Youtube kærestevideo

Pisse bange

Jeg har altid være lidt katastrofetænker og bange for noget skulle ske mig eller dem jeg elsker. De sidste par år er det gradvist blevet værre, jeg husker faktisk ikke det nogensinde har været så slemt, som det er nu. Jeg har mareridt stort set hver nat lige for tiden, rigtig slemme mareridt, ofte hvor andre eller jeg selv dør/skal dø. Hvor jeg skal flygte eller mister min kæreste. Jeg vågner grædende op til de værste, andre gange ligger jeg søvnløs længe efter og tænker over, hvor mange ting jeg frygter.

I nat var endnu en af de nætter, jeg havde 3 mareridt, rigtig slemme. Det første handlede om at brænde inde i lejligheden, vi måtte flygte men kunne ikke nå at få Wilma med, så hun brændte inde. Den smerte det var i maven vækkede mig, og halvanden time efter det, lå jeg bare og panikkede over vi ikke har et batteri i vores røgalarm og planlagde en samtale jeg måtte tage med min kæreste dagen efter, så vi kunne lave en præcis plan for, hvad vi skulle gøre i tilfælde af brand, så vi alle kommer ud. Efterfølgende havde jeg mareridt om at blive skudt, at drukne og så var der noget med at være jagtet.

Jeg kan få helt angst om morgenen over Mattis skal på arbejde. Jeg får så ondt i maven ved tanken om, der sker ham noget på vejen, og pludselig føler jeg mig slet ikke sikker på noget som helst. Der sker så mange forfærdelige ting rundt omkring i verden, død, ødelæggelse, terror, voldtægt og ikke mindst bare her i vores lille land, hvor vi også ofte skal høre om en eller anden grusom sag. Det sætter virkelig gang i min frygt hver eneste gang og forværrer den betydeligt.

Min mor havde for nyligt indbrud i sit hjem, der blev intet taget, hvilket var fucking scary og underligt, der blev bare rodet rundt. Jeg havde det ONDESTE mareridt om natten efter hun havde fortalt mig det, hvor en mand ville slå hende ihjel og jeg var i hendes hjem og jeg tog fat i ham og bankede dem gentagne gange i væggen og gulvet til der var blod og kød overalt. Det var så sindssygt uhyggeligt og jeg græd og græd mens jeg slog ham ihjel, men jeg måtte redde min mor. Dagen efter, tidligt om morgenen, skrev jeg min drøm til hende og spurgte om hun var ok og først kl. 16 skrev hun ‘alt ok’. Fint tænkte jeg. Indtil jeg tænkte ‘ej hvad nu hvis hun er taget til fange og han har bedt hende skrive ‘alt ok’ så jeg ikke bliver urolig. Og sådan kørte den bare. Talte så med hende efterfølgende og alt ER ok. Ligesom hun er helt kølig og rolig. Jeg er bare ved at kradse af. Det er simpelthen så ubehageligt at have det sådan.

Det er nu nået til et punkt hvor jeg kan mærke, at jeg nok er nødt til at gøre noget ved det. Jeg kan ikke gå og frygte for mit og dem jeg elskers liv hele tiden. Når jeg går aftentur med Wilma, så nytter det ikke noget jeg går i panik over en lyd og straks tænker, at der er en efter mig med kniv og økse (som den forfærdelige sag i Herlev), at jeg næsten får hjertestop, hvis en person løber pludselig bag eller forbi mig, at jeg frygter for dem jeg elskers liv på daglig basis. Sådan kan jeg ikke gå og have det.

