Nu er jeg færdiguddannet

Når det (åbenbart) ikke er det indre der tæller # 4 | En læser deler

Læs del 1 her, del 2, her og del 3 her.

Nu sad vi der, og han havde lagt op til, at jeg nu skulle gribe den. Jeg var fuldstændig mundlam og jeg fik enormt ondt af ham, samtidig med jeg pludselig blev ramt af en enorm vrede. Jeg blev ved med at tænke ‘hvis en mand, der sagde han var forelsket i mig, havde reageret med tårer i øjnene over jeg i hans øjne havde for små bryster, så havde han været den største idiot’ og nu sad jeg selv og var vred og ked af en ‘overfladisk detalje’. Men det var ikke bare en detalje, det handlede om vores sexliv eller, hvad der lige nu kun var mangel på samme.

Jeg nåede ikke at tænke længe, før jeg sagde ‘hvorfor fanden har du ikke fortalt mig det her noget før?!’ Lidt for vredt, lidt for anklagende. Men jeg følte mig sat i en situation, der var akavet og unødvendig udover alle grænser. Han svarede ‘ærligt, så har jeg det også ad helvede til med, at du intet har fået at vide. Men hvis det er det første jeg fortæller kvinder jeg møder, så når de aldrig at lære mig at kende. Jeg når aldrig til noget dybere, fordi folk smutter så snart de får den information. Det har jeg prøvet. Mit håb og min tanke er, at jeg finder en kvinde, som forelsker sig i mig, i den person jeg er, og når hun så finder ud af min pik ikke er normal, så er hun skide ligeglad, fordi hun er fuldstændig vild med mig. Du er nødt til at forstå, jeg ikke har gjort det for at sætte dig i denne her situation, men fordi det er min eneste chance for kærligheden – og du er virkelig noget specielt’. AV!

Og så følte jeg mig endnu engang som verdens største røvhul. For jeg BLEV jo forelsket i ham, jeg VAR jo fuldstændig overbevist om, at der var noget helt specielt her. Jeg endte med at tage en hurtig beslutning på stedet og sagde til ham ‘ja du har ret. Jeg skal bare lige sluge denne her og så kan vi lige snakke om det i morgen’ og så blev jeg der hos ham. Hele dagen var der bare noget indeni mig, der var helt ændret. Når han forsøgte at holde om mig, følte jeg ikke samme varme, når han grinede og fortalte historier, som jeg før elskede, så følte jeg ikke noget. ‘Hvad fanden er der galt med dig’ tænkte jeg ‘det er en fucking pik, mand dig dog op’. Jeg følte mig så tarvelig, han var jo den samme mand. Den SAMME mand.

Vi gik i seng og han lagde lidt op til at hygge om mig igen, og jeg var der slet ikke. Jeg havde simpelthen ikke lyst til ham. Jeg besluttede mig for, at det selvfølgelig måtte være situationen jeg havde været i, blandingen af at have pisse ondt af ham, være enorm utilpas, følt ført bag lyset, vred og ikke mindst SÅ ked af det, der gjorde at jeg var så distanceret. Jeg fortalte mig selv, at det nok skulle blive bedre dagen efter.

Da vi vågnede mandag morgen og begge to skulle på arbejde, så kunne jeg bare mærke mine følelser for ham havde ændret sig. Jeg kunne simpelthen ikke forstå helt hvorfor og jeg følte mig overfladisk og pissehamrende tarvelig. Han havde været den sødeste mest omsorgsfulde mand jeg nogensinde havde mødt, og her lå jeg og surmulede over en lille tissemand. Han gik i bad og det eneste jeg kunne tænke på var, at det her var for underligt. Da han kom ud fra badet og smilede til mig, som om alt var ok, kunne jeg pludselig mærke hvad der var ændret. Jeg havde ondt af ham. Jeg havde simpelthen mistet den der respekt og han er en mand følelse, og pludselig var det vendt til, at jeg havde pisse ondt af ham. Jeg kunne ikke se ham, som inden jeg vidste det her. Jeg syntes det var synd for ham. Og lige dér, mandag morgen på hans seng, der vidste jeg, at det aldrig nogensinde ville gå.

Vi skiltes fra hans lejlighed med et kys og et ‘vi snakkes ved’ og jeg lod som om jeg bare lige skulle tænke lidt over det hele. Men jeg havde tænkt. Uanset hvor meget jeg prøvede at overtale mig selv til at prøve det af, uanset hvor meget jeg fortalte mig selv, at jeg var fucking latterlig at smide det væk og ikke mindst tarvelig og overfladisk, så ville mine følelser det ikke. Det var ændret og der var intet at gøre. Det gjorde hamrende ondt, og jeg græd hele dagen og de efterfølgende 4 dage, hvor jeg holdt det kørende med ham over besked og telefon og inderligt håbede jeg ville få det anderledes. Men da weekenden igen kom, der vidste jeg, at der kun var én ting at gøre – jeg måtte slutte det med ham. Mine veninder grinede af det først da jeg fortalte det, men da jeg brød sammen og de kunne se det ikke var en skid sjovt, så støttede de mig hele ugen og det var virkelig vigtigt for mig.

