Kiwifruit Breakfast Bowls

Kærestesorgen og dens faser

Igår sad jeg og kiggede tilbage i bloggens arkiv og landede i den hjerteskærende kategori ‘kærestesorg’. For 5 år siden gik jeg igennem en rigtig slem kærestesorg, og jeg tog jer med på min rejse igennem kærestesorgens forfærdelige faser. Jeg skrev indlæg fyldt med vrede og frustration, indlæg, som fik tårerne til at trille og indlæg fyldt med håb, accept og lettelse. Hele vejen ud til den anden side var I med. Nogle gange har jeg tænkt på, om jeg delte for meget af mig selv. Om jeg burde rydde op i kategorien. Men man kan ikke rydde op i en sådan kategori, for en kærestesorg er nemlig fyldt med forvirring, tårer, en smule håb og mange op-og nedture før man er sikkert igennem på den anden side. Derfor skal det hele have lov til at stå herinde præcis ligeså rodet og trist som det er.

Jeg får mails hver eneste måned fra piger med knuste hjerter. Det rammer mig simpelthen så meget, for selvom jeg bestemt er langt videre og endda aldrig har været så lykkelig i mit liv som nu, så kan jeg huske den sorg, som var den igår. Jeg kan huske præcis, hvordan det åd mig op indefra, hvordan jeg måtte forlade undervisning, fitness eller supermarkedet fordi jeg pludselig ikke kunne få luft, fordi jeg hørte en sang, der mindede mig om ham, eller fordi jeg så noget, der fik mine tanker til at kredse om savnet så meget, at jeg fysisk måtte forlade stedet.

En kærestesorg er ganske forfærdelig. Alle der har prøvet det, ved præcis hvad jeg snakker om. Jeg troede ikke jeg skulle overleve, og det siger jeg ikke fordi det lyder godt, men fordi jeg vitterligt ikke troede jeg ville overleve det. Jeg kan huske jeg sad ude på gulvet i mit bad og græd, jeg ønskede sådan det varme vand ville opløse mig og skylle mig ud i afløbet. Det var ganske trist.

Jeg tænkte at dele en lille smule af den tid igen herinde, reposte et par indlæg og skrive nogle linjer om det forfærdelige kærestesorg. I er så mange der ofte spørger mig til råds, så mange der kommenterer jeg aldrig må slette de gamle indlæg og ikke mindst fortæller mig jeres historier. Jeg er ingen ekspert på området, og på den anden side er de klogeste indenfor kærestesorg vel i virkeligheden dem, der selv har været en tur igennem det helvede.

Jeg gik igennem de klassiske faser. Først var der chokfasen. Jeg forstod simpelthen ikke det skete, jeg følte mig fremmed i min egen krop, jeg var fyldt med vrede og forvirring og i denne her fase reagerede jeg voldsomt. Mine handlinger var helt uigennemtænkte samtidig med jeg ligeledes følte mig handlingslammet. Det skiftede fra gråd, til vrede til ‘ej gud, hvor er det dog fjollet, nu ringer jeg til ham og så løser vi det’ .. fuldstændig fyldt med håb og tro på, at det finder vi ud af. Min verdens styrtede ganske enkelt sammen under mig, jeg havde intet tilbage at støtte mig til. Nu var der bare mig og mit knuste hjerte.

Derefter gik jeg igennem krisefasen. Ganske forfærdelig fase også. Chokket havde lagt sig, og jeg kunne ikke længere varme mig en lille smule ved håbet om, at det nok skulle gå. Herfra skulle jeg forholde mig til sorgen, der var kun en vej ud på den anden side og det var direkte igennem den. Mine følelser var så svingende, primært var det gråd, vrede, frustration, ensomhed, savn, utryghed, tvivl, usikkerhed, magtesløshed og dyb dyb sorg. Engang imellem kunne jeg se klart, ikke længe ad gangen, ikke så ofte, men engang imellem fik jeg et lille stik af ‘det skal nok gå’ og et oprigtigt smil kunne det en sjælden gang også blive til.

Efter lang tid i de ovenstående faser, kom jeg til bearbejdningsfasen. I denne fase var håbet om vi skulle finde sammen igen ikke længere eksisterende og der var kun tilbage at bearbejde, alt det der var sket. Det var mange års forhold og et kæmpe chok, der skulle arbejdes med. Jeg røg stadig ned i nogle huller, men der var ikke ligeså mange af dem mere og de var ikke ligeså dybe. Jeg arbejdede mig hen mod at få mod på at møde andre igen og jeg kunne se at mit liv var fantastisk, også uden ham. Her blev jeg mere konstruktiv i min tankegang, og tænkte mere over ‘hvad gik galt/hvorfor gik det galt/hvad kan man tage med af læring ind i det næste forhold’. For mig var denne her fase også kendetegnet ved, at jeg havde brug for ændring. Jeg havde brug for at lave noget nyt, købe noget nyt, gøre noget anderledes ved mit hår osv.