Jeg tænkte på om der sidder en af jer derude med samme frygt/angst/katastrofetanker hele tiden? Om I gør/tænker noget bestem eller bruger en speciel person eller teknik til hjælp? Jeg vil rigtig gerne høre fra jer i såfald 🙂

   

31 kommentarer

  • Anonym

    Jeg kan virkelig sætte mig ind i det du skriver. Jeg lider ikke af mareridt, men jeg er ekstremt bange. Jeg er bange for indbrud hver gang jeg skal sove, jeg er bange for at flyve, bange for bilulykker. En frygtelig tanke der piner mig dagligt er at en af mine nærmeste bliver alvorlg syg(kræft). Jeg går næsten bare og venter på at det sker, det er simpelthen så skrækkeligt. Jeg tør slet ikke begive mig ud sen aften/nat/i mørket – er så bange for overfald voldtægt ect… Jeg ved simpelthen ikke hvordan man overkommer disse katastrofetanker? Er det en psykolog du har påtænkt dig at kontakte Line? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Jeg har også næsten mareridt hver nat, nogle gange kan jeg huske op til 3-4 stykker af dem og de kan være så virkelige og frygtelige at man kan blive helt chokeret over så skrækkelige tanker man kan have inde i sit hovedet. Mit er særligt blevet slemt det sidste halve år, efter min onkels død. Om det har noget med det at gøre skal jeg ikke kunne sige, for jeg har i perioder altid haft disse mareridt/tanker. Min kæreste synes jeg skal søge hjælp hos en psykolog, hvilket jeg overvejer og nok burde. Ligesom du nok burde finde en at snakke med det om.
    Min kæreste er rigtig god til at spørge ind til om jeg har haft mareridt, hvad de har handlet om og jeg kan mærke han tager det dybt alvorligt hvilket er rigtig rart og har hjulpet mig med at få løsnet lidt op omkring det og ikke bare feje det ind under gulvtæppet.

    Jeg kan næsten være helt angst for at falde i søvn om aften fordi jeg ved de slemme mareridt kommer. Katastrofetanker i dagtimerne har jeg ikke i samme grad som dig, men jeg kan også være helt angst for at bevæge mig alene rundt om aften, og hvis jeg høre den mindste lyd i vores hus om natten panikker jeg også og tænker der straks er nogle.
    Tak for dit indlæg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg lider også af katastrofetanker – det gør min søster også. Når muligheden er der ringer jeg til hende. Ellers siger jeg egentlig bare til mig selv, at der ikke sker noget. Og det bliver jeg ved med indtil katastrofen i mit hoved er væk… Hvis mine tanker omhandler en bestemt person (fx at jeg tror min mor er død), så kontakter jeg hende og tjekker at hun er OK.
    Sig endelig til hvis du finder noget rigtig hjælp – jeg kunne også godt bruge det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kære Line Sofie.
    Hvor kender jeg dog bare følelsen. Hvad der har hjulpet mig en lille smule er på ingen måder at lade det styre mit liv. Fx har jeg altid været bange for at flyve, og kunne sidde i flyet og se en film for mine øjne om hvordan flyet styrtede, og hvordan folk omkring mig døde og jeg kunne vitterligt mærke stemningen og frygten fra de andre mennesker – selvom det var opdigtet. Det var ganske forfærdeligt, men nu har jeg efterhånden fløjet så mange gange, at tankerne ikke påvirker mig så meget længere. Jeg får stadig lidt hjertebanken, men går ikke i panik. Derudover tænker jeg også tit, når jeg går/cykler, om der pludselig dukker en klovn op (for helvede), eller om der sidder en i en busk og stikker en pind ind i mit hjul, så jeg vælter, men så snart tankerne dukker op, tænker jeg NEJ, og tvinger mig selv til at tænke på noget andet/synge en sang. Nogle gange gør jeg også det, at jeg i min forestilling/tanke gør mig selv til en superhelt. Så hvis jeg nu forestiller mig, der dukker en klovn op, så forestiller jeg mig, at jeg lige hiver 10 kastestjerner op af lommen og rammer ham i hovedet med dem. Haha. Det lyder skørt, men det virker altså lidt. Jeg er som andre også har skrevet særligt sensitiv, og derfor bliver de her tanker så sindssygt drænende. Jeg håber, du finder en løsning, og jeg håber også at du med alle kommentarerne kan se, at du ikke er alene/skør. Det har hvert fald hjulpet mig lidt 🙂

