Nytårsforsæt, 2017

Januar, måneden der bare skal overstås

Mange har det stramt med januar. Vejret er gråt, vådt og koldt, regningerne er ofte flest og dyrest i januar, ligesom måneden er ualmindelig lang. Og så er der selvfølgelig ofte det med, at folk starter med at træne, på kure og en masse andre nytårsforsæt, som ofte er både hårde, kedelige og pressede at få ind i hverdagen. Måneden kommer lige efter en dejlig juleferie fyldt med mad, konfekt, vin og festligheder og i det hele taget er januar bare en led måned. For mig er januar 2017 den værste januar nogensinde, vil jeg sige.

Jeg bliver nemlig færdiguddannet i januar. Det i sig selv er jo på ingen måde en skidt ting, tværtimod ville de fleste nok mene, men den største grund til, at det ikke er noget særlig fedt er, at jeg skal til 2 mundtlige eksamener. Jeg hader eksamener, sådan at jeg siden vi skrev januar i kalenderen, har haft kronisk ondt i maven, kvalme, søvnløse nætter og uro. Jeg er utrolig angst ved eksamener og tanken om, at jeg skal klare det, jeg skal bestå for det er absolut sidste eksamener, det gør mig endnu mere angst.

Jeg har ikke mere SU, jeg er done. Ligesom jeg er fuldstændig færdig med at læse. Jeg orker ikke flere teorier, bøger, eksamener, SU osv. Jeg vil gerne ud af det system, og jeg glæder mig faktisk til at få et fuldtidsjob. Jeg glæder mig til at have travlt med et job jeg (forhåbentlig) elsker. Og egentlig så glæder jeg mig bare allermest til at være færdig som studerende. Jeg har gået i skole siden jeg var 5-6 år gammel. Jeg er 28. Jeg føler ikke længere jeg hører til i kategorien ’studerende’ mere, eller jeg glæder mig i hvertfald til at være ude af den. På den måde bliver januar jo også (forhåbentlig!) en fuldstændig fantastisk måned, der kommer til at markere noget helt særligt. Men først skal jeg igennem helvede (som det er for mig om ikke andet) nemlig to mundtlige forsvar, her hvor det ene er min bachelor.

Jeg skal på min allerførste skiferie i starten af februar, noget jeg burde glæde mig til. Men jeg kan simpelthen ikke mærke andet end den angst over de eksamener, så først når de er helt overståede, så kan jeg begynde at glæde mig til de dejlige ting der skal ske.

I må meget gerne krydse fingre for, at jeg kommer rigtig godt igennem måneden. Jeg vil forsøge at opdatere herinde engang imellem, men som nævnt før, så vil de fleste af mine vågne (og desværre også dem hvor jeg sover) timer, gå med eksamen. Jeg glæder mig til noget fornyet energi herinde og håber I hænger ved endnu. Jeg ønsker jer en dejlig januar, og hvis vi ikke når at ’snakkes ved’ så meget inden, så skal jeg i hvertfald nok skrive herinde når jeg er færdig 🙂

   

5 kommentarer

  • Julie

    Det er virkelig ikke sjovt at have det sådan! Jeg kender det virkelig godt og selvom man går til eksamen efter hver 10. uge (er uddannet sygeplejerske på modulopbygning – nu skal jeg til at skrive speciale på min kandidat, det er virkelig også noget der kan give mig nerver) så bliver det bare ikke rigtig bedre.

    Nogle gange hjælper det mig at tænke, at hverken censor eller vejleder vil mig det ondt. Tværtimod. De vil mig det faktisk rigtig godt og især vejleder vil gøre alt for at hjælpe dig og trække dig op. Hvordan du/deres studerende klarer sig er også et billede på dem selv som vejledere. Derudover tænker jeg ofte, at de også “bare” er mennesker og går med bar røv i underbukserne. Ved slet ikke om det kan hjælpe, men jeg forsøger tit at tænke en masse på de ting inden eksamen for at få nogle af de dårlige tanker væk.

    Alt det bedste til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Held og lykke med begge eksamener! Jeg krydser alt hvad jeg kan 🙂 Jeg går selv på modul 9 på socialrådgiveren, så jeg er lidt nysgerrig på hvad du har skrevet bachelor om, hvis jeg må spørge? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Hvad bliver du færdig uddannet som? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Held og lykke med det hele. Står selv med to eksaminer her i januar og den sidste er også et bachelorforsvar. For mig er det heller ikke sjovt og jeg kan faktisk heller ikke helt glæde mig over, at jeg starter min barsel til februar og dermed snart skal møde min baby, fordi jeg bare hader mundtlige eksaminer…
    krydser fingre for dig (og lidt mig selv!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      ej det er forfærdeligt, hvad eksaminer gør ved en :O Men tusind tak og rigtig meget held og lykke til dig også.. og stort tillykke med kommende baby <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsforsæt, 2017