadig energi og inspiration til at blogge nogle fede indlæg.

I har været glade for min ‘en læser deler‘ kategori og lige nu har jeg én læserhistorie liggende, som venter på at blive udgivet. Men hvis I er nogle der ligger inde med en pissefed historie, så send den til linegyldholm@gmail.com, så deler jeg den herinde anonymt. Det er virkelig noget vi er mange, der får meget ud af. Derudover har I også vist stor interesse for mine ‘hvorfor jeg ikke savner at date‘- indlæg, så de er også på vej (har heldigvis stadig nogle gode historier at dele). Og endeligt, så har jeg nogle lækre kollager, rabatkoder og hverdagsindlæg i ærmet også. De kommer måske hver dag flere gange om dagen, måske med dages mellemrum. Sådan har det altid været, og jeg ved I kender mig efterhånden, så selvom jeg siger ‘NU skal jeg blogge hver dag eller NU skal jeg gøre dit og dat’ så har det været som det plejer i årevis, og det ændrer sig nok aldrig 😉

Denne uge er min 3. uge på min nye arbejdsplads. Det er super spændende, grænseoverskridende, vidunderligt, forvirrende og virkelig dejligt at være igang. Jeg lærer noget nyt hver dag og jeg kaster mig ud i ting, som jeg skal vænne mig til. Jeg sidder med forebyggelse og børnefaglige undersøgelser og det er lige sådan noget jeg godt kan lide. Jeg er ved at finde min plads i gruppen og finder stille og roligt ud af, hvad det hele egentlig går ud på. Samtidig med mig startede en anden nyuddannet pige, og jeg er blevet så glad for hende. Vi kan snakke om alle de ting, som vi ikke deler med de andre. Man føler sig ikke alene, når en anden går igennem det præcis samme, på samme tid. Så vi bruger hinanden rigtig meget og hun er pisse sød. Det er alle mine kolleger heldigvis. Vi er rigtig mange forholdsvis unge og jeg elsker det. Det giver en rigtig god stemning og dynamik, at det ikke er kvinder/mænd der har siddet på pinden i 30 år, og har en meget fastgroet tilgang til arbejdet. Her er der plads til alle, stemingen er god og jeg ser frem til rigtig fede sociale arrangementer udenfor arbejdstiden også. Selve arbejdet er også lige mig. Dog har jeg skullet finde mig tilpas i min rolle, myndighedsrollen. Jeg har skullet holde møder med utilfredse borgere med børn med mange behov og børnesamtaler med børn i alle aldre. Men jeg elsker det. Jeg kan godt lide at snakke med børnene især og jeg kan faktisk også rigtig godt lide arbejdsgangen.

Der er selvfølgelig hårde sager engang imellem, og selvom man ikke kan redde hele verden, så føler jeg alligevel jeg kan gøre en forskel i ‘mine familier’ som kan have betydning for resten af deres liv. Jeg ved at jeg er her for at hjælpe, jeg tænker på børnene allerførst og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe dem godt videre.

Så her går alt godt. Jeg sover tungt om natten, og går ofte i seng før 22. Min hjerne er på overarbejde og jeg elsker det. Jeg er udmattet på den fede måde når jeg har fri, og jeg nyder mine weekender på en helt anden måde. Jeg kan godt lide at arbejde, jeg elsker at være igang og jeg elsker strukturen i min hverdag. Det kan godt være jeg tjekker ind om et halvt år og skriver ‘hvorfoooor er jeg ikke studerende mereeee’ men den tid den sorg 😉 Lige nu savner jeg ikke studielivet at all.

Jeg savner faktisk at blogge, og jeg har en del jeg gerne vil dele med jer. Men jeg har brugt det meste af min energi på mit nye job, og det er jeg sikker på I godt kan forstå. Overskuddet er så småt ved at vende, og jeg bruger ikke længere alle mine aftener på at planlægge og gruble over møder jeg har dagen efter, jeg er blevet bedre til at tage det når jeg møder ind og lægge det når jeg går hjem igen. Så derfor er der tid til lidt mere end arbejde, når jeg har fri.

Frokost på Cocks&Cows

p3110535 p3110547 p3110548 p3110553 p3110575 p3110596 p3110606 p3110616 p3110618 p3110629 p3110634 p3110640 p3110644

Sponsoreret

For nogle uger siden inviterede jeg min dejlige kæreste på frokost på Cocks&Cows. Det er sjældent vi går ud og spiser en frokost, så det var virkelig hyggeligt. Vi spiste en lækker burger hver, to side orders og noget dyppelse. Mattis fik en øl og jeg fik en sodavand. Deres  burgere O M G. Jeg fik en vegetarburger, den var virkelig lækker – ugen efter spiste vi aftensmad der (ups) og da fik jeg en kyllingburger. Det er ikke tit jeg bestiller en vegetarbuger, men den var helt vidunderlig. Solen skinnede, og vi talte om, hvor hyggeligt det ville være at tage sin frokost med ud, når altså temperaturen er lidt varmere. På Cocks&Cows kan man tage sin frokost med, hvis man vil, så vi aftalte at vi skal tilbage til sommer og tage en omgang burger og fritter med på vores yndlingsspot på Assistens Kirkegården på Nørrebro. Der er i virkeligheden mange yndlingssteder på Nørrebro for mig, men der er bare noget over assistensen, også selvom det lyder lidt creepy at spise frokost på en kirkegård. Men den er så smuk og de områder man må sidde på, er jo smadderhyggelige.