    De kærligste hilsner
    Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Kære Signe
      tak for din kommentar. Jeg kender virkelig også følelsen fra at flyve (som jeg også HAAADER) og faktisk alle de andre eksempler du nævner. Det er en god idé det med at synge en sang og tvinge sig til at tænke på noget andet – det med superhelt har jeg ikke prøvet, men det skal jeg klart prøve af næste gang jeg tror manden med en genstand (en pose vasketøj, selvfølgelig!) i hånden har en stor kniv han vil slå mig ihjel med 🙂 Så vil jeg forestille mig hvad ’superhelte-Line’ ville gøre i den situation 😉 Tak for dit råd og din søde kommentar!

      Kram <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Line Sofie.
    Jeg har det præcis lige som dig. Du kunne nemt ha’ beskrevet mig dér. Jeg vågner og græder og græder og har den mest forfærdelige følelse i maven, når jeg har mareridt. Jeg vågner fordi drømmen og følelserne bliver så virkelige at jeg jo tror det er rigtigt det der sker… Jeg “dagdrømmer” også op til flere gange dagligt om hvordan jeg, min kæreste og/eller min lillesøster dør, eller kan dø. Forskellige måder de kan dø på. Det er så forfærdeligt!! Jeg tager mig selv i at ryste mit hovede, i håb om at min forestilling vil forsvinde. Jeg kan ikke selv styre det, men jeg er et menneske der indeholder alt og alle følelser. Det har en coach en gang fortalt mig. Jeg føler og elsker så meget det gør ondt, og derfor er jeg ekstra, ekstra bange for at miste. Jeg ved at en form for coach/psykolog ville kunne hjælpe, for det handler i sidste ende jo om dig og noget der sidder meget dybt i dig.
    Det er pisse svært og jeg ved ikke rigtig helt præcist hvad løsningen er, men jeg følte lidt jeg havde lyst til at fortælle at du bestemt ikke er alene. 🙂 Kram Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for din kommentar Line, den er virkelig fin. Jeg tror også en psykolog eller coach ville kunne hjælpe mig, for som du siger, så er det nok noget der sidder meget dybt og man har nok brug for lidt redskaber til at arbejde med det. Det er ‘dejligt’, misforstå mig ikke, men at høre jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Så følger man sig ikke helt ’syg’ 😉

      Kram <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg lider af angst – og det lyder som om det også er det som plager dig 🙂 En form for dødsangst måske? Og bare rolig: Man kan sagtens lære at leve et helt normalt liv med angsten. Men den må ikke tage overhånd – og da jeg havde det slemt havde jeg det spm du har det nu. Følg evt. med hos emiliblog – hun lider også af angst, eller Mia Gardum eller Sillewho. Jeg starter selv i terapi i januar hos sissefind.dk d:) pøj pøj med det hele

