27 år - en fødselsdag

Lille Wilma

untitled-1

Instagram.com/wilma.the.frenchie

En lille status på Wilma, vores lille hund. Måske ikke noget nogen overhovedet finder interessant, men så er det skrevet ned til os selv om ikke andet. Wilma er nemlig den dejligste, smukkeste, sjoveste, skøreste og mest kærlige lille bombe sammen med os (og en håndfuld andre mennesker hun kender). Problemet med Wilma er både mentalt og fysisk. Vi kæmper en kamp med hende.

Fysisk startede Wilmas problemer da hun var kun 4 mdr. gammel. Hun begyndte at tabe hår omkring øjne/mund og klø sig enormt. Vi tog til dyrlæge, som behandlede med noget i 1 måned uden effekt. Siden da var vi til dyrlæge over 2,5 måned, hvor Wilma fik den ene slags medicin efter den anden. Både sprøjter, blodprøver, antibiotika, anti-kløe piller med binyrebarkhormon osv.,i mange forskellige slags. Noget behandling havde en smule effekt, men ikke nok, det meste af behandlingen havde allermest effektiv effekt når det kom til at gøre Wilma træt, sløj, utilpas osv. Efter 2,5 måned hos dyrlæge måtte de give op på Wilma og henvise os til en hudspecialist. Stakkels lille Wilma, som stadig på dette tidspunkt var syg, havde levet alt for mange af sine hvalpemåneder på medicin og nu skulle igennem endnu et dyrlægebesøg. Det gør så ondt i hjertet på mig.

Jeg tog til specialist med Wilma for knap 3 uger siden, hun tog et hudskrab omkring hendes mund, og konstaterede hårsækmider. Dette er noget hvalpe får, når de dier hos moderen. Da Wilma allerede havde fået 3 slags medicin mod dette, har vi nu fået udleveret et 4. og meget stærkt medicin. Nemlig noget vi skal vaske hende i, som skal blandes op med vand, 1:10. Det stinker af terpentin og man skal give hende det udenfor, da det er så kraftigt. Inden man vasker hende i det, skal hun have nogle beskyttende øjendråber, hvis der skulle komme lidt i øjnene. Vi skal give hende denne ‘kur’ en gang om ugen. Vi har nu givet hende 2 gange og efter sidste behandling blev hun simpelthen så syg, at vi ikke har turde give hende det siden. Hun blev helt anderledes, deprimeret, trist, kvalme, sov hele tiden, ville ikke spise og virkede slap og helt uden for rækkevidde. Vi kontakter vores dyrlæge, som er gået på ferie indtil januar, og derefter ringer vi rundt til ikke mindre end 4 dyrlæger, som ikke kender produktet vi bruger til Wilma og derfor ikke kan svare os på om det er ‘normale’ bivirkninger, som ikke er skadelige, eller om det er helt forkert og vi skal stoppe straks. De tilbyder dog alle (selvfølgelig) at kigge på Wilma, og jeg vidste godt det blot ville være et kig, lyt på hjertet, skånekost og en regning på 1500 kr. med hjem. For ikke at tale om stakkels Wilma, som efterhånden er så bange for dyrlæger, at de må give hende mundkurv på og bedøve hende når vi er der. Nej tak. Vi gav hende ro og på 4. dagen var hun frisk igen.

Dog skulle vi have givet hende endnu et af de bad i tirsdags, hvis vi skulle følge speciallægens anvisning, og da vi ikke kan få råd fra vores speciallæge som jo er på ferie, tør vi simpelthen ikke give hende det igen, efter sidste omgang. Hendes tilstand ift. sygdom er betydelig forværret. Hun er nu næsten skaldet omkring øjne og mund, hvor hun også har sår og huller af at kradse. Vi forsøger at give hende en dragt på, så hun ikke får kradset sig så meget, så smører vi med klorhexidin, der hvor der er sår hver aften og holder det rent. Vi venter nu, med ondt i maven, til det bliver mandag, hvor vi kan ringe til lægen og få hjælp.

Derudover er der det mentale. Wilma har været syg så længe og desuden altid en lidt forsigtig hund, at det har udviklet sig til et alvorligt adfærdsproblem. Hun er nemlig utryg ved ukendte mennesker. Det startede med en smule utryghed omkring børn, så blev det mennesker i mørke og nu er det alle mennesker hun ikke kender. Vi kan knap nok få gæster, fordi Wilmas reaktion er så voldsom. Vi har haft to adfærdsbehandlere ind over, uden effekt, og vi har forsøgt at arbejde intenst med det. Hun er nemlig den dejligste, gladeste og mest kærlige hund, når man har vundet hendes hjerte, men dette tager lidt tid. Jeg er træt og udmattet og jeg kan ikke holde ud, min lille hundehvalp har haft det skidt i så lang tid. Jeg gør det bedste jeg kan, giver hende det bedste jeg har. Vi har været nødt til at tale om hendes adfærd ift. når vi en dag skal have børn, dette bliver jo i hendes levetid. Vi skal have en hund, som kan med alle mennesker. Vi skal kunne have gæster, børn som voksne, holde fødselsdage osv., og have en hund, vi er 100% trygge ved. Selvfølgelig for vores og alle andres skyld, men i dén grad også for Wilmas. Hendes reaktion (knurre og gø voldsomt af gæster) er jo fordi hun er pisse utryg, og det har jeg ikke lyst til at byde hende. Men tanken om ikke at have Wilma gør fysisk ondt allevegne. Hun er simpelthen sådan en vidunderlig hund og jeg har ikke lyst til at undvære hende.

