Enten mister jeg dig, eller også mister jeg mig selv

Om at date

Hej søde læsere. Jeg er endnu engang syg og de fleste dage bruges i min seng eller på min sofa, når jeg rigtig flotter mig. Så inspirationen eller lysten til at blogge, den er noget nær ikke-eksisterende. Men, jeg fik dog alligevel lige lyst til at tjekke ind, også selvom det bliver et genbrugsindlæg. For jeg kom igår til at tænke på, hvor mange dates jeg har været på, da jeg snakkede med en veninde om alle vores oplevelser. Det fik mig til at tænke over, det at date og jeg kom i tanke om dette indlæg. Selvom det er skrevet for noget tid siden, så er det stadig 100% de tanker jeg gør mig, når jeg ser på ‘det at date’ i dag. Derfor deler jeg lige dette indlæg igen, denne gang med en opdateret slutning. Enjoy.

Hvad er pointen i at forpligte sig til en person? Det er, som om der ikke længere er en pointe i det for nogen. Det har aldrig nogensinde været nemmere at finde en at gå på date med, der findes et utal af sider, som tilbyder bekræftelse og match. Tinder, dating.dk, match.com osv. Efter at have været på Tinder i hvad der ligner et år, har jeg fået tænkt en masse tanker om dating og kærlighed. Jeg har været på efterhånden en del dates. Nogle førte til en række flere, andre førte til kortere ‘forhold’ og så var der dem der endte ligeså hurtigt, som de startede. Jeg har givet de fleste en chance, og en til chance på trods af jeg måske ikke lige følte den helt. Man skal give folk en chance mere, tænkte jeg hver gang.

Jeg er så træt af at se, hvor nemt det er blevet. Hvor er kærligheden? Respekten? Ønsket om at finde en person at dele livet med? Romantikken? Jeg har flere gange oplevet at være på de hyggeligste dates, fed kemi, masser af grin og måske endda lækker sex og nærhed. Nogle gange har jeg nået at tænke at ham her er anderledes. Og hvad sker der så efter noget tid? De tænder tinder(fuckingpikkelorte) igen. For hvad nu, hvis man går glip af noget bedre? Det er som at stå ved den største og mest overdådige buffet. Hvorfor nøjes med et lækkert stykke rødt kød, når der er saftige kyllingespyd, store salater, farverige frugter, søde chokoladekager og sprøde jordbærtærter. Der skal smages på det hele. Og efter et par mundfulde så skal man smage på noget andet, inden man bliver træt af den samme smag.

Jeg søger et forhold. Jeg ønsker kærlighed, nærhed, loyalitet og respekt. Jeg vil da gerne giftes og have nogle børn en dag. Et menneske at dele med, rejse med, og skabe et fantastisk eventyr med. Jeg er ikke desperat og det skal selvfølgelig føles og være rigtigt. Men jeg ønsker at finde et menneske der har det ligesådan og ikke kun tænker han har det sådan, han skal rent faktisk efterleve det. Dedikere sin tid til at finde ud af om man kan forelske sig og skabe noget dybere. Hvordan kan det nogensinde kilde i maven med én person, hvis man har opmærksomheden rettet mod 6 andre også? Hvem er det nu der har en storebror? Åh nej nu har jeg glemt om det var hende der havde rejst i 5 år, eller hende der boede på Nørrebro. Nå fuck det, der er så mange. Dét kan højst ende med at kilde på dem ét sted, en kilden der kan udløses ligeså hurtigt som den kommer, inden det så er videre til den næste kildetur.

Tinder er et spil hvor man vinder, hvis man matcher. I et splitsekund fyldes man med en følelse af glæde og bekræftelse og ‘shit jeg er nice, han vil have mig’. Ja ja, og 800 andre. Det siger ikke en skid om en at man synes du ser sød ud på de 5 billeder du nøje har udvalgt og de får linjer du får lov at skrive til, som altid ender med et latterligt citat og din højde – hvorfor måler du ikke din pik også, det vil jeg faktisk næsten hellere vide. Men man matcher og man skriver sammen. Måske ender man med at mødes, og er man heldig så er man faktisk også et rigtigt match. Når det sker så beslutter jeg mig for at fokusere udelukkende på den ene person. Det kræver tid og energi at lære et andet menneske at kende, samt selv at åbne op. Jeg bliver ikke forelsket på én date, eller tre. Jeg kan blive betaget, fanget og nysgerrig. Jeg kan muligvis mærke lidt kilden i maven og om det muligvis kunne blive til noget andet, noget dybere. Men ikke mere end det. Og jeg synes det er skørt at tro det er sådan. Helt ærligt, det er ikke en disney film. Vi er voksne mennesker, og det kræver altså lidt tid at forelske sig og lære et andet menneske at kende.

Vi længes allesammen efter noget vi tror på eksisterer. En kærlighed og tosomhed som vi et eller andet sted allesammen vil have. Men hvis der kommer et lille bump på vejen, en mindre forhindring, så skrider vi. Der er da ingen grund til at blive og løse problemet når man kan tænde sin telefon og få det næste match. Igen og igen, ligeså ofte som vi blinker med øjnene.

Det er trist for mig at se hvor normalt det er at have gang i så mange på en gang. At vi muligvis har ét øje på én person, mens vi samtidig har det andet øje på udkig efter andre, holder hånden i en tredje og foden på vej ind i en fjerdes liv.

Ift. Tinder har jeg tilføjet en tekst i håb om at eliminere dem, som er på udkig efter overfladiske bekendtskaber og engangsknald. Og jeg søger videre. Jeg nyder de hyggelige stunder og jeg møder mange nye mennesker. Jeg får en masse frisk luft, lækre drinks og gode oplevelser. Og ja, i sidste ende så skal man vel se det sådan, at man samler på alle de gode oplevelser man kan få. En dag står han der. Måske foran mig i køen i netto, måske det perfekte tinder match som viser sig at være et rigtigt match, måske en kollega på en ny arbejdsplads. Måske ender det med at blive min kat, suk.

… Man skal kysse mange frøer, er det ikke det man siger? Så jeg kysser lidt videre.

ps. jeg endte sgu med at finde ham. Ham den helt rigtige, den eneste ene. Nu behøver jeg ikke kysse flere frøer, jeg deler nemlig hverdagen med min prins.

1 kommentar

  • Lisa

    Så fint skrevet 🙂 Var selv single i mange år, inden jeg mødte min kæreste, og genkender frustrationerne. Da jeg så endelig mødte ham, viser det sig at han ikke kan tåle katte (eller hunde, støv, græs, pollen you name it!) Og jeg måtte med blødende hjerte finde et nyt hjem til min kat.

    Det er muligt, at du har svaret på det før..? Men hvordan kan det være at du skilte dig af med Ono da I flyttede sammen? Du er måske så heldig at din kæreste kun har katte- men ikke hundeallergi? Jeg er simpelthen så ærgerlig over at vi aldrig kan have dyr, hverken kat eller hund 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Enten mister jeg dig, eller også mister jeg mig selv