Når shoppelysten vender tilbage

Vegetar – gode råd søges

main-large

Picture: google

Jeg er blevet vegetar. Eller, det skal jeg måske lige forklare, for helt vegetar er jeg ikke, og jeg ved, at der er mange meninger om det med enten er man det, eller også er man ikke. Men.. jeg lever vegetarisk 98% af tiden, lad mig hellere sige det sådan. Vi spiser ikke kød herhjemme længere, men er jeg til et arrangement, spiser jeg det der bliver serveret, selvom der er kød i, ligesom jeg også kommer til at spise sushi engang imellem. Men i hverdagen og 98% af tiden, der spiser jeg ikke kød. Jeg har egentlig aldrig spist særlig meget kød, så overgangen til helt at skære det ud af hverdagen var virkelig nem. Jeg savner det overhovedet ikke, Mattis er også med på den og vi har simpelthen spist mere lækkert og sundt, ved at spise kødfrit end nogensinde. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg aldrig savner det.

Pludselig har jeg fået lyst til, at være kreativ i køkkenet, og vi har lavet alle mulige forskellige vegetariske retter. Jeg ved ikke om det er ‘lovligt’ at kalde sig vegetar, når man også godt kan spise kød engang imellem, men så lad os sige vegetarisk livsstil størstedelen af tiden.

Men mit spørgsmål til jer er, om I kan anbefale nogle gode blogs eller instagramprofiler, hvis hovedfokus er vegetarisk mad? Der er så mange muligheder for at lave alt muligt lækkert, men inspiration og gode råd er aldrig dårligt.

Jeg overvejer også, om jeg skal dele nogle opskrifter herinde engang imellem. Det er ikke fordi jeg vil kalde os mesterkokke herhjemme, men vi får alligevel lavet nogle lækre ting indimellem og når jeg har delt det på snap (linesofieg) så er I altid virkelig mange, der tager skærmbillede af retten. Så ville det være noget I kunne bruge? Opskrifter engang imellem på vegetariske retter?

PS. flere har gjort mig opmærksom på, at jeg skal huske at kalde mig flexitar, når jeg også en sjælden gang imellem spiser kød. Så det er hermed gjort 🙂 

Ikke-navngivet-2

   

36 kommentarer

  • Marie

    Fedt Line Sofie! 🙂

    Jeg selv er veganer og følger mange seje piger på instagram og youtube, som spiser meget lækker, og ofte ret simpel, mad. Det kunne måske give dig inspiration, også selvom du ikke spiser vegansk 🙂
    Bonnyrebecca, Tess Begg, Kalel. Også Jenny Mustard, som en anden har anbefalet, er ret sej og laver lækkerrrrr mad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt, at du har skåret ned på kød og spiser mere grønt. Jeg vælger lige at være Rasmus Modsat og sige, at jeg personligt synes, at “flexitar” lyder åndssvagt. Vi kan vist hurtigt blive enige om, at det er ganske normalt som kødspiser at have dage, hvor man ikke har kød i sin ret. F.eks. hvis man spiser en suppe, en ostemad eller bare en salat til aftensmad. Fordi at man har dage i løbet af ugen, hvor man ikke spiser kød, så bliver man jo ikke mindre kødspiser af det, hvis man stadig engang imellem spiser kød. Så er du jo bare kødspiser, der ikke spiser så meget kød – hvorfor skal det have et navn?

    Når det så er sagt, så tror jeg, at grunden til at mange gerne vil sikre sig, at man ikke kalder sig vegetar eller veganer, medmindre man rent faktisk er det, er fordi der er sådan en udbredt misforståelse blandt folk omkring hvad de forskellige “labels” indebærer. Den misforståelse gør bl.a. at man som vegetar eller veganer ofte bliver udsat for at få mad, som godtroende mennesker har troet var “okay”, eller at man skal forsvare sig endnu mere end mange skal i forvejen. “Hvorfor kan du ikke bare spise et stykke fisk til, jeg kender da flere vegetarer der spiser fisk og kylling” – og så skal man så stå der og begynde den lange forklaring, som alle alligevel hader, hvor man forklarer forskellen og grunden til, at man netop ikke spiser fisk og kylling.

    Lang historie kort: Fedt med initiativet, jeg håber, du mærker alle de fordele, som jeg og mange andre veganere (og vegetarer) har mærket, og at du får blod på tanden til at fortsætte og måske endda helt skære kød fra en dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris B

    Ej hvor fedt! Jeg vil helt klart råde dig til at joine en vegetar gruppe på Facebook, der er så mange lækre opskrifter der deles! Jeg er selv veganer, startede ud som vegetar, og de grupper hjalp mig så meget og giver mig stadig ideer til nye opskrifter.

    Jeg vil lige nævne at den største grund til at man skal passe lidt på med hvornår man kalder sig vegetar, når man stadig til tider spiser kød, er at det skaber stor forvirring for folk der ikke i forvejen ved hvad det vil sige at være vegetar. kan simpelthen ikke tælle hvor mange gange jeg, både som vegetar og veganer, har skulle forklare at jeg ikke spiser fisk eller drikker mælk. Netop fordi folk siger de kender en vegetar som feks spiser fisk. 😄

    Er i hvert fald sikker på i ikke fortryder det valg, for maden er jo simpelthen så lækker!!

