ADIDAS LOVE

En ‘farlig’ kollega # 3 | en læser deler

Læs del 1 her og del 2 her

OBS Historien er delt før på en anden blog. Det er samme person der har delt den begge gange, men hun sendte den til mig, da den blev delt det andet sted for flere år siden og hun ikke mente vi havde samme læsere. Jeg har skrevet med hende om det, så ved I det.

Slutningen

”det lyder mest af alt som om at du er løbet ind i en psykopat”..

”måske ja” svarede jeg den søde psykolog, som min sundhedsordning havde sponsoreret.

”Du bliver nødt til at acceptere at ting tager tid”

Det kunne min veninde havde sagt mindst lige så godt

”Ja det gør jeg også, synes bare mit hoved er et stort rod af tanker, analyser, destruktive tanker og så er det konstant på vagt over for farer”…

Efter den skæbnevanges dag på stranden med den gifte psykopat, havde jeg kæmpet en brav kamp for at holde ham på afstand. Det var i virkeligheden meget sværere end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg var startet i min nye stilling, samme sted. Det krævede en del mere af mig arbejdsmæssigt så det var på flere planer fornuftigt ikke at skulle snige sig op på 5. Sal i tide og utide, samtidig med at mailen kørte i pendulfart.

Han havde dog på ingen måder givet op. Jeg havde heller ikke slippet helt endnu. Han skrev og ringede stadig.. tit. Ikke hver dag men næsten.. selvom der ”ikke faldt noget af”, så var han stadig nærværende. Jeg havde svært ved at cutte den del af, fordi der skete vel ikke noget ved bare at snakke? Og jeg nød stadig hans opmærksomhed.

Han fik sit barn og jeg blev bare mere og mere trist. Det var alt for hårdt i længden.. at se på ham hver dag, at tale med ham og ikke mindst at afværge alle hans forsøg på at få mig tæt på ham igen.

Jeg indså, efter et hårdt år, at for at komme over ham var jeg nødt til at finde et nyt job. Så jeg søgte og søgte.

Da jeg fortalte ham at jeg søgte nyt job, var det selvfølgelig under dække af at jeg kedede mig i den nuværende stilling. Han skulle jo nødigt tro at det var på grund af ham. Jeg var jo i kontrol (as if!).

En dag i samme periode fik jeg en mødeindkaldelse fra min chef, agendaen var fremtid og muligheder stod der.

Chef: J, jeg fornemmer du går og keder dig lidt i jobbet

mig: Hvad? Nej det gør jeg da bestemt ikke

 

og det gjorde jeg virkelig ikke, hvor havde han den ide fra?

Chef: Du har så meget talent for det her, og jeg vil helst ikke miste en god medarbejder som dig.. Derfor har jeg sørget for at du to dage om ugen, kører med i XX afdelingen på deres XX projekt.. hvis du selvfølgelig selv synes det er en god ide?

Mig: Nej.. eller jeg mener, det skal jeg lige tænke over

Fåårk.. så skal jeg arbejde tæt sammen med ham hver dag, fandme nej.. Det er sikkert ham, der har sørget for det her

Chef: selvfølgelig, tænk over det en dags tid. Hvis du synes, vil de gerne bruge dig allerede fra næste uge.

Mig: Ej jeg tror faktisk ikke jeg skal bruge tid. Jeg har mest lyst til at forsætte hvor jeg er nu. Jeg synes ikke det lige er mig XX projektet

Chef: Er du sikker?

Mig: Ja det er jeg faktisk, men ellers tusind tak fordi du tænkte på mig

Chef: selvfølgelig

Jeg skyndte mig ud på toilettet, mine tårer var for 3.088 gang siden jeg mødte ham, på vej. Jeg satte mig på brættet og kæmpede for at holde dem tilbage og trække vejret dybt. Jeg var først og fremmest hamrende ked af hele situationen. Hvorfor skulle den mand være en del af mit liv? Hvorfor havde jeg tilladt mig selv at få det helt herud? Nu havde jeg lige siddet ansigt til ansigt med min chef og få tilbudt den fedeste mulighed i min karriere so fare, som helt sikkert ville være en kæmpe medalje på mit cv og så skulle jeg afslå på grund af ham? Øv hvor havde jeg ondt.. mest i mit hjerte og mave men også af mig selv.

Efter 5 min fattede jeg mod og gik ud igen. I det samme støder jeg ind i ham og han tager straks fat i min arm og spørger om jeg er ok.

”Ja helt sikkert, havde bare lige en kontrovers med en veninde over telefonen før.. ses” sagde jeg og skyndte mig ned på min plads. Igen i kontrol (!!)