Vi har dog været nødt til at tale om det, og om hvad vi gør, hvis ikke vi kan rette op på det her. Alt er prøvet og vi prøver fortsat alt det, som vi tror på hjælper. Vi valgte den franske bulldog race, netop fordi de skulle være gode til alle slags mennesker, nemme at have med rundt ift. sind og størrelse og ekstra gode til børn. Den perfekte hund til førstegangsejer OG den perfekte familiehund. Vi valgte en med lange ben og snude, så der ingen problemer skulle være med vejrtrækning eller ryg. Det er så også det eneste der ikke er. Hendes fysiske tilstand har unægteligt forværret hendes mentale over de sidste mange måneder, og vi føler os magtesløse. Jeg er ked af jeg ikke kan hjælpe min lille hundehvalp, jeg føler jeg i dén grad fejler.

D. 10 januar har jeg igen tid til et skrab hos speciallægen, og jeg har sagt til Mattis, at han er nødt til at tage med. Sidste gang sad jeg med en klump i halsen og tårer på vej ud af øjnene hele tiden. Jeg kan ikke holde det ud, alt det hun skal igennem, jeg vil bare gerne give hende det allerbedste. Lige nu ligger hun mellem mine ben under et tæppe på sofaen.

Undskyld lille Wilma, undskyld jeg ikke kan tage din sygdom og frygt væk og passe på dig. Jeg ville gøre alt i verden for du skulle have det godt hele tiden <3

   

23 kommentarer

  • Rikke

    Vi har en engelsk bulldog, på 10 mdr. Hun har været mere syg end rask i hendes korte liv. Det har kostet mange tårer, vågne nætter og ikke mindst penge. Hverken lokale dyrlæger eller hospitalet i Valby kunne finde ud af hvad årsagen var – så vi kender alt til over medicering (som så er skyld i sen udvikling, både statur og løbetid), bekymringer og sorg over ikke at kunne slå til eller forstå hende.
    Vi har virkelig talt meget om hvornår grænsen er nået, ifht at kæmpe for hende. Hvornår ved man at man ikke længere kæmper for hende, men kun for ens egen skyld?
    Det er 2 mdr siden Olga blev erklæret rask, og hun har haft det så vidunderligt godt siden – både hendes humør og hendes omgang med andre væsner, er blevet normalt igen.

    Hårsækmider er noget forbandet lort – det er desværre en hyppig sygdom hos bulldogs. Men jeg er sikker på at I nok skal finde den rigtige behandling til lille Wilma.

    Okay, lang besked; men københavnersnuden og helsehunden (som enkelte dage om ugen, holder til hos pels og poter, Vesterbro) skulle være mega dygtige til adfærd.

    Olga har også en instagramprofil; Olga.the.bulldozer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnes

    Hej Line 🙂 stakkels wilma! jeg er sikker på, at I nok skal finde en behandling der virker.
    Mht. adfærdsproblemerne har jeg selv en hund der gør og gør når jeg får gæster, som jo bare er død-irriterende. Nu ved jeg ikke hvem I allerede har brugt af adfærdsrådgivere, men jeg kan VARMT anbefale Regitze fra københavnersnuden. Hun er så sød og dygtig, og hendes råd har hjulpet rigtig godt på min hund.
    Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åh det er altså hårdt❤ Min søsters franske bulldog tabte hår og fik også sår alle vegne det viste sig at han havde græsallergi 😢❤ og han kunne desværre ikke klare medicin. Stakkels Wilma. Håber i finder en dyrelæge der har svaret der hjælper hende bedst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Synes altså det er næsten bedst at I afliver hende…. :/
    Det er simpelthen synd for hende at leve sådan!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni S.