Jeg havde sagt jeg gerne ville mødes fredag og det skulle være hos ham. Han tog imod mig som altid, lignede også som altid en million og duftede vidunderligt. Jeg følte intet. Andet end skam og medlidenhed. Vi satte os i hans sofa og jeg havde øve, hvad og hvordan jeg skulle slutte det her. Dyb vejrtræning:

‘*** du er en dejlig dejlig mand. Jeg håber du vil lade mig tale ud, for det er ikke nemt for mig. Jeg er nødt til at slutte det her. Jeg ville ønske jeg kunne sige det handlede om en masse andet, end det gør, men du ville vide jeg løj og sådan vil jeg ikke slutte det. Jeg har holdt af dig helt oprigtigt hele vejen og du er den mest vidunderlige mand. Jeg ved jeg er en idiot at give slip på dig, men noget indeni mig har forandret sig og selvom jeg så inderligt ønsker det, så kommer det ikke tilbage. Jeg ved, at det med tiden ville blive et problem for mig, og så knuser jeg vores hjerter endnu mere, end i hvertfald mit allerede er nu. Du fortjener en kvinde, der vil skide på den detalje, for hun findes. Jeg kommer fucking til at savne dig og undskyld’

Og så tudede jeg. Og han brød sammen. Det var den rene elendighed og jeg tror aldrig jeg har haft så ondt i maven. Jeg gik derfra, fik et sidste kys og så så jeg mig aldrig tilbage. Han slettede mig fra alt og pludselig eksisterede han bare ikke længere. Tro mig, jeg brugte lang tid på denne her. Fordi den rummede en masse følelser, som både var sorg og savn, skuffelse, ærgrelse, dårlig samvittighed og en rigtig grim selvfølelse. Jeg slog mig selv i hovedet over det i en lang periode efter mig og jeg havde ikke lyst til at tale med nogen om det, for de ville ikke kunne forstå følelserne. De ville høre det som en sjov historie, men den var ikke spor sjov. Pludselig kunne jeg sige om mig selv, at det (åbenbart) for mig, ikke er der indre der tæller helt. Og det var virkelig ikke rart.

Jeg håber han finder sin drømmekvinde, det fortjener han. Virkelig.

   

14 kommentarer

  • Og her troede jeg i starten, at det var ham der var ond, og ikke synes hun var pæn nok. Der kan man se hvilke fordomme jeg har :/
    Men det er en svær situation. Må ærlig indrømme, at jeg også engang har ‘undladt’ at skrive tilbage til en fyr, fordi hans penis ikke var stor nok til mig. Ak ja. Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lulu

    Føler et eller andet sted, den her historie er opdigtet. Men dog spændende at læse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tja, det er jo ikke til at vide. Jeg udgiver jo bare de læserhistorier jeg får, så må man jo stole på det er reelle oplevelser 🙂 Og ja, ellers hvis man ikke tror på det, så må man se det som spændende læsning 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Luise

      Jeg tror ikke den er opfundet!!! Havde engang en fyr med hjemme med samme problem!!! Og som hun beskriver ham her, får jeg næsten tanken om det kunne være ham 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sikke et dilemma – efter at have tænkt længe over det, synes jeg, at hun burde have givet ham en chance og prøvet at have sex med ham for at se om det virkelig var en dealbreaker for hende. Hvad synes I?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Er enig med dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg har også hørt at analsex kan være godt, hvis ens partner måske ikke er den mest veludrustede. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      ahhh ja.. det kunne også være en løsning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla T

      Men hun tændte jo slet ikke på ham mere. Uanset hvor meget hun prøvede at “tvinge” sig selv til det – ikke engang når de bare kyssede eller krammede, var det det samme. Jeg kan så godt forstå det I mener, men jeg læser I hendes historie, at hun ligeså meget selv ønskede at det ikke var en dealbreaker. Men jeg tror ikke på det kan fremtvinges. Og så havde det nok bare ikke været en rar oplevelse – måske for ingen af dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja det tænker jeg også Camilla.. det lyder som om det har gjort noget i hende, at have den oplevelse, som hun ikke kan glemme.. for jeg læser jo også hun virkelig gerne ville at det intet betød, men der var ikke noget at gøre :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Sikke en historie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Åh altså… jeg har vitterlig aldrig hørt om begrebet “mikro-penis” (og jeg er ellers sygeplejerske, og har sgu set lidt af hvert!) Og jeg er totalt todelt i min opfattelse og tanker om denne historie. Jeg tænker på den ene side også, at han burde have fortalt det. Og så tænker jeg, at jeg godt kan forstå, hvorfor han ikke gjorde det. Og så vil jeg (på en måde virkelig) gerne tænke, at hun er en kælling. Og så tænker jeg, at jeg virkelig godt kan forstå hende. Pyh altså!
    Vi må vist bare ønske dem begge alt det bedste. Virkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Fuldstændig enig.. den er virkelig svær..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu er jeg færdiguddannet