20% rabat - et rigtig godt tip

En ‘farlig’ kollega | En læser deler

Begyndelsen August 2005

Første dag på ny arbejdsplads. Nye mennesker, nye gange, nye dufte, nye indtryk. Så dejlig angstprovokerende og samtidig mega spændende at starte et nyt sted.

”Hvis jeg nu kunne spare min forsikring væk, kunne jeg måske godt få råd?” tænkte jeg ved mig selv, da mit hoved desperat prøvede at finde en måde at skrabe penge sammen. Efter morgenens møde med den kollektive trafik som både inkluderede tog, metro og bus for at komme til min nye arbejdsplads, var jeg allerede opgivende ved tanken om at skulle gøre det hver dag de næste to år. Jeg var startet som praktikant i en mellemstor virksomhed med 300 ansatte. På det tidspunkt inden finanskrisen hvor der var glade dage, masser af vækst og rygningen foregik indendørs i rygekabiner.

”Skulle du aldrig have ild i den der?” spurgte min nye kollega mig, imens jeg stod med den utændte cigaret imellem fingrene. ”Jo tak” sagde jeg. Imens jeg sugede liv i den, kom en kvinde gåede sammen med en mand. Først lagde jeg mærke til hende. Så rettede mit blik sig mod manden og med det samme ramte vores øjne hinanden. BANG.. Fuck hvad skete der? Det føltes som stød, fyrværkeri, en underlig varme indeni, da han kiggede på mig. Med det samme var de to væk igen. Men følelsen sad i mig endnu.

Jeg begyndte straks at udspørge min nye kollega om de to der lige var gået forbi. Jeg var kun interesseret i at høre mere om manden, men skjulte naturligvis min interesse. På to min havde jeg lært en masse om manden. Jeg vidste at han boede på Østerbro. Han havde arbejdet der i mange år. Han var en af de mest succesfulde i afdelingen. Han havde prøvet at stoppe med at ryge et utal af gange, lige nu var han vist i sin ikke ryger periode og så havde han i øvrigt også parkeringspladsens fedeste bil. Too much information? Slet ikke, jeg var sulten på meget mere om ham, men måtte jo virke en smule ”ligeglad” så den nye kollega ikke regnede ud at jeg i virkeligheden synes, at det var en voldsomt  interessant mand der havde passeret os der på gangen i rygekabinen.

Jeg gik hjem første dag med en følelse af at det nok skulle blive godt det job. Kollektiv trafik eller ej. Jeg glædede mig til min anden dag, ikke mindst for at se denne interessante mand igen.

Anden dagen kom og han var der ikke. Tredje dag kom og stadig ikke noget syn af ham. På fjerdedagen blev jeg sur på mig selv over at gå og tænke så meget på en jeg kun havde set i 10 sekunder og besluttede mig for ikke at kigge efter ham mere. Jeg så ham heller ikke den dag.

På femtedagen var jeg glad for at have overstået første uge på det nye arbejde og glædede mig til weekenden. Da jeg stod i rygekabinen med min stadig nye kollega, kom der pludselig en sød duft i luften. Så stod han der. Lige ved siden af mig. ”Må jeg joine jer her?”…”JA selvfølgelig” fik jeg vist sagt lidt for ivrigt. Han smilede til mig og tændte en cigaret. Jeg stod med en seriøs hjertebanken, som jeg var sikker på kunne ses igennem blusen. Hvad var det lige der skete, når han var i nærheden? ”Jeg troede du var stoppet med at ryge?” sagde min kollega til ham. ”Ja det troede jeg også, men fik en ustyrlig trang til en smøg da jeg gik forbi jer forleden” sagde han til min kollega imens han kiggede han mig i øjnene og tog et hvæs af sin smøg samtidig.