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for din kommentar. Jeg følger allerede lidt med hos de bloggere, det er rigtig dejligt 🙂 Tusind tak og pøj pøj til dig også – sejt du gør noget ved det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hypnose har hjulpet mig med angst! Kis hed hun, i Hillerød. Sindssygt dygtig kvinde, hun har hjulpet flere af mime veninder og begge mine forældre. 🙂 jeg tror det er vigtigt, at du mærker efter hvilken form for behandling der tiltaler dig, og så simpelthen bare prøve det. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak for din kommentar, jeg vil se om hypnose kunne være noget for mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Hej Skønne du,
    Dine indlæg rammer mig gang på gang! Misforstå mig ikke, men hvor er det dog befriende at læse at vi er mange som har det sådan! Jeg lider dog ikke slemt af mareridt, men jeg er bange for at gå alene ude (det kan både være dag og aften), mine tanker kører på sit højste, jeg forestiller mig ulykker når jeg kører bil, overfald når jeg går på gaden og en går bag mig, ved de mindste lyde hjemme forestiller jeg mig straks at der er en som vil ind i lejligheden. Hvis min mor eller søster ikke svarer på mobilen forestiller jeg mig skrækkelige ting. Jeg er også utrolig bange for at mine nære bliver syge og ikke overlever. Det er forfærdeligt at have det sådan! Og det kan hæmme mig i at lave planer, hvis min kæreste eller anden ikke kan hente mig når der er mørkt!
    Jeg har også valgt at droppe gyserfilm eller andet hvor der sker folk slemme ting,
    Håber at du kan få noget hjælp, dit lyder jo noget værre end mit. Men du må meget gerne give en løbende update! Al mulig held og lykke❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for din søde kommentar Sascha, jeg vil helt sikkert finde noget hjælp, det ér nemlig skrækkeligt at have det sådan. Det lyder som en god idé, at droppe udsendelser eller film, hvor der sker forfærdelige ting. Forleden endte jeg (ved en fejl) på youtube ved en film om ‘død fanget på kamera’ eller sådan noget. Af en eller anden grund så jeg lidt af det, jeg ved ikke helt hvad jeg tænkte, men det skulle jeg ikke have gjort. Efter 30 sekunder stoppede jeg, men det nåede allerede at sætte gang i nye dumme tanker :/ Pfff.. så det er nok en god idé at holde sig helt væk fra alt sådan noget.

      Tusind tak, og held og lykke til dig også <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Line Sofie.
    Jeg har ikke mareridt som du har, men jeg kender alt til angsten. Jeg har også et hoved som konstant tænker i død og ødelæggelse, det er bare så drænende. Men jeg fortæller mig selv, at mine tanker ikke skal begrænse mit liv. Tillid er det smukkeste i verden, og jeg skal lære at have tillid til andre mennesker. Det lyder som om, at du skal snakke med nogle om dine tanker, så du kan give dig selv love til at leve uden konstante bekymringer. Sender positive tanker og kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for din kommentar Sofie. Du har helt ret, det er enormt drænende at tænke på hele tiden. Ja jeg skal nok have talt med en om det her.

      Kram tilbage <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AJ

    Hej Line Sofie! Desværre kan jeg godt genkende dine tanker og din frygt. Det lyder dog voldsomt og ubehageligt med de intense mareridt, som jeg ikke har så mange af. I forhold det, at der “sker så mange slemme ting” rundt omkring i verden og her i Danmark. Man kan sige, at der formentlig historisk set ikke har været en periode, hvor der ikke har været nogen form for krig eller ufred i verden. Desværre. Forskellen er nu, at vi hører om meget af det der er både rigtig langt og lidt langt væk, og det får det til at føles meget tæt på. Medierne reklamerer aggressivt med deres fangende overskrifter (de skal jo have kliks og konkurrere/overleve), og det at afstanden i form af rejsetid til hvilket som helst sted i verden er betydeligt forkortet i nyere tid gør også, at det måske virker tættere på og “farligere”. Når vi har disse katastrofetanker er det frygten or urhjernen der overtager. Lad os sige, at du er på alder med mig. Så er det indtil videre lykkedes dig at gå i 27 år rundt i verden, uden at være blevet ramt af en fatal katastrofe. Mon ikke du klarer 27 år til? Og mon ikke de 27 år bliver meget sjovere, hvis du ikke lader dig hæmme af din frygt? Fordi foregår den ikke mest “oppe i dit hoved”? Det er jo til at blive deprimeret over verdenstilsanden, men det eneste VI priviligerede mennesker i Danmark kan gøre er, at udvise taknemlighed og livsglæde over, at vi rent faktisk har det ret så godt her i vores nærmiljøer. Der vil altid være tosser, der gør noget skørt. Men det er ikke noget nyt. Lad os priviligerede være taknemlige over vores situation, og hjælpe de mindre heldige så vidt som muligt. Jeg prøver selv at få styr på mine ‘katastrofetanker’ og frygt/angst, og ønsker også dig held og lykke med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak for din fine kommentar AJ. Du har selvfølgelig helt ret. HELT ret! JEg har heller ikke lyst til at gå og ’spilde tiden’ på at frygte alt muligt sker. Det er dejligt at høre en så fornuftig kommentar fra en der genkender frygten og tankerne. Mange tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Jeg har det på nøjagtig samme måde. Det var allerværst, da jeg arbejdede på en alarmcentral. Der peakede det, og jeg turde nærmest cykle under stilads af frygt for at det ville falde ned over mig og jeg ville dø fra mine nærmeste.
    Jeg har fået det på afstand nu, og har det bedre, men jeg er altid den, som har de sindssyge “hvad nu hvis”-tanker. Jeg prøver at trække vejret og forholde mig roligt. Jeg sover selv møg dårligt og grubler forfærdeligt meget om natten. Det er som om at alt fornuft forsvinder om natten – den er pist væk. For mig handler det om at fjerne fokus..
    Så desværre ikke nogen god teknik, men det allersundeste vil nok være at søge professionel hjælp til at tackle ens bekymrende sind 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Puuuuh j, det kan jeg godt forestille mig, da du arbejdede på alarmcentral, det ville helt sikkert også få mig til at gå endnu mere i panik. Tak for din kommentar, jeg tror du har helt ret i noget professionel hjælp, så jeg ikke bare går og ‘dyrker’ angsten, men rent faktisk får nogle værktøjer til at håndtere det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde Sommer Andresen

