Casual outfit for a sculpted face

Store tanker, taknemmelighed og klichéråd

Desktop17

Vi kender vel allesammen de der drømme, som virkelig rammer. Enten de uhyggelige, som man vågner af og bliver utryg ved, de drømme, hvor man mister en man elsker/kæresten er utro/man bliver fyret eller andet i den stil, som kan påvirke ens humør længe efter man er vågnet, eller de rigtig dejlige og gode drømme, som man bliver glad og motiveret af. I forgårs nat havde jeg en drøm, som var en af dem der virkelig ramte. Men det var ikke grundet noget af det overstående.

Jeg drømte om noget i min fortid. Noget så ligegyldigt, som at være til noget genforening til en gymnastikopvisning med en af mine barndomsveninder. I drømmen begyndte jeg at græde fordi jeg savnede at gå til gymnastik med mine barndomsveninder. Jeg vågnede kort derefter med den mest smertefulde følelse i maven… af savn. Jeg kunne huske hvordan der lugtede i den hal vi dyrkede gymnastik i, hvordan følelsen og lyden var af mine bare fødder, der løb henover det kølige gulv, hvordan man tog hjem med en veninde og spiste aftensmad bagefter. Disse tanker førte til savn af helt almindelige hverdagsminder – de trætte morgener med min familie inden skole, en hverdag med min lillebror, hvordan det var at komme hjem fra skole og løbe med bare tæer i græsset og lege med hunden i haven, besøge veninder og lave lektier, ja selv hverdagen (som jeg ved gud ofte var træt af) i gymnasiet savnede jeg. Måske fordi det gik op for mig, at det aldrig kommer igen. Pludselig savnede jeg helt inderligt at have en hverdag med min lillebror, at gå til klaver, gymnastik og skydning fast hver uge, alle rutinerne, mine barndomsveninder (som jeg seriøst savnede så meget at jeg var klar til at skrive til dem allesammen), leverpostejsmadderne, de trætte morgener, weekenderne uden bekymringer osv.

Jeg var virkelig påvirket af den drøm, men da min triste følelse i maven forsvandt, så blev jeg fyldt med følelser omkring livet. Store tanker om man vil. For vi får aldrig nogensinde de øjeblikke tilbage. Ikke på samme måde i hvertfald. Selvfølgelig skaber vi nye øjeblikke, oplevelser og minder, hvilket er fuldstændig fantastisk. Men nuet, at være LIGE NU, det kommer bare aldrig igen. Jeg har ofte en tendens til konstant at ‘glæde mig til det næste’ og glemmer alt for meget at det allerbedste, det sker lige nu. Jeg har ikke længere en hverdag med min mor og lillebror, jeg går ikke længere til springgymnastik en gang om ugen, jeg ser ikke længere, og af helt naturlige årsager, mine barndomsveninder (jeg har selvfølgelig et par stykker der altid bliver i mit liv), jeg skal ikke længere stå op og spise havregryn med min familie inden skole, jeg skal aldrig igen have min allerførste skoledag eller første cykel. Og de tanker fyldte hele dagen. Det første jeg gjorde var, at tage min kæreste under armen og gå en tur med vores hund. Jeg fortalte om min drøm, for først efter et par timer var jeg klar til at tale om det, og vi snakkede om, hvordan man virkelig skal sætte pris på det man er i. Min kæreste mistede sin far for et års tid siden til kræft. Jeg nåede desværre ikke at møde ham. Desværre, fordi han lyder som det mest vidunderlige menneske. Han satte altid pris på sit liv, han var glad i det han var i, en kæmpe inspiration for sine omgivelser, og selv da han var dødeligt syg, så han positivt på livet, smilede hver dag og inspirerede alle omkring sig. Min kæreste forsøger at leve ligesom hans far gjorde det. Det satte virkelig mange tanker igang hos mig, for en dag er det slut det hele. Hvad man gør i den tid man har betyder alt. Det lyder vildt kliché, men helt seriøst, det gik virkelig op for mig lige dér, sådan helt for alvor. Selv de lange kedelige køreture, leverpostejmadderne, hverdagen osv. For man får det ikke igen, så derefter er det minder og det vigtigste er, at man kan tænke tilbage på de minder og huske, hvor glad man var og hvor meget man nød det.