    Chris B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Fedt! Vi er også flexitarer i min lille familie – åbenbart, for jeg anede heller ikke at det hed det🙈 jeg plejer bare at sige at vi primært spiser plantebaseret, for jeg synes rigtig hurtigt at veganisme og vegetarisme bliver sådan helt fundamentalistisk religiøst. Jeg har enkelte gange mødt nogle sure betjente fra veganer politiet, men ellers er min oplevelse at flere og flere vælger den fleksible vej også. Og det synes jeg er så fedt!
    Jeg finder selv en masse inspiration hos Stinna.dk der har så mange gode, simple hverdagsopskrifter og plantepusherne.dk der godt nok er et meget strikst veganerpar, men de er ofte virkelig kreative, men uden at det bliver alt for avanceret med en milliard forskellige frø man aldrig har hørt om før. Deres bolognese med svampe i stedet for kød er FANTASTISK!
    Tak for en god blog, der kun bliver endnu bedre hvis du begynder at dele vegetar opskrifter!😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      jaa det er virkelig fedt, at folk mere og mere vælger den vej 🙂 Uanset hvad det så hedder, det vi ‘er’ 😉
      Tak for inspiration til sider, jeg kigger på dem.. og tak for ros <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg ser selv mange youtube videoer med vegetarisk/vegansk mad. Der er ikke så mange danske youtube profiler som udelukkende laver mad, men jeg har fundet en kanal som laver 100% veganske retter:
    https://www.youtube.com/channel/UCcJkk9LZ5qYy9LQQ3YKb0nw

    Du kan også tjekke: http://www.vegetarforening.dk/opskrifter eller
    http://ohsheglows.com/categories/recipes-2/page/4/
    som byder på mange gode vegetariske retter 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jose

    Er stor fan af Vanløse blues og Emma Martiny;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg glæder mig allerede til at se flere inspirerende billeder! Jeg er selv begyndt at spise vegetarisk så meget som muligt (under et udvekslingsophold i Singapore!!) og det er altså ikke altid helt nemt, når der er så mange spændende ting man skal prøve hernede 😀 Men jeg har på ingen måde dårlig samvittighed, hvis der ryger lidt kød ned nogle gange.
    Pinch of yum har gode vegetariske opskrifter ind imellem selvom hun også laver kødretter 🙂 Og så http://www.vanloseblues.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Ja, husk at du er flexitar 😉

    Jeg er ret vild med følgende:

    http://thefirstmess.com/

    http://olivesfordinner.com/

    http://www.loveandlemons.com/

    Ellers tjek på YouTube:

    Jenny Mustard

    Edgy Veg

    Kicki Yang Zhang

    So You Are Dating A Vegan

    The Kale Sandwich Show

    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      TUSIND tak for gode links. Jeg skal nok huske at kalde mig flexitar fremover, så jeg ikke træder nogen over tæerne 😉 Jeg anede ikke det var en ting 🙂

      God weekend til dig også

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    My New Roots er min yndlingsblog. Hendes opskrifter er ofte rimeligt avancerede, og hun er uddannet i holistisk ernæring, så hun bruger ofte ingredienser, som økonomisk og mentalt ligger ude for min rækkevide – fx bipollen (tror jeg nok), for vegetarisk protein med alle aminosyrer. Alt er i hvert fald super sundt, og hun springer aldrig over, hvor gærdet er lavest. Hun er canader, men bosat på Christianshavn, så hun har også fx sunde fortolkninger af koldskål.
    https://www.mynewroots.org/site/

    Men det er i hvert fald super inspirerende, hun udgav også en kogebog sidste år, som også er oversat til dansk. Hun skriver meget lange historier, men jeg kigger ofte bare på billederne, som altid er smukke, og der er ofte procesbilleder, så man kan følge lidt med. Alle hendes retter er vegetariske, og ofte er de også veganske.

    Der er flere, der har nævnt Green Kitchen Stories, så det er lidt unødvendigt. Men de har også udgivet en lækker kogebog.

    Der findes også en kogbog, der hedder “Plenty”, hvis du ikke har set den – den er skrevet af en israeler (mener jeg), så det er mellemøstistiske-ish retter, som alle er vegetariske og ser super lækre ud!

    http://naturallyella.com
    Den her har jeg kun brugt et par gange, men også super lækre vegetariske opskrifter.
    Generelt er der en rigtig stor engelsk-sproget blogverden for vegetarer/veganere, som er mere eller mindre sund (som i mellem sund og ekstremt sund), men alle er smukke billeder af retter lavet fra bunden. Meget inspirerende, hvis man leder efter langtidsprojekter og kreative projekter i køkkenet og generelt gerne vil have positiv motivation til at leve sundt.
    Det lidt irriterende er ofte målene, som gerne er i “cups” fx, og at man ofte skal oversætte specifikke ingredienser/at man ikke tager udgangspunkt i et dansk supermarked/udbud, så der nogen gange er ingredienser, man ikke kan købe.