Shit der var følelsen igen.. En underlig varme indeni og følelsen af at jeg skulle beskytte mig mod alle de raketter der fløj igennem luften. ”Må hellere præsentere mig, velkommen til – jeg hedder Jakob” sagde han, imens han rakte mig hånden. ”Tusind tak og hej” sagde jeg og trykte hans hånd imens jeg bed i mig at min hånd var lidt fugtig. ”Nå vi må hellere komme ned, vores møde starter om lidt” sagde min kollega til mig imens jeg i virkeligheden hellere ville blive stående og ryge 10 smøger i træk med ham her.

Da jeg tog på weekend, blev jeg helt rød i kinderne af tanken om at han pludselig var dukket op. ”Pas nu på dig selv” nåede jeg at tænke flere gange på vej hjem imens mine tanker galoperede derudaf.

Oktober 2005

Mail:

”Hej J,

ville bare sige at jeg har det fedeste album live med XX. Hørte lige at du er stor fan af dem. Jeg brænder det lige til dig med det samme, så kan du få det senere?

Knus Jakob”

——————————-

What… er vi nu på mail? Ok det lyder jo meget godt faktisk..

—————————–

”Hej Jakob

Det lyder godt, det vil jeg da gerne have. Godt opsnappet af dig 😉 Jeg er på pinden hele dagen!

/J”

—————————–

”Super, jeg er allerede i gang med brændingen – lad os mødes ved arkiverne om en halv time?”

——————————

”OK”

—————————–

Shit hvad havde jeg lige sendt afsted? Kunne mærke den effekt han havde på mig og var slet ikke sikker på at jeg kunne klare at mødes med ham. Hvad forventede han? At få et kram som tak? Hvorfor kom han ikke bare ind og afleverede den til mig? Vildt underligt, han kunne da ikke bare sende en mail afsted til mig.. Vi havde snakket sammen nogle få gange efter første gang i rygekabinen, men når han kiggede på mig, var det den mærkeligste følelse. Og han kiggede på mig tit.. og meget.

Klokken havde slået nok til at jeg skulle op til arkiverne. Da jeg kom op af trappen og drejede skarpt til højre, stod han lige der. ”Åh hej hehe” sagde jeg nervøst. Han smilede til mig og rakte mig cden. ”Tak, det var da sødt af dig” sagde jeg. ”Selv tak, jeg boede på Østerbro da de spillede i parken sidste gang. Jeg kunne høre hele koncerten fra min altan, mega fedt” sagde han. ”Cool.. hvor bor du så nu?” spurgte jeg uden at virke nysgerrig. ”Vedbæk” sagde han. ”nå ok, men tak igen” sagde jeg og gav ham et hurtigt kram og skyndte mig ned af trappen og hen på min plads.

Gad vide om han er interesseret? Hvad vil han med mig? Date potentiale? Hvorfor bor han i Vedbæk nu?

3 min efter kom der endnu en mail ind..

—————————

”Tak for det varme, omendt korte kram 😉 du dufter virkelig godt…”

————————–

Oh… My… God.. Det skrev han ikke. Jeg blev med det samme helt rød i hovedet. Hvad skal jeg skrive tilbage til det? Den lader jeg lige ligge..

En time efter kom endnu en mail

————————-

”håber ikke du blev skræmt.. har det med at sige (skrive) tingene ligeud.. Og mener at du dufter godt. Det lagde jeg mærke til, den første gang jeg stod ved siden af dig..mhhhmmmm…”

—————————-

”Tak for komplimentet.. det er helt ok :)”

—————-

Det var starten på en mail korrespondance, som skulle ende med at blive en længere affære.

Dagene og månederne gik med daglige mails frem og tilbage om stort og småt, alt og intet og ikke mindst komplimenter fra ham hver dag. Jeg åd det rådt for jeg var nærmest blevet besat. Det samme var han med mig. Han sendte laaange blikke efter mig når han så mig. Han opsøgte mig konstant og var virkelig meget på hele tiden.