Når man er barn sætter man ikke pris på sin tid, man er bare i det og så er man enten glad, træt, sur eller ligeglad. Og det er præcis som det skal være. Men hvor kan man dog vågne op en dag og savne alle de ting man som barn ikke skænkede en tanke. Men nu er jeg voksen, og jeg kan tænke nogle af de her dybere tanker, ligesom jeg har evnen til at reflektere over livet på en helt anden måde. Jeg besluttede mig for, lige præcis den morgen, at jeg ikke vil spilde noget tid. Jeg vil nyde det hele, også det sure. Selvfølgelig kommer der sure dage, skænderier, økonomiske bekymringer, iskolde gåture i sneen med hunden, der bare ikke vil tisse osv. Men jeg vil forsøge med alt hvad jeg har, at gøre min tid til den allerbedste. Jeg får den nemlig aldrig igen.

Jeg har sagt til min kæreste jeg elsker ham sådan ca. 900 gange efter den drøm, jeg forsøger at nyde det hele og være positiv. Hvis jeg kan give et rigtig klichéråd med dette indlæg, så er det virkelig at I skal huske at nyde det I er i. De ting man måske kan føle sig allermest træt af, kæresten der altid glemmer sine sure sokker på sofaen, danmarks alt for våde lortevejr, ens kedelige hverdag på kontoret, hundens snorken osv., det er måske de ting man vil sidde tilbage en dag og savne. Når man nu skal kigge tilbage på livet og minderne med savn, så kan det ligeså godt få en til at smile, fordi man ved man nød øjeblikket, frem for at ærgre sig over man tog det for givet. Næste gang din kæreste glemmer de sure sokker på sofaen, så smil til ham og fortæl ham, hvor højt du elsker ham, selvom de sure sokker følger med, at du langt hellere vil leve med et par sure sokker end uden ham, næste gang din mor kommer med (endnu) en løftet pegefinger og irriterende mor-råd, så husk at smil ved tanken om hun vil dig det bedste og fortæl hende, hvor glad du er for hun hjælper med at passe på dig, næste gang det regner og dit hår, som du har brugt 1 time på at krølle, nu slasker ned af dine kinder, så varm dig ved tanken om, at du kan mærke du lever og for evigt har skabt mindet om cykelturen i regnvejr.

Vi har kun det her ene liv. Pas på jer selv og hinanden og husk at nyd nuet, og sæt pris på alt det I har.

Ikke-navngivet-2

3 kommentarer

  • Katrine

    Kan så meget sætte mig ind i det du skriver. Jeg får nogle gange de der øjeblikke hvor, hvertfald jeg, føler tiden går så hurtigt. Hørte her sidste dag en sige hun hadede at se de der store digitale ure der hænger nogen steder som tæller hvert sekund fordi hun følte hun bogstaveligtalt sad og så tiden flyve så hurtigt afsted foran hende. Jeg har til tider disse øjeblikke jeg kalder infinity moments, tror jeg fik det fra en film, men hvor det virkelig går op for mig hvor meget jeg nyder øjeblikket og kunne blive i det for evigt, eks. når jeg kører en tur med mine venner og vi snakker om alt og intet, eller øjeblikke med familien hvor vi er samlet allesammen og bare nyder hinandens selskab. Vrøvle snak måske, men pointen er virkelig at huske at lære at være i øjeblikket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kloge ord, man får meget ud af, lige at mærke efter ind i mellem. Man kan faktisk blive overrasket over, hvor meget man kan glemme det og sig selv, når man endelig lige får øje på det hele udefra (:

    -A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Casual outfit for a sculpted face