    Åh lille Wilma!
    Jeg håber virkelig, at I finder en løsning, så hun får det godt igen. Intet værre end når ens dyr ikke har det godt. Kæmpe virtuel krammer herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Pyh. hvor frygteligt for jer og lille Wilma!
    Har I overvejet at tage kontakt til Landbohøjskolens dyrehospital? Jeg havde som barn en kanin, der ind imellem blev virkelig syg, og de var en kæmpe hjælp! De har også en skadestue, som I evt. kan kontakte omkring problemet med den nye kur. Mit indtryk er, at de er sindssygt kompetente! I kan få mere info her: http://dyrehospitalet.ku.dk/

    Jeg håber, at det lille pus får det bedre. God bedring til hende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Line Sofie. Kan sådan sætte mig ind i hvordan du har det! Man bliver så ulykkelig, når man føler, man ikke kan hjælpe sin hund nok, selvom man gør alt hvad man overhovedet kan. Jeg håber virkelig, at behandlingen snart virker!
    Jeg har haft min lille gadehund i snart et år og på den tid har hun udviklet sig virkelig meget, så med hensyn til det mentale, vil jeg bare sende en masse opmuntrende tanker. De første 4 måneder nægtede Solvej at gå tur, fordi hun var så skræmt, men lige så stille er hun begyndt at elske det. Hun gør stadig, når vi får gæster og er bange for fremmede, men det bliver en lille bitte smule mindre for hver gang. Vi går nogle gange ned på gaden med hende, inden vores gæster kommer, sådan så Solvej først kommer op, når gæsterne er kommet. Så reagerer hun ikke ligeså voldsomt. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor slemt det er med Wilma, men for os har det virket at blive ved med at udsætte Solvej for gæster på en tryg måde – ofte de samme og få ad gangen, så hun stille og roligt har vænnet sig til dem – og så selvfølgelig med en masse godbidder og ros.
    Alt mulig held og lykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg er selv hundemor til en dejlig fransk bulldog, og hvor gør det dog ondt at læse om Wilmas start på livet og alle jeres bekymringer! Jeg kan fuldstændig sætte mig ind i dine tanker og krydser fingre for at hun får det bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitta

    Henning og hundemor tænker på jer<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Det er simpelthen den mest forfærdelige følelse i verden. Jeg er ked af det på alles vegne, for det er hårdt, når man ikke kan afhjælpe sit dyrs lidelser. Vores hund har også været igennem en masse dyrlægebesøg uden svar. Heldigvis blev binyrebarkhormon svaret for vores hund, som heldigvis ikke klør sig mere. Vi behandler også med tjæreshampoo med god effekt.
    Jeg håber I finder en holdbar løsning for alle. Kan hun være allergisk over for noget i hjemmet? Cremer, parfume, møbler?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja det er forfærdeligt. Jeg satser på det blot er hårsækmider, som dyrlægen har fundet. Men ellers må vi se om det kan være noget andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Line!

    Jeg har fulgt dig længe og jeg har selv 2 franske bulldogs. Den ene startede også sit liv med hårsækmider så jeg ved hvor hårdt det er at se dem have det..

    Jeg fik et godt råd fra en “ikke” dyrlæge, som sagde det var vigtigt at de fik så ren kost som muligt imens de var i behandling, da deres immunforsvar skal have hjælp.
    Mine får pt nuggets fra naturlig hund, 80% kød, som virkelig har hjulpet dem!

    Så undgår godbidder osv med alle mulige tilsætninger og alt mad. Hun må KUN få den mad 🙂
    Jo renere kød, jo bedre.

    Jeg er 25 og har haft fransk siden jeg var 18, så du er mere end velkommen til at skrive til mig hvis i har brug for lidt råd fra en der ikke tænker på pengene, men som efterhånden kender godt til racen:)

    Med hensyn til adfærden har jeg måske også nogle råd hvis du vil snakke lidt om det 🙂

    Mvh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Terese Ask

    Åh Line Sofie hvor mit hjerte bløder for dig og Wilma. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan du må have det. 😥 Jeg vil lige skrive og anbefale Frederiksberg Dyreklinik på det stærste. Jeg ved ikke hvor du går nu, men prøv evt at tal med dem (Sabine som ejer klinikken) de lægger den samme sjæl og følelser i vores hunde som os selv, og er så dygtige. Tænker da næsten de må kunne gøre noget for den lille mus. 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak Terese.. ja det er forfærdeligt, det gør mig så ked af det :'( .. tusind tak for din anbefaling! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Lille hund 😔 har i fået tjekket om hun muligvis ikke kan tåle hvede?
    Mine forældres hund får sår rundt omkring på kroppen, især inde i ørene pga hans fodder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Nej det har vi faktisk ikke.. hun får allergifoder og har fået en del forskelligt.. så nu får hun det for en sikkerheds skyld. Men jeg vil da lige få det tjekket også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Stakkels Wilma! Jeg kan også anbefale at tjekke for allergier, min forældres hund har fx høfeber, og får det præcis som du beskriver!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja.. nu har hun fået et skrab og har fået konstateret hårsækmider.. og hun har fået en blodprøve som viser hun ikke har allergi. Men hvis ikke hun får det bedre når hårsækmiderne er væk, så får vi lavet en stor allergitest hos speciallægen.. lidt som en priktest til mennesker. Men som det er nu, HAR hun jo fået konstateret hårsækmider, så jeg håber så meget på bedring snart 🙁 ! Tak for din kommentar :*

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

27 år - en fødselsdag