Den typiske mandag stod vi i rygekabinen, mig, ham og tre andre kollegaer. Vi talte om vasketøj og sure pligter generelt, som var blevet overstået i weekenden. Pludselig siger han ”Da jeg boede alene på Østerbro, havde jeg 14 dages strømper og undertrøjer, så slap jeg for at vaske for tit haha”

Lige der midt i alt røgen fik jeg det pludselig meget mærkeligt. Var min flirt på arbejdet en optaget mand? Jeg havde jo aldrig spurgt til ham og hans private forhold? Jeg var så forgabt i ham, at de sidste mange måneder kørte jeg fuldstændig efter hans pibe. Jeg stillede ikke spørgsmål ved noget omkring hans private forhold. Det var bare en arbejdsting og vi havde faktisk aldrig talt sammen om kærlighed, fremtid, nutid. Efter arbejde ringede han tit imens jeg sad i toget og vi talte om alt mellem himmel og jord men var aldrig kommet i nærheden af det.

Jeg følte mig så naiv og dum. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det?

Imens jeg sad nede på min plads, tikkede en mail ind fra manden.. så en mere.. og endnu en.. Jeg kunne ikke skrive noget tilbage til ham. Jeg var målløs, frustreret, vred, skuffet.. men mest nok bare virkelig ked af det. Hvad skulle der så ske nu? Skulle jeg stoppe kontakten med ham? Svært når man arbejder sammen, men så på mailen og telefonen? Åhh mit hoved. Jeg skyndte mig at lukke ned et minut i fyraften og styrtede ud af hovedindgangen, panisk for at møde ham.

Da jeg sad i toget, begyndte min tlf at ringe og det var ham. Tårerne pressede sig på imens jeg lod den ringe. Jeg var på ingen måder i stand til at tale med ham.. lidt efter skrev han en sms:

”der er helt stille i din ende smukke, alt ok? Glæder mig allerede til at se dig i morgen.”

jeg tænkte mig kort om..

”Vidste da ikke du boede sammen med nogen? Kunne være meget rart at have vidst..”

1 min efter, en sms fra ham..

”Synes stadig du er voldsomt smuk.. og din duft.. du er svær at holde sig fra”

20 min efter, en ny sms fra ham..

”Nu bliver du stille igen.. ses i morgen skønne dig”

Fortsættes

 

 

 

   

4 kommentarer

  • Sofie

    Jeg har læst akkurat samme historie hos AmarOrama, kan det passe? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hej piger.
      Jeg undersøgte det igår og det ER samme historie fra samme person 🙂 Hun svarede mig sådan:

      Hej Line,

      Yes Amarorama fik den oprindelig og den blev postet for nogle år siden.. men tænkte ikke at i umiddelbart havde samme læsere😊 og så synes jeg lige så godt at du også kunne få lidt trafik på en historie der allerede var klar☺

      Mvh

      jeg vidste ikke den var postet før, så jeg måtte lige skrive til hende 🙂 Jeg lader den stå her på bloggen, da det nok ikke er alle der har læst den..

      tak for kommentar!:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Da jeg begyndte at læse dette indlæg syntes jeg med det samme at jeg havde læst det før.. Præcis samme (som i “ordret”..) historie blev delt som “Kontorgakkeren” hos amarOrama i 2015. Jeg ved ikke om det er samme anonyme der har sendt historien til dig, jeg syntes bare det var lidt pudsigt at den blev kopieret og sendt til dig 🙂 Ikke desto mindre er det jo stadigvæk en god historie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hej piger.
      Jeg undersøgte det igår og det ER samme historie fra samme person 🙂 Hun svarede mig sådan:

      Hej Line,

      Yes Amarorama fik den oprindelig og den blev postet for nogle år siden.. men tænkte ikke at i umiddelbart havde samme læsere😊 og så synes jeg lige så godt at du også kunne få lidt trafik på en historie der allerede var klar☺

      Mvh

      jeg vidste ikke den var postet før, så jeg måtte lige skrive til hende 🙂 Jeg lader den stå her på bloggen, da det nok ikke er alle der har læst den..

      tak for kommentar!:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% rabat - et rigtig godt tip