Den allersidste fase var nyorientering og acceptfasen. Den absolut bedste fase, selvfølgelig. Her kom jeg på alvor på fode igen og fremtiden var pludselig både spændende og overskuelig. Jeg blev meget mere sikker på mig selv igen også. Jeg havde en oprigtig interesse for at møde nogle nye mennesker, OGSÅ mænd, som jeg længe havde bandet langt væk. Denne her fase var også lang, men alt hvad jeg gik igennem i denne, markerede slutningen på vores forhold. Det gjorde mig umådelig stolt af mig selv. Jeg vil derfor afslutningsvis dele en tekst herunder jeg skrev, som tydeligt markerede denne fase. Jeg synes det er vigtigt at tude ud, så længe man har brug for, men måske det giver nogle håb for, at læse, hvordan de også når hertil en dag:

Musik, chokolade, uldsokker og lommetørklæder

Det er præcis hvad man skal bruge når man er klar til at tage absolut sidste skridt til at give slip på noget i sin fortid som gør rigtig ondt. I mit tilfælde ekskæresten. Jeg har skrevet en milliard indlæg med de forskellige stadier jeg er gået igennem. Der manglede bare én enkelt ting for mig for at jeg følte jeg havde, og kunne, give rigtig slip. At se alle mine gamle indlæg igennem, at overskride den grænse. At acceptere den tid, men ikke mindst acceptere at den er bag mig. Ligesom man skal bladre tilbage på bloggen for at læse om den. Jeg har skrevet indlæg, lavet film, sendt ekskæresten mails og breve. Jeg har gjort alt, næsten alt, hvad jeg manglede for at få lukket det kapitel fuldstændigt. Og her til aften tog jeg mig sammen til at gøre det allersidste, tage det allersidste skridt ud i min frihed. Jeg har grædt i timevis over hvor smukt det var, det vi havde, hvor taknemmelig jeg er og ikke mindst hvor usandsynlig ked af det jeg er over at vores smukke rejse sluttede. Vi har haft så mange oplevelser sammen og jeg kan slet ikke beskrive hvor uendeligt taknemmelig jeg er for alt det han har givet mig og alt det vi gav hinanden. Universet vi skabte. Vi brugte mange år på at hænge titusind små glimtende stjerner op i vores univers. Én efter én har jeg pillet de stjerner ned, som tiden er gået. De har allesammen betydet forskellige ting, nogle var oplevelser, nogle var minder og nogle var håb. Og her til aften gik jeg ind i vores univers for en sidste gang hvor den sidste lille funklende stjerne hang. Jeg lagde mig på gulvet, lukkede øjnene og satte vores yndlingsmusik på. Jeg lod mig selv genopleve alle de smukke ting vi havde skabt sammen. Og så pillede jeg din sidste stjerne ned. Vores univers blev sort og jeg vidste at det var på tide at forlade det. For altid. Det gjorde sindssygt ondt, nærmest fysisk, men samtidig så var det som om at jeg endelig kunne få lov til at give slip og jeg fyldtes også med en enorm energi og styrke.

Jeg er endelig fri. Jeg har sagt farvel. Jeg har givet slip. I min fortid ligger alle vores oplevelser og al vores kærlighed. Den er ikke slettet, den eksisterer bare ikke mere i mit nu. Men det gør den ikke mindre rigtig. Jeg kan altid kigge tilbage og se os ligge sammen i universet og vide at det var ægte og helt fantastisk. Lykkeligt, helt ned i maven. Men det er ikke en del af min nutid eller min fremtid.

….

Til sidst vil jeg skrive til jer, der lige nu går igennem det absolut værste man kan forestille sig I KOMMER UD PÅ DEN ANDEN SIDE. MERE LEVENDE OG LYKKELIGE END I KUNNE FORESTILLE JER. INDTIL DA, SÅ GRÆD, RAS UD OG GØR ALT DET I HAR BRUG FOR. I HAR MINE TANKER OG OMSORG IGENNEM DET HER <3 Jeg har lavet en lille ‘kærestorgmusik’ liste på spotify til jer herunder, som I er velkomne til at lytte til/følge. Ikke fordi man nødvendigvis skal dyrke sorgen, men nogengange har man brug for at være alene med sine tårer og tanker, og det kræver noget rigtig smuk og trist baggrundsmusik, så man kan komme bedre ovenpå igen.

Ikke-navngivet-2

10 kommentarer

  • Cecilie

    Så smukt billede, du har beskrevet med stjernene <3 jeg har ikke selv oplevet den hjerteskærende kærestesorg, men du gav mig alligevel kuldegysninger. Tak for at skrive så fint og sårbart. God søndag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak <3 Rigtig god søndag til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Jeg vil bare sig af hjertet tak! Jeg sidder lige nu med et knust hjerte efter tre år sammen, fælleskøb af lejlighed, hund, drømme om steder han skulle vise mig og bryllupskjoler. – nu skal alt rives op, sælges, flyttes og startes om. Fy for pokker hvor er det bare den værste følelse. For min er der kun gået tre uger og jeg holder fast i mig selv med næb og klør. accepten er virkelig noget jeg skal indfinde mig med. Især, at det ikke kun er min skyld men, at der skal to til tango.