2 min efter kom der en mail

Ham: Ked af at høre der er problemer med veninderne.. Hvis du har lyst, så lad os køre ud og få en kaffe efter work. Jeg kan køre dig hjem bagefter

åhh

 

Mig: Hvor fristende det end lyder, så ellers tak. Jeg har planer lige efter arbejde

Ham: Okay måske i morgen så? Jeg har hørt rygter om at du måske bliver sat på vores projekt. Det kunne være så fedt at få dig med på holdet 😉

Endnu mere åhhh… han har haft en finger med i spillet.. jeg svarer ham ikke

 

Da jeg var på vej hjem den dag i toget, ringede han til mig

Ham: Hej smukke

Mig: Heysa

Ham: jeg hører at du har afslået muligheden for at komme med på projektet

Mig: Ja det er ikke lige mig, synes jeg..

Ham: nå okay synes da ellers altid du har virket til at ville den vej i karrieren?

Mig: Ting ændrer sig.. Mennesker ændrer sig..

Ham: Ja det skal jeg da lige love for.. Jeg håber ikke det er på grund af mig du har afslået

Hold nu mund, det ved du jo godt det er..

Mig: hehe nej rolig nu, der er bare andre ting jeg vil gå efter lige pt.

Ham: ok.. håber bare ikke du stopper derude.. Ville være et kæmpe hul ikke at se dig på gangene eller inde på kontoret..

Mig: alting har en ende, det ved du.. men vi får se.. Nå kontrolløren kommer, jeg smutter.. vi ses

Ham: ok vi ses smukke

Jeg brugte de næste par måneder på intenst at søge efter jobs, og trække på mit netværk. Efter noget tid, havde jeg skrevet kontrakt med et nyt firma og lagt min opsigelse. Det nye firma var stadig inde for branchen, men havde ingen direkte forbindelse med min gamle.

Jeg valgte at min chef skulle lave den officielle udmelding om min opsigelse, og den eftermiddag han sendte den ud, skrev gakkeren 30 sek. efter på mail

Ham: det er forhåbentlig løgn???

Mig: forhåbentlig ikke, da jeg har skrevet kontrakt med et nyt firma.. 🙂 et tillykke kunne også gøre det

Ham: ja sorry, er bare ikke til at forstå.. fuck jeg kommer til at savne at se dig.. Men du må huske at sende dit nye nr asap!

Mig: jep

Han kunne godt mærke jeg var gået kold på det her tidspunkt. Jeg havde en god evne til at virke lidt kold og ligeglad. Sandheden var bare, at jeg var ved at blive ødelagt indeni. Han fyldte stadig alt for meget og jeg vidste at jeg ikke ville have ham, men jeg kunne bare ikke blive glad igen. Jeg var også ærgerlig over at jeg skulle skifte job for jeg var oprigtigt glad for mig job, mine kollegaer og så havde jeg den mest inspirerende chef. Øv.

Den sidste dag på mit gamle arbejde husker jeg som var det i går. Det var sidste gang at jeg så ham. Jeg vidste det ikke selv på det tidspunkt. Det meste i mig håbede det, fordi jeg vidste det var det bedste for mig men en del i mig, var på randen til at græde hele dagen, mest fordi jeg skulle sige farvel til ham.

Han kom ind i afdelingen, da jeg stod og pakkede en afskedsgave op. Der var ingen i firmaet, der vidste noget om os, det tror jeg i hvert fald ikke.

Ham: jeg ville lige stikke hovedet ind, da jeg har et møde ude i byen om en time, så jeg kører nu. Hyggeligt at have haft dig i firmaet J

I samme omgang kom han over og gav mig et kæmpe knus samtidig med at han diskret duftede til mig og hviskede ”Savner dig allerede, send dit nye nr hurtigt”

Efter han var gået, kunne jeg slappe mere af og nyde den sidste tid med mine kollegaer.

Dagen sluttede, jeg sagde farvel og tak, gik ned til toget og så mig aldrig tilbage.

Nej jeg sendte ham selvfølgelig ikke mit nye nummer. Men manden var smart nok. Han vidste selvfølgelig hvor jeg arbejdede nu. Så da jeg fik en bestilling på mit nye job fra en samarbejdspartner, fik jeg pludselig en mail tilbage fra ham med ordene ”Det var pudsigt hva?” Den bestilling var røget igennem 3 led, før den var endt hos ham kunne jeg se. Så det var altså ham der havde sat det i gang. Han ville ind og prikke igen og håbede på at jeg reagerede. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Jeg synes efterhånden at knap 4 år med den mand måtte være mere end rigeligt. Det var sundest. Og bedst.

Samtidig havde jeg lige mødt en sød, reel og ikke mindst picture perfect lækker mand i den tid. Han endte med at blive far til mine børn. Kærligheden er fantastisk, når den kommer i den reneste form. Men det vidste jeg først, efter jeg havde været igennem den psykopats net.

I kan dele jeres egen historie på linegyldholm@gmail.com, så bliver den delt her anonymt. Tak for jeres fede bidrag.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ADIDAS LOVE