Jeg kan klart anbefale jer at spise frokost (eller aftensmad) på Cocks&Cows, de laver virkelig nogle helt sindssyge burgere. Og så må jeg lige komme med pluspoint til betjeningen derinde. Vi var i den på Ravnsborggade, og det var simpelthen så sød betjening. I kan se hele deres menu her eller følge dem på facebook her. Selvom indlægget er sponsoreret, så er det virkelig anbefalelsesværdigt og jeg skal bestemt tilbage igen… inden længe 😉

Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder # 3

screen-shot-2017-03-18-at-09-25-57

I kan læse nr. 1 og 2 her og nr. 3 her.

Nu kommer et 3. indlæg med en historie fra mit datingliv, og hvorfor jeg bestemt ikke savner at date. Nemlig fuckboys. Jeg blev heldigvis rimelig hurtigt rustet til at date og jeg spottede hurtigt når jeg havde at gøre med en såkaldt fuckboy, dette betød heldigvis også, at jeg kunne styre udenom de allerværste. At jeg så endte med nogle lidt specielle typer, som også virkelig gjorde ondt, det er en anden historie. Men de der fuckboys, puha. Ham her indlægget skal handle om, var slet ikke en jeg troede var som han var. Heldigvis følte jeg mig ikke knust og jeg var ikke blevet sådan følelsesmæssigt involveret, men jeg følte mig alligevel fucking til grin og virkelig brugt og jeg havde slet ikke set den komme. Så her får I historien om min næste date.

4. Mr. Tivoli

Som ovenstående screenshot bekræfter, blev jeg i julen 2014 kontaktet på mail af en mand, som havde siddet på samme sted som mig og åbenbart spottet mig på en date. Han får point for også at have spottet, at ham jeg sad med havde for meget i sig selv, for det havde han, og han var virkelig også en sindssyg date, det bliver næste historie. Nå men, tilbage til denne her mail. Jeg var total forvirret. Hvordan vidste han hvem jeg var? Hvordan fanden havde han skaffet min mail? Jeg måtte lige tænke lidt over den, og kom så frem til han måtte have set mig på tinder og kunnet kende mig. Næste spørgsmål var så, hvordan han havde fået min mail? På tinder står kun mit fornavn og hverken facebook eller blog. Så hvordan han lige havde fundet det, undrede mig.

Jeg konstaterede hurtigt, at det var lidt underligt, men flere omkring mig sagde det var sødt og måske et rigtig juleeventyr. Jeg googlede hans navn og kom frem til hans facebook. Han var ikke nogen særlig pæn fyr, udseendemæssigt var han ikke lige umiddelbart min type, men igen, hvem var min type? Nu havde jeg jo ikke det største held med de billedskønne mænd, og vigtigst for mig var jo faktisk heller ikke det ydre – det er bare tinder, der præsenterer det som første (og største) krav for at man matcher. Jeg viste ham til nogle veninder, der syntes han så ‘meget sød ud’ og det gjorde han også. Han så egentlig rar ud, det er nok det bedste ord. Jeg besluttede mig for at svare på hans mail, måske han var en pisse sød fyr, og hvorfor ikke prøve.

Vi skrev frem og tilbage og udvekslede hurtigt numre og skrev videre der. Han var enormt sød, klog og sjov og så havde vi en del tilfælles. Han var helt nede på jorden og det kunne jeg godt lide. Vi aftalte hurtigt, at vi måtte ses, så han inviterede mig i tivoli og ville komme og hente mig i sin bil. Han hentede mig, sad på bagsædet og foran sad en af hans venner. Ehhh, det var lidt underligt, men han ville altså køre os til tivoli. Vi gik en tur rundt i tivoli og snakkede om, hvilket kamera jeg skulle købe næste gang, han var filmfotograf og havde total styr på det. Vi drak en stor kop varm kakao med skumfiduser om aftenen og havde en virkelig hyggelig date. Jeg følte mig ikke umiddelbart tiltrukket af ham, men der var alligevel noget ved ham der var spændende. Det var nok i virkeligheden mest det, at han var så sød og nede på jorden og oprigtig interesseret i mig. Så vi sluttede daten af med at aftale endnu et møde.

Vi tog på et par dates mere og han voksede lidt på mig. Han var ikke den flotteste mand, det skal jeg være ærlig at indrømme, men det betød ingenting, for han var så sød. Meget interesseret i mig, havde lyst til at lære mig at kende rigtigt. Vi havde mange gode snakke og han begyndte at sige en masse søde ting til mig, men ikke på den der fuckboy agtige måde, det virkede mere oprigtigt og dybt.