    Ellers har jeg også brugt den her nogle gange:
    http://www.thefoodclub.dk
    Som også har en stor del vegetariske retter, og som er lidt mere lettilgængelige, men også smukke billeder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Hold da op, sikke en dejlig lang kommentar, det er jeg SÅ glad for. Jeg vil kigge på dem allesammen <3 God weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Hej Line Sofie 🌞

    Jeg får vegetarkassen fra aarstiderne, og det er virkelig lækkert! Den koster 369 for aftensmad til to personer i fire dage – og det er SÅ lækkert. Alt er økologisk og smager fantastisk. Så får man en kæmpe kasse med varer en gang om ugen og en vejledning til at lave retterne. Så lækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Jeg kigger lidt på aarstiderne og ser om det kan betale sig for os 🙂 Tusind tak for tippet !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Mia Gardums blog kan jeg også anbefale 🙂 Hun er også ved at lave en kogebog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke H

    Ligesom Roxanne siger, så vil jeg også anbefale Green Kitchen Stories på det varmeste. Og Hur Bra Som Helst – den har simpelthen så smukke billeder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frida

    Jeg kan helt klart anbefale ‘Minimalist Baker’! Det er en madblog og handler ikke kun om, som navnet måske kunne hentyde til, søde sager – der er mange gode opskrifter på lette hverdagsretter, og jeg er næsten helt sikker på, at alle opskrifter er 100% plantebaseret. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Du må meget gerne dele retter!

    Der er masser af inspiration at hente på youtube og bloggen emmamartiny 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Dem der er firkantede omkring, hvad man må kalde sig, afskrækker folk fra at tage skridtet. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg tror, at for langt de fleste er der en overgang. Jeg startede selv med at skære ned, kun spise lidt fisk osv. til nu kun at spise plantebaseret (+ æg). Jeg gider altså ikke sige til folk, at jeg er ovo-vegetar! haha…
    Nå men jeg finder selv rigtig meget inspiration hos Vanløse Blues, Månebarnet, Vegetarkontakt og Mia Sommer.
    Faktisk er de veganske, men jeg laver tit lidt om i opskrifterne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tak for råd 🙂 Ja det er ærgerligt, hvis det afskrækker nogen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Du må meget gerne dele dine opskrifter – jeg lever nogenlunde som dig, og synes det fungerer super fint!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Du må meget gerne dele opskrifter!
    Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Line Sofie
    Skønt at høre at du har valgt at blive Flexitar – ja, det er det det hedder. Jeg er selv flexsitar og bruger selv bloggen http://www.vanloseblues.dk og facebook forumer til at få inspiration til lækre og gode retter 😉 Derudover kan jeg anbefale bolggerparet bag anewkindoflove.com – de er også flexitaret 😉 Har du prøvet kålpizza endnu?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      AHHHH fedt med links, og flexitar, great, anede jeg ikke det hed 😛 Jaa jeg har prøvet kålpizza, YUM 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvis du skal være helt sikker på ikke at gøre nogen sure, kan du kalde dig flexitar 🙂

    Jeg synes faktisk ikke jeg kender særlig mange gode vegetariske bloggere etc, men jeg dølger derimod et par veganske som jeg er ret glad for – også selvom jeg ikke lever vegansk. Lauren Toyota/hot for food på youtube. Hun er fantastisk og maden ser SÅ god ud. Og når hun bruger “vegan Mayo” kan man jo bare bruge almindeligt hvis man ikke gider købe en masse veganske ting. De andre veganere jeg følger er lidt mere fitnessinspirerede, så deres mad er ikke lækker lækker. Men generelt vil jeg virkelig anbefale youtube. Lauren anbefaler også et par på sin kanal/blog.. bare lige så man ikke ender ved freelee the banans girl, som umiddelbart ikke er verdens største inspiration 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja nu har jeg lige lært det hedder flexitar, det vil jeg så begynde at bruge fremover 😛

      Jeg kender godt freelee, har set lidt af hendes videoer, og det inspirerer mig slet heller ikke.. men jeg vil kigge lidt mere på youtube og Lauren 🙂 Tak for råd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Det er også lidt skørt med alle de betegnelser. Jeg har i korte perioder været vegetar og jeg har også i længere perioder kaldt mig flexitar, men ingen af tingene passer på mig længere.
      Jeg er for nyligt blevet introduceret til det allernyeste begreb i hele denne her verden, tror jeg. Nemlig at være en “reducetarian”. The reducetarian movement arbejder med at mindske vores indtag af animalske produkter – ikke bare kød, men også æg og mejeriprodukter. Som reducetarian skal du ikke skære noget 100% fra, men bare være langt mere opmærksom på hvor mange animalske produkter du indtager, og skære ned så meget som du har lyst til.
      Dét er lige sådan jeg gerne vil leve. Jeg drikker plantebaseret mælk, min yoghurt er lavet på soyabønner og jeg spiser meget mindre kød end gennemsnitsdanskeren. Men jeg vil altså ikke undvære creme fraiche til min chili sin carne! :p

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Roxanne

    Green Kitchen Stories er altid god:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når shoppelysten vender tilbage