The perfect Christmas gift for everyone

Hövding airbag ‘cykelhjelm’ | anbefaling og test på video

Jeg vil gerne lige starte indlægget med at understrege, at det på ingen måde er sponsoreret. Jeg får ikke penge for at skrive om det, ligesom jeg heller ikke tjener noget på klik (det, som hedder affiliateklik) eller har fået det omtalte produkt gratis. Så er det på plads. Det er 100% et indlæg jeg skriver, fordi jeg er så imponeret og virkelig synes alle burde købe det. Det er ærgerligt egentlig man skal starte ud med at skrive, når noget IKKE er sponsoreret, for jeg skriver jo altid hvis det er. Men der kan være en tendens til at tro, at hvis man skamroser et produkt, så er det fordi man har en økonomisk gevinst ved det, på den ene eller den anden måde. Det er ikke tilfældet her, og nu stopper jeg med den uinteressante intro og går over til produktet jeg i dén grad vil anbefale.

Hövding. Vores nye airbag cykelhjelme. For at starte indlægget ud med en lidt kedelig confession, så er jeg forfærdelig dårlig til at køre med cykelhjelm. Jeg har i perioder forsøgt at gøre det, men så har man lige hestehale en dag og gider ikke en hjelm på hovedet, eller så skal man måske noget direkte efter job, og orker ikke slæbe på den osv. Undskyldninger, som det jo selvfølgelig er, når det i sidste ende kommer til ens sikkerhed i trafikken. Men det er sandheden og det er det nok desværre for mange. Men så kom Hövding ind i billedet, en cykelhjelm jeg kan have på uanset om jeg har hestehale, løst hår, fletning eller hue. Den ligner mest af alt bare et tørklæde og man kan slå den fra, hvis man skal ind og handle, så man bare kan beholde den på og ikke skal gå og bære på den (men at den selvfølgelig heller ikke er aktiv, mens man handler).

Udover hjelmen er pænere og smartere, er den er også igennem en lang række tests blevet erklæret op til tre gange mere sikker end en almindelig cykelhjelm, idet den beskytter hele hovedet i tilfælde af en ulykke. ‘Hjelmen’ kører desuden på batteri, som skal oplades efter omkring 18 timers kørsel. Det oplades nemt via et USB-stik. Det betyder også, som nævnt før, at den usynlige cykelhjelm skal tændes når man ønsker at den skal være parat til at blive udløst, hvilket er super nemt.

Rosende ord herfra, og vi cykler ikke uden vores Hövding herhjemme. Skal jeg dog komme med et minus, og det er i hvertfald værd at nævne, så er det prisen. Den koster nemlig lidt over 2000 kr. og når først den har været slået ud, kan den ikke genbruges (men det kan en cykelhjelm jo heller ikke, hvis man har været i et styrt, forskellen er bare, at det er billigere at købe sig en ny hjelm) men det første år er der gratis forsikring i tilfælde af, hjelmen skulle gå af i en ulykke og derefter er der noget med, man kan tilkøbe års forsikring for en rimelig pris, så det ikke bliver dyrt at få en ny. Men igen, man får forhåbentlig aldrig brug for dette, ligesom man heller ikke håber man nogensinde får brug for de airbags man har i bilen.

Herunder er en video, hvor Mattis tester hjelmen inden vi købte dem, så kan I også se, hvordan den virker i tilfælde af styrt. Mattis havde hue på den dag, for også at demonstrere man sagtens kan have hue eller kasket på og stadig være beskyttet. Jeg vil simpelthen på det stærkeste anbefale denne, man kan også få nogle farvede og mønstrede covers til dem eller man kan, som os, beholde dem i sort og neutral. Læs mere om dem og køb dem på deres hjemmeside her. Den får mine varmeste anbefalinger.

   

10 kommentarer

  • Sara G

    Jeg er lidt skeptisk og ville slet ikke stole på at den virker, på samme måde som jeg stoler på min cykelhjelm… Teknik fejler jo ofte.

    Anyways. Hvad så til sommer når du cykler i en fin sommerkjole med bare arme og det er 28 grader varmt? Vil du også bruge den?

    Og hvad med halstørklæde her om vinteren?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja det er også gode pointer 🙂

      Jeg vil selvfølgelig også bruge den til sommer, ja, den er ikke mere irriterende eller varm end en hjelm på hovedet, så det tror jeg ikke er et problem. Du kan tage et tørklæde under den om vinteren, så længe den er yderst.. så er spørgsmålet jo bare om den kan nå rundt, hvis man har et tykt tørklæde på.

      Og ift. at stole på den er det jo sådan med alt.. man må stole på det ikke fejler, ligesom airbags i bilen, eller andet teknik man er afhængig af ikke fejler 🙂 Men det var også bare en anbefaling, som jeg personligt synes er virkelig god. Men der findes rigtig mange gode cykelhjelme derude sikkert, og hvis man er tilfreds bruger af disse, så behøver man selvfølgelig heller ikke skifte 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må altså indrømme at mig (og min forfængelighed) er lidt fristet af dem – det er bare smart!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kører med en standard cykelhjelm, men jeg er nu også træt af, at man aldrig kan sætte sit hår op. Måske jeg skulle investere i en Hövding engang? Indtil da: Better safe than sorry 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Virkelig fedt at se den i action. Jeg har længe gået og overvejet, men haft 1000 spørgsmål til, hvordan den slår sig ud osv. Tak for tippet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Selv tak.. ja jeg tænkte også det var fedt at se den in action 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den har jeg også købt. Så glad for den : ) <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The perfect Christmas gift for everyone