Efter nogle gode dates, aftalte vi at tage hjem til mig og se nogle af de film vi havde talt om vi begge var vilde med og lave noget god mad. Jeg kan huske han tog mig i hånden da vi handlede ind og vi havde sådan en hyggelig aften med madlavning og gode snakke. Vi satte film på og hyggede os med lidt frugt og sodavand kan jeg huske. Og så blev han og sov. Jeg var hverken forelsket eller lige ved at blive det, men jeg var nysgerrig på ham og jeg følte mig ret tryg i, at vi begge to gerne ville udforske hinanden og lære hinanden at kende.. I ved, date med et formål og ikke bare sex. Så jeg havde det fint med at give det hele lidt tid, før jeg besluttede mig for om det var noget eller ej.

Morgenen efter da vi vågnede rejste han sig op og satte sig på gulvet og kiggede på mig. Vi talte lidt om skuespillere og film og han gik på toilettet og så kom han tilbage og sagde ‘jeg må hellere komme afsted’. What?! Vi havde datet en del, og lige tilbragt en hel nat sammen og så blev han ikke engang og spiste morgenmad? Vi havde endda talt om det aftenen forinden og købt ind til det, og pludselig havde han meget travlt. Han gav mig et kys på kinden og tog afsted. Jeg var pisse sur, jeg synes det var dårlig stil at efterlade mig på den måde mega tidligt om morgenen, som om jeg havde været sådan et lidt ‘ups-aftenknald’ efter en bytur med for meget alkohol.

Jeg skrev ikke til ham og jeg hørte intet fra ham hele weekenden. Vi plejede at skrive sammen hver dag, så det var bestemt underligt. Om mandagen skrev jeg til ham, at jeg syntes det var enormt underligt, hvad der foregik og spurgte ham lidt til hvad fanden han egentlig lavede? Han svarede mig aldrig og kort efter så jeg på hans instagram, at han var flyttet fra Danmark. Jeg var heldigvis ikke knust og ødelagt, men jeg følte mig virkelig snydt og brugt. Jeg havde slet ikke set den komme og jeg følte pludselig jeg havde ‘givet en herre nederen mand’ lov til at komme tæt på mig, det fortjente han slet ikke. Så jeg følte mig underligt tilpas og jeg fortrød helt enormt jeg havde haft sex med ham, men som sagt, havde jeg slet ikke set den komme.

Vi spoler tiden 4 måneder frem, jeg er sammen med en veninde og hun ligger og kigger på min tinder og swiper. Hun swiper ja til denne her mand og 3 minutter senere skriver han. Det var ham. NO! Jeg ville jo ikke matche ham eller snakke med ham, jeg havde ingen interesse i ham. Men han skrev noget i stil med ‘hey, hvordan har du haft det siden sidst smukke’ – noget i den stil og jeg er sådan lidt wtf din narrøv. Vi skriver lidt frem og tilbage og her bekræfter han på skrift, hvad han gjorde dengang vi var sammen, han var ganske enkelt jordens største fuckboy og havde hele tiden kun været ude efter én ting. Jeg vil ikke skrive meget mere om vores samtale, jeg synes I skal have lov til at læse den selv, og igen, heldigvis har jeg sendt alle de mest fucked-up ting videre til veninder, så det kan komme med her. Det kan fandme være svært at forklare.

17328206_1252193711482692_81471366_n

Helt seriøst. Det er jo så ulækkert at skrive. Og jeg kan huske, at det som gjorde mig allermest vred og frastødt er dette ‘hvis jeg var taget hjem uden at knalde og meldt fra, så var du jo også blevet såret’ øhhhh NEJ ‘jo havde du så ikke tænkt, var jeg ikke engang værd at have sex med’ VAR. JEG. IKKE. ENGANG. VÆRD. AT. HAVE. SEX. MED!?! Ærligt..? Hvor lavt selvværd tror manden jeg har, og hvor fucking guds gave til kvinden tror han lige selv han er? Han forsøgte et par gange nogle måneder senere igen på facebook, men jeg svarede ham aldrig igen. Føj. Ej men alt gør mig vred, han undskylder sin måde at udnytte piger med ‘jeg er jo en mand med lyster’ og så er han en narrøv der bekræfter jeg bare var en beholder, men til gengæld ‘var jeg en lækker beholder’.. ej føj. Bare føj. Dét er fandme noget der gør jeg ikke savner at date – fuckboys!

lidt blabla

unspecified-1

unspecified

Egentlig har billederne slet ikke noget med indlægget at gøre, jeg synes bare de er så hyggelige. Vi har en mega lækker ladcykel, og eftersom vi lærte Wilma at cykle fra hun var lillebitte, så er det sådan en nem og hyggelig måde at have hende med rundt på. Nå men dette indlæg skulle bare være en lille update. Jeg startede på mit nye job igår, og det hele er nyt, spændende, udfordrende, lidt angstprovokerende og rigtig dejligt. Jeg er enormt træt når jeg kommer hjem efter job, hvilket er helt normalt. Jeg går tidligt i seng og får ikke lavet meget andet end at slappe af når jeg er hjemme igen. Jeg glæder mig til at lære det hele at kende og komme ind i en god rutine. Men for nu er der nyt og spændende og folk virker enormt søde. Så jeg er glad og glæder mig til at fortælle mere om det.

Older posts