    Jeg kan relatere til alt du skriver! og PUHA det er hårdt engang imellem. Jeg lider også af angst og OCD (som er en angstlidelse), og jeg har derfor rigtig svært ved at slippe en tanke, når først den har sat sig fast. Jeg har ved hjælp af min psykolog eksponeret mig selv via kognitiv psykologi. Man lærer langsomt, at mange af ens tanker ofte kun er oppe i hovedet – og altså også katastrofetankerne. Derudover hjælper det at meditere dagligt, for på den måde får jeg et lille pusterum, og hvis man på et tidspunkt kan lære, at alle tanker er velkomne, så vil de heller ikke være helt så skræmmende mere – for de er jo blot tanker.
    Derudover er jeg særligt sensitiv, og det indebærer jo bl.a. også at tænke ekstremt meget over tingene og tage ting dybt ind. Jeg har derfor også valgt ikke at se gysere eller TV-avisen – jeg får simpelthen for ondt af alle de mennesker der lider, og det kan plage mig dage efter! OG så bliver jeg samtidig ekstremt bange på mine egne vegne, men også på mine næres.
    Så det prøver jeg lidt at holde mig fra, for når jeg alligevel ikke kan gøre noget fra eller til, så er det bedste for mig selv at udelukke det i et vist muligt og realistisk omfang.

    Men altså, kognitiv terapi mod angst, meditation og viden om (hvis du også, ligesom jeg er særligt sensitiv) det sensitive karaktertræk – det er mine råd.

    Og så skal du lige have lidt credit for at tage valget om at gøre noget ved det – det kræver mod, og det er mega sejt.

    God dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja jeg er bestemt særligt sensitiv også. Så jeg vil kigge på noget kognitiv terapi. Det er ikke en sjov situation at have det sådan her 🙁 Tak for din fine kommentar og tak for ros!

      Rigtig god dag til dig også! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde Sommer Andresen

    Uha jeg kan relatere til alt du skriver! Jeg lider selv af angst og OCD (som jo også er en angstlidelse), og for mig har det på nogle områder hjulpet at arbejde med kognitiv psykologi med min psykolog. Så lærer man, at tanker bare er tanker, og at de ofte ikke har noget på sig – også katastrofetankerne du så fint beskriver. Derudover hjælper meditation for mig også, da det giver et lille afbræk hver dag. Desuden holder jeg mig fra tv-avisen, simpelthen fordi jeg ikke kan tåle at høre alle de forfærdelige ting, jeg får SÅ ondt at menneskerne og så bliver jeg også helt vildt bange på mine egne og mine næres vegne – så det prøver jeg at vælge fra.
    Jeg er også særligt sensitiv, og det med at tænke og bekymre sig hænger også ekstremt meget sammen med dette – så for mig hjælper det at have viden på det område, og så er det bare dejligt at vide, at man ikke er den eneste, der går rundt med alle disse skrækscenarier.