    Da jeg fik googlet mig frem til dit indlæg tilbage fra 2012, hvor du beskriver mig, min følelse og min situation, blev jeg simpelthen så rørt og jeg følte mig ikke længere alene. Tankerne du dedikerede til ham og hans familie, har jeg gemt, som et evigt minde om, at DU også følte det. JEG føler det lige nu og frygter jeg ikke overlever, finder kærligheden og bliver lykkelig. Men med dine ord og din blog er jeg sikker på, at det nok skal ske. tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Kære Ann

      FUCK noget lort, det er jeg virkelig ked af du skal gå igennem. Det er pissehamrende unfair, smertefuldt og virkelig grimt. Accepten tager tid, i hvertfald gjorde den det for mig, jeg knugede mig fast til et håb, fordi det var det eneste der lindrede en lille bitte smule også selvom jeg godt vidste, det håb kun var i mig. Nej det er bestemt ikke kun din skyld, selvom jeg ikke kender dig eller jeres forhold, så har du helt ret, I har været to i det!

      Du kan klikke på kategorien ‘kærestesorg’ under kategorier, så kommer alt frem. Både sure, triste og glade indlæg. Indlæg hvor vi skulle sælge lejlighed, dele ting op osv. Måske det kan være en hjælp.

      Jeg sender dig alle mine varmeste tanker, kunne jeg bære bare en lille smule af din smerte for dig, så gjorde jeg det! <3 Du bliver lykkelig igen, JO DU GØR SÅ, og selvfølgelig finder du kærligheden. Men lige nu er det slet ikke vigtigt med kærligheden til en ny, det er vigtigt at lappe dit knuste hjerte, så du kan blive glad igen <3

      Varme tanker og kæmpe kram herfra!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Nu kom jeg lige til at græde. Du beskriver kærestesorg så godt og virkeligt! Jeg har selv oplevet kærestesorg for 2 år siden. Jeg er kommet videre idag, men bliver stadig trist når jeg tænker tilbage på bruddet og de efterfølgende måneder. Jeg tror jeg læste dine indlæg om netop kærestesorg igennem en milliard gange. Det hjalp mig virkelig! Så tusind tak for det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Årh tak for de fine ord <3 Ja det er så trist med kærestesorg 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Den 14. Oktober for 5 år siden gik jeg igennem præcis det samme. Og mærkeligt nok havde vi haft om de faser man går igennem når man har været udsat for en traumatisk oplevelse. Da jeg kom hjem, gjorde min daværende kæreste det forbi, og aldrig har jeg oplevet noget så smertefuldt. Det stikker stadig, og det tror jeg altid at det vil gøre. Men er videre så godt jeg kan:) tak for dit indlæg dengang, det hjalp mig lettere igennem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Tusind tak for din kommentar <3 Det er godt at høre du er nogenlunde videre, det fortjener du!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Tak for dit indlæg og tak fordi du stadig holder fast ved denne del af dit liv, selvom du for længst er kommet videre <3
    Jeg har selv oplevet hjerteskærende kærestesorg, og der hjalp dine indlæg mig rigtig meget. De er så ægte. Jeg var fysisk dårligt. Græd konstant, kastede op og kunne ikke spise i flere uger. Tabte mig enormt og fandt ofte mig selv ude i opgangen, hvor jeg håbede han ville komme tilbage. Så forfærdeligt.

    Jeg går gennem et brud lige nu, da jeg blev forladt for to måneder siden. Jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet sorgen lige så slem denne gang, til trods for at jeg stadig mener, at vi er så rigtige for hinanden. Vores forhold var på så mange måder mere modent og rigtigt, end jeg har oplevet med mine tidligere kærester. Jeg ved ikke om min manglende reaktion er, at jeg er blevet "vant" til kærestesorg og derfor tackler det bedre. Oplevede du, i dine efterfølgende brud, at det blev meget, meget nemmere? Eller er min manglende dybe, sorgreaktion et tegn på at jeg ikke elskede ham, sådan helt inderligt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Kære Michelle.
      Tak for din kommentar <3
      Kærestesorg er forfærdelig, ganske enkelt!

      Jeg har haft et brud, sådan rigtigt, siden bruddet med 'P' for 5 år siden. Dette brud var SÅ forfærdeligt også, det tog mig LÆNGE at komme ovenpå, men det var på en anden måde. Jeg kan ikke sige det var mindre forfærdeligt, og jeg tror aldrig man vænner sig til en kærestesorg, men måske man, efter sin første, lærer at håndtere det bedre? Lærer hvad man skal undgå, for at ryge allerlængst ned? Måske det er det du oplever? Det er svært at sige. Begge mine kærestesorger har været forfærdelige kan jeg kun sige, jeg vænner mig aldrig til den slags sorg 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kiwifruit Breakfast Bowls