    Håber det kunne hjælpe en smule – og respekt for, at du gør noget ved de ting, som du er træt af. Det kræver mod. Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingen kloge ord – men nøj, hvor jeg kender den form for mareridts, der skærer helt ind i sjælen. Jeg falder sjældent i søvn igen, når det sker – total åndsvagt (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria-Louise

    Jeg havde det meget da jeg boede i Kbh, så flyttede jeg på højskole i Ebeltoft. Jeg har aldrig født mig mere sikker og jeg har ikke længere de tanker. Jeg skal tilbage til Kbh til Maj, men jeg glæder mig for jeg tror det at jeg har følt denne sikkerhed kan hjælpe mig når jeg kommer tilbage..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Det lyder bestemt, som om du har fundet en indre tryghed efter dit ophold. Det er jeg rigtig glad for at høre, jeg må også finde en måde at finde den ro på.. her i København 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Line Sofie 🙂
    Jeg har selv sådanne katastrofetanker (dog ikke i så slem en grad som dine lyder til at være). Jeg har rigtig ofte mareridt over at min mor og/eller hund dør på en forfærdelig måde. Nogle gange når jeg kører bil kommer jeg til at tænkte “hvad nu hvis jeg drejer lidt og kører mega galt”, selvom jeg jo ikke ønsker at dø. Jeg er også altid enormt bange når det er mørkt. Både inde og ude. Er bange for at blive voldtaget/kidnappet/dræbt. Jeg prøver altid at tænke at der sker jo ikke noget og at jeg bare lige skal slå koldt vand i blodet. Har dog overvejet at få hjælp til det, men så tænker jeg at alle vel har de tanker på et eller andet plan? Jeg ved det ikke.
    Mange kram herfra i hvert fald <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Åh Maria, det kender jeg virkelig godt, mørket forstærker virkelig også min frygt for alle de her ting der kan ske. Jeg kan også nogengange sidde i min bil og tænke ‘ej fuck, hvad hvis ham i modsatte vejbane sidder og kigger på sin mobil og kører frontalt ind i mig nu?’ og så kan jeg gå helt i panik over det. Eller hvis jeg ser der står nogen på en motorvejsbro så får jeg mega hurtig hjertebanken, fordi jeg frygter de kaster sten efter mig. Jeg tror bestemt også alle har de tanker, og jeg har altid haft lidt tendens til det, men de seneste år er det virkelig blevet slemt, og det er bare ikke sjovt at gå rundt med kronisk frygt.. for alt muligt.

      Ja.. måske hjælp er en god ide 😉 Rigtig mange kram tilbage <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har slet ikke katastrofetanker i det omfang som dig, men det er noget, der kan ramme mig af og til. Ifm. stress og angst har jeg dog været utrolig glad for mindfulness meditation. Bobby Zachariae har lavet en cd med forskellige meditationsøvelser, som jeg stærkt kan anbefale! Man kan låne den på biblioteket, den hedder Styr Din Stress, men meget af det behøver ikke nødvendigvis bruges til stress.
    Derudover så gør jeg også det, at jeg laver vejrtrækningsøvelser. Jeg tæller til 4 i hovedet, mens jeg trækker vejret ind, hold pause i 4, puster ud i 4 og holder pauser i 4 igen… http://buyalex.com/2015/wp-content/uploads/2015/04/breatheAware_gif-01_buyalex.gif
    Jeg håber det hjælper, for det er fandme øv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for det gode råd Anna, det vil jeg kigge på med det samme! Og ja, det er virkelig ikke sjovt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Youtube kærestevideo